Tuesday, May 14, 2013

Lidt om mine fotografier, mit kamera osv.








For noget tid siden blev jeg spurgt om, hvorfor jeg elsker at fotografere.
Jeg har egentlig aldrig tænkt over det eller sat ord på det tidligere, men har spekuleret meget over det siden. I flere år har mit kamera været min tro følgesvend. Det hænger altid over min skulder og jeg bruger det hele tiden. Computeren er blevet fyldt op med billeder af mennesker, natur, bygninger og alt hvad jeg møder på min vej. Jeg sætter hele dage af til at køre ud i det blå og fotografere det jeg ser og når jeg kommer hjem, kan jeg slet ikke vente med at proppe billederne ind i computeren, kigge dem igennem og udvælge de bedste. Jeg bliver helt høj, hvis nogle af billederne virkelig skinner igennem og er rigtig gode.

Billeder kan noget ganske særligt. De kan uden ord fortælle en historie.
Jeg er utrolig visuel og lægger mærke til de mindste detaljer og selvom jeg har taget tusinde billeder af den samme gamle lade, bliver jeg ved med at lægge mærke til noget nyt. Jeg ser skønhed i de ting, som har være brugt af mennesker i generationer. Den måde hængslerne er slidt på, fordi den gamle dør har være åbnet og lukket et utal af gange. Det giver mig en dejlig følelse, at fange stemningerne med mit kamera.

Det handler egentlig ikke om, at jeg klynger mig til minderne, for billederne er der bare og jeg vender sjældent tilbage til billeder, som blev taget for flere år siden, medmindre der er en god grund til det. Jeg nyder at tage billederne- Nyder at trykke på udløseren og få billedet i kassen og jeg nyder at kigge på dem bagefter og vise nogle af dem her på bloggen.

Jeg får ofte spørgsmål om mine billeder, hvilket kamera jeg bruger, billedprogram osv.

Mit kamera er et Nikon D5000 og det er jeg meget tilfreds med. Jeg synes, at det med de rette indstillinger tager nogle fine billeder.
Jeg har to linser en 50mm og en 200mm linse.
Jeg bruger gerne stativ, hvis der ikke er det bedste lys, men ellers er det naturlige lys, det jeg bruger og jeg satser frem for alt på, at få et godt billede fra begyndelsen og ikke bruge en masse tid på efterbehandling. Jeg hader alle former for filtre og skæve vinkler og jeg er nok en smule konservativ, når det kommer til fotografier og synes klart bedst om lige linier og klare farver.
Alle mine billeder er taget i RAW-format, som gør dem lidt kedelige i farverne, men som fanger flest detaljer. Derfor justerer jeg som oftest lidt på farver og kontrast efterfølgende, men det er det eneste jeg gør og jeg bruger udelukkende I-photo. Jeg har planer om at afprøve programmet Lightroom el. lignende, men er endnu ikke kommet til det.

Et af de dejligste øjeblikke med mit kamera var sidste sommer, hvor jeg tog billeder til et bryllup. Det at jeg fik lov til at tage billederne af et af de største øjeblikke i nogle dejlige menneskers liv, tog jeg som en kæmpe tillidserklæring, men også som et stort ansvar. Billederne blev virkelig fine og viste den helt specielle dag det var, men hold fast hvor var jeg nervøs for, om de nu levede op til forventningerne. Det gjorde de heldigvis og jeg fik ro i maven!

Holder du af at fotografere?

16 comments:

  1. AnonymousMay 15, 2013

    Du tager nogle fantastiske billeder. Det er en fryd at se på dem!
    Kærlig Hilsen Louise

    ReplyDelete
  2. Jeg elsker din blog og dine billeder. Jeg kan selv godt lide at fotografere, men jeg er ikke så dygtig til det.
    God dag.

    ReplyDelete
  3. AnonymousMay 15, 2013

    Jeg elsker dine billeder og at besøge din blog.Hvis du laver en inspirationsbog, vil jeg købe den:o)
    Må jeg spørge dig, hvad du gør med dine billeder på Instagram? De er meget fine.

    VH Jette

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Jette!

      Tak!! På Instagram tager jeg primært billederne med min mobiltelefon (I-phone 4) og så bruger jeg Snepseed til at forbedre dem med... Tror man kan hente appen gratis og det er super brugervenligt;o)

      KH Lisbeth

      Delete
  4. Kære Lisbeth

    Jeg kan levende sætte mig ind i dine tanker omkring fotografering.
    Jeg er ligesom du fascineret af at kunne fastfryse den ellers så flygtige tid. Jeg tænker konstant i billeder, sommetider så det kan ødelægge lidt af nærværet... Kan bare ikke lade være.
    Har fotograferet så længe jeg kan huske og vil fortsætte til mine fingre er så gigtplaget at de ikke kan trykke på udløseren (:
    Du tager nogle virkelig smukke billeder. Så fine og feminine.
    Det er fedt med den forskellige tilgang til et fotografi. Jeg elsker skævheden, kanten og det uforfinede. Samtidig er jeg fuld af beundring til det "rene". Jeg formår det bare ikke rigtigt...

    Kærlige hilsner herfra Camilla www.hjernevrimmel.blogspot.com

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du tager også nogle fine billeder og jeg elsker at følge dig på Instagram. Kan så godt følge dig... Indimellem bruger jeg så meget tid bag kameraet, at jeg slet ikke rigtig er med i det der sker omkring mig, men jeg holder så meget af det og tænker som dig konstant i billeder, så det er virkelig nydelse for mig;o)

      Ja, det er meget sjovt så forskellig tilgang man kan have... Jeg er bestemt til det rustikke og ikke fine, men jeg er på mange måder selv meget fin og feminin og det afspejler mine billeder nok... Indimellem kan jeg have lyst til at ryste det hele lidt, fordi det er såååå fint, men det sker ikke rigtig;o)

      Knus til dig!

      Delete
  5. Det er smukke billede du laver :) Og jeg elsker også at fotografere, i høj grad.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak! Det er bare fedt at fotografere!!

      Delete
  6. Du laver nogen meget flotte billede. Jeg elsker selv også at fotografere, det er bar så befriende :)

    ReplyDelete
  7. Jeg synes også om at fotografere, at finde motiverne og forevige dem, også helst uden for meget redigering. Det er nu godt med beskæring og ændring af lyset ...

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for kommentaren... Er så enig med dig;o)

      Delete
  8. AnonymousMay 15, 2013

    Du tager nogle lækre billeder. Elsker at kigge forbi!

    ReplyDelete
  9. Flotte billeder. Spændende foto af spisestuen!

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!