Wednesday, July 31, 2013

Sverige


























Vi er netop kommet hjem efter to dejlige uger i Sverige.
Jeg synes Sverige, er et fantastisk land og jeg bliver mere og mere betaget af det, hver gang jeg er der. Det er et perfekt rejsemål, når man har børn. Den ro der er i de svenske skove, kan ikke sammenlignes med noget andet og jeg elsker at trække stikket fuldstændig ud for en tid.
Jeg fik læst en masse bøger, ungerne fik spillet  Uno og leget. Alma fik læst Orla frøsnapper og øvet tabeller og Storm fik spillet violin -så meget violinspil, at jeg tror hans lærer bliver imponeret, når han kommer tilbage efter ferien.

Vi lånte en sød kvindes sommerhus i Skåne, knap en times kørsel fra Helsingborg og selvom der ikke er længere, er naturen helt anderledes end i Danmark. Sommerhuset lå på en lille grusvej med udsigt over mark og skov, med et gammelt stengærde og haven fuld af hindbærbuske.
Brønden tørrede ud på grund af det meget varme vejr, så vi levede uden vand i den sidste uge og min mand gik til en lille bæk og hentede vand flere gange om dagen. Han havde ellers inden ferien sagt, at han ikke magtede "primitiv-ferie" og havde nedstemt mit forslag om en ødegård med brønd udenfor, das og sø-bad, så jeg synes det var ret sjovt, at vi endte med det alligevel!

Vi var ved stranden i Angelholm flere gange og stranden kan fint sammenlignes med strandene sydpå. En virkelig smuk sandstrand, store bølger og tonsvis af mennesker, en detalje som altid giver mig lidt nervøse trækninger og nok er grunden til, at jeg ikke er vild med charterrejser og hoteller fulde af turister. Det er ingen hemmelighed, at jeg helt klart holder mest af fred og ro og smuk natur. Storbyferier synes jeg bedst om med min mand alene.

Nu hjemme igen, er der en masse arbejde i haven på Krogerup, hvor det hele er vokset helt enormt i de sidste varme og solrige uger. Jeg skal nok vise jer lidt billeder fra haven en af de næste dage.

33 comments:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud - en hel stribe feel-good billeder. Tak for dem.

    ReplyDelete
  2. Hvor lyder det bare som en dejlig ferie og sikke nogle flotte billeder, er helt vild med dine "tæt på" blomster billeder og så hindbær på træstamme.... min favorit:0)

    Vh Louise

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Louise. Det var en fantastisk ferie;o)

      Delete
  3. Åh, hvor er det bare nogle vidunderlige billeder! Lå der bare sådan lige en elg der i skoven??
    Og hvor er Marta bare blevet stor - er vild med billedet af hende med blomsterbuketten stående i kornmarken.
    I har altså bare nogle smukke unger :-)
    Knus.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak søde du! Hvor havde det været sejt, hvis elgen bare lå der i skoven... Den lå i en elgpark og den lå meget meget stille pga. varmen. Børnene viftede ellers med grene osv. for at få den til at rejse sig, men ak nej;o)

      Delete
  4. Skønne billeder - hvor er det godt at høre, at I har haft en god ferie :)

    Kram <3

    ReplyDelete
  5. Åh hvor jeg elsker dine billeder Lisbeth!

    ReplyDelete
  6. Smukke feriebilleder :)

    ReplyDelete
  7. Fantastiske billeder der fanger og indkapsler feriestemningen så fint. Det lyder - og ser ud som - den sødeste eskapisme :)

    ReplyDelete
  8. Åh, sikke nogen fantastiske billeder!

    Jeg er også helt vild med ro, natur og tid til eftertanke... Også derfor vi lige har valgt at sætte vores lejlighed i byen til salg, for at flytte tilbage til vores rødder på Falster... Ingen herinde i København ka forstå hvorfor, og kigger på os som om vi lige havde fortalt en joke - men det føles rigtigt for os.

    Jeg er også vild med Sverige, og efter at have set dine billeder, husker jeg nu igen, hvorfor jeg så gerne vil på ferie netop der.
    Tak :-)

    Kh

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg kan så godt forstå det og havde jeg råd, købte jeg et hus på landet i fred og ro;o)

      Tak for dine søde ord!

      Delete
  9. Henrivende sommerbilleder :) Ser ud som om I har haft en fantastisk ferie! :) Har selv rejst utrolig meget i Sverige som barn, og husker det som magisk!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er nemlig magisk! Tak for de søde ord!!!

      Delete
  10. Jeg har sagt det så mange gange før Lisbeth - men altså, jeg elsker bare din verden. Selvom det er helt den samme verden alle vi andre lever i, så elsker jeg virkelig din måde at SE og OPLEVE verden på. Og ikke mindst din måde at leve livet sammen med din søde familie...

    Og hvilke skønne billeder - er helt betaget af den flittige Storm som øver og øver både med skolebøger og violin, bål hygge, pigerne der leger, dukke-the selskab, højtlæsning ved bålet (dér gad jeg godt være barn i din familie, for det ser katten-knurre-mig hygsomt ud:-) - ja det hele ser bare så dejligt og fredfyldt ud.

    Skønt skønt at I har haft så dejlig en ferie. Jeg vil glæde mig til at se flere billeder fra haven, når du kommer så langt:-)

    Kærligst Malene

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak søde malene! Hvor gør det mig glad! og du skulle bare lige vide, hvor skrap jeg er med at få ungerne til at læse og øve sig... sikkert skrappere end de fleste, men der er nu også meget tid til alt det dejlige og hyggelige, så mon ikke det går lige op;o)

      Knus til dig!

      Delete
  11. Smukke smukke billeder fra smukke smukke Sverige! Jeg er ligesom du HELT forgabt i Sverige og har også tilbragt to vidunderlige uger der (:

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak camilla! Det er et fantastisk sted!!

      Delete
  12. Smukke smukke billeder... :)

    ReplyDelete
  13. jeg er lige stødt på din blog - og hold da fast nogle vidunderlige billeder!!! Jeg er målløs, bare herligt :-)
    Så jeg kigger ind igen ;-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak! Hvor er det dejligt at høre!!!

      Delete
  14. jeg er lige stødt på din blog - og hold da fast nogle vidunderlige billeder!!! Jeg er målløs, bare herligt :-)
    Så jeg kigger ind igen ;-)

    ReplyDelete
  15. Virkelig fine feriebilleder I har taget! Jeg leder efter nogle sko som dine, må jeg spørge hvor dine er fra?

    Mvh Camilla

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Camilla!
      Skoene har jeg købt på Etsy.com og de er lidt alla Minetongastøvlerne, men bare håndsyede og uden såler, så de er ikke så super praktiske, men de har nu holdt rigtig godt...

      Se her: http://www.etsy.com/dk-en/shop/FelixAndAtlas

      De har ikke lige dem, jeg har længere desværre, men mon ikke de kommer igen....

      KH

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!