Tuesday, December 30, 2014

Mit år...

År 2014 har været et dejligt år. Den største begivenhed var selvfølgelig, at vores lille Bror kom til verden ved en rolig hjemmefødsel en nat i slutningen af april. De store børn var med til at tage imod vores lille nye familiemedlem, og det var en stor oplevelse for os alle.
Når jeg tænker tilbage på året der er gået, så er det Brors ankomst og det, at finde mig selv i rollen som mor til fire børn, som er det der fylder mest. Tiden til at være til stede på bloggen har været meget knap, men jeg er ved at genfinde både tiden og lysten til bloggen igen.

Jeg ser rigtig meget frem til år 2015. Når jeg tænker på, hvad der skal ske i februar, får jeg tårer i øjnene! En meget savnet veninde vender nemlig hjem til Danmark efter 3 år i New Zealand. Jeg glæder mig så ubeskriveligt meget til at se hende og hendes søde børn igen!
Det er så underligt med tid, for på mange måder føles det som i går, at vi krammede hinanden farvel i hendes svigermors hus, og at jeg kørte hjem af motorvejen med en tåre på kinden. Der er sket så meget, og nu skal vi snart sidde i mit køkken og drikke kaffe igen, hun skal møde lille Bror, og vi skal tale om alt det, der er sket i de sidste 3 år!

Som sagt har år 2014 været lidt stille på bloggen, men det blev da til lidt indlæg. Det mest læste indlæg på bloggen blev det lille indlæg om taknemmelighed, det blev skarpt efterfulgt af indlægget om Brors fødsel og indlægget om 40 dages ro

Udover det, kan I godt lide feriebilleder fra Sverige, og I er også glade for oprydning.

Jeg havde et rigtig godt tema om hjemmefødsel og jeg fik tilsendt flere rigtig gode hjemmefødselsberetninger. Jeg har aldrig fået fortalt om Brors hjemmefødsel, men beretningen må komme i det nye år.

Nu vil jeg begynde at pakke lidt af julepynten væk og nyde de sidste par dage i år 2014.

Her er billeder fra mit år.
Jeg håber, at du også har haft et godt år... Godt Nytår!

Hvis du vil se billeder fra de tidligere år på bloggen, kan du se dem her.





 









9 comments:

  1. Dejlige billeder fra 2014 :) - Jeg ønsker dig og din familie et rigtigt Skønt Nytår!

    ReplyDelete
  2. Åh, hvor er jeg vild med dine billeder.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak. Dejligt at høre;o)

      Delete
  3. Jeg holder så meget af dine indlæg, dine måde at gribe livet an og ikke mindst dine billeder der stråler skønhed og livsglæde i en meget ren form. Rigtig godt nytår til dig, din mand og alt jeres vidunderlige guld.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak søde Camilla! Godt nytår til dig og din søde familie;o)

      Delete
  4. Kære Lisbeth,
    jeg er bare verdens heldigste at have sådan en skøn veninde som dig! Og du kan tro at tre år i New Zealand er lang tid at undvære dit selskab - selvom vi har snakket på chat og Skype. Jeg glæder mig SÅ meget til igen at komme hjem og se dig og drikek kaffe i dit køkken :D - og til at se resten af familien inklusive smukke lille Bror naturligvis <3 I er alle savnet!

    Tak for alle de smukke billeder. Så skønne!

    Kram <3

    ReplyDelete
  5. Kære Lisbeth,
    Jeg har slet ikke fået kommenteret på din blog (det ER for dårligt!) trods det faktum, at dine indlæg er sååååå inspirerende - og du er super dygtig til at skrive/formidle. Det er skønt at læse dine mange indlæg - jeg deler rigtig mange af dine synspunkter og værdier :-) Jeg følger med og skal nok prøve at blive lidt bedre til at kommentere :-)))) KH L

    ReplyDelete
  6. So lovely pictures...and baby---oooh!!!

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!