Saturday, January 7, 2012

Der er et monster under min seng...

"Mor" lyder det lettere panisk oppe fra Almas seng.
"Der er et monster under min seng... Jeg er helt sikker, for jeg kan høre det brumme!"
Jeg løber hurtigt op af trappen og ind på Almas værelse og siger med rolig stemme, at der ikke findes monstre.
Mit hjerte banker en lille smule, da jeg bøjer mig ned og kigger under sengen, for tænk nu hvis...
Jeg bliver mødt af et par rolige gule øjne, som kigger ud på mig...
Der ligger det store katte-monster og spinder.

Jeg har i øvrigt lige læst denne artikel, som jeg fandt via denne meget informative blog. Her har vi altid praktiseret samsovning, som jeg har skrevet om tidligere og både Storm og Martha sover hos os, men Alma sover efter eget ønske for det meste alene . 


Sover dine børn alene eller sammen med dig?

21 comments:

  1. Uha..hvor lyder det velkendt!( Sån lyder det ofte fra soveværelset efter putning...) Alfons Åberg har lært lille manden her hos os at tænde lyset slå ud med g´hånden og sige højt- Gå væk med dig "spøgelse"- for du findes ik!
    Det er ikke altid det hjælper- men det er en god snak om hvad der er virkeligt og ikke:O)
    God weekend og gode drømme til jer :O)
    Rikke

    ReplyDelete
  2. Det er første gang jeg har hørt det... Fra Alma i hvert fald. Storm er mere følsom og han ved at der findes spøgelser, for han har selv set dem, som han siger... og så er det jo svært, at fortælle ham noget andet;o)

    ReplyDelete
  3. God weekend til dig også Rikke!

    ReplyDelete
  4. Jeg er lidt ny på din side, men jeg blev så glad af at læse dit tidligere indlæg om samsovning (og dertilhørende kommentarer), og nu dette.

    Min datter på 14 måneder sover inde hos os noget af natten. Vi putter hende uden de store protester i sin egen seng om aftenen, og når hun vågner i løbet af natten og ikke vil have sin sut eller vand, så tager vi hende ind til os. Det er ødelægger for meget nattesøvn at løbe frem og tilbage. Både Marie og jeg sover fint på den måde, men faren er ikke så glad for det og sover væsentligt dårligere, når vi er tre sammen, så indimellem smider han en madras på gulvet i hendes værelse og sover der i stedet for, men jeg synes ikke rigtigt, det er nogen holdbar løsning og ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det.

    Jeg er rigtigt glad for, at der bliver skrevet om det, for de første mange uger efter fødslen var jeg bange for at falde i søvn med Marie på/hos mig, fordi sygeplejerskerne på sygehusene sagde, at jeg ikke måtte falde i søvn med hende sådan. Heller ikke selvom både hun og jeg var roligere med det. Det er utroligt frustrerende, hvordan 'autoriteter' kan ødelægge noget, der føles naturligt, bare fordi man står i en situation og er ekstra sårbar.

    Så tak for at skrive - og tak for linkene :)

    - Nina

    ReplyDelete
  5. Begge mine børn har sovet hos os hele natten (og de blev også puttet der) indtil de selv gav udtryk for at de gerne ville sove i deres eget værelse (som var klar til dem i god tid). Ældste ville pludselig en dag sove i egen seng og fra da af sov han kun der - helt uden gråd og uro. Det skete da han var 3. Det gentog vi så med lillesøster - og hun gav så tegn/besked, da hun var 3,5 år. Vi har fået rolige småbørnsår med trygge børn - uden ballade og natteroderi.
    Vi købte så også den bredeste dobbeltseng vi kunne finde - og kunne fint sove der alle 3. Jeg er overbevist om at samsovning er det eneste naturlige for børn og småbørnsforældre - og kan se med mine børn at de ikke bliver liggende "til konfirmationsalderen" som skeptikere kan finde på at fyre af....

    ReplyDelete
  6. Jeg sov selv hos min mor til jeg var 11-12 år og har egentlig tænkt det som det mest naturlige. Men vores datter på 4 år har stort set aldrig ønsket at sove i midten. Vores ene tvillingedreng har det på samme måde- mens den anden tvilling er fast gæst fra omkring kl 3-4 om natten. Når det gælder søvn handler det for mig, om den løsning, der giver MEST søvn. Og så synes jeg i øvrigt det er super hyggeligt at sove sammen med sine børn.
    Kh. Mia

    ReplyDelete
  7. Jeg har altid elsket samsovning. Efter min hjemmefødsel var det simpelthen bare skønt at kunne krybe ind i sin egen seng med baby på maven og sove sådan.
    Jeg synes det er utroligt betrykkende at have mine børn ved min side, på den måde få jeg en bedre nats søvn. Det gœlder isœr da de ammede, og det gjorde de lœnge, men også nu hvor de er œldre. Bare at kunne strœkke en hånde over for at berolige hvis søvnen er urolig, eller hele tiden er kunne mœrke dem hvis de er syge, synes jeg er ubeskriveligt dejligt.
    Jeg var aldrig bange for at rulle over selv mine helt små babier, for jeg tror, og føler udfra erfaring, at man af ren instinkt er fuldstœndig opmœrksom på sine små børn som ligger ved siden.
    Jeg føler også at det skaber en helt specielt nœrhed imellem mine børn jeg at vågne op sammen, og sove tœt op af hinanden.
    Min œldste er lige begyndt, efter eget ønske, at sove i sin egen seng, det er hun meget glad for og stolt af, og vi havde ingen problemer overhovedet med denne overgang, da det som sagt var af hendes eget ønske.
    Jeg synes altid at det er så dejligt at høre når andre vœlger at sove med ders børn på trods af de mange delte meninger omkring dette.
    Varmt,
    Christina

    ReplyDelete
  8. Har aldrig været rigtig vild med at have ungerne i sengen. Prioriterer mig selv og min nattesøvn først ! Da mine børn var spæd sov de i samme værelse, men så snart de var klar til at rykke ind på deres egne værelser, har de gjort det. Engang var vi dog nød til at montere drømmefangere på drengens værels, da han led lidt af mareridt. De har altid lagt sig til at sove til enten go nat historie eller til stille musik på båndoptageren. Hvis ungerne har været syge med feber, har de dog altid ligget imellem os i sengen. Det med mine søvnløse nætter, er for mit vedkomne først kommet i 18 års alderen. Og det er en helt anden historie ;)

    ReplyDelete
  9. Her sover Alma stort set altid hos os - ihvertfald noget af natten. De aftener hvor hun falder i søvn i sin egen seng, kalder hun på mig i løbet af natten, og så henter jeg hende. Ellers sover hun hele natten ved siden af mig. -Det har hun gjort lige siden hun blev født. Det første år sov hun altid i vores seng, hvorefter hun sov i sin egen seng i vores soveværelse. Og senere sådan on/off i sin egen seng eller vores. Men hun kommer altid ind i sengen i løbet af natten, hvis hun sover i sin egen seng. Jeg har aldrig haft problemer med at have hende ved siden af mig - jeg kan sagtens sove. Men hvis hun sover 'i midten', har min mand problemer med at sove. - Så det er mig der har fået midterpladsen. Jeg synes man skal gøre som det passer én. Vi har aldrig haft problemer med at få Alma til at sove, og de aftener hvor hun gerne vil sove i vores seng, jamen så gør hun det. Alma har aldrig været en der stod ud af sengen igen. Aldrig. Så når hun blev lagt i seng, blev hun der. Ellers kaldte hun på os. Det gør hun stadig, hvis hun ikke kan falde i søvn, og tit hjælper det så, at jeg spørger om hun vil sove i min seng i stedet. Så sover hun som regel lynhurtigt efter. Jeg tænker det handler om tryghed - det er ofte også i perioder hun har et større behov for at sove hos os nu, hvor hun er ved at blive stor.
    Kh Stine

    ReplyDelete
  10. Normalt har Vito altid sovet på eget værelse og været rigtig tryg og glad for det, men de sidste par mdr, er han vågnet utrolig ked af det og utryg, så han er kommet ind til ros.
    Vi har ikke været helt enige om hvor han skulle sove, men jeg har valgt at stå fast!
    Han skal ikke være utryg når han skal sove. Det skal være noget rart og godt. Så så længe han er utryg, ja så sover han i vores seng, og jeg lever med en lidt gnaven mand. Men det er det værd :)

    ReplyDelete
  11. Vilken intressant artikel!
    Vår dotter är snart fyra år och hon sover alltid i samma rum som oss. Ibland sover vi alla i samma säng, ibland sover hon i en egen säng i samma rum (hon bestämmer själv). Vi sover gott allihop :)

    ReplyDelete
  12. Vi sover sammen med vores datter.
    Det tog mig lang tid selv at vriste mig fri fra forestillingen om at hun ikke sov for sig selv. Men nu synes jeg det er det mest naturlige i verden, at man sover sammen. Og hun er tryg og glad for at komme i seng, og putter i vores hule. Vi har en kæmpe seng, så vi har god plads. Og det er alfa omega, så vi ikke sover dårligt.
    Jeg kan ikke få mig selv til at tvinge Ida til at sove alene. Jeg forsøgte da hun var 6 mdr. fordi jeg troede det var det man gjorde. De knuste mit hjerte, og det skal aldrig ske igen.

    ReplyDelete
  13. Min Ella kom faktisk på eget værelse allerede da hun var 3 uger gammel. Efter 3 uger stort set uden søvn, måtte jeg desperat prøve at ligge hende ind i sin egen seng i liften og det gik bare så fint. Jeg kunne ikke amme mere end 2 uger, så når hun sku have mad, kom ind og ligge ved sin far, men jeg gjorde flasken klar og så belv der spist bøvset og så ind i egen seng igen. Hvis hun er syg elelr ked af det om natten kommer hun ind til os, men har faktisk svært ved at falde til ro der og ender tit med at falde i søvn i sin egen seng. Jeg har meger svært ved at sove når hun ligger inde hos os, men jeg synes det er hyggeligt når hun kommer ind og putter om morgenen. :)

    ReplyDelete
  14. 1000 tak for godt og informativt link. Herhjemme har vi sovet sammen med Anders, som nu er 4 år fra han var lille baby. Han har fået sit eget værelse nu, og vi putter ham derinde og bliver til han sover. Og i løbet af natten kommer han selv ind til os og sover videre.
    Vi har aldrig haft problemer med samsovning, og er kun stor fortaler for det. Hos er det ligemeget hvor man sover, bare man sover:-)

    ReplyDelete
  15. Minstegutten min sov i min seng til han var 6-7 år, og jeg tror han sov mye bedre da, for det finnes nok monster under mange barnesenger..

    ReplyDelete
  16. Herhjemme samsover vi også. Vi har to piger - én på 3 år og én på knapt 1 år.

    Jeg ser nu til min store ærgelse, at Sundhedsstyrelsen i ny pjece anbefaler, at spædbørn skal sove i egen seng:

    http://www.dr.dk/sundhed/ditliv/Boern/Artikler/2012/0105124626.htm

    Kan det være rigtigt, at myndighederne skal udstikke retningslinier, der modsvarer samsovning? Jeg synes jo, det er så vigtigt, at spædbørn er tæt på mor og far, og bestemt også om natten.

    Vh Rikke

    ReplyDelete
  17. Tak alle for rigtig fine kommentarer. Jeg vil nok lave en lille opfølgning, når jeg har lidt tid til overs.

    Rikke: Jeg er også rystet over det. Det er virkelig over stregen, at sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvorvidt det anbefales at sove sammen med sine børn eller ej.

    ReplyDelete
  18. Christina: Du har så meget ret. Jeg tror virkelig, at man fornemmer ens barns behov meget hurtigere og lettere, når de ligger lige op ad en!

    Jeg har heller ikke oplevet, at overgangen fra at ligge hos os, til eget værelse har været svær. Tak for din kommentar...

    Resikulert: Du har ret;o)

    Karina: Har det på samme måde som dig... Man kan bruge så meget tid på at rende frem og tilbage... Jeg vil også bare sove;o) Ud af sengen skal de nok komme, når de er klar;o)

    Mia: Jeg synes bestemt man skal gøre det, som føles rigtigt for én. Det er også vigtigt, at man har overskud om dagen efter en god nats søvn;o)

    Cecilie: Hvor kan jeg bare godt følge dig! Man har en forestilling om hvordan det skal være og så pludselig føles det forkert. Mange mennesker kommer med velmenende råd og så bliver man usikker og mærker ikke sine egne følelser... Godt at i fandt løsningen!

    Maria: Ja, det vigtigste er, at alle sover godt... Hvor det så end er;o) Tak for kommentaren!!

    Tina: Det er altid en udfordring, når man ikke er helt enige... Det er en balancegang... Tror mange mænd har det sådan. Det er også en udfordring, fordi man på en måde bekræfter barnet i at det er mere utrygt at sove på eget værelse, når man tager dem ind i sengen. Kan du følge mig? Storm har en periode, hvor der sker rigtig meget for ham. Han er lige begyndt i skole og skal finde sin plads. Det tror jeg rumsterer rigtig meget hos ham. Vi har flyttet hans seng ind til os og så sover han hos os i en periode... Det er jo ikke for evigt, men jeg tror at mange fædre tænker, at ungerne aldrig kommer ud af soveværelset igen, hvis først de er kommet ind. Det er den sidste bastion;o)

    ReplyDelete
  19. Stine: Ja, jeg synes bestemt man skal gøre hvad der passer en bedst. Selvfølgelig bliver ens søvn forstyrret, når man sover sammen med andre, men sådan er det vist bare, når man har børn;o)

    Fru sommer: Ja, man skal også tænke på sig selv... Man skal gøre det, som føles bedst for en!!

    Grendesign: Hvor lyder det bare som en fin måde. Det at de selv får lov at sige til, er perfekt. Det er trygge børn!

    Nielsdottir: Ja, det er så ærgerligt at sundhedsplejersker osv. fraråder det. Når man er nybagt mor er man super usikker og påvirkelig overfor alt hvad autoriteterne siger... Godt at I har fundet en god løsning.... Man kan bruge meget tid på at løbe frem og tilbage!

    ReplyDelete
  20. Har I stadigvæk en form for sexliv selvom I samsover? Bare af ren interesse.....det synes jeg nemnlig kan være svært ;-)

    ReplyDelete
  21. Hej anonyme;o) Nu har jeg altid tænkt, at jeg ikke ville dele de mere intime dele af mit liv på bloggen, men når nu du spørger! Nej, Jeg synes aldrig, at det har været et problem for os. Selvfølgelig er sexlivet knap så impulsivt, når man har små børn, så man må være opfindsom, men det er jo også det der gør, at det hele er levende;o) Det hele behøver jo ikke at foregå i soveværelset;o)

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!