Thursday, January 10, 2013

Farvel til steinerskolen og goddag til folkeskolen...

I sommerferien 2012 tog vi en rigtig stor og svær beslutning herhjemme, nemlig at vores børn ikke skulle vende tilbage til steinerskolen efter sommerferien.

De begyndte efter sommerferien i vores lokale folkeskole, som ligger en kilometer fra hvor vi bor.

Det var virkelig vanskeligt at tage den beslutning, for når man har nogle drømme og ønsker for sine børn, så er det rigtig svært at nå til den erkendelse, at det man drømte om ikke rigtig levede op til forventningerne.

Min datter har haft et par svære år med en lærer som ikke havde den empati og forståelse for børns forskelligheder, som man må forvente af en lærer. På trods af meget utilfredshed blandt forældrene blev der ikke taget hånd om problemet, og vi nåede til et sted hvor tålmodigheden ikke rakte længere, og vi måtte tænke mere på vores datters trivsel, end på hvad vi mente var den rigtige skolevej for vores børn.

Nu har mine børn gået knap et halvt år i den nye skole og hold da op en forandring der er sket! Jeg har to børn som er glade for at gå i skole, og det er nok den største og bedste forandring.

Alma har været meget ked af at gå i skole med undtagelse af en god periode, hvor de havde en vikar. Nu er hun en glad pige som glæder sig til at komme af sted om morgenen!

Storm nyder at være sammen med de legekammerater, som han kender fra området, hvor vi bor, og han nyder at lære og kan godt lide, at det går hurtigt rent fagligt.
I Steinerskolen fik vi ofte af vide, at han var urolig og havde svært ved at sidde stille. Det er helt forandret. Han er virkelig faldet til ro, og det er meget tydeligt nu, at han simpelthen kedede sig og måske manglede nogle udfordringer. Han har længe været parat til at lære at læse og skrive, men lysten er ikke rigtig blevet imødekommet før nu.

Alma er faldet godt til i sin nye klasse og har fået et par gode veninder. Hun var meget bagud fagligt, men vi er hurtigt kommet efter det. Vi læser med hende hver aften, og hun har haft ekstra matematik i en måned op mod jul.

Heldigvis vil hun rigtig gerne! Hun vil gerne være som de andre, så hun sidder selv og læser og skriver små historier, og det er så dejligt at opleve hvordan lysten til at lære nye ting virkelig er blevet vækket!

Det har på alle måder været en lettelse, og når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at vi ventede lidt for længe med at tage beslutningen. Vi ville så gerne have, at det skulle fungere i Steinerskolen, fordi vi følte, at det var den rigtige vej for os og vores børn, men sådan skulle det ikke være.

Jeg synes steinerpædagogikken er god og rigtig på mange områder, og Martha som fylder tre år i næste uge er lige begyndt i den dejligste Rudolf Steiner børnehave. Det handler i langt højere grad om hvilke personer som varetager pædagogikken, og sådan er det jo på alle områder.
Havde det ikke været for en enkelt lærer, havde vi ikke valgt at flytte vores børn.
Jeg er ærgerlig over, at det gik som det gik, men jeg er lettet over udfaldet, og jeg tror at der er en mening med, at mine børn nu skal gå i folkeskolen.

Jeg ser mange positive ting i den nye skole. Børnene kommer fra forskellige sociale lag, hvilket vi manglede i steinerskolen.
Det er sundt og vigtigt at se forskellighederne i samfundet, og selvom det ikke er så udpræget her hvor vi bor, så er der alligevel en forskel.
Det er vidunderligt at alle børnene fra klassen bor lige om hjørnet og at mine to børn nu kan cykle i skole og lige smutte over til deres legekammerater, når de har lyst. Det var en noget større udfordring tidligere hvor rigtig meget at min tid gik med at køre dem rundt til legekammerater i det halve Nordsjælland. Det har en kæmpe værdi, at alt foregår i vores lokalmiljø.

En anden dejlig ting er, at Alma er blevet barn igen. Alle dukkerne er kommet ind på værelset igen og hun er ligeglad med, hvad for noget tøj hun skal have på om morgenen.
Man siger, at steinerbørn får lov til at være børn i længere tid, men sandheden er, at det i høj grad er op til forældrene, om det er sådan det skal være. Nogle af pigerne i Almas gamle  klasse var meget fremme i skoene og der var desværre lidt rigelig pres om, at man skulle være stor og have det rigtige tøj på osv. Det er forsvundet som dug for solen.

Når jeg skriver dette indlæg, gør jeg det fordi min blog i høj grad har handlet om nogle af de ting der sker i steinerskolen. På mange måder har jeg, måske ikke ligefrem reklameret for steinerskolen, men i hvert fald fortalt om de positive sider. Jeg er sikker på at kendskabet til steinerpædagogikken er blevet større og mere spredt ud via min og selvfølgelig også andre steinerrelaterede blogs, og det synes jeg kun er positivt, men det er samtidig vigtigt for mig at sige, at der ikke er en rigtig løsning og at én skole ikke nødvendigvis er den rette for alle børn.

Selvom vores børn ikke længere går i en steinerskole, er min mand og jeg de samme forældre, som vi altid har været og bloggens fokus forbliver det samme.

Jeg er den samme mor, som jeg var før, jeg overhovedet kendte til steinerpædagogikken.

Mine børns liv har heller ikke ændret sig ret meget, for herhjemme har vi stadig fokus på alle de ting, som vi synes er vigtige; Ro, kreativitet, musik osv. At det ikke kun er intellektet der skal stimuleres, men hele mennesket.

Mht. folkeskolen, så er jeg positivt overrasket. Jeg må indrømme, at jeg ikke kendte meget til den og kun har kunnet sammenligne med min egen noget brogede skolegang. Meget har ændret sig. Heldigvis!

Der er bestemt nogle ting jeg er kritisk over for.
Jeg savner den æstetik, der var i steinerskolen og jeg synes det er en kæmpe mangel i folkeskolen.
Jeg skal bestemt lige vænne mig til computer-tavler og forældreintranet og medbragte Nintendoer om fredagen.
Det er underligt ikke bare at kunne lukke ørerne, når de i nyhederne taler om heldagsskole og diverse tiltag på folkeskoleområdet. Pludselig skal jeg tage endnu mere stilling end tidligere, fordi det kan komme til at påvirke min familie og jeg.

Der er så meget nyt, som vi pludselig skal forholde os til, men både Almas og Storms nye lærere er fantastiske og synet på vores børn, har ændret sig rigtig meget og det er jeg lykkelig over.
Jeg har oplevet en åbenhed og positivitet blandt både forældre og lærere i folkeskolen, som jeg ikke vidste fandtes.

Alt i alt føles det ganske godt...

70 comments:

  1. Det var dog nok et af de bedste, mest fantastiske blogindlæg jeg har læst længe (og jeg surfer mange blogs;0))
    Hvor er i super seje, at se bort fra jeres ideologi, ønsker og drømme, men isteddet ser på jeres børns trivsel og handler derpå!!
    Med al den negative snak der 'plejer' at være om folkeskolen, bliver jeg glad helt ned i maven over at læse om jeres oplevelser!
    Jeg håber folkeskolen fortsat vil gøre det godt for jeres familie. Og jeg er helt sikre på, at med de forældre skal jeres børn nok blive hele mennesker, også uden steinerskolen!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Sarah!
      Nu er jeg helt glad i maven:o)
      Hvor er det bare en dejlig kommentar at få. Det er altid med lidt sug i maven, når jeg lægger noget på mange måder personligt ud på bloggen;o) Så er det dejligt at få noget positivt tilbage!!
      Hav en dejlig dag og tak!

      KH Lisbeth

      Delete
  2. Hvor er det bare dejligt at læse, at dine børn trives godt i en almindelig folkeskole. Jeg har selv som barn både gået på Steinerskole og i almindelig folkeskole samt privatskole, så har også prøvet lidt er hvert.
    Da jeg er meget kreativ var det at gå på Steinerskole lige mig, til gengæld var der andre ting på Steinerskolen, som ikke lige var mig, bl.a. det at man ikke får karakter, dette gjorde det nemlig lidt sværre at komme ind på gymnasiet. Jeg valgte derfor efter 9. klasse at tage 10. klasse på en privatskole, hvilke jeg var utrolig glad for.

    Håber meget at dine børn falder til rette på dén nye skole, hvilket jo allerede kan ses.

    Mvh Helena

    ReplyDelete
    Replies
    1. Dejligt at høre Helena! Jeg har virkelig ønsket, at mine børn kunne blive på den samme skole helt til slut, men sådan skulle det ikke være og så er jeg jeg nu alligevel glad over, at det er gået som det er...
      Ja, det kan være en udfordring, det med karaktererne... Noget jeg tror nogle steinerskoler har lavet om på.

      Tak for din kommentar!

      KH Lisbeth

      Delete
  3. Det gør mig helt glad inden i. At selvom man har sine værdier, vælger man at se bort fra det, for at opfylde sin børns behov!
    Er glad for det går dem så godt :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Du har ret... Følte en periode at jeg havde solgt min sjæl, men nu, hvor jeg kan se hvor godt det går, er det helt anderledes godt!

      Delete
  4. Det virker som om I har taget den helt rigtige beslutning. Hvor er det bare stærkt gjort. Det må være skønt at mærke, at børnene trives med alt det nye, så ved man at det er det rigtige, man har gjort.
    Hvor er det dejligt. at du har lyst til at blogge igen, Lisbeth. Jeg har savnet dine indlæg - men har fulgt lidt med på instagram (lercheglimt).
    Ha' en god dag. Her titter solen frem i dag :-)
    www.janelerche.dk

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak for kommentaren og jeg er glad for at mine indlæg har været savnet! Jeg vil prøve at finde dig på Instagram...;o)

      Kh Lisbeth

      Delete
  5. Dejligt at folkeskolen får lidt ros. Den bliver altid haglet ned og er trods alt den skoleform der er flest af.
    Kan godt følge din tanke med at drømmene for jeres børn er blevet omdefineret. Det er jo et stort skift. Hvor er det fedt de trives og du har taget imod det nye med åbent sind. Hvad angår det kreative så er dine børn jo så heldige at have en virkelig kreativ moar.
    Og ja, det er sundt at børn ser bredden af Danmarks befolkning og mennesker i det hele taget. Det giver gratis læring på rigtig mange planer.

    Pøj pøj til dine skønne børn.

    Kærlig hilsen Camilla

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for den søde kommentar Camilla! Du har ret i hvad du skriver:o)
      Mine unger slipper i hvert fald ikke for at lære at strikke:o)

      KH Lisbeth

      Delete
  6. Jeg klapper i mine små hænder over det her indlæg!
    Fantastisk! Og så alt det de andre siger :D

    ReplyDelete
  7. Fantastisk indlæg! Vores datter på 5 år er skrevet op til Steinerskolen i Aarhus. Som alle andre forældre vil vi give vores børn det bedste, og vi tænkte at den ro, varme og kreativitet vi blev mødt med derinde lige var det helt rigtige for hende. Også selvom vi skulle køre hende 10 km gennem tyk morgentrafik/eftermiddagstrafik hver dag, og selvom legekammerater ville være meget geografisk spredt. Så snakkede vi med vores børnehave, og de sagde hun var så skoleparat og var virkelig glad for at læse og skrive, så det blev godt at starte i skole til sommer. Og så begyndte vi at forhøre os blandt forældre til større søskende, og alle havde kun positivt at fortælle om vores to lokale skoler her i byen. Og efter vi nu har været til intro aften i folkeskolen i forbindelse med skolestarten til sommer, er vi ikke i tvivl. Vores unger skal i den lokale folkeskole. Den vi i forvejen cykler forbi hver dag, og som de om få år selv via stisystemer kan cykle til. Den hvor de kommer i klasse med venner fra børnehaven og andre børn fra gaden eller fritidsaktiviter. Lærerne var super søde, engagerede og motiverede. At lokalerne så lignede en 70'er barak fra min egen skoletid kan jeg sagtens abstrahere fra. Jeg tror medierne har skræmt mange af os, og der findes heldigvis rigtig (RIGTIG) mange engagarede lærerer og pædagoger derude. Vi glæder os til at starte i den danske folkeskole. Og dejligt at høre at jeres unger trives med det, og at Alma er så glad for det. Det er altid svært at træffe store beslutninger på sine børn vegne - godt gået :)

    Held & lykke og tak for dejligt indlæg.

    Sara Andersen

    ReplyDelete
    Replies
    1. Kære Sara!
      Tusinde tak for din kommentar! Jeg har selv fundet ud af, at lokalmiljøet er utrolig vigtigt! Det er så dejligt at jeg ikke længere skal bruge så meget tid på at køre ungerne rundt. Man tror jo, at det er det hele værd, men når det så ikke eer det, så er det altså anstrengende! Dejligt at I har fundet en god skole!!

      KH Lisbeth

      Delete
  8. Hvor er det dog tankevækkende og fint. Det absolut sværeste som forælder er, at man skal forsøge at træffe valg som er bedst for sine børn, og som er i linje med de værdier og overbevisninger man har. Det er helt sikkert nemmere at skue bagud for at se om de rigtige valg er truffet på de rigtige tidspunkter.

    Dit indlæg går lige i hjertet af mig. Jeg har selv prøvet forskellige ting i min skolegang, og din fortælling matcher egentlig meget godt med mine egne erfaringer med, at man ikke kan sætte forskellige skoletyper i én kasse og at det kan være nødvendigt at navigere anderledes. De første år gik jeg i folkeskole med klassisk undervisning, som var meget auditiv og visuel. Jeg trivedes i høj grad med det, da det matchede min læringsstil. Da mine forældre flyttede til en anden landsdel skiftede jeg folkeskole og kom ind i en klasse, hvor de arbejdede med anderledes pædagogikker (et læringseksperiment). Jeg ved desværre ikke hvilken, men tænker om det kan være inspireret af Regio Emilia? Måske var det en kombination af flytning/ensomhed og nye læringsmåder, men jeg trivedes absolut ikke med at sætte klodser sammen i matematik, at alting gik langsomt, at vi ikke lærte tabeller, at alt var integreret. Efter et lille år kom jeg på grundtvig-koldsk friskole, og det var absolut det bedste valg for mig (og min søster som også skiftede). Rammerne var stadig anderledes end folkeskolen, og jeg elskede det. I biologi tog vi ud i naturen og observerede i stedet for at læse en bog, morgensang hver dag, der var teater, sang og folkedans, ingen eksaminer, høj forældreinddragelse, vi lærte tabeller og fulgte mere gængse læringsformer - og vigtigst af alt gode lærere og venner. Ser jeg tilbage var der også ulemper, hvor den største var, at vennerne altså ikke var lige i nabolaget. Efterfølgende var jeg på to forskellige efterskoler, der i varierende grad bar samme ånd med sig, da de også var grundvig-koldsk forankrede. Selvom jeg har haft en broget skolegang, så har den været god netop fordi der blev truffet det rigtige valg, da det var nødvendigt!

    Med afsæt i min egen historie, så tror jeg I har gjort det bedste for jeres børn - også selvom det ikke var det som I havde forestillet jer. Steiner filosofien synes jeg er interessant, men jeg trivedes bedst med noget sådan midt imellem. Men mange folkeskoler udforsker også de pædagogiske rammer og er helt anderledes end da vi var børn. Mit indtryk af Steiner er også, at det næsten er en helt religion (forstået som et markant livsvalg for sine børn) og absolut et identitetsvalg, så derfor forstår jeg også at beslutningen om fravalg har været rigtig svær at træffe.

    Når det kommer til mine egne børn, så er jeg oprigtig grundforvirret omkring hvad jeg ønsker for dem, når de kommer i skolealderen. For jeg tror helt sikkert også der er gode folkeskoler, men jeg overvejer også en lokal privatskole, da jeg godt kan lide lilleskole tankegangen, hvor der er høj forældreinddragelse. Men jeg vil også gerne at mine børn har kammerater i nærheden (hvilket også kan lade sig gøre med privatskolen) for det var et savn jeg selv oplevede. At de ser samfundets mangfoldighed, hvor forskellige sociale grupper afspejles tror jeg er rigtig sundt, da det forhåbentlig skaber samfundsborgere som har empati og forståelse for sine medmennesker.

    Åh, det blev en lang epistel, men dit meget reflekterede indlæg har sat mine tanker i gang, og jeg er sikker på at det også er lidt sårbart at åbne op for set fra din side. Tillykke med at I har truffet den beslutning, som føles rigtig for jer. :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for din kommentar. Virkelig dejligt at du gav dig tid til at fortælle! Ja, jeg tror egentlig også, at mange ville trives med noget midt imellem. Folkeskolen ville kunne finde en hel masse inspiration i steinerskolernes måde at gøre tingene på og omvendt.

      Mht. forældreinddragelse som du skriver noget om, så er jeg faktisk også her overrasket over folkeskolen, hvor forældrene er meget deltagende og aktive i samarbejdet med skolen. Det er selvfølgelig anderledes end i steinerskolen, hvor der var arbejdsdage osv, men jeg oplever en virkelig stor interesse og deltagelse i børnenes skoleliv... Det er jo meget nyt for os og måske, er vi bare enormt heldige med den nye skole, men mon ikke de fleste normale forældre, rigtig gerne vil følge med i deres børns liv...
      Forstår nu godt din forvirring, men måske er det slet ikke så dårligt... Vi var jo stensikre og her viste det sig så, at det ikke fungerede. Det er helt sikkert godt, at tænker over fordele og ulemper ved det ene og det andet...

      KH Lisbeth

      Delete
  9. Tak for et super godt indlæg og for den ærlighed, du lægger i det. Det er svære overvejelser og sjovt at se en historie med "det modsatte udfald", da jeg altid synes det plejer at gå den anden vej. Ingen skoler er vel perfekte og det handler i høj grad om at varetage pædagogikken med den integritet, som matcher børn og forældre... som du jo skriver. Dejligt at dine børn er landet så godt :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak for kommentaren... Ja, det er lidt sjovt, at det er den modsatte historie. Jeg håber så meget at historien ender lykkeligt!!

      KH Lisbeth

      Delete
  10. Min drøm er at vi kan hjælpe vores børn til at blive nogle harmoniske og glade unger, der kan navigere i en verden der går meget hurtigt! Så hvis vi som forældre tager ansvaret på os og prøver at skabe rammerne omkring et nærværende liv med mulighederne for at udvikle sig i eget tempo, så tror jeg på at man ville kunne lave en hel ny slags folkeskole. En skole der tager de skønne elementer fra Steiner (og andre "alternative" skoler), og knyttede dem sammen med alle de nye tiltag i folkeskolen idag, hvilket jeg mener tilsammen ville kunne give nogle stærke unge mennesker der ville være klar til mange af verdens udfordringer.

    God beslutning, da jeg er sikker på at glade børn lærer bedst. Og jeg håber jeres datter nu kan se at det var omstændighederne og ikke hende der var noget galt med, og at hun kommer til at kunne bruge sin modgang til noget konstruktivt, der kan gøre hende klogere på sig selv og sine egne grænser.

    Ønsket om en skøn januar måned til hele jeres familie.
    - Charlotte

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du har virkelig ret i det du skriver. Det største arbejde er i hjemmet, vil jeg mene, men derefter kommer skolen!
      Og ja, jeg tror også at glade børn lærer bedst!

      Tusinde tak for din kommentar!

      Kh Lisbeth

      Delete
  11. Tak for et fantastisk indlæg. Et indlæg som på alle punkter kunne være skrevet af min mor for 17 år siden. Jeg gik på samme skole, samme sted, og med mange af de samme lærere. Jeg gik der dog helt frem til 9. klasse, men mine søskende blev taget ud ved 3. og 6. klasse. Det var død hårdt at starte i folkeskolen efter og skulle gøres klar til eksamen. At skulle blive klar til den store verden, selv tage beslutninger om liniefag osv. Men det er det bedste beslutning der er blevet taget for mig i mit barneliv! Jeg vil dog tilføje at for alle os tre om vi har gået der 3-6 eller 9 år har vi fået noget rigtig godt med som vi bruger i vores voksenliv.
    Vi flyttede til Paris på et tidspunkt og der var det jo smart at skolen og systemet var helt det samme så vi kun skulle bruge energi på det nye sprog.
    Min mor er steinerpædagog, men ikke længere praktiserende. Vi holder stadig en del af årstidsfesterne hjemme hos mor og far, og de er blevet endnu bedre efter der er kommet børnebørn til. Så de traditioner pædagogikken medfører og som sidder i kroppen, som skaber glæde og hygge kan man jo sagtens holde fast i og gøre til sine egne. Og du vil da om nogen være fantastisk til at implementere det bedste fra steinerpædagogikken i familien.
    Jeg gik selv i steinerbørnehaven i Humlebæk for 27 år siden, jeg ved ikke om det er der Martha går, men de voksne som var der dengang og som jeg ved stadig har en finger med i spillet er grunden til at jeg idag er blevet pædagog.
    Tak for din ærlighed, og tak for at du tør!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, mine børn har alle gået i Steinerbørnehaven i Humlebæk. Det er efter min mening den mest fantastiske børnehave der findes og jeg synes alle børn fortjener sådan et dejligt sted at være;o) Flere kender du sikkert, Kirsten, som er datter af Lis, som i sin tid startede børnehaven og Anna Maria/ Mia, som også har været der i mange år. Det er simpelthen de dejligste og mest inspirerende mennesker og den glæde de viser i deres arbejde er så fantastisk... Jeg holder så meget af dem og stedet og Martha hun stortrives der!! Sjovt, at du har gået der!!

      Det er så svær en beslutning at tage, så jeg forstår, at det også var det for din mor!!

      Tusinde tak for din kommentar!!!

      KH Lisbeth

      Delete
  12. Tak for et spændende indlæg.

    ReplyDelete
  13. Ind i mellem må man bide i det sure æble og indrømme at tingene ikke var som man håbede. Og det kræver mod!

    ReplyDelete
  14. Hold da op Lisbeth, den havde jeg ikke set komme fra dig. Netop fordi du, som du også selv er inde på, blogger som en stor fortaler for Steinerskolerne. Men hvor er det stort og flot at I har taget den beslutning, som jo uden tvivl (udfra det du beskriver) har været den helt rigtige for jeres børn. Og som en anden også skriver, så er det helt rart at høre den omvendte historie ift. folkeskolen.

    Jeg er selv meget ambivalent ift. Steinerpædagogikken, for selvom der er virkeligt mange sider af den jeg syntes rigtig godt om, og som jeg ville ønske andre skoler havde mere fokus på, så er det alligevel lidt min oplevelse at eleverne ikke forberedes godt nok på "den virkelige verden" efter livet på Steinerskole (havde en steiner-kæreste i min ungdom, netop i det tidsrum hvor han var ved at være færdig, så oplevede hans og hans klassekammeraters frustrationer på egen krop). Og derudover kan det for udenforstående godt virke sådan lidt sekt-agtigt, og netop fordi du har været en stor fortaler for skolen er det helt rart at læse dine ord her, og få afkræftet den opfattelse en smule. Håber du forstår hvad jeg mener?

    Og hvor er det så ellers bare dejligt at jeres børn blomstrer ovenpå jeres beslutning :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg tror nu at de fleste unge i gymnasie-alderen, eller hvad man nu skal kalde det, står i en form for eksistentiel krise og ikke ved hvad de skal og hvor de skal hen. Jeg er ikke enig i at Steinerskolen ikke forbereder børnene godt nok til den virkelige verden. Har mødt det helt modsatte hos mange... Dog synes jeg at rigtig mange ting i steinerskolen er forældede og mange af underviserene på seminariet er for bange for at tænke nyt. Der bliver krampagtigt holdt fast i noget, som ville have godt af at blive rystet lidt.
      Jeg er bestemt stadig fortaler for steinerskolerne... og for os skyldes det kun en enkelt lærer (og ledelsen, som er lidt for svag på nogle områder). Jeg er super glad over, at mødet med folkeskolen har været så god;o)

      Delete
  15. Kære Lisbeth.

    Tak for et meget vigtigt og meget dejligt indlæg. Jeg må indrømme at jeg ofte har drømt om en steinerskole til mine børn. Jeg synes ikke altid at folkeskolen anderkender og fremmer de kreative sider hos børn og dér er Steiner skolerne langt stærkere. På den anden side var det for nyligt på tale med en flytning til et sted hvor der var en steinerskole i nærheden og derfor læste jeg grundigt om skolen og til min overraskelse kunne jeg mærke at jeg sad til bage med en følelse af at det ikke var et særligt rummeligt sted. Folkeskolen rummer meget og mange og det er en kæmpestyrke at der er plads til alle og at man ser at der kan være forskellige holdninger til tingene.

    Det glæder mig meget at Alma nu er glad og godt i gang med at lære og at Storm stormer ind i skolelivet med appetit på det hele. Jeg kan genkende din beskrivelse fra da vi selv flyttede for 2 1/2 år siden. Selvom vi kom fra en lille ø var pigerne på Mathildes årgang meget fokuseret på tøj, sminke og konkurencedans og der passede hun ikke ind. Efter at vi har flyttet hviler hun bedre i sig selv men den lidt hårde tid har ikke været forgæves for hun er blevet et utroligt stærkt menneske der står helt fast på det hun ønsker med livet. Måske og forhåbentligt går det ligesådan med Alma og ihvertfald er det en styrke at have prøvet nogle forskellige slags liv. Jeg kan også genkende at det krævede hårdt arbejde fagligt at nå op på niveau, men så er det jo dejligt at hun har mod på det og en dag forenes alt det I giver dem, hele deres baggrund i Steinerværdier og folkeskolens kvaliteter i et hele der vil gøre dem fagligt og menneskeligt superstærke.

    Hav en dejlig dag og tak for dit mod.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for det Marina!
      Jeg er så enig med dig i at det styrker børnene, at prøve nogle forskellige ting og opleve forskellighederne i livet! Men hvor er det bare svært at tage skridtet og rykke, når man ikke aner hvad man får... Heldigvis er det godt indtil nu :o)

      Din beskrivelse af Mathilde ligner meget Alma. Hun hviler langt bedre i sig selv, efter skoleskiftet:o)

      Nej det kreative i folkeskolen ligger desværre på et lille sted. Heldigvis er det en meget stor del af vores liv herhjemme, så på den måde, tror jeg, at de begge får meget af det med sig.

      Tusinde tak for din kommentar:o)

      KH Lisbeth

      Delete
  16. "At vente et barn er som at
    planlægge en drømmerejse til
    Italien.
    Du køber en masse rejse-
    håndbøger og lægger even-
    tyrlige planer.
    Colosseum, Michelangelo,
    det skæve tårn i Pisa, gondo-
    lerne i Venedig. Du øver dig
    i at tale italiensk. Alt er
    meget spændende.

    Efter måneders spændt og
    utålmodig forventning kom-
    mer endelig D-dag.

    Du pakker dine kufferter og
    tager af sted. Adskillige timer
    senere lander maskinen.
    Stewarden kommer og siger:
    "Velkommen til Holland".

    "HOLLAND!" råber du.
    "Hvad mener du med
    Holland? Jeg har bestilt en
    rejse til Italien! Jeg skal
    være i Italien! Hele mit liv
    har jeg drømt om at komme
    til Italien!"

    Men der er sket en forveks-
    ling af flyruterne. Du er lan-
    det i Holland, og der må du
    blive.

    En vigtig ting at huske er, at
    de ikke har ført dig til et
    uhyggeligt, væmmeligt,
    uanstændigt sted, fuldt af
    epidemier, sult og sygdom.

    Nej, det er bare et sted, som
    er anderledes.

    Så må du ud og købe nye
    rejsehåndbøger.
    Og du må til at lære et helt
    nyt sprog.
    Og du møder en helt ny
    slags mennesker, som du
    ikke tidligere har truffet på.

    Det er som sagt et sted, der
    er anderledes. Tempoet her
    er langsommere end i
    Italien, ikke så pragtfuldt.
    Men efter at have været der
    et stykke tid og du har
    trukket vejret og set dig om,
    så opdager du, at Holland
    har vindmøller.
    Holland har tulipaner og
    Holland har tilmed
    Rembrandt.

    Men alle, du kender, er
    optaget af at rejse til og fra
    Italien, og de praler af,
    hvilken vidunderlig tid de
    har haft i Italien.

    Og måske siger du nu og da
    til dig selv:
    "Ja, det var der, jeg skulle
    hen, det var, hvad jeg havde
    planlagt".

    Men hvis du forøder dig liv
    med at sørge over den
    kendsgerning, at du ikke kom
    til Italien, så bliver du ikke
    fri til at værdsætte og nyde
    det helt specielle og virkeligt
    vidunderlige ved Holland."

    Digtet herover er oprindelig skrevet af en mor til et handicappet barn, men jeg synes dette digt er så rammende på så mange andre punkter i vores liv herude.

    Hvor var det trist, at læreren ikke formåede at rumme Alma.
    Jeg er SÅ glad for at høre at Storm og Alma trives i folkeskolen. Og hvor er det dejligt at du har taget mod til dig, til at skrive det ud offentligt. Stærkt gået Lisbeth, og se de positive kommentarer du får :D.

    Vi gik jo den anden vej for et år siden. Fra folkeskole til steiner - og jeg startede på Sophia Seminariet (steinerlærer uddannelsen) her efter sommeren.
    Jeg er nået til et punkt i mit studie og det liv vi ser og er en del af på vores skole, at jeg tænker Steiner pædagogikken må til at forny sig på visse punkter.
    Pædagogikken er BLÆNDENDE og jeg er dybt enig. Men, det er skrevet på et tidspunkt hvor man ikke havde en jordisk chance for at vide hvilken verden vi lever i i dag.
    Bl.a. ser jeg begrebet selvforvaltning i kollegiet som en større og større udfordring for det moderne menneske.

    Men her og nu er jeg glad for, at jeres familie igen har fundet balancen <3.

    Kh,
    Synne

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Synne!

      Jeg kender den tekst og ja, så sandt;o) Du har ret I hvad du skriver og jeg er helt glad over, at du også møder nogle af de ting, som jeg selv har mødt og har haft udfordringer ved, eller hvad jeg nu skal kalde det. Vi må simpelthen snakke sammen en dag Synne. Pokkers, at jeg var for syg til jule-tamtam... det havde været godt at se dig.

      Kh

      Delete
  17. Kære Smilerynke
    Som bloglæser oplever jeg ofte mange glade og flade indlæg. De giver anledning til at glædes over at nogen er glad over sin nye vase, sit næsten færdiggjorte striksæt, sin tur til vandet eller sit barns nye vanter. Man kan være heldig at lure en fiks ide - f.eks. din diy om nelliker i appelsiner, der gjorde, at jeg i 2012 havde hjertestukne appelsiner i mine vinduer:) Tak for det.
    Men uha, hvor det glæder mig, når der skrives et indlæg som det, du her har forfattet. Et indlæg med bid og reflektion - med selvudstilling og fremtid. Tak!
    Kunne sikkert sige mange af de ting mine med-blog-læsere har sagt herover. Men vil nøjes med at lade fæølgende hænge frit i luften:

    TAK FORDI DU DELER MED OS;)

    Alt det bedste til dig og dine folkeskoleunger (og også den bette børnehavemus)
    Hilsen Marlene

    ReplyDelete
    Replies
    1. Marlene... Det er virkelig en af de dejligste kommentarer jeg har fået... Sådan én, som gør det værd at dele nogle af de store ting!!
      Tusinde tak for det!

      Kh Lisbeth

      Delete
  18. Vi har nettopp gjort helt det motsatte. Vår datter begynte på Steinerskolen i Kristiansand, idag ;) Lykke til. Det høres jo ut som det går veldig fint. Så håper jeg vår motsatte vei også går fint.
    Klem, Tone

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg ønsker jer rigtig mange gange held og lykke og håber det bliver et rigtig godt skift!!!

      Delete
  19. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste respekt for at du skriver dette indlæg. Som forældre er der jo ikke noget, der påvirker os mere end vores børn. Deres trivsel er i høj grad vores trivsel. Jeg tager hatten af for jeres beslutning! Selvom der er flere år til det bliver aktuelt, har vi allerede skrevet Aksel op til en privatskole og en friskole - for at have muligheden for at vælge. Vi er ikke afvisende overfor folkeskolen (nok meget heldigt i og med min mand er folkeskolelærer), men især jeg er stor fortaler for privat- og friskolernes sanktionsmuligheder overfor børn, der ikke passer ind. Og det er ikke kun i forhold til at de børn, det passer ind skal "skånes" - slet ikke. Men jeg er modstander af, at man vil have ALLE børn til at passe ind i én kasse, som folkeskolen i høj grad er blevet. De børn der har nogle særlige behov, har krav på at der tages højde herfor. Og det mener jeg ikke, at folkeskolen er gearet til, når man ser overordnet på det. For os kommer det derfor helt an på, hvilken folkeskole der er en mulighed for vores børn, når tiden kommer...

    Tillykke med beslutningen og al held og lykke til Alma og Storm!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak for din kommentar. Jeg er meget enig med dig i det du skriver... Jeg håber, at I finder det rette sted til Aksel, når den dag kommer!

      KH Lisbeth

      Delete
  20. Hvor var det et overraskende men også dejligt indlæg fra dig. Jeg ser det som en kæmpestyrke og forældretalent at turde møde sine børn der hvor DE er og ikke der hvor vi drømte om og ønskede de skulle være. Jeg får næsten også tårer i øjnene af glæde over at læse dine ord om folkeskolen for netop den har vi gjort os mange mange tanker om på godt og ondt og her var der tvivl lige til det sidste til valget mellem den lokale folkeskole og den smukke lille kreative privatskole, da vi skulle vælge skole for Lucca i sommers.

    Her endte valget også med den lille privatskole. Ligesom mange andre følte vi os tiltrukket af de smukke fysiske rammer, de mange kreative fag på skemaet og en masse andre faktorer. Det har naget min politiske bevidsthed MEGET at vælge folkeskolen fra og især fordi privatskolen så oven i købet ikke har levet op til vores forventninger.

    Til foråret skal vi flytte i hus og Lucca skal flytte skole til den lokale folkeskole derude. Vi besøgte skolen igår og jeg må sige at de fysiske rammer virkelig var triste og uinspirerende ): Men allerede nu har vi lige som jer erfaret at det er indholdet og klassen og læreren der gør den helt store forskel. Vi glæder os helt vildt meget til at Lucca selv kan gå hen til sine klassekammerater og håber bare inderligt at hun kan finde sig til rette på en kæmpeskole med næsten 1000 elever. Skønt er det at høre jeres gode erfaringer med folkeskolen!!

    Tillykke med valdet Lisbeth til dig og din familie.

    Og så må jeg lige indskyde at jeg bestemt ikke er enig i at steinerskolen er lige netop mere kreative end andre skoler. Æstetikere er de og smukke fine skoler har de, men jeg synes personligt at deres æstetik er utrolig ensrettet og det kan undre mig at det f.eks. er præcist de samme produkter der er reprsenteret hvert eneste år til julebasaren f.eks. Bare en lille tanke fra min side (:

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Iben!

      Ja, jeg har det også indimellem sådan, at det er så vildt at vi tog den beslutning. Men heldigvis var det den rigtige!!
      Mht. kreativitet, så tror jeg ikke, at jeg har skrevet at steinerskolerne er mere kreative end andre. Det jeg savner er æstetikken. I steinerskolerne er der tænkt over alt, fra farverne på væggen til lamperne i loftet. Det mangler i folkeskolen. Eleverne bruger så meget tid der, hvorfor skal der så ikke også være smukt og inspirerende... Det behøver naturligvis ikke være med rosa vægge og plantefarvet uld i hjørnerne, men lidt flere tanker om udsmykning og farver, ville være godt!
      Mht. produkterne til julebazaren, ja, så er det meget de samme ting, det er jeg enig i... De er noget bange for for forandringer...

      Tak fordi du kommenterede Iben!!

      KH Lisbeth

      Delete
  21. Hvor er det et spændende indlæg. For dig og din familie er det selvfølgelig meget personligt, men du sætter også en meget spændende ting på dagordenen - nemlig forældres ønsker, drømme og idealer for deres børn trivsel og udvikling. Super flot handlet!!! Håber at I som familie kan sprede alt det gode fra Steinar tænkningen til folkeskolen, som jeg også har stor respekt for. Bedste hilsner
    Anette

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Anette! Det prøver jeg at gøre!!

      Kh Lisbeth

      Delete
  22. Tillykke med det nye valg og dermed resultater!

    ReplyDelete
  23. Jeg har ikke rigtig noget at tilføje. Jeg læser dine ord med glæde, og dine kommentarer med smil på dine vegne.
    Hvor er det godt for Alma, for Storm, og for jer voksne, at i et havnet på den helt rigtige skole for jer.
    Skoleskift er sårbare, uanset om det er af den ene eller den anden årsag - når det så går så godt, og man ser sit barn vokse, ja så er der bare ikke noget der er bedre :)

    Tillykke - og så vil jeg tilføje at jeg har savnet dig på både blog og insta, det er herligt du har fundet lysten til mediet frem igen :)

    KRAM Maria

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Maria!
      Du har virkelig ret. Der er nærmest ikke noget sværere og mere sårbart end at flytte sit barn. Man ved hvad man har, men ikke hvad man får... Det er en udfordring af de store!!
      Hvor er jeg dog glad for, at jeg har været savnet her og på Insta!!
      Elsker jo også at følge dig!!

      KH Lisbeth

      Delete
  24. Tak for et skønt og reflekterende indlæg.

    Jeg har efter 16 år i reklamebranchen valgt at sige mit sjove, udfordrende (og vellønnede) job op til fordel for en kommende karriere i den danske folkeskole. Er netop startet på merituddannelsen her i sommers, og håber at jeg om nogle år, vil være den lærer der rummer børnene og giver dem en inspirerende, sjov og lærerig skolegang i folkeskolen.

    Thumbs up for dit indlæg og hvor er jeg oprigtig glad på den danske folkeskoles vegne over, at der er bloggere som dig, der fatter pennen og roser, når der er noget at rose. Ris får den nok af:-)

    Mange hilsner fra
    Helle

    ReplyDelete
    Replies
    1. Helle!
      Tusinde tak for den kommentar! Du bliver en fantastisk lærer er jeg sikker på!!! Tak for dine rosende ord. Vil helt sikkert skrive mere godt om folkeskolen!!

      KH Lisbeth

      Delete
  25. Jeg er selv Steinerbarn, med alt hvad det indebærer, og jeg elsker steinerskolerne for alt det bedste i steinertanken og steinerpædagogikken - for der ER rigtig meget godt! Da jeg afleverede min lille datter i byens steinerbørnehave, var det som at vende hjem - alt var som jeg huskede det, selv duften kunne jeg genkalde mig fra min barndom. Desværre lukkede jeg øjenene for en del af Steiner, som jeg nok huskede, men helst ville glemme - jeg satsede vel på at også Steiner institutionerne havde gennemgået en udvikling, der var trods alt gået næsten 30 år siden jeg gik begyndte. Jeg tog fejl.

    I begyndelsen var alt godt. Men efter et år begyndte min datter at mistrives på grund af en disharmoni i børnegruppen. Pædagogerne anede ikke havd de skulle stille op, og de søgte ikke hjælp udefra. Dengang vidste jeg ikke, at mobning også finder sted i børnehaver, men det gør det.
    Efter at have grædt, banket i bordet, holdt utallige møder, og set tiden an alt alt, alt for længe, skiftede vi børnehave - og jeg vinkede farvel til min datters fremtid i steinerskolen.

    Sideløbende med problemerne i børnehaven havde jeg talt en del med skolen, idet min datter nærmede sig skolealderen. Steinerskolen havde alt det jeg så gerne ville give min datter: Æstetikken, den almene kunstneriske dannelse, morgensang, fornemmelsen for de gode materialer etc. Men den havde også en lærerstab der virkede indspiste, og som klamrede sig til det unikke ved deres skole, som om det var noget de var ved at miste. De forsvarede deres skoleform, ved at påpege alt det der var galt med folkeskolen, og det var alt andet end sympatisk eller betryggende.
    - Hele mit liv har jeg forsvaret steinerskolerne overfor myten om, at det er en sekterisk skoleform - men måtte ulykkeligvis sande, at det var præcist det indtryk jeg fik af skolen, da jeg mødte op med min lille pige ved hånden.

    Det er ikke Steinerpædagogikken der er noget i vejen med - den er genial - det er de mennesker, der forvalter pædagogikken, der nogle gange glemmer at stille sig selv spørgsmålet: Er vi her for børnenes skyld - eller er børnene her for vores skyld? Jeg tror Steiner ville vende sig i sin grav, hvis han vidste, at man på mange steinerskoler har konserveret hans tanker og lukket sin overfor resten af verden. - Steiner påpegede selv, at skoleformen for alt i verden skulle følge med udviklingen!

    I dag går min datter i en privatskole - og ja, man skal godt nok lige vende sig til Nintendo i hverdagen og blå slush-ice til skolefesterne - men det er jo kun mig, der skal tilpasse mig på den front :o). Til gengæld nyder jeg at slippe for selvhøjtideligheden - og at min datter i skolen kan være den hun er: En lille bogorm der næppe ville trives med at udskyde læsning til 3. - 4. klasse.

    Præcist som du, er jeg stadig steinermor på min egen måde. Jeg tager alt det bedste og forkaster dogmetikkens åg. Det sker, at jeg savner alt det smukke ved steinerskolen - men så ser jeg på min lille pige, og ved, at det smukkeste ikke ligger i blomsterkranse og gamle sange, men i mit barns glade smil og tindrende øjne.... fordi hun er tryg og har det godt.

    Ønsker jer alt godt fremover!

    Hilsen

    Line

    Ps. Her i efteråret holdt vi Lanternefest for min datters klasse - stor succes! Alle børnene var med på ideen. Ingen af børnene synes til gengæld, det er mærkeligt, at vi ikke har et tv. Der er højt til loftet ude i den "virkelige" verden :o)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Åh Line - Et ligeså tankevækkende indlæg som Lisbeths. Jeg blev især ramt af
      "...det smukkeste ikke ligger i blomsterkranse og gamle sange, men i mit barns glade smil og tindrende øjne..."
      Min datter er skiftet fra Steinerbørnehave til alm.institution, med den indretning/stil det nu indebærer, pga flytning - men hun er virkelig virkelig blomstret og elsker sin nye børnehave.
      Og hvis man ovenikøbet kan have held til at introducere nogle af de fine fine ting fra Steiner, så er det jo bare dobbelt lykke :-)

      Delete
    2. Enig, det er meget smukt og rørene skrevet af Line.

      Må jeg tilføje at jeg oplever en meget stor intresse fra helt almindelige børnehaver for at fejre årstidsfester så det er bestemt ikke noget man behøver være steinermenneske for at elske. Til gengæld kan det detsværre godt knibe lidt med de resurser der skal til for at implementerer de ting man gerne vil ude i den kommunale virkelighed.

      Delete
    3. Åh, hvor har du bare ret i det, du skriver Line! Det er så ærgerligt at opleve, at der er så mange af de steinerfolk, som klamrer sig krampagtigt til noget, som er nedskrevet for 100 år siden. Jeg har oplevet det samme og det er ærgerligt! Steinerpædagogikken rummer så meget godt og fantastisk, men meget går tabt i pædagoger og lærere, som tror de har fundet vejen og slet ikke vil rykke sig fra den.
      Det var en rørende kommentar, som jeg har læst flere gange... Og du har virkelig ret i, at når alt kommer til alt, så er æstetikken ikke det aller vigtigste...

      Tusinde tak!

      Delete
  26. Kære Lisbeth,
    Jeg er dybt rørt over dit indlæg og sidder her med tårer i øjnene. Vi har været gennem samme omgang - bare med modsat fortegn - fra folkeskole til nu Freinetskolen. Jeg har på sammen måde som dig oplevet mine børn været kede af at gå i skole og set opblomstringen efter skoleskiftet. Men for pokker hvor var det skræmmende at tage skidtet fuldt ud og skifte skole.

    Tak for et vigtigt indlæg <3
    Kh Lotte

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Lotte!
      Tak for din kommentar! Dejligt at du stadig er der et sted:o) Det er vanvittig skræmmende at tage beslutningen og skifte skole. Vi har haft så mange snakke herhjemme og søvnløse nætter... Hold da op hvor er det bare noget af det sværeste!!
      Dejligt at dine unger også er blomstret op... Jeg havde jo nogle glade børn, undtagen, når de skulle i skole... Det er så rart at opleve, at det også kan være godt i skolen! Så glider det hele bare bedre!!

      Knus til dig og dine unger!

      KH Lisbeth

      Delete
  27. Køre Lisbeth, hvor har du bare ret i at det er de enkelte personer man har med at gøre, og ikke nødvendigvis skolen som helhed, der gør det til at rart eller ikke rart sted at være.
    Jeg har jo selv gået på steinerskole. To forskellige faktisk og har heller ikke haft den lykkeligste skoletid. Men jeg har til gengæld set hvor fantastisk det også kan være, da jeg har familie der arbejder indenfor steinerpædagogikken og selv har arbejdet på Roskilde skolen en overgang.
    Der er godt og dårligt begge steder og man kan være heldig og uheldig.
    Jeg synes, lige some de andre, at i har taget et flot valg, som er meget svært at tage. Og hvor er det dejligt at læse om den forandring det har været for dine børn.
    Min søn skal til at starte i Steinerbørnehave om et par måneder og det er det helt rigtige for os. - Indtil det måske en dag ikke er det længere. Ligesom alt andet her i livet.
    Den bedste hilsner,
    Anna

    ReplyDelete
    Replies
    1. Kære Anna! Tusinde tak for din kommentar. Ja, alt i livet kan ændre sig og det er svært at vide om man gør det rigtige og om det man tror er rigtigt, bliver ved at være det!
      Håber din dreng får en dejlig tid i steinerbørnehaven!!

      Kh Lisbeth

      Delete
  28. When people ask me about my experience and how my child is at a Waldorf School, one of the first things I always say is that if for some reason it was not right for us, we would leave. I think that one of the biggest problems for Waldorf is that sometimes the teacher is not right and it is awful!
    I am so glad your family is adjusting to such a shift! Happy New year to you and yours.

    ReplyDelete
  29. Thank you so much for your comment Anna! Lovely that you have read my very long post even though it is in danish! Hope that your kids are happy:o)
    Kind regards Lisbeth

    ReplyDelete
  30. Kære Lisbeth.
    Hvor er jeg ked af at høre at I har haft så dårlige oplevelser med en lærer. Steiner skole eller ej, så er den ganske enkelt ikke længere end at hvis læreren ikke formår at favne og forstå eleven, så er det bare noget rigtig skidt! Så flot at I kunne se udenom de drømme og håb I havde og så træffe den bedste beslutning for Alma. Fantastisk at hun er blomstret sådan op. Det kan jo kun bekræfte jer i at det var det helt rigtige valg.
    Jeg ved at min svigerinde har samme problematik med deres dreng på Vidar skolen. Hans lærer kan slet ikke rumme ham og hans anderledes - men i mine øjne skønne - facon og interesser. Ikke lige det man forbinder med en Steiner skole. Det er den klasse Rasmus skal ind i, hvis vi ender med at skulle bo i København, så det bekymrer også mig ret meget.

    Jeg har en veninde der er folkeskolelærer og magen til dejligt, tolerant, positivt, forstående og helt igennem fantastisk og omfavnende menneske, pædagog og mor skal man lede længe efter. Hvis mine børn kunne have hende som lærer hele deres skoletid, så ville jeg sende dem hen hvor hun var - uanset pædagogisk retning på skolen.
    Knus Ulla.

    ReplyDelete
  31. Som lærer i en "helt ualmindelig" folkeskole glæder jeg mig over dit indslag. Jeg synes også vi knokler med mange udfordringer, men jeg vil give dig ret i, at det i meget høj grad er lærerpersonligheden, der sætter rammen for trivsel såvel faglig som social. Jeg er glad for at du spreder en positiv historie om folkeskolen, det har den brug for i disse tider ;-)

    Mvh. Susse (glad folkeskolelærer)

    ReplyDelete
  32. Som lærer i en "helt ualmindelig" folkeskole glæder jeg mig over dit indslag. Jeg synes også vi knokler med mange udfordringer, men jeg vil give dig ret i, at det i meget høj grad er lærerpersonligheden, der sætter rammen for trivsel såvel faglig som social. Jeg er glad for at du spreder en positiv historie om folkeskolen, det har den brug for i disse tider ;-)

    Mvh. Susse (glad folkeskolelærer)

    ReplyDelete
  33. Kære Smilerynker
    Først, elsker din blog <3
    Det er lidt særligt for her hjemme hos os valgte vi også at ta vores datter ud af Steinerskolen og ind på en almendelig skole.
    Det var ikke let som en helt ny udsprunget Steiner pædagog tog jeg mit barn ud af Steiner skolen.
    Men det var mest mig der havde det svært.
    Min datter er glad og kan rigtig godt lide sin nye skole.
    Steiner ånden har hun fået igennem skolen og nu er det op til mig her hjemme at give hende det jeg kan her fra.
    Tak for din fine fine blog!

    ReplyDelete
  34. Jeg gikk mine 5 første år i Steinerskolen og det var et helvete fra ende til annen med mobbing, uvitende lærere og mere. Jeg kunne ikke lese og knapt nok regne da jeg var 12 år. Mine lærevansker skulle "behandles" med eurytmi. Lærere gjorde ingenting med mobbingen som foregikk, det meste var riktig ille da mine foreldre tok beslutningen om å flytte meg til folkeskolen. Der lærte jeg etterhvert å lese og fikk hjelp med min svære dysleksi. Fikk bruke pc i undervisningen (som en av de første rundt 1990). Jeg er så glad for all hjelp jeg fikk av min folkeskolelærer og det svært kompetente teamet som ble satt i gang rundt meg den gang. Uten dem hadde jeg nok aldri kunne tatt en høyere utdannelse.

    ReplyDelete
  35. Jeg kan rigtigt godt lide din blog også...og selvom dette er en gammel indlæg, vil jeg gerne spørge for en update...savner I Steiner Skolen? Går det stadigvæk godt i den nye folkeskole?.

    Vi har en pige (multisprogede: dansk, engelsk, italiensk) som skal starte på skole næste år. For lang tid har vi overvejet at hun skal gå til en Steiner skole, men, da jeg kontaktede dem tidligere i år og fortalte dem at min datter SKULLE VENTE et år til at starte skole, da hendes dansk skulle udvikles lidt mere, var de ikke enige. Det var vanskeligt at overbeviser dem at hun havde brug for en ekstra år i børnehave, og til sidst gav vi op. Hun blev ikke tilmeldt. Jeg føler stadigvæk dårligt om det, da jeg tænker tit om jeg har lukkede min datters mulighed til at trives i en god skole.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for kommentaren! Der er nogle ting vi stadig savner. Specielt Alma på ti år, som er en meget kreativ pige, savner hun at have alle de kreative fag. Min søn savner ikke skolen overhovedet. Han trivedes slet ikke med den meget rolige faglige start. Han manglede udfordringer bogligt og kedede sig rigtig meget, men børn er jo forskellige og mange trives rigtig godt i en velfungerende Steinerskole.
      Jeg er rigtig glad for folkeskolen og synes den har vist sig, at være rigtig god for mine børn. De er glade hver dag og er blevet rigtig dygtige begge to. Jeg undrer mig over, at Steinerskolen ikke bakkede op om et ekstra år i børnehaven, da det første år i steinerskolen, jo netop bare er en fortsættelse af børnehaven og at de netop gerne vil have at børnene får "kongeåret" med i børnehaven...

      Delete
  36. Tak for dit svar :)

    Jeg ved det ikke... Min fornemmelse var at de var ikke særlige fleksible...Det insisterede meget at det ikke ville være optimalt for et 7 års barn at gå i BH klasse med 6 år gamle børn...Da jeg spurgte om de havde erfaring med to eller flersproget børn de sagde ja. Men det undrer mig specielt... vi kender efterhånden nogle andre familier som os (forældre fra forskellige lande som taler også dansk/engelsk) hvis børn har ventet et år til i BH pga. sprogudvikling uden at skole blev uenig med deres valg...

    Men, så lad det blive folkeskole :).

    ReplyDelete
  37. Befriende og trist indlæg!

    I disse dage skal vi netop træffe den frygtelige beslutning "Skal vores søn forlade Steiner Skolen i Århus eller ej". Jeg har gået på Steiner skole i Kbh, er uddannet Steiner Pædagog, mine børn har gået hjemme og efterfølgende i Steiner BH.. Min datter trives i skolen - dog er lærerne gevaldigt udfordret, når de skal hjælpe socialt - så det er min datter også!!
    Min søns klasse er urolig med en hård tone, en masse drenge som udfordre hinanden OG LÆREREN. :-((((. Min søn beskrives som urolig og aggressiv - en beskrivelse jeg IKKE kan genkende!! Ledelsen ved ikke hvad de skal gøre (andet end lidt heileurytmi?!).
    Jeg græder og græder, havde ikke (ville) se det komme! Troede mine børn skulle have kransen på i 12. Klasse, men aldrig har tvivlen været større!!
    Jeg er ærgerlig og dybt ulykkelig over, at mit skolevalg, komme til at afhænge af en enkelt lærer, men det er et vilkår!!
    Jeg er så enig i at den læringsmæssige tilgang er vidunderlig, men desværre halter det med relationskompetencen - og det er den afgørende for børns trivsel og indlæring!!
    Respekt for jeres valg... Håber jeg tør det samme?!

    Bedste Hilsner fra Mie

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg ved præcis, hvordan du har det! Jeg har sørme grædt mange tårer over det, men må simpelthen erkende, at vi træf det helt rigtige valg. Nu er det jo efterhånden halvandet år siden mine børn skiftede skole og det går strygende. De er simpelthen så glade for at gå i skole. Vores hverdag er blevet så meget nemmere og jeg bekymrer mig ikke så meget mere. Når lærerne fortæller om mine børn, kan jeg fuldstændig genkende dem, og det står i kæmpe kontrast til oplevelserne på Steinerskolen, hvor jeg følte, at vi talte om vidt forskellige børn. Almas lærer på steinerskolen har siden opsagt sin stilling (på grund af presset fra forældre etc.), men jeg kunne ikke drømme om at flytte dem tilbage. Vi trives rigtig godt med folkeskolen... Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er begejstret for, men når jeg ser hvor glade mine børn er, så betyder det ikke så meget! Jeg oplevede at ledelsen på Steinerskolen ikke tog det ansvar de burde. De holdt hånden under en dårlig lærer, som har ødelagt det for rigtig mange. Det kunne vi slet ikke leve med. Der er så mange fantastiske ting i steinerpædagogikken, når det virker, men når det ikke gør det, så duer det bare slet ikke...
      Jeg håber at I når frem til den rigtige beslutning- det handler jo om, at man ved hvad man har, men ikke hvad man får. Det var det, som hele tiden holdt os tilbage... Nu ved jeg ikke hvad vi frygtede;o)

      Knus til dig!

      Delete
  38. Tak for en vigtig blog.

    Dig: "Der er bestemt nogle ting jeg er kritisk over for. Jeg savner den æstetik, der var i steinerskolen og jeg synes det er en kæmpe mangel i folkeskolen..."

    Ulla: "Hans lærer kan slet ikke rumme ham og hans anderledes - men i mine øjne skønne - facon og interesser. Ikke lige det man forbinder med en Steiner skole".

    Line: "Desværre lukkede jeg øjnene for en del af Steiner, som jeg nok huskede, men helst ville glemme - jeg satsede vel på at også Steiner institutionerne havde gennemgået en udvikling (...) Jeg tog fejl".

    Enig!! Fremtidens generation er på vej!! Børns trivsel og læring - bliver det meget vigtigere end det??

    Jeg er nyuddannet lærer indenfor de "frie skoler" pr. 21/6/14, og har søgt en stilling på en Steinerskole som klasselærer i 1. klasse. Har været til samtale. Håber jeg får jobbet, men er også nervøs for fremtiden. Ens forventninger bliver ikke altid som man tror.

    Jeg søger også andre stillinger på andre skoler. Vil ikke trives med mundkurv på som ny klasselærer på Steinerskole! Har trods alt studeret til skolelærer sammenlagt 6,5 år, og ved en hel del om "den gode undervisning" sådan som den nyeste forskning foreskriver. At forkaste meget af dette, og gøre som de andre Steinerlærere plejer, vil nok være lidt svært for en frihedselskende, trodsig og søgende ung mand som jeg. Hvem vil svigte sin tro på livet?

    Hvis jeg skal være Steinerlærer vil jeg over tid forsøge at ændre Steinerkulturen inde fra, simpelthen forsøge at sætte den et gear op, så den kommer i bedre balance med den nyeste forskning indenfor pædagogik, psykologi og didaktik, samt forsøge at professionalisere ledelsen og hele organisationen generelt, alt sammen i en dansk kontekst.

    Jeg holder meget af mange ting inden for Steinerskolerne, f.eks. æstetikken, ritualerne, roen, udenoms arealerne, kreativiteten, de søde mennesker, og selvfølgelig de mange dejlige børn...min mor er Steinerpædagog, og jeg har arbejdet som vikar i fire Steinerbørnehaver, og som vikar på Steinerskolen på Amager for 8 år siden. Men for at Steinerskolerne i Danmark også skal have en fremtid, så SKAL den altså udvikles og på længere sigt komme mere i balance med resten af samfundet. Ellers svigter vi børnene!! Skolerne må ALDRIG blive et sted, hvor en række lærer bare kommer og gør som de plejer, får deres løn, og så kører hjem, uanset hvad forældre og børn mener. Jeg mener, som bloggen også her giver udtryk for, at Steinerskolerne SKAL udvikle sig. Jeg tror, at vi er mange voksne der gerne så dette ske. Hvis vi var mange der gik sammen, kunne vi oprette vores egen SUPER skole, med det bedste fra Steiner og Folkeskolen.

    Sådan et sted ville jeg gerne være skoleleder. Kærlighed til læring, trivsel, børn, ansatte og forældre ud over alle grænser.

    Fremtidens skole. En æstetisk smuk skole, med en høj grad af professionel tilgang til arbejdet på alle planer, med meget stor forældre inddragelse og med faste daglige, ugentlige og årlige rytmer og traditioner. Udstrakt økologi og bæredygtighed i materialer og kost. Glæde, nysgerrighed, åbenhed, ro, kreativitet, natur, læring, ingen mobning. En stærk kultur. Faglighed, rummelighed og rodfæstet professionalitet fra de bedste folkeskoler, og æstetik, økologi, kreativitet, naturmaterialer og traditioner fra Steinerskolerne.

    KAPOW, for en skole!! Ventelister så langt øjet rakte...

    20 elever i hver klasse. 2-spor fra bh.klasse til 9. klasse. 400 elever. 800 forældre. 40 lærere. En ledelse. En sekretær. Pedeller. En bestyrelse. Et lokalsamfund! Målet? Verdens Bedste Skole. Lige nu.

    Et sted der måske kunne inspirere andre skoler til at skifte spor. Er det ikke set tidligere i verdenshistorien?

    Tak Lisbeth, for dine ærlige, kloge og modige ord og tanker. Dette er den første blog jeg besøger "sådan rigtig"...

    "Be the change in the World, you would like to see" (Ghandi)

    Verden har brug for gode skoler. Og folk med mod på forandring.

    Mvh. J.F.Hansen, kommende arbejdende skolemenneske i Danmark anno 2014-2044 ;)

    ReplyDelete
  39. AnonymousJuly 27, 2014

    Hej Lisbeth

    Faldt lige over din blog - et skønt sted med vigtige debatter, tak for det.
    Jeg er selv tidligere Steinerlærer, og jeg forstår godt dit synspunkt. Selve pædagogikken er fantastisk, fordi den tager udgangspunkt i menneskets udvikling, i stedet for samfundets præmisser.
    Men du har helt ret i, at de svage punkter er ledelsen og klasselærersystemet. Jeg har aldrig været klasselærer, jeg underviste i overskolen fra 9. klasse og opefter, og jeg skal love for, at der var forskel på de klasser, jeg blev præsenteret for.
    Nogle var sunde med glade, velfungerende og socialt bevidste unge mennesker, andre var rent ud sagt kropumulige at undervise og ofte modbydelige overfor hinanden og lærerne.
    Nu kendte jeg jo klasselærerne, og sjovt nok var de. der afleverede de dårligt fungerende klasser, næsten uden undtagelse også dem, der havde mest at sige i kollegiet - enten fordi de havde været på skolen i længst tid, eller fordi de simpelthen havde en evne til at få så meget magt, at det i hvert fald ikke skulle være dem, der forlod skolen.
    Ledelsen var dengang - og vist stadig - et samlet kollegieanliggende, dog med en særlig "intern konference", som har lidt mere ansvar, og hvor sådanne personer ofte førte det store ord, og hvordan kommer man så af med dem? Det er jo dem, der ansætter og fyrer folk!
    En klasselærer binder sig i princippet til at følge en klasse fra 1. til 8., og mange steder er denne ordning nærmest hellig. Man fyrer ikke bare en klasselærer, næsten ligegyldigt hvordan det går, og vedkommende underviser i stort set alle fag, så det er lidt af et lotterispil, om ens barn får en god eller en dårlig lærer. Mine egne børn har været udsat for begge dele, så også som forældre har vi kendt til problematikken.

    Hilsen

    Kirsten


    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!