Thursday, September 4, 2014

Taknemmelighed...

På natbordet ved siden af min seng, ligger en lille kinabog. I bogen skriver jeg hver dag de ting, som jeg i løbet af dagen har været taknemmelig over.
Bogen er min, og der er ikke andre der kigger i den. Den ligger der på natbordet, så den altid er i nærheden, når jeg har brug for at skrive nogle tanker ned.
Hvis jeg, når jeg går i seng om aftenen, har tanker som rumsterer, så bliver de også skrevet ned i bogen, så jeg ikke skal bruge energi på tankerne om natten. Efterhånden er jeg blevet ekspert i at skrive i bælgragende mørke.
De der kender mig personligt, de ved, at jeg er optimist. Jeg mener, at vi får det bedste liv, når vi fokuserer på det positive og taler pænt om os selv og til os selv. Vi er selv ansvarlige for, at gøre vores liv så godt så muligt, og derfor vælger jeg, at min energi skal bruges på de positive sider af tilværelsen, og den lille bog hjælper mig til netop det!

Den anden dag kom Storm glædestrålende ned af trappen med min bog i hånden: "Mor, jeg har skrevet noget i din bog!". Jeg reagerede naturligvis ved at forklare, at det var min bog, og at han ikke måtte skrive i den, hvortil han lidt skuffet svarede, at han jo bare ville gøre mig glad...

...Og jeg blev naturligvis glad...





8 comments:

  1. Nårh, det var også utroligt sødt :-)

    ReplyDelete
  2. Uh ja, nogen gange må vi afvige fra foreskrifterne for at give plads til kærligheden ;-) Det er en dejlig ting med en taknemmelighedsdagbog. De perioder i mit liv hvor jeg har brugt det mere intensivt, ér der bare flere positive oplevelser i hverdagen! Måske skulle jeg bruge dig som inspirationsindspark, det kommer på et oplagt tidspunkt.
    Kh M

    ReplyDelete
  3. Det var sødt - og en dejlig tanke, at han ville gøre dig glad :-)

    ReplyDelete
  4. Åh, det er simpelthen ikke til at stå for...så omsorgsfuldt...og smuk håndskrift har den lille fyr også! Dejlighed i særklasse, det dér!

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!