Monday, January 16, 2012

Martha 2 år



I går fejrede vi Marthas 2 års fødselsdag og som så mange andre mødre, forstår jeg ikke helt hvor tiden er blevet af. Jeg synes ikke, at det er særlig længe siden, at jeg fødte den lille pige og så er det alligevel som om, at hun altid har været her. I går gik jeg og tænkte lidt på dagen for to år siden, hvor Marthas ankomst kom bag på os alle sammen, på trods af at jeg var gået ti dage over tiden. Vi snakkede det hele igennem, hvilket jeg elsker. Det er så dejligt at huske tilbage på de dejlige stunder og Marthas fødsel var et af de helt store øjeblikke.

Dagen i går var hyggelig og afslappet. Vi havde ikke købt gaver til hende, for hun har alt, hvad hun har brug for. I stedet havde vi aftalt, at vi alle lavede en lille ting. Jeg havde syet en lille dukke til hende, Storm havde malet et fint billede og Alma havde for flere uger siden filtet en hund. Jannik var den eneste der snød og ikke deltog i hele hjemmelavet-gave-projektet, men han bagte en god kage!

Storm var pavestolt, da Martha pakkede ud og heldigvis blev hun meget glad og sagde både "ih" og "nøj"!

Det var en dejlig dag og jeg behøver vel ikke at fortælle, at hun er verdens dejligste unge, for det er hun jo!

Det har været meget særligt, at gå hjemme med hende i de sidste to år og få lov til at følge alle hendes små og store skridt.

13 comments:

  1. Stort tillykke med din lille pige:-)Jeg har selv en dreng på 2 år og kan heller ikke altid forstå at tiden går så hurtigt.
    Jeg nyder så meget at læse din blog.

    Kh Pernille

    ReplyDelete
  2. Åh sikke en dejlig dag at berette om .... og netop lige præcis Marthas fødsel kan selv jeg huske fra din fine fortælling.. dengang! Her deler vi også altid minderne når der er børn der har fødselsdag - og de elsker det! er ganske sikker på at det for mange år siden startede fordi jeg selv havde så meget brug for at genfortælle deres fødselshistorie for mig selv - og med tiden blev det bare sædvane for dem alle at den skal vendes hver gang endnu et år er gået. Det er en dejlig tradition som man med lethed kan tilpasse deres alder.... Smukke billeder Lisbeth - og sikke et godt og grønt initiativ med de hjemmegjorte gaver til hende. Tillykke... <3

    ReplyDelete
  3. Kære Lisbeth
    Stort tillykke til din lille smukke Martha. Det ser hyggeligt ud med morgenbordet. Jeg håber hun har haft en skøn dag.
    KH Mia

    ReplyDelete
  4. Kæmpe stort tillykke til din lille Martha. Jeg synes da også lige at du har født hende og at jeg var helt nygravid med Alfred. Ak, hvor tiden bare går, hva ;-)
    God idé med de hjemmelavede gaver!!
    Kh Ulla.

    ReplyDelete
  5. Stort tillykke skal lyde til Martha. Ja, tiden går godt nok stærkt. Vores Trille fylder 2 år til marts (allerede??) og nu sidder jeg med Johanna i armene, som allerede er en 5 kilos unge på snart 2 mdr. Er så bange for ikke at nå at nyde dem nok...!!
    Håber resten af Marthas dag har været vidunderlig.

    Kh Louise

    ReplyDelete
  6. STORT TILLYKKE MARTHA 2 ÅR:-)

    Så smukke og stemningsfyldte billeder...som altid:-)

    Jeg er vild med jeres ide med de hjemmelavede gaver. Jeg har været ved at foreslå noget lignende til jul herhjemme og i nærmeste familie, men det har ligesom ik rigtig vundet de andres hjerter endnu (måske fordi jeg er den eneste med interesse for krea gejl??)

    Syns det lyder som nogle skønne gaver I har lavet:-)

    Knus Malene

    ReplyDelete
  7. Beautiful photos, cheers Marie

    ReplyDelete
  8. Ja, tänk vad fort tiden går, speciellt när barnen är små! Låter fint med dina hem-förlossningar. Lugnt och trevligt. När jag själv tänker tillbaka på mina barns födelser är jag så otroligt tacksam för all fantastisk sjukvårdspersonal. Utan dem hade vi haft EN pojke istället för TRE. Två hade varit döda! Nu lever alla och är friska. Jag är så tacksam!

    ReplyDelete
  9. <3 TILLYKKE MED DEN DEJLIGE UNGE! <3

    ReplyDelete
  10. Sikke skønne fødselsdagsbilleder. Hun er en heldig højtelsket pige og det er jeg sikker på at hun kan mærke.

    Der er noget særligt ved at have de små mennesker hjemme lidt længere end man normalt gør i Danmark. Min ældste var syg og jeg gik hjemme med hende til hun var 1 1/2 år og klar til vuggestue. Til sidst var det nu ikke sjovt for hende. Hun græd når hun så andre børn på legepladsen og de så skulle gå og selvom jeg faktisk tog hende med ud på tur hver eneste dag, også til steder hvor hun kunne møde andre børn, så var og er hun meget social og manglede simpelthen andre børn. Min yngste havde jeg hjemme hos mig til hun var 2 år, bare fordi det var muligt og vi havde lyst. Hun stornød det, men hun havde jo også de to store der legede med hende hele tiden. Det tror jeg gør en stor forskeld.

    ReplyDelete
  11. Sikke et dejligt morgenbord, og hvor er det dog befriende, at se at nogle kan lade være at give gaver i overflod. Det er gået helt over gevind!! Hvad med resten af jeres familier, giver de så gaver eller hvordan er det med det?
    Jeg synes det er svært at komme uden om det gaveræs, jeg synes det giver en værre gang piveri hver gang jeg forsøger at gøre ting på min egen måde, og ikke gøre som alle andre. Nå, ikke mere om mig, tillykke til Martha :)

    ReplyDelete
  12. Rikkeprikke: Det er svært og det har været en udfordring. Til jul sorterede jeg en hel del fra, som de så fik i dagene efter, simpelthen fordi der var for meget. Storm har især svært ved at rumme alt det hurlumhej og gaveræs. Det er en udfordring at undgå det, men heldigvis forstår vores familie og venner det efterhånden:o)!

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!