Friday, October 23, 2015

Om jordemødre, mine fire hjemmefødsler og om verdens vigtigste job...

Jeg følger naturligvis med i medierne lige nu, og jeg bliver virkelig bekymret over udviklingen på fødselsområdet. I min optik er der ikke noget, der er vigtigere end, at vores børn får en ordentlig modtagelse. At mange kvinder oplever deres fødsler som traumatiske, at antallet af efterfødselsreaktioner stiger markant, og at flere og flere jordemødre går ned med stress burde få så mange alarmklokker til at ringe alle steder!

Lige nu florerer filmen 'I jordemødrenes sko' på de sociale medier. Jeg må erkende, at jeg ikke har kunnet se filmen til ende. Det er simpelthen ikke godt nok, og det gør ondt i mit hjerte, at kvinder ikke oplever den trygge fødsel, de fortjener. Det der er så uendelig trist er, at det burde være en selvfølgelighed, at man har en jordemoder hos sig under det meste af fødslen. Som det ser ud i følge medier og jordemødre, så står mange fødende alene under store dele af fødslen, fordi jordemødrene er så pressede. Der mangler simpelthen hænder.

Jeg kunne skrive en masse mere om, hvad jeg mener om at regeringen ikke prioriterer fødselsområdet højt nok, men jeg vil i stedet fortælle en rigtig positiv historie om en jordemor, som har været helt enestående og noget ud over det sædvanlige. Jeg tror nemlig ikke, at hende som kom og deltog i min fjerde fødsel helt frivilligt uden for arbejdstiden, er alene om at være ret unik. Jordemødre er generelt mennesker, som har et stort hjerte og gør langt mere, end hvad man kan forvente! Derfor er dette indlæg en hyldest til de mennesker, som varetager en af de aller vigtigste opgaver i denne verden. Nemlig at hjælpe vores børn til verden på den bedst mulige måde for mor og barn.

Jeg har haft 4 fantastiske hjemmefødsler. Det med hospitaler har jeg altid været lidt bange for. Jeg har modsat mange andre kvinder haft en kæmpe frygt for at blive rullet ind i et system, hvor medicinske løsninger var lige ved hånden, hvor maskiner skulle holde styr på, om min baby og jeg havde det godt, og jeg har været bange for at miste kontrollen over min egen fødsel.
Jeg har altid følt, at jeg smider min intuition ude på måtten, når jeg træder ind på et hospital. For mig har det at tage kontrol over min egen fødsel været noget naturligt, og noget jeg måtte gøre for min egen og mit barns skyld. Jeg har været sund og rask, en så kaldt lav-risiko-fødende, og derfor har hjemmefødsel været et oplagt valg, og det er jeg heldigvis blevet støttet i af de fleste!

Mine fire fødsler har været meget forskellige. Den første gik lige efter bogen. Jeg havde en jordemoder hos mig i de sidste tre timer, før min datter kom til verden i vores stue.
Min fødslen nummer to gik ualmindelig hurtigt, og jordemoderen nåede ikke frem i tide. Vores søn kom til verden i selskab af min mand, min mor og to lyn-hurtige Falck-reddere, som var fantastiske. De havde ikke været med til en fødsel før så oplevelsen for dem, tror jeg, var lige så fantastisk som den var det for mig.
Min tredje fødsel lignede fødsel nummer to. Jeg havde været en del af ordningen 'Kendt-jordemor', og jeg havde haft to vidunderlige jordemødre, der havde fulgt mig gennem hele graviditeten. De var begge søde og hjalp mig meget omkring mine følelser efter min fødsel nummer to. Jeg var bange for, at vi igen ville stå alene uden hjælp, men den støtte jeg fik under graviditeten gjorde mig tryg. Begge jordemødre boede i samme by som jeg. Jeg fik deres hjemme-numre og kunne ringe når som helst. Det var vidunderligt at vide, at jeg vidste præcis hvem, der skulle deltage i min fødsel.
Jeg gik ti dage over tid. Der var ro på, jeg var tryg, der var ingen stress, ingen snak om igangsættelse eller lignende. Jeg blev fulgt tæt, og min baby og jeg havde det godt. Da fødslen gik i gang, gik det stærkt. Vi ringede til fødegangen, men jordemoderen jeg kendte, var på vagt og stod midt i en fødsel. Jeg kunne mærke, at mit barn var på vej, så min mand ringede hjem til Pia min anden jordemor, og hun kom i løbet af 10 minutter. Der var min datters hoved ude, og Pia nåede ikke andet end at smide jordemodertasken og hive resten af Martha ud. Det var det.

Skæbnen ville, at vi skulle have et fjerde barn. Jeg oplevede under graviditeten, at jordemoder-konsultationerne var skåret ind til benet. Jeg var rolig og erfaren, så det var ok. Jeg var heldig og fik igen Pia som konsultationsjordemor, men ordningen 'Kendt-jordemor' var nedlagt på grund af besparelser. Ved min fødsel, kunne jeg ikke vide, hvilken jordemor der ville komme hjem til os. Det var ok, for jeg havde jo prøvet det før, men ærgrede mig på vegne af alle de kvinder, som ikke havde født før, og måske ikke var så rolige omkring det at føde et barn. Det havde været så trygt at vide, at jeg havde god kemi med mine jordemødre, og at jeg vidste, at de godt kunne lide hjemmefødsler. Undersøgelser bekræfter også, at når kvinder kender deres jordemor og er trygge, bliver der foretaget færre medicinske indgreb.
En anden ting jeg bed mærke i under denne graviditet, var den kontrol der var. Hvor der i min tredje graviditet ikke blev nævnt noget om igangsættelse, selvom jeg i følge ultralydsskanningen gik 10 dage over tid, så oplevede jeg ved min 4 fødsel 4 år senere,  at snakken om igangsættelse allerede begyndte på min terminsdag. Jordemoderkonsultationerne sluttede ved terminen, og jeg blev sendt på hospitalet til kontrol, snak om igangsættelse osv. Jeg blev stresset, jeg gik flere og flere dage over tid, igen i følge ultralydsskanningen, som jeg insisterede på var upræcis, og jeg stressede mere og mere, og bad bare til, at jeg ikke nåede at gå for langt over den ultralydsfastsatte termin.
Min vidunderlige jordemor Pia (som i princippet var færdig med mig), havde igen givet mig sit hjemmenummer, så jeg kunne ringe til hver en tid. Hun gav mig ro og tro på, at fødslen nok skulle gå i gang ad sig selv. Fordi hun allerede vidste, at mine fødsler er lidt hurtigere end normalen, insisterede hun på, at jeg skulle ringe til hende, så snart fødslen gik i gang.

Den 22 april 2014, 9 dage over termin, ringede jeg dybt frustreret til Pia. Jeg var stresset over det pres, der var om igangsættelse. Pia lovede at komme dagen efter og forsøge at lave hindeløsning (som kan sætte en fødsel i gang). Hun sagde igen, at jeg skulle tage den med ro, men lige måtte love ikke at føde samme aften, fordi hun skulle i operaen med sin mand. Jeg fik igen lidt ro på. Gik en tur og slappede af med min familie. Om aftenen kunne jeg ikke sove. Jeg var forkølet og utilpas. Klokken 1 sagde jeg til min mand, at jeg ville stå op og gå ned foran fjernsynet. Jeg stod op og gik lidt rundt, mærkede lidt småveer, som i løbet af kort tid blev kraftigere. Jeg fik vækket min mand, og han fik fart på, for erfaringen sagde jo, at det ville gå stærkt. Han ringede til Pia, som netop  (til alt held) var kommet hjem fra operaen. Hun kom i løbet af kort tid. Vi ringede også til fødegangen og 25 minutter før Bror kom til verden, stod jordemor nummer to her. Pia blev til efter fødslen, som i alt varede en time og 27 minutter.
Det var en smuk oplevelse, hvor hele familien var samlet. Jeg var tryg fordi jeg havde Pia ved min side. Hun gav os alle sammen en gave, som er fuldstændig uvurderlig, og selv når jeg skriver dette her halvandet år efter Brors fødsel, bliver jeg så rørt over det menneske, som gav os alle sammen sådan en smuk oplevelse omkring lille Brors fødsel. Hun kom uden for sin arbejdstid og hjalp os. Jeg sender ofte Pia en tanke og tænker på, at alle fortjener at være trygge og have en fødselsoplevelse, som er lige så god som min.  Hvor der er den tid og ro, der er behov for. Det handler om de små nye mennesker, der kommer til denne verden, og det handler om mødrene. Der skal være tid og respekt omkring fødslerne. Ikke travlhed og manglende hænder. Mennesker som Pia skal der værnes om. Hun skal have tid og hjælp til at udføre en af verdens vigtigste opgaver på en ordentlig måde!

Jeg er dybt taknemmelige over, at der er mennesker som Pia. Jeg håber, at du møder hende til din fødsel, og at hun ikke er blevet for træt...

Filmen 'I jordemødrenes sko' kan ses her. Jeg kan ikke se den til ende. Kan du?

Du kan læse endnu mere af alt det, jeg har skrevetom hjemmefødsler lige her.

Støt Jordemødre for livet her.


2 comments:

  1. Smukt og vigtigt skrevet ❤

    ReplyDelete
  2. Hvor er det en fin og rørende fortælling. Tak fordi du deler.
    Jeg håber så sandelig at debatten om jordemødrenes forhold resulterer i de nødvendige forbedringer. Men tvivler godt nok, når jeg hører de ansvarliges reaktioner.

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!