Friday, January 27, 2012

703...

...Det er antallet af billeder, som ligger på mit kamera i øjeblikket. Når jeg forsøger at lægge dem ind på computeren, får jeg den irriterende besked, som jeg har fået så mage gange før: "Dine billeder kan ikke importeres, der er ingen ledig plads på disken"!
Suk... For én som mig, der tager rigtig mange billeder, er det ved at være en rimelig anstrengende besked. Jeg har slettet og slettet, synes jeg, men plads er der stadig ikke. Måske fordi jeg lægger 200 billeder ind og sletter 100. Jeg har oprettet en konto på Flickr, men det er alt for besværligt at bruge timer på at lægge billeder ind, for så at skulle hive dem tilbage til min computer igen, når de skal bruges. Vi har også en ekstern harddisk. DEN ER FYLDT OP og det er lidt den samme problematik, som med Flickr. Det er bare for besværligt at skulle finde billederne på den eksterne harddisk, når jeg skal bruge dem. Jeg har brug for en holdbar løsning og det har jeg sådan set fundet! Nemlig et NAS-drev. Desværre er det bare dyrt, så jeg skal spare lidt op først! Derfor må I leve med meget få billeder i en periode. Undskyld!

Hvorfor kan man ikke få computere med ubegrænset plads!? Hvordan løser I andre problemet, hvis I da har så "STORE" problemer?

    16 comments:

    1. En ekstern harddisk der er dobbelt core og som er en NAS er løsningen ;)

      ReplyDelete
    2. Jeg kender det kun alt for godt.

      Et af de store problemer kan også være din computers automatiske opdatering af alle mulige programmer. Ifølge min bor er de mange opdateringer der udsendes, i høj grad producenternes måde at få dig til at købe en ny computer, idet din "gamle" bliver fyldt op...

      Nogen løsning har jeg desværre ikke... Men jeg følger lige med på sidelinien, for måske er der andre, der kan give gode råd, som også jeg kan bruge ;o)

      ~ Karina

      ReplyDelete
    3. Hvad med en ekster harddisk til dine billeder ;)

      Yt

      ReplyDelete
    4. Undskyld have ikke lige læst det sidste af dit indlæg ordenligt ;))

      Yt

      ReplyDelete
    5. Kender det udemærket godt. Her hos har vi en Nas og den er god. Så god at vi lidt tænkte at det også var en form for back up...men det er det ikke..."heldigvis" mistede vi kun et års arbejde. Husk nu endelig en back up på alle dine billeder, det er så sørgeligt når man mister dem.
      Ps. glæder mig til madbudgetet.

      ReplyDelete
    6. Hader når teknikken driller - her melder både computer og kamera at mit SD kort skal formateres - og det aner jeg ikke hvordan jeg gør;)
      Håber du har fået min seneste mail!?
      Kh Anne

      ReplyDelete
    7. Jeg bruger Googles Picasa til at redigere og sortere billeder i. Derfra uploader jeg til et web-album, som man kan udvide (mod betaling, jeg giver vist 25 US$ om året), som man har lyst.

      ReplyDelete
    8. Vil lige tilføje, at med Picasa web-album har du adgang til dine billeder hvor som helst, når som helst - og at det er en fin form for back-up.

      ReplyDelete
    9. Uha - kender problematikken alt alt for godt. Er hobby fotograf og antallet af billeder vi har liggende er enormt! Vi har mere end 84.000 billeder liggende. Min erfaring er, at mindst 25-50% er billeder der reelt set godt kunne slettes. Jeg ved det er et ømtåeligt emne - men nødvendigt er det. Så mit råd er, giv dine billeder point fra 1-5 - de bedste får 5 point - og de dårligeste 1. Kig på billederne som har fået score på <3 og overvej om de er så værdifulde at de skal have en højere score eller slettes. Slet derefter alle med score<3. Jeg ved det er en super hård proces... det er ikke nemt. Men det er måske værd at prøve.

      Iøvrig en rigtig fin blog! Er selv ny blogger, og vil gerne have ris og ros fra jer derude.
      Kig med på www.bodyinbalance.dk og www.female-fertility.dk
      Rigtig god lørdag.

      ReplyDelete
    10. Har du ikke overvejet at backe dine billeder op. Din computer kan jo gå død og så... vupti væk med de billeder. Jeg har selv en ekstern harddisc og når jeg har lavet et fotoalbum med de billeder jeg vil have fra den periode så ryger de på den eksterne og sletter dem på computeren.
      Egentlig burde man gemme alle sine billeder på en ekstern harddisc og komme dem i en bankboks!
      Man kan jo ikke leve uden sine billeder vel!

      ReplyDelete
    11. Picasa og dropbox er noget jeg anfabeler! Begge to har du adgang til nar som helst!
      Hilsen
      Hildur-Reykjavik

      ReplyDelete
    12. Hej Lisbeth :)
      Øv med de billeder, har ik nogle gode ideer desværre.
      Har du fået min mail ang dukke kursus?
      Kg Mette

      ReplyDelete
    13. Tak for gode råd;o)

      Hildur: Jeg prøver med Picasa, som jeg allerede har, men jeg synes stadig, at det er alt for tidskrævende. Det tager nærmest en halv time at lægge 100 billeder ind.

      Jeg er vældig utålmodig af natur;o)

      Jeg lægger dog lidt over i picasa nu, så jeg har lidt plads indtil jeg får købt et NAS-drev.

      ReplyDelete
    14. Det problem kender jeg alt for godt. Jeg har taget næsten 20.000 billeder siden oktober og selvom jeg kassere mange så er der stadigt mange (og tunge) billeder.

      Før havde jeg sådan en stor ekstern harddisk med selvstændig strømforsyning men nu har jeg købt en lille fin en der ikke behøver sin egen strømforsyning. Den var dyr (Jammer) men jeg får den brugt meget mere og den er så let at jeg også kan have den med uden problmer.

      Jeg har alle billeder som jeg bruger aktuelt på computeren og lægger dem så over på harddisken når jeg arbejder med et nyt emne.

      Håber du finder en løsning for jeg vil meget nødigt undvære dine skønne billeder.

      ReplyDelete
    15. Oh sikken lækker hårfarve du har - det må jeg bare sige!

      ReplyDelete
    16. Hej, Jeg vil sige at drop box er nemt, billigt og det tager ikke saa lang tid at overfoere dem.

      Mvh Kathrine

      ReplyDelete

    Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!