Thursday, May 16, 2013

Nyt fra køkkenhaven...







Der er så smukt på Krogerup lige nu. Det er utroligt at se den udvikling, der sker i naturen på ganske kort tid. For bare otte dage siden var der nærmest ingen mælkebøtter på markerne og de to store egetræer ved den lille sti langs køkkenhaverne havde næsten ingen blade. Nu er markerne fulde af gule mælkebøtter og træerne har masser af grønne blade.

Der er netop sat kalve ud på marken ved siden af vores køkkenhave og de så ud til at nyde livet - Det kan næsten ikke blive mere idyllisk!

I dag har været en fantastisk smuk dag og for præcis ti år siden, blev min datter Alma født.
For ti år siden var dagen lige så smuk med solskin og varme, men dengang havde jeg ikke en køkkenhave, men var i gang med en fødsel i vores lejlighed på tredje sal.

Vi har fejret dagen med familien og en tur i haven!

...Og der er godt gang i køkkenhaven.

Der er virkelig sket noget på det sidste. Vi har set de første toppe af kartoflerne, radiserne spirer i fine rækker og bønnerne er også godt på vej. Salaten og krydderurterne er vokset en hel del og ukrudt er der meget af, så svigermor gik straks i gang med lugejernet!

På lørdag er der pinsemarket hos Årstiderne på Krogerup og vi skal derop og se hvad der sker og arbejde lidt i haven...

Ses vi?

Du kan læse mit første indlæg om vores køkkenhave her.

8 comments:

  1. Hjertelig tillykke med din datter Alma og sikke skønne billeder af køkkenhaven :-)

    ReplyDelete
  2. Kæmpe stort tillykke med Alma!!
    Hvor ser det bare smukt ud der ude på landet :-)
    Kh U.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Ja, der er virkelig magisk ude på landet! Bliver høj på natur;o)

      Delete
  3. AnonymousMay 17, 2013

    Det ser så dejligt ud! Vi ses da på lørdag.

    Mange hilsner Gitte

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det vil jeg da glæde mig til!!

      Delete
  4. Jeg nyder at følge med i køkkenhaven. Fine billeder:o)

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!