Wednesday, February 15, 2012

Sengetid vol. 1

Hvordan får man børn til at sove godt og være glade for at komme i seng?

Børn vil som udgangspunkt gerne sove, når de er trætte. Hvis putningen er en rar og hyggelig stund, er det godt at komme i seng!

Vi har alle sammen været der! Revet os i håret, fordi ungerne ikke vil lægge sig til at sove, for det skal de jo og mor og far vil have alene-tid og det skal være NU!

Jeg kan huske, hvordan jeg da Alma var lille og stadig blev ammet, desperat flåede tremmesiden af junosengen og ammede hende liggende ind over sengen i meget ubekvem og latterlig position, fordi barnet kun ville falde i søvn, hvis hun blev ammet. Prøv lige at se det for jer (ej... lad lige være med det, det er lidt pinligt).
Sove i sin egen seng, det skulle hun, for det sagde alle de kloge, at børn skal.

Jeg nævner det fordi, jeg på ingen måde er perfekt. Jeg har som alle andre haft problemer med at få mine børn til at sove, men heldigvis har vi fundet frem til de gode putteritualer, som virker hjemme hos os.

Her er lidt af alt det der virker for os:

1. rutiner og vaner er et must, når det kommer til putning. Det går ikke at afprøve 117 forskellige ting, det skaber usikkerhed og uro og får ikke børnene til at sove.

Find et kort ritual og hold ved det! Børn har brug for forudsigelighed. Det samme ritual skal gentage sig aften efter aften.

2. Det er os voksne der bestemmer.

Det er ikke mine børn der sætter dagsordenen og bestemmer hvornår, de skal i seng. Det er mig, for jeg ved bedst! I dag har mange forældre en tendens til at lade børnene bestemme alt alt for meget.  Det er noget møg!
Jeg er en meget blid mor og skal indimellem lige mærke efter hvor grænserne går, men når det kommer til søvn, så har jeg besluttet dybt inde, hvornår jeg ikke orker mere og det kan de mærke. Vi forældre skal turde tage føringen og bestemme. Børn kan godt lide grænser. De vil gerne vide, hvad der skal ske og hvornår festen slutter. Usikkerhed og tvivl smitter af.

3. Enighed bland forældrene. Det er virkelig vigtigt, at vi forældre er enige om hvordan putningen skal foregå, hvornår, hvor osv. Uenighed kan børnene hurtigt fornemme og det gør dem usikre.

4. Ingen fjernsyn eller computer inden sengetid. I min verden hænger fjernsyn og computer slet ikke sammen med søvn. Der skal være helt ro før sengetid og en god historie og nærværende forældre er vejen frem.

5. Kys, kærlighed og nærvær. Det er lige netop på det tidspunkt, at det er aller vigtigst. Børn skal ikke falde i søvn med irriterede forældre og skældud som sidste kontakt før sovetid.

Vores ritual ser sådan her ud og her er der ingen børn der græder:

Jeg vil have at mine børn skal sove kl. ca. 19.30-20.00. Det passer med, at de er friske, når vi står op ved 6.30-tiden.

Alle børnene får nattøj på og får børstet tænder i badeværelset. 

Jeg lægger Alma (8 år) til at sove på hendes værelse. Vi læser en spændende bog og bruger ca. 20 minutter- en halv time på det. Lige nu er det Harry Potter, som ikke egner sig for de "små" og Alma nyder at have alene-tid med mig. Når vi har læst færdig ligger vi og snakker/ putter ca. 5 minutter. Så er det godnat. Jeg går og Alma lægger sig til at sove.

Faren lægger Storm (6 år) og Martha (2 år) til at sove.
De kan godt lide at ligge sammen. De ligger i dobbeltsengen og læser en lille kort historie (det er virkelig vigtigt, at man læser en historie med en afslutning for de mindre børn. Det vender jeg tilbage til).

De synger de samme to sange hver aften. "I dag er det Pippis fødselsdag" (aner ikke hvorfor, men det er det første Martha siger, når hun skal i seng "syng Pippi pøddedag"... så det gør de). Og så synger de "Elefantens vuggevise".
Efter det kommer Martha over i sin egen seng, får de samme sovebamser at putte med, som hun har hver aften, får kys og kram og lægger sig til at sove i løbet af 10-15 minutter. Storm falder i søvn i sin seng, som også står i soveværelset. Ritualet tager som med Alma i alt 25-30 minutter og så sover de alle sammen, når klokken er 20.00.
Jannik (far) sidder som regel hos Storm og Martha til de sover og det giver ingen problemer.

...Og så tilbage til godnathistorierne. Det er min erfaring, at små børn under 5-6-7 år skal have små afsluttede historier inden sengetid. Alt for spændende bøger, hvor man stopper læsningen midt i et kapitel giver mareridt. Fantasien kører simpelthen for meget efter den slags spændende historier og har de ikke fået afslutningen med, bliver det ved at rumstere i de små hoveder.
Astrid Lindgrens romaner om Pippi, Alle vi børn i Bulderby osv. er perfekte, fordi hvert kapitel er sin egen lille historie. Verdens bedste godnathistorier efter min mening!

Dette var det første indlæg i mit lille sove-tema og jeg er ikke specialist. Jeg bruger min "mor-erfaring" og synes i virkeligheden, at det vigtigste er, at man lytter til sin egen intuition. Den har som oftest svaret. Den bliver bare nemt forvirret af andres velmenene råd.

Har I andre måder, som virker hjemme hos jer, så fortæl endelig!!! 

16 comments:

  1. Jeg er enig i dine mor-erfaringer, og det er også det vi gør herhjemme.

    Vi bruger også omkring 5 min. til småsnak efter historielæsningen om dagen der er gået og så fortæller jeg hvilke dag det er i morgen og hvad der skal ske (far skal på arbejde, mor skal ud at handle, Max skal i børnehaven etc.) Det giver min søn tryghed at vide hvad der skal ske overordnet.

    Han sover som regel 5 min. efter.

    ReplyDelete
  2. Hvor er det skønt emne du tager op og hvor vil jeg følge med. Er selv splittet mellem egne karrierebehov og ansvar og så det her med at vide at jeg gir nok til børnene. Heldigvis ligner vores rammer jeres, men stadig rart at læse med og høre om jeres erfaringer, så tak! :-)

    ReplyDelete
  3. Vi har også ret "strikse" ritualer hjemme hos os. Ella får nattøj på og børstet tænder, og så går vi ud og skylder tandbørste og fylder vand i hendes kop, og så i seng og læse historier (hvis far putter, hører de noget musik, da han ikke er vild med at læse. Jeg synes faktisk det er fint at vi har hver vores måde)Og efter histore snakker vi lidt om hvordan dagen er gået og så siger vi godnat. Lige for tiden er det meget forskelligt om hun ligger sig. I denne uge har det taget 1 1/2 time hvor hun er kommet ud og skal have vand, bamse eller knus. Men hun græder aldrig :)

    ReplyDelete
  4. Hos os kører det i perioder rigtig godt og i andre går det helt i vasken. Har en pige på 2 år og har til tider manglet den mor-erfaring der gør at jeg bare lytter til mig selv.
    Vi blev i de dårlige putte perioder anbefalet bare at lade hende græde, for hun skulle jo lærer selv at falde i søvn. Men problemet har jo bare været at hun egentligt gerne vil sove men bare er mere tryg når vi er lige i nærheden og ikke alene i et mørkt værelse. Så for os var det bestemt ikke løsningen at forlade hende og lade hende græde til hun sov.

    Efter nytår var hun meget bange for at sove på sit værelse da vores ubetænksomme nabo havde fyrværkeri lige uden for vores vinduer - der er et godt stykke hen til dem så de kunne godt have fundet et andet sted, og herefter var hun skrækslagen for at være alene på værelset også i dagstimerne. Men vi løste problemet. Vi gjorde som det altid har været nattøj på, børste tænder, kort go´nat historie, en sang og kys, kram og go´nat men i stedet for at gå satte vi os midt i værelset et stykke fra hendes seng og lagde vasketøj sammen. Hun kunne mærke vi var tilstede og efter en uges tid stod jeg istedet i gangen lige uden for værelset så hun stadig kunne se mig, igen ca. en uges tid så behøvede jeg ikke være der mere. Nu er vi tilbage i den gode rytme og putningen går som en leg og det er hyggeligt - Så er helt enig med dig. Og her hos os er det de hyggeligste 1½ time på dagen.
    Håber det er ok med så lang en kommentar, men det har virkelig også været et stort issue hjemme hos os :)

    ReplyDelete
  5. Hos os kører det i perioder rigtig godt og i andre går det helt i vasken. Har en pige på 2 år og har til tider manglet den mor-erfaring der gør at jeg bare lytter til mig selv.
    Vi blev i de dårlige putte perioder anbefalet bare at lade hende græde, for hun skulle jo lærer selv at falde i søvn. Men problemet har jo bare været at hun egentligt gerne vil sove men bare er mere tryg når vi er lige i nærheden og ikke alene i et mørkt værelse. Så for os var det bestemt ikke løsningen at forlade hende og lade hende græde til hun sov.

    Efter nytår var hun meget bange for at sove på sit værelse da vores ubetænksomme nabo havde fyrværkeri lige uden for vores vinduer - der er et godt stykke hen til dem så de kunne godt have fundet et andet sted, og herefter var hun skrækslagen for at være alene på værelset også i dagstimerne. Men vi løste problemet. Vi gjorde som det altid har været nattøj på, børste tænder, kort go´nat historie, en sang og kys, kram og go´nat men i stedet for at gå satte vi os midt i værelset et stykke fra hendes seng og lagde vasketøj sammen. Hun kunne mærke vi var tilstede og efter en uges tid stod jeg istedet i gangen lige uden for værelset så hun stadig kunne se mig, igen ca. en uges tid så behøvede jeg ikke være der mere. Nu er vi tilbage i den gode rytme og putningen går som en leg og det er hyggeligt - Så er helt enig med dig. Og her hos os er det de hyggeligste 1½ time på dagen.
    Håber det er ok med så lang en kommentar, men det har virkelig også været et stort issue hjemme hos os :)

    ReplyDelete
  6. Dejligt at læse om de erfaringer du/I har gjort jer...jeg synes egentlig at vi har nogle gode putte ritualer herhjemme, men kan dog se et punkt, hvor der må strammes op....for Oscar får af og til (læs; i perioder, tit!!) lov til at se børne tv inden han skal sove - det er til gengæld også det eneste tidspunkt på dagen, hvor han ser TV. Men jeg kan godt se, at det nok ikke harmonerer så godt med natte søvnen (selvom vi nu ikke har haft problemer med den). Og det er KUN børne venlige ting han får lov at se...lige pt. er han glad for Nissebanden på Grønland...(jeg kan godt se at jeg er ude i alle undskyldningerne her:-)...but still...
    Kh. Malene

    ReplyDelete
  7. Du ved jo hvordan det er her - så jeg nyder at læse dit indlæg og er meget enig;)
    Heldigvis går det meget bedre med K og søvn. Gode vaner - og vi bliver til hun sover. Nu skal vi så ha' oparbejdet vaner med lille Frida, når hun er klar til det;)
    Elsker dine velovervejede ord og indlæg.
    KH Anne

    ReplyDelete
  8. Af meget forskellige grunde har ingen af mine tre haft nemt ved det med søvnen.

    Min ældste blev (og bliver stadigt væk) trist og ulykkelig lige får søvnen får hende. Det har været sådan fra hun var baby og intet kunne i de første mange år få hende til at have det anderledes. Nu har jeg efter flere års arbejde lært hende at fokuserer på "tre gode ting" og det kan bringe hende sikkert ind i søvnen.

    Mine to yngste vil gerne i seng. Min søn havde dog i mange år voldsomme problemer med ørene og både han og lillesøsteren har mange tilfælde af natteskræk så selvom de går glade i seng kan der let være meget urolige nætter.

    Med min yngste har det hjulpet meget t hun nu sover i en kæmpe seng hvor der er plads til at hun kan rulle rundt og fægte med armene uden at ramme væggen. Ingen kan få søvn når de ligger sammen med hende, men jeg sover alligevel tit sammen med hende for at hjælpe hende når angsten kommer.

    ReplyDelete
  9. Sikke et dejligt indlæg ;-)

    Mine børn elsker deres respektive senge. Fra de har været helt små har de kluklet, når de er blevet lagt og det gør det nemt at være forældre her!

    Mine drenge på 4 og 1 sover cirkus 19.30 efter et putningsritual der inkluderer tre sange (Elefantens vuggevise, Klokken er mange og Min elskede XX hvor er du kær), herefter en minutiøs gennemgang af dagen og tilsidst aftenbøn.

    Jeg læser mellem 30 minutter og 1 time for den store dagligt, men det er med vilje at vi ikke læser om aftenen - jeg vil gerne have putningsritualet så enkelt og skrabet som muligt - min ældste trives bedst med det og det skaber en helt enormt ro for ham at vi gennemgår den dag vi lige om lidt skal sige farvel til, når vi lukker øjnene.

    Den store kan sagtens ligge og vegetere i 30 minutter - han slapper af, den lille sover i det øjeblik hovedet rammer puden .....

    Spændende at høre oma ndres putteritualer!

    ReplyDelete
  10. Vi gjør det ganske likt som dere og det virkerTo av barna legger vi og hører ikke mer fra dem før neste morgen, en av dem sover lett og våkner ofte i løpet av natten. Desom han ikke faller til ro igjen går vi inn på hans rom, han fåt tilbud om litt vann (i sengen) og en kos, så sover han igjen. Det enkle er ofte det beste!

    ReplyDelete
  11. Vores putteritualer minder rigtig meget om jeres. Vi gør også det samme hver eneste aften.

    Alfred sover nu i sit eget værelse, da han blev ved at vågne når Bo snorkede og bare sov super uroligt inde hos os.
    Han får nattøj og ble på inde ved puslebordet, hvor vi også synger og laver lidt stille pjat. Derefter vi børster tænder og vasker hænder på badeværelset. Så går vi ind i det mørke værelse og så synger jeg den samme godnatsang som alle tre drenge altid har fået (Sigurd barret: Nu er solen gået i seng). Så bliver han lagt i seng, får sutten, hjørnet af dynen og sin krammebamse, jeg siger godnat, tænder hans spilledåse og forlader rummet. Ingen gråd og han sover med det samme.
    han sover som regel hele natten igennem uden et pip. En gang om ugen ca. vågner han og græder. Så har jeg en madras liggende inde ved ham, som jeg så sover på sammen med ham resten af natten.

    Rasmus og Bertram sover i samme værelse lige ved siden af vores soveværelse. De får nattøj på i stuen og så børster vi tænder på badeværelset. Derefter får de en fælles godnathistorie. De skiftes til at vælge og vi læser alt fra tottebøger (som Bertram stadig elsker) til Peter Pedal og Astrid L. Ind imellem deler vi dem også op og læser nogle "større" bøger for Rasmus. F.eks. er han lige nu ved at få læst Brødrene Løvehjerte og den er Bertram for lille til, så han læser med den anden forældre.
    Så bliver de puttet med godnatsangen og Bo eller jeg (eller os begge) ligger hos dem, snakker lidt om dagen der er gået og bliver der til de er faldet i søvn.
    Det fungerer perfekt herhjemme.
    De lister tit ind og sover i dobbeltsengen om natten. Vi overvejer at lave nyt soveværelse, hvor både dobbelsengen og deres køjeseng kan stå. Kunne være hyggeligt :-)

    Desværre for min elskede Rasmus, var vi unge og famlende da vi blev forældre til ham, så vi tog sundhedsplejerskens råd om "Godnat og sov godt" for gode varer, så den metode har vi desværre brugt på ham. Det tog tre dage, hvor han græd. Vi har SÅ uendelig dårlig samvittighed, da vi meget hurtigt blev klogere og lærte at lytte til vores egne hjerter!! Vi føler lidt han har lidt prøvekludsskæbnen på den front, for hverken Bertram eller Alfred aldrig nogensinde grædt uden at blive trøstet.
    Jeg kan virkelig græde, når jeg tænker på det! Stakkels Rasmus. De sidste 6 år har vi brugt hvert minut på at give ham noget af den tryghed igen som vi tog fra ham der. Min dårlige samvittighed over det går aldrig væk!

    Dejligt indlæg, Lisbeth.
    Knus Ulla.

    ReplyDelete
  12. Jeg mindes med gru, hvordan jeg jeg uprøvet mor stod udenfor døren til soveværelset og talte sekunderne...

    Min datter var kommet i en fase hvor hun nægtede at sove før kl. 22:30, og da vi havde desperat brug for voksentid, anbefalede velmenende venner os bogen "Godnat og sov godt!".

    Men min datters gråd var ved at rive hjertet ud af livet på mig, og inden den første aften var omme, røg bogen ud af vinduet - så hvis nogen er nysgerrige kan de finde den i en baggård på Amager :o)

    Selvfølgelig var det hårdt at tilbringe timer hver aften flettet ind i tremmesengen - men det fik jo snart ende - så snart jeg indså, at når blot mit lille barn fik lov at falde i søvn trygt i mors favn, så sov hun på få minutter. I dag er min datter seks år og falder stadig i søvn mens hun nusser mors hånd, og lytter til at jeg synger for hende - sang ved sengetid er stærkt undervurderet.

    Præcist som hos jer, har det rette putteritual hos os vist sig at være en god historie, nærhed og nærvær. Da min datter var lille var det en stund på dagen, hvor hun sugede tryghed til at vokse og udforske verden. Nu hvor hun går i skole, er det en rolig stund hvor hun får lov at mærke, at hun stadig er min lille pige - det er rart for både mor og barn :o)

    ReplyDelete
  13. Tusinde tak for jeres kommentarer, som rører mig dybt! Jeg vil så gerne finde ud af, hvordan jeg installerer den knap, så jeg kan svare jer hver især.
    Vi begår alle fejl... Vi gør alle vores bedste og må give slip på de ting, som vi føler vi har gjort galt.

    ReplyDelete
  14. Hei - alltid fint å lese om andres erfaringer rundt dette med søvn - det er jo en utfordring for de aller fleste foreldre i kortere eller lengre perioder. Våre ritualer ligner på deres, men jeg tenker at det egentlig begynner allerede ved kveldsmaten, da barna får varm grøt med kanel og gjerne litt mild urtete med melk og honning. Et søvndyssende lite måltid som gjør dem varme og rolige før sengetid. Takk for fint innlegg!

    ReplyDelete
  15. Du har så rett, barna har det best når vi voksne leder ann og holder rytmen fast, så kvelden er forutsigbar og trygg! Jeg lurer på hvordan deres tv-vaner er, om dere har noen? Selv synes jeg det er vanskelig å nekte mine barn på 5,5 og 4 år å se en halv times barne-tv før kveldsmat, nå som vi har fått det som en vane. selv kunne jeg helst levd uten tv, men ikke mannen,dessverre. Hadde vært interressant å høre dine meninger ang tv. Inspirerende og givende blog som alltid, du er en av mine topp3 prioriterte blogger:)Klem Mari

    ReplyDelete
  16. Line: tak... te og honning, hvor lyder det bare hyggeligt. Tror også jeg vil indføre lidt te herhjemme;o) Tak for tippet;o)

    Mari: Jeg vil da helt sikkert skrive noget om tv. Vi har tv herhjemme og børnene ser fjernsyn, men jeg er restriktiv omkring hvad de ser og hvor meget... Jeg vil skrive et indlæg om det, så snart jeg lige er klar til det;o)

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!