Sunday, December 28, 2014

Julekaffe og Serial...

I dag har jeg kun to børn... eller det vil sige tre, for Storm har lige en legekammerat på besøg. Martha og Alma er taget til Møn. Min mor hentede de to piger i formiddags, og det er første gang, at Martha på fire år ikke sover i nærheden af sin mor og far. Jeg er spændt på, hvordan det går, men jeg er sikker på, at de vil nyde det. Min mor og hendes kæreste har købt et hus på Møn, som de har brugt sommeren og efteråret på at sætte i stand. Det er blevet fantastisk, og jeg er vildt misundelig. De har købt den fineste gamle muremestervilla med udsigt til hav og marker. Det er blevet malet skagen-gult og har fået rødt tegltag, brændeovn, plankegulve og dannebrogsvinduer. Jeg glæder mig til, at vi skal holde nogle dejlige sommerferier der.

Mens Bror sov midt på dagen, drak min mand og jeg kaffe og hørte et par afsnit af serien 'Serial'. Mon der er andre, der som jeg er totalt opslugt af serien? Hvis du ikke kender den, så er det en serie, som omhandler en 15 år gammel mordsag. Det er en amerikansk podcast, som har fået kæmpe succes. Den er blevet hentet 5 millioner gange på Itunes, og jeg medgiver, at den er vanvittig spændende! Det sidste afsnit er sendt, men jeg har endnu ikke hørt den færdig. Det vil jeg bruge mine næsten børnefri dage på...

6 comments:

  1. Det er rigtig hyggeligt, at du er begyndt at blogge mere igen :-)
    KH Lisbet

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor er det dejligt at høre. Nyder det også... selvfølgelig endnu mere, når der kommer lidt kommentarer;o)

      Delete
  2. Enig! Elsker at læse med her hos dig:o)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak! Det er jeg glad for at høre!!

      Delete
  3. Ih hvor lyder det dejligt. Møn er fantastisk!
    Så kommer I jo til at passere afkørsel 34 på sydmotorvejen en del - så gir jeg kaffe ;-)
    Lyder fedt med den podcast - jeg hører rigtig mange lydbøger, på min vej op og ned af motorvejen, så det er altid godt med ny inspiration.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Skønt tilbud! Det vil jeg benytte mig af en dag. Vi har dog ikke bil, så vi tager toget;o) Men måske får vi bil en dag, når behovet melder sig og så kommer jeg forbi!

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!