Thursday, October 17, 2013

Sådan får du dine børn til at lave mad...

I dag i Politiken er der en artikel om børn og deres manglende tilstedeværelse i køkkenet. Ifølge en undersøgelse er de fleste danske børn, ikke i køkkenet mere end 14-15 gange om året og kun 4% af alle danske børn deltager i madlavningen på en ganske almindelig hverdag.
Ifølge artiklen risikerer danske børn at blive analfabeter, når det kommer til madlavning.

Jeg mener ikke kun, at det er vigtig læring og viden om råvarer og madlavning, som vores børn går glip af, når de ikke deltager i madlavning hjemme. For mig handler det også om samarbejde, medbestemmelse, fællesskabsfølelse og det at tænke på og gøre noget rart for andre.  For mig er det at mine børn deltager aktivt i madlavningen og i de daglige gøremål i øvrigt, meget vigtigt og noget jeg forventer af dem. Samtidig er det en hjælp for mig, at de kan lave mad til os alle sammen, så min mand og jeg et par aftener om ugen, kan kysse i sofaen, mens børnene står i køkkenet!

Jeg har tidligere skrevet en hel del om grænser og rammer og om hvordan, vi har skabt dem herhjemme. Når det handler om madlavning, har vi også skabt nogle rammer, som fungerer godt og dem vil jeg gerne dele med jer.
Jeg tror nemlig ikke, at det er så svært, at få sine børn til at deltage, hvis man ellers lader dem, for i de fleste tilfælde, handler det jo ikke om, at børnene ikke vil, men mere om, at man er kommet ind i nogle vaner og at det er lettere, at klare tingene selv uden børn i køkkenet. Det kræver overskud, at have børnene med i køkkenet og det tager tid, lige at få lært dem lidt om, hvordan man gebærder sig i et køkken og så er det selvfølgelig sådan, at jo tidligere de kommer i gang, jo bedre og nemmere går det.

For de helt små børn under tre år, er det med deltagelse helt naturligt. De efterligner os voksne og vil være med, i alt hvad vi gør. De laver mad i legekøkkenet og vil hellere end gerne sidde på køkkenbordet og følge med i madlavningen. Det er mere det med, at fastholde interessen på den lange bane, som kan volde problemer.
Det handler bare om én meget enkelt ting, nemlig tillid. Tillid til og troen på at de godt kan!
Vi skal lade vores små unger skære grøntsager, forme bøffer og frikadeller og acceptere det måske lidt rustikke resultat, der kommer ud af det. Vi skal lade dem rode og svine, røre og smage!

Storm og Alma er syv og ti år. De har en ugentlig maddag, hvor de i fællesskab vælger menuen. Martha på tre år hjælper med og får nogle simple opgaver, som hun kan udføre.
Alma og Storm laver alt maden selv og jeg må helst ikke være i køkkenet, når de er i gang. Kommer jeg i nærheden, bliver jeg bedt om at gå og det er min oplevelse, at jo mindre jeg blander mig, jo bedre går det og jo mere stolte er de, når de er færdige med maden.

Retterne de laver, er selvfølgelig ikke voldsomt avancerede. Her til aften har de lavet madpandekager med kødsauce, masser af grøntsager, guacamole, tomatsalsa og peanutdip. Jeg plejer, at hjælpe med at uddelegere opgaverne og så klarer de resten selv. Således skar Martha grøntsager, Alma lavede guacamole, peanutdip og salsa og Storm lavede kødsauce. Det er herligt at høre, hvordan de hjælper og vejleder hinanden og se hvor stolte de er, når vi smager på maden.

Før ungerne går i gang med madlavningen, stiller jeg altid det hele frem på køkkenbordet, så det er nemt at gå til. Alma er klart den mest øvede i madlavning og kan fint lave mad alene til hele familien. Hun elsker det og er med i køkkenet flere dage om ugen. Storm er anderledes og han har brug for lidt mere hjælp. Martha vil det hele selv og er med til at lave mad stort set hver aften.

Vil man have sine børn med i køkkenet, handler det om planlægning. Beslut sammen med børnene, hvilke dage i løbet af ugen, de skal lave mad og hvad de skal lave. Tag dem måske med ud og handle og giv dem nogle varer, de hver især skal finde. Sørg for at det er helt klart, hvem der skal lave hvad, for så undgår man en masse diskussioner og de føler, at de har et vigtigt ansvar for netop deres opgave.
...Og så handler det ellers om, at holde sig i baggrunden og kun vejlede en lille smule.

Så kan mor og far klare oprydning og opvask bagefter!

Her er 5 begynder-retter alle børn over fem år kan lave selv: 

Pitabrød med fyld (eks. Nutanas øko falaffel, salat og grøntsager, yoghurtdressing, nødder osv.).
Burger med bøffer (mor og far kan hjælpe med at stege), salat, ost, guacamole etc.
Hotdogs med sundt tilbehør. (Eks. pølser i omelet, som mor eller far hjælper med at stege).
Pastasalat med dressing.
Pizza.

Er man LCHF/ Palæo- fan, må man jo selv bage glutenfrit og lave blomkålspizzabund og børnene skal selvfølgelig hjælpe med!

Hjælper dine børn med i køkkenet? Eller har du flere fif til at engagere børnene i madlavningen?

24 comments:

  1. Der fik jeg da lyst til at indføre børne-mad-dage. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før?
    Tak for det!
    Christine

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det ved jeg da heller ikke;o) Skønt! God fornøjelse.
      Kh Lisbeth

      Delete
  2. Jeg har denne sommer indført mad-dage for vores to drenge på 9 og 12 og det går over al forventning. Jeg er udenlands dansker og her i mit nye land findes begrebet "mad-dage" ikke og børn har hverken hjemkundskab i skolen eller pligter i køkkenet. Jeg har solgt ideen om børne-maddage som en vigtig dansk kultur tradition til min familie - godt de ikke kan læse Politiken :-)
    Kh Helle

    ReplyDelete
    Replies
    1. He he... Hvor er det sjovt;o) Ja, det er da heldigt, at de ikke kan læse Politiken, men dejligt at jeres maddage går over forventning og at du får solgt idéen til andre, selvom den måske ikke er helt sand alle steder, men skidt pyt!
      Tak for kommentaren.
      Kh Lisbeth

      Delete
  3. Ej, hvor er det sejt!
    Det er rigtig god inspiration! -Tak for det
    Jeg har som regel bare en af de 3 store med til at hjælpe, eller de to små leger på gulvet imens jeg kokkerer...
    Tror altså jeg vil prøve at få dem alle lidt mere med...
    Mvh Cecilie
    http://blog.fashionmom.dk/

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er også mange unger i køkkenet;o) Vi har et mega lille køkken, som du nok kan se på billederne, så det er helt klart bedst, at vi ikke er der alle sammen på en gang. Jeg synes faktisk, at det er Martha på tre, som er aller mest ivrig efter at hjælpe. Så de små kan sagtens være med;o) Tak for kommentaren!

      Delete
  4. Jeg er helt enig med dig. Mine børn er voksne nu, men havde også maddage, da de boede hjemme, og de hjalp også med rengøringen.
    Jeg er lærer i en indskoling, - og det er mit indtryk at børn generelt er med i færre og færre ting i familien. De passer deres personlige ipad, mens far og mor køber ind og laver mad og familien har måske endda rengøringshjælp. Det er et stort tab af funktion i familien.
    Jeg fryder mig over at se dine dejlige billeder og håber, det kan inspirere mange.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, du har virkelig ret. Det er den tilbagevendende problemstilling ved alle forældremøder i min søns klasse. Den sidste opgave de skulle lave, handlede om pligter, så krav og pligter er hele tiden oppe og vende og hvorfor mon!?;o)
      Og ja, man kan jo også lave mad på I-padden på en eller anden app... he he...
      Tak for kommentaren Eva. Håber også at flere vil hive ungerne med i køkkenet.

      Delete
  5. Hälsningar från Åbo (Turku) Finland! Tack för din inspirerande blogg, hör till mina favoriter sedan länge:)
    Våra barn vill gärna vara med och hjälpa till, vi brukar handla tillsammans, grönsaker på torget mm. Emma gillar att baka. Nu i vårt nya kök har vi planerat så att det är lättåtkomligt för barnen att nå sakerna (för att duka fram) inga väggskåp ovanför bänkarna. Kram Katariina

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor lyder det godt! Det er super skønt, når børnene kan hjælpe til. Er sikker på at det med tiden bliver en endnu større hjælp. Lyder dejligt med et køkken, som er indrettet praktisk, så børnene kan nå tingene...
      Tak for kommentaren!!
      KH Lisbeth

      Delete
  6. Det er så vigtigt! Og hvor er det dejligt at se jeres unger i køkkenet :-)

    Jeg hørte et oplæg den anden dag på en konference af Bo Jacobsen. Hans budskab var helt tydeligt og meget lig dit (selvom han måske pakker det knap så meget ind) - men vores problem er, at smag ikke er nedarvet. Den skal tillæres. Dermed bliver "god smag" lig det vi spiser. Og da det er gået kraftigt ned af bakke for den danske madkultur de seneste 60 år efter at kvinderne kom på arbejdsmarkedet og tiden blev mindre i køkkenet, ja, så har vi et stort efterslæb, der gør, at vi idag i gennemsnit kun bruger ca. 10 % af vores disponible indkomst på mad - hvor vi dengang brugte ca. 20 %. Og selvom vi havde råd (eller prioriterede ar bruge penge på "god mad") - ja, så ville vi ikke kunne lide det, fordi vi ikke er vant til smagen.

    Og tilbage til børnene. Jeg kunne håbe at skolereformen bruges til blandt andet at få hjemkundskab tilbage på skemaet i et større omfang end i dag. Et fag der starter allerede i 0. klasse og er på skemaet hele vejen igennem folkeskolen. Kun på den måde, kan vores madkultur komme op og stå igen - tror jeg :-) I dag laves der pulverbudding og falaffel, når min bonusdatter har hjemkundskab. Og det eneste hun lærer er at pakke ting ud af pakningerne, varme det og hælde det sammen. Det giver hende ikke lyst til at lave mad :-( Heldigvis kan vi som forældre så gøre en indsats, men jeg tror stadig at Danmark ville have godt af en bredere indsats, som ligger i skolen.

    Kh. Mette

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, jeg er så enig. Der er vel også en grund til at vi bliver tykkere og tykkere- vi spiser dårligere og dårligere mad, som er hurtigt at forberede. Hvor lyder det træls med hjemkundskaben- nej, det giver jo absolut ingen viden om, hvordan man laver mad og hvilke råvarer der er i...
      Jeg tror også, at der skal en større indsats til, men tror bestemt, at den aller største indsats skal lægges i hjemmet...
      Tak for kommentaren!

      KH

      Delete
  7. Ja :). Ham på 9 lavede 3 retters middag i mandags. ( kan anbefale sølvskeen for børn) I de perioder hvor tingene går for stærkt her, glemmer vi det, og det er en skam. Det de syntes er det bedste ved at være med/lave det selv er at de kan bestemme hvad vi skal have ;). Da vi for nyligt fik måltidskasser fra årstiderne var de ved at komme op at skændes over hvem der skulle hjælpe. At hjælpe giver også mod på at smage nye ting. Udfordringen er vel mest for de voksne at overskue det i en travl hverdag. Men på den lange bane er det en kæmpe gevinst, både for familien og barnet selv senere i livet :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, vi har også sølvskeen for børn. Og det med at smage på nye ting, er virkelig også en rigtig vigtig del af det. Når de selv har lavet tingene, har de meget større lyst til at spise og smage...
      Jeg tror også, at det for de fleste handler om manglende overskud, men på sigt giver det alle så meget!

      Tak for kommentaren!

      Delete
  8. Åh det er så godt at blive mindet om. For jeg er helt sikkert en af dem, der i hverdagen synes at jeg har så lidt tid til rådighed, når jeg kommer hjem fra arbejde, at man så gerne hurtigt vil have alting færdigt.
    Men det vil jo virkelig være en god måde at noget kvalitid sammen med ungerne...
    Og den der med tid på sofaen, ja den lokker jo også betydeligt! ;-)
    Kh Maria

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er virkelig en god måde, at have kvalitetstid, hvis man kan finde overskuddet!! ;o)

      Delete
  9. Her i huset er det at passe juicepressen (om morgenen) og blenderen blevet børnenes arbejde (kan godt høre at det lyder lidt farligt når jeg skriver det hrm..) Nå, men de har været med fra de var helt små 2-3 år, med en voksen vogtende over små pølsefingre ;-) De elsker det og aftaler indbyrdes arbejdsfordelingen. De er 4 og 6 pg jeg tror da bestemt at en børne maddag er på tide. Tak for inspirationen, det hopper vi ud i!!!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Skønt! Synes ikke det lyder så farligt:o) Vores elsker også at lave juice på juiceren og der kan fingrene ikke rigtig komme i klemme med mindre man stiller hele armen ned i den;o) Dejligt at i springer ud i en børnemiddag!!

      Delete
  10. Jeg synes det er et rigtig godt udgangspunkt og nogle gode overvejelser:) Synes også helt klart det er vigtig at vores børn lærer en så simpel ting som at lave mad. Min lillebror på 22, kan f.eks ikke engang koge pasta eller æg. (Helt seriøst!) Vi prioriterer højt herhjemme, at børnene er med i køkkenet, på det plan de altså kan i en alder af 2 og 5. Den ældste på 5 år, hun kan godt selv smøre sin madpakke, og er kistestolt bagefter. Men som du selv nævner, kræver det også overskud af forælderne. Men igen, det er også vores ansvar! Rigtig godt emne.

    KH Carina

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det kræver helt sikkert overskud... Men jeg tror det kræver mindre og mindre overskud, jo mere de vænner sig til at hjælpe til;o) Dejligt at det er vigtigt hjemme hos jer!! Tak for kommentaren;o)

      KH Lisbeth

      Delete
  11. Hej Lisbeth.
    Skønt indlæg som jeg simpelthen lige må være med på

    Vi har 3 børn (5, 9, 12 år) og ligesom dig Lisbeth er det virkelig min kæphest, at de lærer at tage et ansvar for familiens dagligdag og være med i de pligter der er (pligter som jo også er hyggelige hvis man ikke gør det til noget surt). Så de laver mad (jeg er med på sidelinien oftest), rydder over, hjælper med rengøringsopgaver osv. Og det er nu så indarbejdet, at vi stort set aldrig høre noget brok. Sådan er det hos os og de virker som glade for det.

    Men det er imponerende så ofte den store på 12 år har venner på besøg, som undrer sig over, at her skal Rasmus rydde køkken efter maden SELVOM man har venner med hjem. Og så må de hjælpes og her kan jeg glædes over, hvordan han kan guide dem igennem sådan en total rydning af et køkken. Og faktisk kan man se i kammeratens øjne, at "det burde jeg nok også hjælpe med derhjemme". Og de holder jo af at komme her ligemeget hvad.

    Hos os får man fx. heller ikke lommepenge for at udføre daglige gøremål. (uha, så ville jeg være godt aflønnet:-))), men man få et beløb hver måned, fordi man er en del af vores familie og gør noget for fællesskabet. Den tanke kan jeg godt lide. Jørgen og jeg får jo som sagt heller ikke penge for det vi laver.

    For nyligt var vi til forældremøde i min datters 3. klasse hvor læreren udsendte en bøn til alle forældre, om at stille nogle krav til deres børn. Lade dem tage ansvar for pakning af taske, huske indrætstøj, hjælpe hjemme, selv bære tasken i skolen (ja, gudbedre det...de slæber den sgu for den og sætter madkassen i køleren....i 3 kl.) etc. For hun oplever at det er SÅ svært at få dem til at "gide noget" af det der stilles krav om. Den adfærd de har hjemmefra bringer de jo med hen i skolen. Jeg smilede indvendigt og håber at det har åbnet nogle øjne. Desværre er der også mange, der bare synes læreren er åndsvag og ikke skal blande sig. Men i min optik har hun fuldstændig ret.

    Nå, det blev lidt langt. Håber du kommer igennem:-)
    KH Helle

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jamen, du kan da tro, at jeg kom igennem. Tak for kommentaren. Jeg er helt enig med dig og det er helt de samme problematikker der er i mine børns klasser og jer er ret overbevist om, at det er helt generelt for tiden, at der ikke bliver stillet ret mange krav...
      mht. lommepenge, så er jeg også helt enig. Sjovt nok er jeg netop startet på et indlæg, som handler om hvorvidt børn skal have penge, for det de hjælper med. Jeg er så enig og ser ingen grund til at belønne (om det så er i penge eller hvad det nu kan være), for at hjælpe med ting, som for mig, burde være helt naturlige opgaver for børn. Mine for heller ikke lommepenge... Tak for input!!!
      Kh Lisbeth

      Delete
  12. Tak for det spark! Jeg nyder at læse din blog og bliver meget inspireret. Selvfølgelig skal mine børn med i køkkenet.
    Christina

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Dejligt at høre, at du bliver inspireret!!

      Kh Lisbeth

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!