Friday, June 21, 2013

Storm's kokos/ banankage

Storm er vild med denne her kage og derfor er den opkaldt efter ham! Den er uden gluten og tilsat sukker og minder lidt om de små banankager i indlægget her.

Du skal bruge:

150g kokosmel
3 meget modne bananer
3 spsk. kokosolie
5 æg
2 tsk. vanillepulver
2 tsk. bagepulver
...og evt. saften fra en appelsin

Alle ingredienserne blandes (jeg kommer det hele i blenderen) og kommes i en form (ca. 22cm i diameter). Jeg beklæder formen med (ubleget) bagepapir, før dejen kommes i.

Kagen bages i ovnen i ca. 30-35 minutter på 180grader (varmluft).

Drys evt. med kokosflager, når kagen er kommet ud af ovnen eller gå amok og kom smeltet chokolade på, som Maria har gjort med mine små banankager. Det gør jeg i hvert fald næste gang, jeg bager den!

Kagen kan varieres med andre frugter og jeg har netop hevet en ferskenversion ud af ovnen. Den skal spises i aften, hvor vi skal til sommerafslutningsfest for Storm´s klasse på stranden. Invitationen siger noget om sommer og sol, men når jeg ser ud af vinduet, er jeg spændt på om regntøjet skal med...



10 comments:

  1. AnonymousJune 21, 2013

    Det lyder som en lækker kage. Sjovt med den svævende ferskenkage!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak! Det er det... Den flyvende kage var også god;o)

      Delete
  2. Ferskenkagen ligner da også en skinnende sol : )
    Er alle bananer så skiftet ud til ferskner eller er det kun på toppen der er forskel?
    : )

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg ændrede lidt i opskriften. skiftede ud, så der kun var en banan i dejen og to ferskner og så sødede jeg med lidt stevia og brugte en halv pakke smør i stedet for kokosolie, fordi vi er løbet tør:o) Den blev også god.

      Delete
  3. Ajmen altså Lisbeth !
    Jeg har lovet mig selv at det kun er i weekenderne, og egentlig kun fredage, jeg må snacke - og nu frister du med ferskenkage !
    Mnnn altså, den opskrift skal lige gemmes til næste fredag.
    Her har vi guffet med hjemmelavet lakridsis uden sukker til Disney sjov.

    Tak for link til mig, og endnu engang tak for pakken idag.

    Kram Maria.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg blev helt rørt over din kommentar på facebook;o) Det var så sødt!!
      Lyder lækkert med lakridsis- det må jeg prøve. Elsker lakrids!!

      Delete
  4. Mouth watering! Thanks for sharing with us :)
    xo
    Anastasia

    http://natbeesfashion.blogspot.com

    ReplyDelete
  5. Lyder så godt! Er netop igang med at prøve den af :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Den er rigtig god og sød. Børnene er vilde med den- min mand er knap så begejstret. Han er ikke vild med al den kokos, men jeg elsker det og så er der mere til os andre:o)

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!