Tuesday, June 25, 2013

Du kan nå det endnu - Gode råd til køkkenhaven




Har du en køkkenhave, skal de fleste grøntsager gerne være i jorden nu, men det er stadig muligt at nå at så noget og få et udbytte.

Squash
Squash spirer hurtigt her i varmen, så det er muligt at høste nogle sensommer squash, hvis du sår dem nu.

Bønner og ærter
Selvom du måske allerede har bønner og ærter i din køkkenhave, kan det være en god idé med en omgang mere, så forlænger du din bønne og ærte-sæson. Bønner og ærter spirer hurtigt, så det kan lige nås lidt endnu.


Ruccula og andre blade
Ruccula, mizuna, koriander, spinat, bladkål og radiser kan sås helt frem til og med august og man kan stadig nå at høste, så bare så et hold hver måned, så har man altid friske blade. 

Blomster
Der er også en række blomster, man kan nå at få glæde af, selvom man først sår dem nu:
Morgenfruer (spiselige kronblade), spiselig chrysanthemum (spiselige kronblade og blade) og jomfru i det grønne (spiselige frø, nigella frø) skal alle sås nu for at stå flot i sensommeren og indtil frosten kommer. Hørblomster kan sås til og med august.

Kilde: Peter Laxdal (Årstiderne)

1 comment:

  1. AnonymousJune 26, 2013

    Tak for rådene. Jeg vil fluks så flere sommerblomster.

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!