Wednesday, January 28, 2015

Se mig i et amerikansk talkshow!

For nogle dage siden, fik jeg en email fra en amerikansk journalist, der spurgte, om jeg havde lyst til at være med i et forældrepanel, som skulle udtale sig i et program om 'free-range parenting'. Til at starte med tænkte jeg, at det var en joke, og at der senere ville blive spurgt efter mine kontooplysninger, så en eller anden langt borte kunne tømme min bankkonto for alle mine millioner!
Overraskende nok, var den god nok, og i går aftes var jeg med i programmet live via webcam. Jeg var selvfølgelig pænt nervøs! Det er ikke noget, jeg har prøvet tidligere og mit engelsk er en smule rustent, men jeg gjorde det sgu, og jeg er stolt!
Naturligvis fik de engelsktalende forældre mest taletid, men jeg fik sagt lidt og fik fin respons efterfølgende.
Omdrejningspunktet for programmet var et interview med en amerikansk forfatter, der i år 2008 skrev en artikel, som skabte meget debat. Den handlede om, hvordan hun havde ladet sin 8-årige dreng tage med den amerikanske subway alene. Hun blev efterfølgende kaldt verdens værste mor, og hun har nu skrevet en bog med samme titel.
Hvis du ikke lige ved hvad 'free-range parenting' betyder, så er det noget, der ligger mig meget på sinde. Jeg tror, at jeg kunne skrive en meget tyk bog om netop det emne. Det handler om, at lade sine børn klare ting selv, og at have tillid til, at de kan rigtig mange ting uden, at vi forældre skal overvåge dem hele tiden.
Lidt af det jeg fik sagt i programmet handler netop om, at jeg mener, at en af mine fineste opgaver som mor er, at gøre mine børn til selvstændige og ansvarlige mennesker.
Jeg gør det ved, at lade dem klare en masse ting selv. De cykler selv i skole, de får lov til at være alene hjemme, min store pige må tage toget alene, de hjælper til i huset, de får opgaver der passer til deres alder, og de bliver sendt i byen og handle osv.
Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at jeg gør mig selv unødvendig. Forstået på den måde, at de skal kunne klare livets udfordringer uden mig. For livet ér fuld af udfordringer, og vi forældre kan ikke rende og lægge bløde puder ud foran vores børn hele tiden. Naturligvis vil jeg altid være der for mine børn, men hvis jeg gør alt for dem, og hele tiden er bange for, at der skal ske dem noget forfærdeligt, vil det sætte sig i dem og sat på spidsen, vil de blive ængstelige og nervøse mennesker.
De amerikanske tilstande er helt sikkert helt anderledes. Danmark er et helt andet og langt sikrere land. For de fleste danskere, er det naturligt, at deres børn gør mange af de ting, jeg skitserer. Heldigvis!

Hvis du vil se programmet, kan du se det lige her:

11 comments:

  1. Jeg hørte engang én sige ved et foredrag : "Hvis du gør noget for dit barn, som det faktisk godt selv kan, så holder du barnet tilbage i dets udvikling." Det er faktisk kloge ord.
    Tillykke med din tv-debut :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er nemlig rigtig vigtige ord... Det kan indimellem være svært at leve op til, men man må helt sikkert gøre alt for at efterleve det!! Tak for kommentaren!!

      KH

      Delete
  2. Spennende Lisbeth! Jeg har måske ikke bevisst gået så meget opp i free range parenting før i det siste (mulig fordi mine barn blir større). Jeg synes som deg at barn skal ha norn utfordringer. Jeg vet ikke om det et fordi jeg bor i en storby, men jeg synes det er riktig svært at holde fast ved mine idealer i en verden der andre foreldre er på den helt motsatte linje. Jeg synes for eksempel at barna selv kan avtale lekeavtaler (2. klasse) og gå hjem fra skolen selv, men det er vi de eneste som synes. Derfor blir det jo til at jeg ringer rundt til andre foreldre og avtaler alt mulig på vegne av mine barn. Hvordan er dine erfaringer i forhold til samfunnets holdninger/det normale?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er helt sikkert en udfordring, men jeg tænker jo, at det med at gøre børn selvstændige handler om rigtig mange ting. Også bare de små ting i hjemmet- som at de får mulighed for at hjælpe med maden, skære med skarpe knive, gå ind til naboen og låne en kop sukker, være alene hjemme i en halv time osv. Jeg ved ikke hvordan, jeg ville have det, hvis jeg boede i en storby. Mine børn skulle så helt sikkert lige lære en hel del om trafik osv. Og man kan ikke ændre andre, men må så bare være den inspirerende forgangsmand;o)

      Delete
  3. Kære Lisbeth,
    jeg er så enig i dine betragtninger her og synes du gjorde det så godt i interviewet! Det er en meget vigtig og god pointe at vores fornemmeste opgave som forældre er at gøre os selv overflødige. Selvom jeg er enig kan jeg helt sikkert blive bedre i praksis - det vil jeg have i baghovedet :)

    Tak fordi du deler alle dine skønne tanker og holdninger! Jeg glæder mig til at komme hjem og snakke :D

    Kram <3

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak søde du! Det er jeg så glad for at høre. Det var en smule overvældende at sidde der, og jeg kunne jo have sagt endnu flere ting, men jeg klapper mig selv på skulderen, fordi jeg gjorde det;o)

      Delete
  4. Det er super spændende og i øvrigt, rigtig godt gået. Jeg var nok ca død af skræk.

    Det er jo altid interessant at sammenligne, eller i hvert fald sammenholde, forskellige måder at være mor (forældre) på, men det der slår mig mest i programmet, er at hende der styrer det ? (hende med den lille baby på armen) for det første snakker alt for meget. Og så den sensationsprægede stemning, der bliver når man hører svar fra især den franske og så dig. Tankegangen er umiddelbart så langt væk fra den amerikanske, at det bliver det mest vanvittige hun (de) har hørt, når du fortæller at børn sover udenfor i deres barnevogn. WTF! Kan det virkelig være rigtigt!!!

    Og den stemning gør at vejen til en mere afslappet holdning til børns selvhjulpenhed, netop bliver længere. Hvis det opfattes ekstremt, kommer mange sandsynligvis til at tænke at det er noget for de det 'hippe' 'nogen... og ikke for alle. En vild livsstil for dem der har det ondeste overskud (og det er det jo også ofte når man skal lave en stor forandring i sit liv)

    Virkelig spændende :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det er et rigtig interessant emne. Jeg er enig med dig i at værten var en smule i overkanten- Meget meget amerikansk. Synes dog, at jeg fik nogle ikke så sensations-prægede pointer igennem, som at det er vigtigt at vores børn bliver selvstændige, og at vi må have tillid... Hvis det bare rykker en lille smule hos nogen, er jeg glad;o) Jeg var sådan ca. død af skræk i øvrigt;o)

      Delete
    2. Jeg synes du klarede de rigtig godt og jeg synes absolut du sagde noget gode ting. Det var mere stemningen fra hendes/programmets side jeg tænker som sensationspræget. Sådan lidt OMG OMG OMG... I andre var mere: Ok. lad os se på det, nå ja agtig... :o)

      Er i øvrigt enig i at hvis bare det rykker lidt hos nogen, så er det fedt.

      Delete
  5. Meget interessant. Tak for det.

    ReplyDelete
  6. Det lyder som et virkelig spændene program! Jeg har ikke hørt om udtrykket før, men jeg har gjort mig mange tanker om hvornår det er ok for børnene at klare små ture selv, man har det jo med altid at synes de er små. Jeg blev helt bleg da min mor i sommer sagde at min den største (4år) sagten kunne besøge dem når ham blev 5, der er en kilometer. Jeg måtte tænke lidt over hvad jeg selv kunne i den alder, og jeg fandt frem til at jeg gik i børnehaveklasse og selv gik 2km til skole. Til gengæld tror jeg også at vi i Danmark tit holder os tilbage for netop ikke at blive kaldt "lorte-mødre" i stedet for at kigge på vores eget barn og se hvad dette er klar til.
    Tak for at sætte tanker igang i hovedet på mig.

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!