Thursday, February 23, 2012

Kvalitetstid og små egoister

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er så begejstret for ordet "kvalitetstid". I hvert fald ikke når det har med børn at gøre.
Jeg synes børn fortjener meget mere end "kvalitetstid".
Børn fortjener nærhed, anerkendelse og opmærksomhed, og det kan gives på rigtig mange måder.

Jeg elsker Astrid Lindgren's historie om Emil fra Lønneberg og synes historien, er en stor inspirationskilde for et godt familieliv. Det at alle har sin plads i familien og at ingen er overflødige, er noget, som jeg er meget opmærksom på i vores hverdag herhjemme.
(At Emil bliver lukket inde i værkstedet, er så nok ikke lige en opdragelses-teknik, jeg vil indføre.)

Jeg har tidligere skrevet om, at mine børn skal hjælpe mig i hverdagen. De skal være med, når vi laver mad, og de har små opgaver, som jeg tror på, at de kan udføre uden min hjælp. Jeg kan mærke på dem, at det giver dem selvtillid, at jeg viser dem tillid, regner med dem og har forventninger til dem.

Jeg kan så godt lide billedet af familien på Katholt, hvor mor Alma spinder garn, Emil snitter rivetænder, Tyttebær-Maja karter uld osv. For mig er det den sande "kvalitetstid" for nu at bruge mit udskældte ord.

I dag har vi så mange hjælpemidler, ting som er til for at gøre hverdagen nemmere og ting som skal give os frihed.
Frihed til at gøre de ting vi vil.
-Arbejde mere, tjene flere penge og bruge pengene på de ting, som kan hjælpe os, så alt går lidt hurtigere og bliver lidt nemmere.
Vi skal ikke længere vaske op i hånden, og vi har maskiner til at lave kaffen, til at ælte dejen (hvis ikke vi bare køber brødet i Brugsen), til at vaske tøjet, tørre tøjet og støvsugere, som klarer rengøringen helt selv.

Vi vil have tid til det væsentlige.

Tid til at være sammen og tid til at rejse til spændende steder og alt det andet, vi drømmer om.

...Og det er da også dejligt og vigtigt, at vi kan være sammen og have gode oplevelser, men jeg tror, at det der giver vores børn en følelse af, at være noget ganske særligt er, når der bliver stillet krav til dem.
Det er også der, vi hjælper dem på rette vej i livet, og det er der, vi lærer dem at samarbejde og tænke på andre.

Jo vist skal vi have vidunderlige oplevelser, dejlige ferier og så videre og de gamle dage er for længst forbi og kommer ikke igen. Sådan skal det være!

Vi må bare huske, at den sande kvalitetstid findes i de små ting.
-Alle hverdagstingene. Når vi viser vores børn, at hverdagen ikke bare skal overståes og at rengøring og opvask er hyggelige ting, når vi gør det sammen. Når vi stiller krav til vores børn og forventer noget af dem.

Børn har ikke brug for ret meget mere end nærværende forældre og det er os forældre, som skaber forventningerne.
Det er os voksne, som har fundet på ordet "kvalitetstid" og det kom nok dengang, vi begyndte at få dårlig samvittighed over, at vi arbejder for meget og har mindre tid sammen med vores børn. Den korte tid vi har sammen, skal udnyttes til fulde.
Der skal vi passe på vores børn, nurse dem og give dem lige hvad de vil have, for så undgår vi de værste ubehagelige konflikter. Hvis de vil sidde foran tvét, mens vi laver maden og ordner rengøringen, så er det ok, for så er der ingen der råber højt og så går det hele meget nemmere...

Vi har bare glemt, at vores børn har brug for en helt anden slags nærvær end den halve time, vi bruger på at ligge på gulvet og lege med Lego.

Vi kan ikke forstå, at vores børn i dag har kæmpe store problemer med at samarbejde med andre; Ikke så underligt når de ikke lærer det der hjemme.
Vi forstår ikke, at vores børn udvikler sig til små egoister, for vi gør det jo så godt. Vi fejer foran dem hele vejen gennem deres barndom, vi lægger bløde puder ud, så de ikke falder for hårdt, vi passer på dem, putter dem ind i store biler og kører dem alle vegne, så de ikke skal gå selv...

Det hele går nemlig hurtigere og nemmere, når mor og far ordner det hele, og vi skal også skynde os hjem og have kvalitetstid.

...Og nej... Jeg er ikke perfekt. Mine børn gider heller ikke altid. De råber både højt og ser fjernsyn, men jeg bestemmer, hvornår det bliver slukket. Kunsten er at balancere og vælge sine kampe, men jeg ved, at mine børn er klar over, at de er vigtige i vores fællesskab, og jeg håber, at det lyser ud af dem, når de går ud i verden (eller bliver kørt!)...

22 comments:

  1. Godt skrevet. Jeg er ret enig med dig - der var engang en, der sagde at børn ikke skal opdrages men inddrages. Den tanke kan jeg godt lide. Tror også, der er en sammenhæng mellem opfindelsen af kvalitetstid og dårlig samvittighed over at arbejde for meget. Og egentlig er det da også absurd, at vi arbejder, så vi kan få fri?!

    (Forresten har jeg tænkt, om Emil måske var heldig at han havde skuret til at snitte i - han vidste lige præcis, hvad han skulle gøre for at undgår sin far, når far blev sur og umulig at være i nærheden af.)

    ReplyDelete
  2. Tak for et dejligt og inspirerende indlæg! Det satte virkelig nogle tanker i gang. Marie Louise

    ReplyDelete
  3. Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg synes vi i dag ser rigtig mange børn der er centrum i familien i stedet for at være en del af den.

    ReplyDelete
  4. Jeg er meget enig med dig Lisbeth, dit indlæg er både ægte, velskrevet og med humor! Det kan jeg virkelig godt li..

    Og som sagt er jeg enig med dig, og hvor ville jeg ønske at jeg havde mulighed for at efterleve det. Det kan jeg langt hen af vejen, men i forhold til at tiden er knap og der både skal hygges og laves aftensmad når man kommer hjem kl. 16.30 - den går bare ikke altid. Jeg ville inderligt ønske, at jeg havde de økonomiske rammer til at arbejde mindre og være der mere for mine drenge, nøjagtig som du er...men de rammer har jeg bare ikke lige pt. Forhåbentligt kommer de inden mine børn er for store, men lige nu er vores "gode" tid sammen kogt ned til fra 16.30 og indetil putte tid. Og det er altså kl. 19.00-19.30...og i det tidsrum skal der bades, laves mad, leges og krammes - ja der er ikke meget tid at rutte med. Men jeg forsøger at gøre det på en måde, hvor jeg inddrager Oscar i at lave mad (Victor er endnu for lille) og lærer Oscar at hjælpe til, sætte sin tallerken på plads efter aftensmad osv...men hvor ville jeg ønske at jeg havde større mulighed for mere tid med børnene - måske det kommer en dag.
    Dit indlæg har i hvertfald skubbet til en masse tanker som allerede var der:-)
    Knus Malene

    ReplyDelete
  5. Kære Lisbet
    Jeg kunne ikke være mere enig med dig, godt skrevet :-)
    Jeg tænkte på, om du mon kender bogen "Et liv med tid til livet" min absolutte favorit bog, skrevet af Kathrine Rudolf.Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket, eller måske findes brugt?

    Venlig hilsen Anne

    ReplyDelete
  6. Tak for skønne kommentarer! De varmer virkelig!

    Anne: Hvor har du ret;o)

    Marie Louise: Det glæder mig... At tænke er ikke så ringe endda;o)

    Moster Maria: Tager det som et kompliment;o) Tak!

    Malene: Ja, jeg forstår dig så godt! Det er en udfordring, når tingene er som de er og måske ikke lige åbenlyst kan ændres. Når jeg skriver de her indlæg, er jeg jo godt klar over, at mange står med de samme udfordringer som dig, men bare det at have en bevidsthed om, at børn godt kan selv, tror jeg er et stort skridt på vejen...
    Som jeg skriver, så er jeg jo ikke perfekt selv;o)
    Vores opvaskemaskine er i øvrigt gået i stykker og vi har ikke råd til at købe en ny... Det er jo en af konsekvenserne ved at have taget vores valg. Børnene er ikke helt tilfredse med det;o)

    ReplyDelete
  7. Anne: Nej den bog kender jeg slet ikke... Den må jeg da finde! Tak for tippet!

    ReplyDelete
  8. Og hvor må man altså bare elske dig og din verden en smule mere, når du skriver sådan et dejligt svar:-) :-)

    Jeg er helt sikker på, at du nok skal få gjort opvask til en hygge tjans - du finder på noget:-)

    KNUS og TAK:-)

    ReplyDelete
  9. Det gav mig noget! Tusinde tak.

    ReplyDelete
  10. Dejligt indlæg men endnu mere dejligt med kommentaren fra By Myr for hun repræsenterer de fleste kvinder i dag - med arbejde udenfor hjemmet og hvor man vil sine børn det bedste på samme tid.

    Jeg kender også godt bogen "Et liv med tid til livet" og jeg var også meget fascineret af den i sin tid da den kom frem.

    Jeg synes blot, der er noget der er vigtigt at få med i debatten om "Gør det selv familier a la bonderøven" nemlig at de har enormt meget at lave. Det er jo ikke fryd og gammen at være totalt selvforsynende og knokle med husdyr og marker mm året rundt og så have en stram økonomi på samme tid.
    Jeg har tit tænkt på hvordan det mon er gået Katrine og hendes familie/børn siden hun skrev bogen "Et liv med tid til livet"

    Et liv med tid til livet handler vel om at definere hvad "Det gode liv" er. Og for nogle er det et liv a la "Bonderøven" og for andre er det en 37 timers arbejdsuge suppleret med sport for alle familiens medlemmer fordelt på alle ugens 5 dage.

    Livskvalitet er ganske enkelt individuelt :-)

    Når det så er sagt, vil jeg som pædagog og cand. pæd. give Lisbeth ret i at børn skal inddrages og at kvalitetstid er noget ævl. Men man kan godt praktisere at arbejde og så prioritere sine børn ligeså snart man har fri - det som der snarere bør debateres er at sætte egne behov på stand by indtil børnene bliver så store at de kun har brug for en i beskedent omfang.

    Sikke en lang smøre men meget spændende og til evig tid spændende debat :-)

    Bedste hilsener
    Anette

    ReplyDelete
  11. Super godt indlæg du har skrevet. Jeg bryder mig heller ikke om begrebet kvalitetstid. For mig betyder ordet, at når alt andet man ønsker er lavet(arbejde, shopping/indkøb, fitness mm) så SKAL vi have kvalitetstid - HYG NU.
    Jeg er en de mennesker der prioriterer familien og hjemmet først og så arbejdslivet derefter. Og ja det har selvfølgelig sine begrænsninger. Vi kommer ikke på skiferier, udlandsrejser hvert år , legeland mm. Men vi får i stedet noget andet nemlig hinanden og når vi så endelig skal på udenlandsrejse er det en stor begivenhed- det skal vi måske til sommer og vi glæææder os.
    Endnu engang super indlæg, med stof til eftertanke.

    ReplyDelete
  12. Anette: Du har helt ret. Det enkle liv er ikke særlig enkelt. Vi er heller ikke på vej mod noget nær selvforsyning herhjemme. Det er heller ikke så meget det, jeg vil sige med indlægget. Mere det, at vi er en generation af "nurser-forældre", som gør alt for vores børn. Vi er selv vokset op med mødre der arbejdede uden for hjemmet, så vi er også et billede på den udvikling der sker... Har vist lidt svært ved at forklare mig, men det jeg vil sige er, at jeg har fuld respekt for at andre kvinder vælger noget andet end mig, men vi skal alle sammen tænke over, at stole mere på vores børn og det de kan og stille nogle krav til dem uden at få dårlig samvittighed... I dag bliver barnet ofte centrum i familien. De får lov at bestemme rigtig meget (de får endda helt særlige navne, som skal vise hvor helt igennem specielle de er;o) Jeg har sådan én og han er særlig, men jeg mener også at vi trækker meget ned over vores børn, med al den særbehandling...

    ReplyDelete
  13. Pustetrolden: Ja, sådan er vi også herhjemme:o) Ferier er noget ganske særligt og vi kommer ikke på ferie hvert år, men vi nyder det til fulde, når det sker;o) Tak for kommentar!

    ReplyDelete
  14. Og Anette i øvrigt... Jeg tror også godt at man kan få tingene til at hænge sammen, selvom man arbejder uden for hjemmet.

    ReplyDelete
  15. Jeg er helt enig med dig Lisbeth og med din livsstil. Har selv i flere omgange valgt arbejdslivet helt fra for at være hjemme hos mine børn, og det har været guld værd for os alle sammen. Og ja der er en tendens til at forældre ikke inddrager børn så meget som tidligere, og det er nødvendigt for børn at føle sig værdsat og nødvendige i en familie for at udvikle selvværd. Skøn weekend til dig og dine :-)

    Bedste hilsner
    Anette

    ReplyDelete
  16. Mycket bra skrivet!! Kvalitetstid är ett nytt ord. Förr var nästan all tid, familjetid och det är så tråkigt att det inte är så längre. Ibland har jag en liten dröm om att skita i allt och bara flytta långt ut på landet, odla så mycket jag bara kan i min egen trädgård och spela en massa sällskapsspel ihop varje kväll eller berätta historier för varandra :-)
    Vi har tillsammans gjort ett val, jag jobbar inte 8 timmars arbetsdag för har vi skaffat barn ska vi också "ha tid" för dem. Detta resulterar i mindre pengar att leva på. Men vet man hur man gör så behöver man inte alls leva snålt eller sämre än andra. Jaja, nog med snack från mig. :-) Ha det gott!

    ReplyDelete
  17. Du har meget ret i det du skriver her og det er børnene der i disse år bliver taberne i alt det meget vi skal nå. Jeg læste et sted at danskerne (gennemsnitligt) bruger langt mindre tid sammen med deres børn end de fleste nationaliteter. Det er da tankevæggende især når man tænker på at vores officielle arbejdestid høre til i den lave ende.

    Når det er sagt må jeg også sige at jeg har prøvet en livssituation hvor jeg hentede børn med tungen ud af halsen når de var dødtrætte og der er der ikke længere overskud til nogen form for prægning og slet ikke af den slags du snakker om her hvor der godt til tider kan være lidt modstand. Derfor er i virkeligheden på punkter som dette at man virkelig mærker gevinsten ved at kunne hente dem tidligt.

    Engang skrev jeg iøvrigt på Badut et indlæg ala dette og efter det indlæg fik jeg mange negative mails dels om at folk ikke havde tid til at lade deres børn tage ansvar og dels om at det var synd for børnene hvis de skulle tage for meget ansvar. Derfor tænker jeg at dette er et af de punkter de virkelig berøre forældre meget.

    ReplyDelete
  18. Kære Lisbeth

    Jeg har fulgt din blog i et godt stykke tid, men det er ikke så ofte jeg skriver en kommentar....
    Men i dag vil jeg benytte lejligheden til først at sige dig tak for en smuk og inspirerende blog.
    Jeg nyder virkelig at følge dig, og dine tanker omkring pædagogik, børneopdragelse ( åh, det er et trist ord...... for jeg synes mere det handler om at støtte og være med til at "forme" vores børn, og give dem værktøj, empati, mod og styrke til at blive hele mennesker, som kan rumme sig selv, og dermed også andre.... MEN opdragelse er bare meget kortere :-) )
    Dit livssyn er dejlig positivt, og jeg nyder at logge ind på din farverige glade blog.
    Tak for det.
    Og dernæst en tak for især det indlæg du skrev om lykke, og så dette indlæg....
    Lige det omkring at nyde dagens opgaver, SAMMEN! Det gik jeg og tænkte på forleden... Jeg er bare ikke nær så god som du til at formidle mine tanker, omsætte dem til ord som andre forstår.
    Så tak for det!
    Jeg har sendt et link til min søde mand, så han kan læse hvad det er jeg mener ;-)

    Jeg har for øvrigt linket til din engle-diy... Håber det er ok.

    Kram

    ReplyDelete
  19. Tak for den dejlige kommentar Naja Louise! Dejligt, at du kan bruge det til noget!! Og du har helt ret i at det ikke handler så meget om opdragelse... Rudolf Steiner taler om selvopdragelse, fordi vi i virkeligheden skal opdrage os selv... Børn gør jo det de ser vi voksne gør, så det vigtigste er at tænke over hvordan vi selv er og hvrdan vi behandler andre. Det er det børnene lærer af;o)

    Marina: Heldigvis oplever jeg ikke at folk er negative, men måske bare uenige og det er for mig helt ok. Jeg synes det er så skønt at kunne tage emner op og få en respons;o) Jeg vil smadder gerne læse dit indlæg. Ledte på din blog, men fandt det ikke...

    ReplyDelete
  20. Dette var en god påminner, tusen takk! Jeg er helt enig med deg! Greit om jeg linker til dette innlegget på min blogg?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for den søde kommentar:o) Du må bestemt gerne linke.

      Hav en dejlig weekend.

      KH Lisbeth

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!