Sunday, January 22, 2012

Min lille hjælper...

Mine børn skal hjælpe mig! Præcis lige som jeg hjælper dem. Jeg vil gerne have, at de ved, at de er vigtige for at familien fungerer og at deres hjælp er en nødvendighed for, at vi alle sammen har det godt. Når jeg kan hente dem tidligt i skolen, er det en kæmpe luksus, men det er også af helt egoistiske grunde, at de bliver hentet senest klokken 15.00 hver dag. Der er de nemlig ikke så trætte, at de ikke orker at deltage og hjælpe til.
Jeg synes bestemt, at man skal stille krav til sine børn. Det giver dem selvtillid at vide, at de ikke kan undværes og at de er vigtige i det fællesskab, som jeg mener en familie er.

Martha elsker at hjælpe til. Hun har den alder, hvor hun efterligner alt det, jeg gør. Trangen til at efterligne er stærkest hos barnet i de første tre år og derfor er det bare om at "udnytte" det og lade børnene hjælpe til, for de vil jo gerne, hvis de ellers får lov!

Nogle gange er det nemmere og hurtigere, at gøre tingene selv og det er som regel det, som får os forældre til at smide ungerne foran tv'et, mens aftensmaden, tøjvasken og rengøringen bliver ordnet med lynets hast. Det kræver bestemt overskud at slukke for fjernsynet og lade børnene deltage, men jeg mener, at det er vigtigt at vise ungerne at alle de huslige ting, ikke bare skal overståes, men faktisk er både hyggelige og rare, når vi er sammen om det...

Jeg synes idealer er rigtig gode at have! Og nej... Jeg lever ikke altid selv op til dem, men jeg gør mit bedste! 

Hvad med dig? Hjælper dine børn til? I følge Politiken, er børn et sjældent syn i feks. køkkenet og går glip af både madkultur og vigtig viden om fødevarer.


Tak for kommentarerne til mit forrige indlæg om mad! Det er virkelige brugbare informationer og jeg håber, at jeg kan starte hele "projekt mad" i begyndelsen af februar!

25 comments:

  1. Jeg har det ligesom dig. Jeg tror, Gerda kan betjene vaskemaskinen bedre end sin far, og Hubert forbløffede for noget tid siden sin mormor ved at spørge ind til, om hun nu havde husket både løg, æg og mel i frikadellefarsen;)Dejlige billeder af din lille hjælper!
    Kærlig hilsen Janni

    ReplyDelete
  2. det ser skønt ud. Mine børn hjælper også til -i alle aldre!! den bette på snart 1 hjælper mest med at holde skeer, gulerødder og blive våd.. men hun lærer det nok :)
    De tre størrer, skræller, skærer og rører, slår æg ud og dækker bord/tager af. Vasker tøj og prøver at støvsuge.. de er stort set med i ALT :)

    Idag har vi renset tagrender
    Tak for en rigtig hyggelig blog :)

    ReplyDelete
  3. Jo, herhjemme hjælper de også til - Alma hjælper med at røre i gryderne, skære grøntsager, dække bord osv. Når Magnus er her (hver anden weekend) hjælper han også til - hvis ikke med madlavningen, så med at dække bord/rydde af. I dag er det manden min, Alma og Magnus der har stået for aftenens måltid.
    Klart synes jeg at de skal hjælpe til - at være en del af en familie er for mig det samme som at hjælpes ad.

    ReplyDelete
  4. Jeg får også gerne hjælp af mine unger. Den store på 4 er glad for at stå i køkkenet, men som du skriver, så er det lettere at få det 'overstået' så vi kan lave noget andet mens maden står og snurrer. En anden ting er også, at lige pt er der en anden på knapt 2 år som vil alt det som storesøster gør, og så bliver der altså kaos og sure miner i køkkenet, så det er lidt stressende. Den 2-årige vil altid gerne tømme vaske- og opvaskemaskine og det er ret hyggeligt. Et ryddet børneværelse er en helt anden sag!!! Hvordan i alverden få man børnene til at hjælpe med at holde orden derinde??? Gode råd modtages gerne.

    Kh Louise.

    ReplyDelete
  5. Jeg arbejder på, at mine som minimum bærer deres tallerkener ud, og siger tak for mad. De små (tvillinger på 2) hjælper med at dække bord, og dele ud - fx små skåle med rosiner til deres søskende. Og fylde opvaskemaskine. Den store på 4 hjælper altid med at lægge tøj sammen og putter tøj i vaskemaskinen.
    Alle hjælper med at lave mad i dét omfang, det er muligt. Og den store er fabelagtig til at lave røræg. Selv!

    ReplyDelete
  6. Jeg synes det er nogle dejlige idealer at have...
    Som udgangspunkt ville jeg ønske, at jeg selv var bedre til at udleve dem, men må indrømme at jeg ofte falder i den med tv'et - for det er "nemmere, og mor er i forvejen træt" :-)
    Men en dag som i dag, hvor vi har god tid, har det været superhyggeligt at have Elvira med i haven, hvor hun hjalp mig med at stable brænde. Selvom hun lige så ofte gik en tur i haven for at "vande blomster" (som om de ikke har fået rigeligt vand ;-) eller hentede sin havestol, for at tage et hvil og kigge på, at jeg arbejdede... :-)
    Jeg nyder virkelig de stunder... Men som sagt... I en helt almindelig hverdag, hvor mor og far kommer hjem fra job osv osv, så kræver det bare lige det ekstra overskud. Jeg vil prøve at huske på det... ;-)

    Kh Maria

    ReplyDelete
  7. Dejlige billeder af en sød lille hjælper:-)
    Herhjemme er det jo primært Oscar som skal hjælpe til, Victor er endnu for lille til at forstå det..han kravler bare bagefter og kigger på os andre!

    Men Oscar skal bære sin tallerken og kop hen på køkken bordet efter aftensmaden, og for det får han 10 kr. i lommepenge hver fredag. Han er meget stolt over sine lommepenge og sparer dem sammen i sin sparegris. Jeg ved at der er mange forskellige holdning til det der med at belønne børnene for at hjælpe, men jeg synes bare der også er en god værdi i at lære, at man får noget godt og rart ud af det, når man gør en indsats.

    Men det er naturligvis ikke det eneste han hjælper med, men det eneste som indgår i "lommepenge-puljen".

    Han vil gerne være med til at lave mad og han elsker at bage - det er mest i weekenderne det sker:-) Ellers gør jeg det til et fælles projekt når der skal gøres rent på værelset og vi hjælpes ad med at rydde op.

    Og så elsker han at støvsuge...og er meget stolt når de små fingre kan få tøj hængt op på snoren med klemmerne:-)

    Kh. Malene

    ReplyDelete
  8. Jeg er fuldstændig enig. Min dreng på 2 år vil bare så gerne hjælpe til og det får han lov til. Han klarer, at dække bord, tømme opvaskemaskine, hjælper med vasketøj og det madlavning han kan deltage i. Når vi tømmer postkassen hjælper han også med, at bære ind - det hele fordi han gerne vil og han er jo pavestolt når han har vidst hvor dygtig han er :)

    ReplyDelete
  9. Rigtig godt indlæg, selv om det også puster lidt til den dårlige samvittighed ;) vi kunne bestemt godt blive bedre til at lade Filippa hjælpe, men som du skriver er det bare nogle gange hurtigere at gøre det selv. Vi har ikke tænkt så meget over at have nogle SKAL GØRE ting, det er mere ad lyst, men den er der heldigvis også så rigelig af og hun elsker at være med i køkkenet og der har hun været med altid. Da hun var lille var det i slyngen, så på bordet og nu står hun på en skammel og smager, hjælper og hun har en mening om det hele.

    ReplyDelete
  10. Vi deler din holdning, Lisbeth. Børn skal hjælpe til! Min mands 8-årige søn deltager i madlavning, rengøring og tøjvask. Og så smører han ofte selv sin madpakke.
    Min mand, der er skolelærer, oplevede engang, at flere børn i 4.klasse ikke kunne betjene en skrællekniv. Dét skal aldrig ske for vores børn, så her er de daglige opgaver et fælles anliggende!

    ReplyDelete
  11. Jeg er faktisk lidt flov over at sige, at jeg ikke særlig ofte lader min datter hjælpe. Det er som du siger, hurtigere at klare timgene selv.
    Heldigvis har jeg en mand der har overskud til at have hende med i alt. De laver mad sammen, rydder op sammen osv.

    ReplyDelete
  12. Nurrrh hvor er hun dejlig lille Martha. Og sikke langt hår hun har fået -ikke meget baby over hende mere (:

    Dit indlæg her puster også lidt tll min dårlige samvittighed for vi kunne bestemt også godt være bedre til at lade ungerne hjælpe til med det huslige herhjemme for de holder faktisk for det meste af det, når overskuddet er til det.

    Herhjemme er yndlingssyslerne for ungerne at komme med i vaskekælderen og puttet tøj i maskinerne og trykke på knapperne. De kan også godt lide at ligge bestik på plads i skufferne og dække bord samt feje og så svinger det rigtig meget om de har lyst til at lave mad eller ikke.

    Ting som pitabrød hvor der skal rulles brød og skæres grøntsager i skuffen elsker især Lucca på 5 år for der kan hun klare det hele selv og hun er stolt som en pave når hun kan ivitere os til bords og vi kan fylde pitabrødene med søde skæve grøntsagshapser (;

    Jeg har lidt den holdning at der ikke skal være for mange pligter i førskolealderen. Vores børn skal rydde op efter sig selv, tagetallerkenen ud og sige tak for mad og ellers hjælper de mest til når det er lsyte der driver værket, hviket jeg egentlig har haft det fint med men indlægget her har sat nogel tanker i gang og jeg vil da overveje at inddrage dem lidt mere i det daglige (:

    ReplyDelete
  13. Ja hos os hjælper alle også til med madlavning, smørre madpakker, tømme opvaskemaskine. Vi har to på 9 år og en på 2 år. Synes faktisk nogengange at det er nemmere hvis de hjælper til end når de sidder passivt inde i stuen og glaner tv. For når de vimser rundt sammen med mig ude i køkkenet for vi lige vendt alle de ting der er sket i skolen og de nyder når vi skal sige tak for mad til dem og ikke omvendt. Det er med til at gøre de to store meget selvstændig, ja også den bette. Han ELSKER at dække bord, kan godt være en får 2 gafler og en anden 2 knive, men han hygger sig. Dejligt

    ReplyDelete
  14. Min datter er 15 måneder og vi går hjemme, ligesom du og Martha - hvilken luksus! selvom pengene er meget små ;)

    Hun er stadig lille og hjælper derfor ikke rigtigt i køkkenet, dog er de nederste skuffer derude indrettet, så de er fulde af vores voksenkøkkenting, men de af dem som hun gerne må rode med og lege med, så lærer hun ligeså langsomt køkkenet at kende.

    Til gengæld er hun superferm til vasketøjet! Jeg rækker hende et stykke tøj ad gangen og hun lægger det i maskinen. Lukker lågen, åbner sæbeholderen, så jeg kan putte vaskepulver i, lukker den igen. Jeg indstiller graderne og hun trykker start. Det samme med tørretumbleren :) Det er dejligt og sjovt og fantastisk at se hende være stolt over, at kunne hjælpe til :-D

    ReplyDelete
  15. Her vil ungerne også mere end gerne hjælpe til. De får lov at måle af, hælde op, røre lidt rundt, skrælle, men hvis de er trætte og tvære, så er det ikke godt for nogle af os, hvis de hjælper alt for meget. Min udfordring er ofte, at de begge (tvillinger på 3,5) vil det samme samtidig, og det rækker min tålmodighed sjældent til. En af gangen, så det er hyggeligt for alle, i hvert fald i hverdagene. I weekenden kan vi alle rumme lidt mere.

    ReplyDelete
  16. Jeg synes det er så dejligt inspirerende at læse dine indlæg om familieliv og børneopdragelse/tilgang. Selvom jeg måske ikke altid selv synes det samme, så giver det mig altid stof til eftertanke. Lige i dette indlæg synes jeg dog, at du har meget ret og det er dejligt lige at blive mindet om en gang i mellem, at man faktisk fik sine børn fordi man syntes det kunne være hyggeligt at lave og lære en masse sammen med dem. Det gjorde i hvert fald lige vores eftermiddag lidt hyggeligere end de har været i noget tid. Så tak for det.

    PS: søgte lige efter inspiration til Idas Pippi-fastelavnskostume og ved at billede-søge på Google efter "Pippi Langstrømpe kjole" dukker der helt vildt mange billeder fra din blog op :)

    ReplyDelete
  17. Jeg prøver at få Ella til at hjælpe og hun vil også gerne. Men hun er jo glad for I'padden, så hvis det skal gå stærkt, er det jo nemmere at placere hende der, så tingene kan blive gjort. Men jeg tænker meget over det og jeg synes det er vigtig at hun lærer at hjælpe til, så hun forstår at det skal der til, for at vi kan få det til at fungere. Også selv om det tager 20 minutter for at få hende til at ryde op efter sig....

    ReplyDelete
  18. Det er et godt og vigtigt indlæg.

    Mine de to store har altid været søde til at hjælpe med at kikke efter min yngste og ofte var det den allerbedste hjælp da hun var lille. Desuden har de alle tre altid dækket bord og den slags.

    I dag er min yngste 6 år og hjælper med på lige fod med dem på 10 og 12.

    Mine børn hjælper til men har faktisk kun få faste pligter. Jeg synes faste pligter bliver besværlige for så står jeg jo der og kan ikke komme videre fordi det barn der skal tømme opvaskemaskine ikke er hjemme.

    Grundreglen er i stedet at man ryder op efter sig selv OG at alle der er hjemme arbejder på samme tid i 15 minutter efter aftensmaden. Det fungerer super godt og vi får virkeligt meget fra hånden på den måde. Det er mig, der suverænt bestemmer hvad de skal lave for ellers vil de bare allesammen sortere strømper, mens jeg på den anden måde kan se på hvad der trænger mest og fordele det til dem det passer bedst til. Jeg får også tid til engang imellem at lære et af børnene at klare et nyt arbejdesfelt. Selv min mand hjælper til, hvis han ellers er hjemme. Desuden hjælper alle børnene selvfølgelig med at dække bord og de smøre også selv som hovderegl deres madpakke.

    Derimod er jeg slet ikke god nok til at have dem i køknet. Jeg ville så gerne, men ud over tjanser som at skære i grønsager eller vende pandekager, kan jeg ikke rigtigt koncentere mig, hvis jeg samtidigt skal snakke. Jeg bruger sjældent opskrifter og det er som om jeg mister overblikket hvis jeg har tre børn der skal tænke sammen med mig....

    ReplyDelete
  19. Härliga bilder!
    Hos oss har vi en vana att barnen hjälper till i det vad dom kan. Jag tror att på det sättet, genom att få vara med i vardagssysslor tillsammans med en vuxen, lär man sig mycket.

    Hälsningar från en pedagog med Steinertankar:)Tack för alla inspirerande bilder, så fina färger!

    ReplyDelete
  20. Det er faktisk rigtig hyggeligt at gøre tingene sammen. Mine børn hjælper vist ikke nok til må jeg indrømme. Men de er godt til at hjælpe med madlavning fordi de synes det er sjovt:-)
    Kh Christina

    ReplyDelete
  21. Du er en kvinde lige efter mit hjerte, Lisbeth ;o)

    Herhjemme hjælper drengene også til. Nogle mere effektivt end andre. Rasmus har nået den alder hvor han rent faktisk er en kæmpe hjælp at have. F.eks. når jeg er alene med de tre børn.
    Så sætter han morgenmad frem til ham og Bertram, skærer frugt til dem og er også bare god til at hjælpe til med Alfred. Jeg kan se det gør ham stolt og stærk at vide at han er vigtig for os herhjemme.

    Ellers hjælper de med vasketøj, borddækning, madlavning, indkøb, støvsugning og oprydning.
    Bertram har stadig den alder hvor jeg skal have lidt overskud for at lade ham hjælpe med f.eks. madlavning eller tøjvask, men jeg kan godt give ham en kurv med rene håndklæder, klude mm. og bede ham lægge dem sammen. Det elsker han og jeg behøver ikke supervisere, så det er et perfekt job til ham ;o)

    Alfred hjælper til over det hele helt af sig selv. Han elsker at støvsuge og det sjove er faktisk at vi godt kan give ham støvsugeren ude i køkkenet og så går han rundt og finder skidt og krummer som han støvsuger op. Det tager lidt lang tid men nogenlunde rent bliver der :-)

    Jeg mener ligesom dig at det er vigtigt at give børnene en følelse af samhørighed og værdi i familien og turde give dem et ansvar. F.eks. at skære med en rigtig kniv og få lov til at bære porcelæn og rigtigt glas ind på spisebordet. Selvfølgelig når de har en alder til det, så de ikke er i fare for at komme til skade.

    Hvor er hun bare sød, Martha!

    Knus Ulla.

    ReplyDelete
  22. Hmmm, skrev en rigtig lang kommentar igår. Er den mon ikke nået frem?
    Knus Ulla.

    ReplyDelete
  23. Jamen tænkte jeg det ikke nok Ulla;o) Jeg er helt enig med dig. Her er det nok også Storm, som er den største "udfordring" i hele hjælperiet;o)
    Med Martha er det meget naturligt, fordi hun er med i alt i løbet af dagen. Jeg kan mærke en kæmpe stor forskel på hende og de andre. Det er virkelig kommet ind med modermælken og min egen større bevidsthed omkring det. Jeg vil skrive noget mere om det lidt senere...

    ReplyDelete
  24. Tak alle for svar. Jeg vil lige læse igennem igen...

    Louise: tror jeg vil lave en lille opfølgning, med mine egne gode råd;o)

    I øvrigt... Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan ikke få den der svarfunktion på min blog, så jeg kan svare på hver enkelt kommentar. Måske fordi jeg selv har tilpasset min blog... Nogle med forstand på det???

    ReplyDelete
  25. Vores datter på 3½ år hjælper i høj grad til og har gjort det i flere år. Sønnike på 1 år er så småt ved at blive "oplært" ;-)

    Vi er så rabiate, at vi ikke har noget fjernsyn, så "parkerings-fælden" ryger vi slet ikke i.

    Vi havde en dag besøg af et vennepar og deres datter, som jeg selvfølgelig fik til at hjælpe mig med at tørre noget af, som jeg havde vasket op. Moderen kom ud i køkkenet og var målløs over, at datteren "kunne finde ud af" at tørre af. Jeg var målløs over, at datteren tilsyneladende aldrig havde hjulpet til i køkkenet før...

    Jeg ville ønske, flere familier turde tage springet at kassere fjernsynet. Det er sådan en kæmpe gevinst for hele familien. Indrømmet, min datter er ikke i stand til at sidde og koncentrere sig om en tegnefilm i hele og halve timer, for det har hun aldrig "lært" - men helt ærligt, hvad er der tabt ved det? I stedet koncentrerer hun sig om at tegne, male, lægge perler, rydde op, bygge huler, lave mad osv.

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!