Thursday, February 27, 2014

Ryd op i dit rod #3 - En boganbefaling

Bogen 'Ryd op i dit rod med feng shui' af Karen Kingston er ikke ny, men den er fantastisk og alle pengene værd og derfor også værd at omtale i mit oprydnings-tema! Den burde stå i en hver bogreol hos mennesker, som arbejder med deres rod. Jeg behøver næsten ikke at sige, at jeg er vild med bogen, og da jeg læste den, begyndte det med det samme at krible i fingrene... Jeg havde næsten ikke tid til at læse bogen færdig, før jeg måtte i gang med at rydde op, smide ud og sortere vores ting. Da jeg havde læst den første halvdel af bogen, gik jeg i gang med bogreolenerne i stuen, hvilket resulterede i at 400 bøger blev sendt til genbrug og den ene IKEA-reol blev givet væk via en 'gives væk-side' på facebook.

Bogen giver helt enkle tips til, hvordan man får orden i sit hjem, og hvad uorden betyder for ens liv. Hvordan rod hæmmer os og hvordan vores liv bliver lettere og lysere, når vi får fjernet rodet. Den kan læses i løbet af en aften, og så er man fyldt op med tips til, hvordan man får begyndt på oprydningen, som ellers ofte kan føles som en uoverskuelig opgave.
Bogen beskriver de forskellige typer af rod. Dagligdags rod, som er noget helt andet end det stillestående rod på loft og i kældre, som påvirker os, selvom vi ikke kan se det! Den fortæller også hvordan, man kan regne ud, hvor mange penge man egentlig betaler for sit rod, og netop det var lidt af en øjenåbner for mig. Vi har et loft, som er rimelig fyldt med ragelse, som vi i tidernes morgen har troet, at vi ville få brug for en dag. Sandheden er bare, at når det først er endt på loftet, er sandsynligheden for, at det kommer ned igen ret lille, og tænk hvor meget af huslejen, der går til et fyldt loftrum!? Eller de fyldte skabe, som ingen ved hvad indeholder?

Bogen giver gode idéer til oprydningen rent praktisk, men også på det mere spirituelle og mentale plan for i følge feng shui, har alle områder i vores hjem en betydning for vores liv. Der er et område for kærlighed, for velstand osv. osv. Det er rigtig interessant, at se på ens hjem og rodet i det med nye øjne. I vores tilfælde er der netop rod der, hvor vi også udfordringer i vores liv, og det synes jeg er virkelig interessant!

Jeg kan varmt anbefale jer at læse bogen! Bogen er lige nu på tilbud hos Arnold Busck til den nette sum af 39.95 kr. Desværre er den udsolgt på nettet, men måske den stadig findes i nogle boghandlere. Ellers er den at finde på Saxo. Hvor jeg fandt den i en brugt udgave til en meget overkommelig pris!

Læs mine andre indlæg om oprydning lige her.

En lille update fra en sød læser: Arnold Busch har ikke længere tilbud på bogen og den koster nu 100 kroner, I 'Bog og ide'  kan den købes for 70 kroner og så findes den på netlydbog.dk (så man kan rydde op mens man lytter til bogen), men der får man ikke illustrationerne med.
Indlægget er ikke sponsoreret. 

16 comments:

  1. Ja alle har brug for at rydde op i deres rod. Har vi også lige gjort i vores hjem. Og nu er her bare meget mere rart at være. Har også ryddet op på min blog. Hvis du ønsker at se den, findes den her: Og jeg har en lille konkurrence i spil, hvis det frister.

    http://photobymoeller.blogspot.dk/2014/02/nyt-design-og-lille-konkurrence.html

    Vh Camilla Møller, bedre kendt som Tulle

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for kommentaren;o) Desværre bor jeg langt væk fra Odense:o(

      Delete
  2. Har selv bogen og læser i den en gang i mellem - det giver virkelig en dejlig ro i sig selv når man følger den:)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det gør den nemlig. Den er så god til lige, at få en i gang!

      Delete
  3. Det er 100 år siden jeg har kigget på et baguakort, nu slog jeg det lige op og det er spot on! Mit største stridspunkt for tiden er placeret i rummet under trappen med den lukkede dør. Og man kan selv gætte sig til, hvordan et rum under en trappe med en lukket dør ser ud haha. Det skal laves om. Det skulle det alligevel, men nu er processen fremskyndet gevaldigt ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, sådan et rum har vi også... Sådan et, som bare ikke rigtig fungerer og det skal helt sikkert ændres;o) Vi tager det lidt efter lidt og det er virkelig en god proces!

      Delete
  4. Tak for den anbefaling. Den bog må jeg simpelthen eje... føler i den grad, jeg er ved at drukne i "rod"

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du vil blive glad for den. Det lover jeg dig! Selvom vi ikke helt er i mål, så har den givet mig rigtig meget- jeg bruger meget mindre tid på at rydde op nu, fordi jeg har sorteret så kraftigt ud og nu ved hvor alle vores ting befinder sig;o)

      Delete
  5. Det er en fantastisk bog som jeg lige har læst og derefter smed jeg 2/3 af alle mine ting væk, glæder mig allerede til at læse den igen og få ryddet endnu mere op!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Lige præcis. Man får øjnene op for hvor lidt man har behov for. Det er virkelig fantastisk;o)

      Delete
  6. Kære Lisbeth. Jeg købte bogen, efter et af dine indlæg og er så glad. Jeg har dog endt med at høre den på netlydbog mens jeg ryddede ud. Det giver så meget energi. Jeg har i en lang periode ville tabe mig, men med oprydningsprocessen røg der 4 kg uden jeg tænkte over det. Arnold Busch er stoppet med at have tilbuddet og den koster 100,- Jeg købte min i bog og ide for 70,- og så er den på netlydbog.dk, men der får man jo ikke illustrationerne med. Tusind tak for at have kickstartet oprydningen. kh Ida

    ReplyDelete
    Replies
    1. Kære Ida!
      Sikke da en dejlig kommentar og fantastisk for dig med det, som det har givet dig. Det gør mig virkelig glad at høre!
      Tak for tips om hvor den kan købes!

      Held og lykke med din fremtidige oprydning, både i det ydre og indre;o)

      Delete
  7. Jeg kunne såmænd have skrevet det indlæg, - ejer heldigvis bogen og læser den jævnligt.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, den kan fint klare at blive læst flere gange- Hver gang man lige falder lidt af på den;o)

      Delete
  8. Hvor skønt at du stadig hyper over bogen! :-) Jeg bliver nødt til snart at genlæse den! :-)
    Men det ér jo det vildeste kick at rydde op - og UD! ;-)
    kh Maria

    ReplyDelete
  9. Hej Lisbeth, Tak for et tankevækkende indlæg som jeg læste i foråret. Siden da er stort set hele vores hus undergået en grundig oprydning, og jeg har skrevet et lille indlæg om det her: http://madebymadvig.blogspot.dk/2014/08/oprydning.html
    Med link til dig naturligvis :-)
    God weekend
    Kh,
    Mette

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!