Saturday, October 12, 2013

Fabelmageren



I går var Storm, Alma og jeg til generalprøve på børneballetten Fabelmageren i Det Kongelige Teater. En sød veninde havde inviteret os ind og se balletten. Hendes datter danser på Den Kongelige Balletskole, og hun var med i forestillingen som kødædende plante.
Vi sad på forreste række, og ungerne var virkelig begejstrede!

Balletten er skabt af Shane Brox, som alle vist kender fra børne-tv og universet er fuldstændig som på tv, fantasifuld og fuld af glimmer og kreativitet. Shane var selv til stede i går, så det var en ekstra bonus!

Balletten handler om drengen Fabian, som har en livlig fantasi og forstår at gå på opdagelse i den. På hans værelse, bliver legetøjet vækket til live, sengen bliver til et sørøverskib, og han møder både det gode og det onde, som vi nu engang gør i livet.

Mine børn var vilde med forestillingen, og jeg synes også den var rigtig god. Kostumerne var fantastiske, koreografien virkelig flot og rekvisitter og sceneskift var overvældende fine. Storm giver forestillingen et omvendt 9-tal ud af 6 stjerner, så det er virkelig sagen for en fantasifuld 7-årig dreng!

Jeg elsker ballet og på Det Kongelige Teater, er det altid noget helt særligt! Mine børn har ikke været der før, så det var en stor oplevelse for dem.

Forestillingen varer omkring en time, hvilket er en passende længde for børn. Den anbefales for børn fra 4 år, men jeg ville ikke tage en 4-årig med ind og se balletten, da jeg synes nogle af scenerne er for dystre og lidt uhyggelige. I øvrigt et af mine kritikpunkter ved forestillingen. Jeg synes, det er ærgerligt, at rigtig meget børneunderholdning skal være med uhyggelige undertoner. Jeg manglede også lidt den gode historie og den røde tråd i forestillingen, men jeg synes scenografien var fantastisk flot. Jeg vil anbefale forestillingen fra 6 år.

Jeg giver forestillingen 3 ud af 6 stjerner.

Spilleperioden er fra i dag og til og med d. 16. Oktober.

Billederne er lånt på Det Kongelige Teaters hjemmeside.

8 comments:

  1. Sikke nogle fantastiske billeder og jeg kan kun forestille mig at forestillingen har været fantastisk - shane er så godt til at skabe vidunderlige eventyr. Måske man skulle se mon vi kunne få billetter til forestillingen (-;

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg tror faktisk, at det kan lade sig gøre endnu... Den var virkelig fin;o)

      Delete
  2. Det lyder fantastisk :0) Herhjemme er vi vilde med Shane..måske skulle vi se om der stadig er billetter..
    Rigtig god søndag

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, jeg tror stadig, at man kan få billetter. synes den var rigtig sød!

      Delete
  3. Dagen efter jeg så din fine anmeldelse var der opslag i børnehaven om, at pigerne skal ind og se den i dag :) Jeg er spændt på, hvordan det går. Du skriver 6 år, og de børn, der skal afsted er alle omkring de 5, og jeg håber ikke, den er for uhyggelig for Ronja, som er højsensitiv. Men i hvert fald glæder hun sig :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Håber, at hun havde en god oplevelse!!

      Delete
  4. Hvor længe varer forestillingen?? :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Nu er det jo et år siden, at vi så den, men jeg mener, at det var omkring en time, den varede;o)

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!