Wednesday, February 29, 2012


Lidt mere nyt...

Strikkeopskrifterne har i øvrigt været en stor succes og der er endnu flere på vej.

Tuesday, February 28, 2012

Sunday, February 26, 2012

Den store pædagog...

Alma truer i en alder af otte år med at flytte hjemmefra, hvis ikke vi snart får en opvaskemaskine...

Mig: "Alma, er du sød lige at komme og tørre af!?"
Alma: "Det gider jeg altså ikke lige nu!"
Mig: "Gider ikke!... Det gider jeg altså ikke at høre her hjemme!"

UPS!

Saturday, February 25, 2012

Strikkeopskrifter


Drømmen var en online strikkeklub, men tekniske problemer gjorde det svært, men en dag kommer den nok! Nu er jeg dog i gang med at lægge lidt strikkeopskrifter i butikken. Først min mors smukke poncho, som mange har spurgt til. Der kommer også en opskrift på en fin dukke-cardigan inden længe...

Thursday, February 23, 2012

Kvalitetstid og små egoister

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er så begejstret for ordet "kvalitetstid". I hvert fald ikke når det har med børn at gøre.
Jeg synes børn fortjener meget mere end "kvalitetstid".
Børn fortjener nærhed, anerkendelse og opmærksomhed, og det kan gives på rigtig mange måder.

Jeg elsker Astrid Lindgren's historie om Emil fra Lønneberg og synes historien, er en stor inspirationskilde for et godt familieliv. Det at alle har sin plads i familien og at ingen er overflødige, er noget, som jeg er meget opmærksom på i vores hverdag herhjemme.
(At Emil bliver lukket inde i værkstedet, er så nok ikke lige en opdragelses-teknik, jeg vil indføre.)

Jeg har tidligere skrevet om, at mine børn skal hjælpe mig i hverdagen. De skal være med, når vi laver mad, og de har små opgaver, som jeg tror på, at de kan udføre uden min hjælp. Jeg kan mærke på dem, at det giver dem selvtillid, at jeg viser dem tillid, regner med dem og har forventninger til dem.

Jeg kan så godt lide billedet af familien på Katholt, hvor mor Alma spinder garn, Emil snitter rivetænder, Tyttebær-Maja karter uld osv. For mig er det den sande "kvalitetstid" for nu at bruge mit udskældte ord.

I dag har vi så mange hjælpemidler, ting som er til for at gøre hverdagen nemmere og ting som skal give os frihed.
Frihed til at gøre de ting vi vil.
-Arbejde mere, tjene flere penge og bruge pengene på de ting, som kan hjælpe os, så alt går lidt hurtigere og bliver lidt nemmere.
Vi skal ikke længere vaske op i hånden, og vi har maskiner til at lave kaffen, til at ælte dejen (hvis ikke vi bare køber brødet i Brugsen), til at vaske tøjet, tørre tøjet og støvsugere, som klarer rengøringen helt selv.

Vi vil have tid til det væsentlige.

Tid til at være sammen og tid til at rejse til spændende steder og alt det andet, vi drømmer om.

...Og det er da også dejligt og vigtigt, at vi kan være sammen og have gode oplevelser, men jeg tror, at det der giver vores børn en følelse af, at være noget ganske særligt er, når der bliver stillet krav til dem.
Det er også der, vi hjælper dem på rette vej i livet, og det er der, vi lærer dem at samarbejde og tænke på andre.

Jo vist skal vi have vidunderlige oplevelser, dejlige ferier og så videre og de gamle dage er for længst forbi og kommer ikke igen. Sådan skal det være!

Vi må bare huske, at den sande kvalitetstid findes i de små ting.
-Alle hverdagstingene. Når vi viser vores børn, at hverdagen ikke bare skal overståes og at rengøring og opvask er hyggelige ting, når vi gør det sammen. Når vi stiller krav til vores børn og forventer noget af dem.

Børn har ikke brug for ret meget mere end nærværende forældre og det er os forældre, som skaber forventningerne.
Det er os voksne, som har fundet på ordet "kvalitetstid" og det kom nok dengang, vi begyndte at få dårlig samvittighed over, at vi arbejder for meget og har mindre tid sammen med vores børn. Den korte tid vi har sammen, skal udnyttes til fulde.
Der skal vi passe på vores børn, nurse dem og give dem lige hvad de vil have, for så undgår vi de værste ubehagelige konflikter. Hvis de vil sidde foran tvét, mens vi laver maden og ordner rengøringen, så er det ok, for så er der ingen der råber højt og så går det hele meget nemmere...

Vi har bare glemt, at vores børn har brug for en helt anden slags nærvær end den halve time, vi bruger på at ligge på gulvet og lege med Lego.

Vi kan ikke forstå, at vores børn i dag har kæmpe store problemer med at samarbejde med andre; Ikke så underligt når de ikke lærer det der hjemme.
Vi forstår ikke, at vores børn udvikler sig til små egoister, for vi gør det jo så godt. Vi fejer foran dem hele vejen gennem deres barndom, vi lægger bløde puder ud, så de ikke falder for hårdt, vi passer på dem, putter dem ind i store biler og kører dem alle vegne, så de ikke skal gå selv...

Det hele går nemlig hurtigere og nemmere, når mor og far ordner det hele, og vi skal også skynde os hjem og have kvalitetstid.

...Og nej... Jeg er ikke perfekt. Mine børn gider heller ikke altid. De råber både højt og ser fjernsyn, men jeg bestemmer, hvornår det bliver slukket. Kunsten er at balancere og vælge sine kampe, men jeg ved, at mine børn er klar over, at de er vigtige i vores fællesskab, og jeg håber, at det lyser ud af dem, når de går ud i verden (eller bliver kørt!)...

Tuesday, February 21, 2012

I butikken...

Lidt nye småting i butikken. En lille dukke, en skøn cardigan, en hukit-stol og en gammel udtræksseng. Kig ind!

Monday, February 20, 2012






1. Alma klædt ud som mayaindianer. Tøjet er fra Guatemala, hvor vi har boet i en indianerfamilie.
2. Martha leger i sit hjørne.
3. Bagt morgenmad
4. Alma og Martha i udklædning
5. Martha i klovnedragt. Hun havde den på i fem minutter, så blev hun rasende over den!
6. Is på terrassen
7. Janniks hjemmebagte...
8. Dukkedetalje

Friday, February 17, 2012

I Alt for damerne...

Det føles altid meget vovet at stå frem offentligt og specielt, når det ikke er med egne ord. Jeg nåede da også at fortryde hundrede gange, men nu er den der -artiklen i denne uges Alt for damerne og jeg har det nogenlunde ok i maven. Artiklen handler om at vælge fra for at vælge til. Om det enkle liv. Jeg må indrømme, at mit liv ikke forekommer mig særlig enkelt, men jeg lever det liv, jeg gerne vil leve og det er det vigtigste!

Lykke...

En dag vil jeg bo på landet i et lille hus med stråtag. Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Der er stokroser langs murene, og haven er fuld af gamle mosgroede træer. Vi skal have en ged og en urtehave med hundredevis af urter. Om huset er der hvidt stakit og jeg skal sidde på verandaen og læse gode bøger og drikke kaffe, mens børnene leger og hanen galer.

Vi bliver lykkelige der og drømme er dejlige at have...

Lige nu er lykken i mit gule rækkehus, som er magen til hundredevis af andre rækkehuse. Mit liv er dog ikke magen til alle de andres, som bor i de hundredevis af huse, som er magen til mit. Mit liv er mit og jeg bestemmer, hvor lykken er. Den er lige her og lige nu. Den er ikke lige om lidt. Den er ikke i huset med stokroserne. Den er ikke i morgen, på vores næste ferie eller om hundrede år.
Lykken bestemmer jeg over og den er her. Den er på mit skød, hvor Martha sidder og nulrer mit hår. Den er i mit køkken, når jeg tager opvasken sammen med Alma og hun fortæller mig om alt det, hun har oplevet. Lykken er, når min kæreste kommer hjem fra arbejde og børnene glædestrålende tager imod. Når de griner og når de græder. Når jeg sidder helt alene og kigger ud af vinduet. Når vi er sammen og når vi er hver for sig. Min lykke er nu i dag. Jeg ved ikke, hvad der er i morgen.

Har du fundet din lykke?

Wednesday, February 15, 2012

Sengetid vol. 1

Hvordan får man børn til at sove godt og være glade for at komme i seng?

Børn vil som udgangspunkt gerne sove, når de er trætte. Hvis putningen er en rar og hyggelig stund, er det godt at komme i seng!

Vi har alle sammen været der! Revet os i håret, fordi ungerne ikke vil lægge sig til at sove, for det skal de jo og mor og far vil have alene-tid og det skal være NU!

Jeg kan huske, hvordan jeg da Alma var lille og stadig blev ammet, desperat flåede tremmesiden af junosengen og ammede hende liggende ind over sengen i meget ubekvem og latterlig position, fordi barnet kun ville falde i søvn, hvis hun blev ammet. Prøv lige at se det for jer (ej... lad lige være med det, det er lidt pinligt).
Sove i sin egen seng, det skulle hun, for det sagde alle de kloge, at børn skal.

Jeg nævner det fordi, jeg på ingen måde er perfekt. Jeg har som alle andre haft problemer med at få mine børn til at sove, men heldigvis har vi fundet frem til de gode putteritualer, som virker hjemme hos os.

Her er lidt af alt det der virker for os:

1. rutiner og vaner er et must, når det kommer til putning. Det går ikke at afprøve 117 forskellige ting, det skaber usikkerhed og uro og får ikke børnene til at sove.

Find et kort ritual og hold ved det! Børn har brug for forudsigelighed. Det samme ritual skal gentage sig aften efter aften.

2. Det er os voksne der bestemmer.

Det er ikke mine børn der sætter dagsordenen og bestemmer hvornår, de skal i seng. Det er mig, for jeg ved bedst! I dag har mange forældre en tendens til at lade børnene bestemme alt alt for meget.  Det er noget møg!
Jeg er en meget blid mor og skal indimellem lige mærke efter hvor grænserne går, men når det kommer til søvn, så har jeg besluttet dybt inde, hvornår jeg ikke orker mere og det kan de mærke. Vi forældre skal turde tage føringen og bestemme. Børn kan godt lide grænser. De vil gerne vide, hvad der skal ske og hvornår festen slutter. Usikkerhed og tvivl smitter af.

3. Enighed bland forældrene. Det er virkelig vigtigt, at vi forældre er enige om hvordan putningen skal foregå, hvornår, hvor osv. Uenighed kan børnene hurtigt fornemme og det gør dem usikre.

4. Ingen fjernsyn eller computer inden sengetid. I min verden hænger fjernsyn og computer slet ikke sammen med søvn. Der skal være helt ro før sengetid og en god historie og nærværende forældre er vejen frem.

5. Kys, kærlighed og nærvær. Det er lige netop på det tidspunkt, at det er aller vigtigst. Børn skal ikke falde i søvn med irriterede forældre og skældud som sidste kontakt før sovetid.

Vores ritual ser sådan her ud og her er der ingen børn der græder:

Jeg vil have at mine børn skal sove kl. ca. 19.30-20.00. Det passer med, at de er friske, når vi står op ved 6.30-tiden.

Alle børnene får nattøj på og får børstet tænder i badeværelset. 

Jeg lægger Alma (8 år) til at sove på hendes værelse. Vi læser en spændende bog og bruger ca. 20 minutter- en halv time på det. Lige nu er det Harry Potter, som ikke egner sig for de "små" og Alma nyder at have alene-tid med mig. Når vi har læst færdig ligger vi og snakker/ putter ca. 5 minutter. Så er det godnat. Jeg går og Alma lægger sig til at sove.

Faren lægger Storm (6 år) og Martha (2 år) til at sove.
De kan godt lide at ligge sammen. De ligger i dobbeltsengen og læser en lille kort historie (det er virkelig vigtigt, at man læser en historie med en afslutning for de mindre børn. Det vender jeg tilbage til).

De synger de samme to sange hver aften. "I dag er det Pippis fødselsdag" (aner ikke hvorfor, men det er det første Martha siger, når hun skal i seng "syng Pippi pøddedag"... så det gør de). Og så synger de "Elefantens vuggevise".
Efter det kommer Martha over i sin egen seng, får de samme sovebamser at putte med, som hun har hver aften, får kys og kram og lægger sig til at sove i løbet af 10-15 minutter. Storm falder i søvn i sin seng, som også står i soveværelset. Ritualet tager som med Alma i alt 25-30 minutter og så sover de alle sammen, når klokken er 20.00.
Jannik (far) sidder som regel hos Storm og Martha til de sover og det giver ingen problemer.

...Og så tilbage til godnathistorierne. Det er min erfaring, at små børn under 5-6-7 år skal have små afsluttede historier inden sengetid. Alt for spændende bøger, hvor man stopper læsningen midt i et kapitel giver mareridt. Fantasien kører simpelthen for meget efter den slags spændende historier og har de ikke fået afslutningen med, bliver det ved at rumstere i de små hoveder.
Astrid Lindgrens romaner om Pippi, Alle vi børn i Bulderby osv. er perfekte, fordi hvert kapitel er sin egen lille historie. Verdens bedste godnathistorier efter min mening!

Dette var det første indlæg i mit lille sove-tema og jeg er ikke specialist. Jeg bruger min "mor-erfaring" og synes i virkeligheden, at det vigtigste er, at man lytter til sin egen intuition. Den har som oftest svaret. Den bliver bare nemt forvirret af andres velmenene råd.

Har I andre måder, som virker hjemme hos jer, så fortæl endelig!!! 

Det er slet ikke i orden...

... Det gør ondt i min sjæl, når jeg læser ting som dette. Jeg forstår forældres desperation, når deres børn ikke vil lægge sig til at sove (been there), men børn fortjener ALDRIG ALDRIG ALDRIG at græde sig selv i søvn!

Jeg er i gang med et lille tema om søvn. Har bla. spurgt en sød Steiner-pædagog om gode råd til en god søvn.

At blive lagt til at sove er nemlig dejligt og rart. Det er en hyggestund og ikke en straf!

Men hvordan gør man?

Fortsættes...

...Og det med maden... Det er lige på trapperne!

Vinterferie





Nyder stille dage med små glæder...
... og de er de største!


Sunday, February 12, 2012

Husk min giweaway

Husk at deltage i min giweaway, hvor du kan vinde lækkert sengetøj fra Truestuff! Vinderen finder jeg i morgen og du kan være med lige her.

Fem øvelser du får det godt af...


Da jeg var barn dyrkede min mor yoga hjemme i stuen. Jeg var med en gang imellem og syntes, at det var sjovt og hyggeligt. Da jeg blev ældre, syntes jeg, at det var frygtelig alternativt, når min mor lavede "De fem tibetanere" i stuen. Jeg rystede i det hele taget på hovedet af rigtig mange af de ting mine forældre gjorde...

...Og så bliver man voksen og klogere og finder man ud af, at ens forældre ikke var så tossede endda og at det faktisk er ok at være lidt alternativ.
Nu dyrker jeg yoga i stuen, med Alma ved siden af og hun synes det er sjovt og hyggeligt og dejligt, at vi har noget sammen.

Efter signende er "De fem tibetanere" vejen til ungdommens kilde. Jeg gør de fem øvelser (næsten) hver dag og føler mig ret ung, men nu er jeg jo også KUN 32, så det er vel ikke så mærkeligt endda. Jeg kan godt lide øvelserne, fordi jeg kan gøre dem hjemme og når det passer mig. Børnene synes, at det er sjovt at være med. Ritualet tager ikke mere end 20 minutter og jeg lover jer, at det giver gode resultater.

Min mor er 57 år. Hun er både ung og stærk. Lige nu er hun på rundrejse i Indien. Hun rejste d. 2. januar og kommer hjem på fredag. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hende igen, se billeder og høre om rejsen (og jeg glæder mig endnu mere til, at hun skal passe mine børn igen). Hun skriver i øvrigt dagbog om sine oplevelser i Indien. Du kan læse med her.

Wednesday, February 8, 2012

God kage...

Nu kan vi jo ikke spise speltboller dagen lang, så kage skal der til og i weekenden bagte vi denne her. Ikke meget kreativt over den kage, for opskriften blev fulgt til punkt og prikke og sådan skal det være en gang imellem, selvom jeg ikke er meget for, at følge en opskrift og helst vil gå min egen vej...

Den var god og siden Chow er en af de bedste sider, når man mangler inspiration til madlavningen.

Monday, February 6, 2012

Guld på gaden...

Forleden dag, da jeg havde afleveret de store børn i skole og Martha og jeg var på vej hjem, kom vi forbi en stol. Stolen stod ude og ventede på at blive smidt ud. Straks da jeg så den, tænkte jeg, at der nok kunne komme noget sjovt ud af den, så den blev slæbt med hjem.
Her er den så i nye klæder. Jeg rev gammelt sengetøj i strimler og viklede om benene og ryggen og hæklede til sædet. Jeg synes den er blevet helt skøn!

Sunday, February 5, 2012

Må jeg godt komme i seng nu!?

Hvis der er noget, jeg sætter stor pris på, så er det børn, der gerne vil i seng om aftenen. Jeg har aldrig været den store fan af uro efter kl. 20.00 (specielt ikke hvis det har med børn at gøre), så på det tidspunkt SKAL alle børn ligge i deres senge og sove sødt. Alma beder ofte om, at komme i seng ved 19-tiden...

...Og hvorfor hun er sådan et engle-barn!? Fordi hun får en halv times højtlæsning i spændende bøger, som ikke er for de andre små-børn, men kun for hende (og jeg).

Friday, February 3, 2012

Fuglene kan ikke klare kulden...




På Helligtrekongersdag lavede vi fuglemad. Det er sådan en lille tradition vi har, for på det tidspunkt af året, er det som regel så koldt, at fuglene sætter stor pris på det! Børnene sad i vinduet og ventede, men der kom ikke en eneste fugl og der var nærmest forår i luften! Nu har kulden for alvor sat ind og fuglene spiser lystigt af fuglemaden. De kan nemlig ikke finde mad her i kulden og 25% af de danske småfugle har allerede måttet lade livet!

Så det er bare om at komme af sted og få købt fuglefrø og blande det med svinefedt eller palmin, putte det på grankogler og i æbler og hænge det i træerne. Det er en herlig weekendaktivitet og fuglene bliver glade!

Her er en opskrift på fuglemad:

Smelt 500 g fedtstof i en gryde
Tilsæt ca. 3 dl fuglefrø, 3 dl havregryn og 3 dl solsikkekerner.

Lad det køle til stuetemperatur og put det på koglerne, i halve kokosnødder, æbler el. lignende.

Jeg bander bare en lille smule...
























... I dag har jeg nemlig brugt 795kr på at få af vide, at min vaskemaskine aldrig kommer til at vaske igen... Computeren driller og mens jeg bruger en masse tid på at lægge billeder fra computeren ind i et webalbum, så jeg kan uploade de 1072 billeder, som ligger på mit kamera, må i nøjes med en masse gengangere... Jeg bander lige fem minutter til og så stopper jeg for i dag.

Hav en dejlig weekend.