Tuesday, May 31, 2011

Ravnemor...

Jeg var ude og handle den anden dag. Hele indkøbsvognen var fuld af varer og Martha sad og svingede med benene på det lille sæde, man kan klappe ud i vognen. Hun er blevet rigtig glad for at sidde der og følge med i mine indkøb og hilse på alle mennesker. Charmen fejler ikke noget og folk kan ikke lade være med at smile til min lille lyshårede engel!
Da vi havde handlet færdig, gik vi ud til bilen og jeg puttede alle varerne ind i bagagerummet. Martha sad stadig i indkøbsvognen og vi gik mod det lille skur, hvor alle indkøbsvognene står parkeret.
Jeg satte vognen sammen med de andre vogne, puttede den der dims der kæder vognene sammen ind i vognen, så jeg kunne få min tier retur. Pludselig opdagede jeg Martha, som stadig sad i indkøbsvognen, nu fastklemt mellem vognene.
Der stod en ældre mand og kiggede spørgende på mig. Han spurgte mig, om ikke jeg skulle huske mit barn!? Hovedrystende gik han ud af skuret, mens jeg febrilsk forsøgte at hive vognene fra hinanden igen, men hverken tieren eller dimsen, der kæder vognene sammen ville komme ud og der sad Martha og så meget undrende og mast ud!
Efter en dyb indånding fik jeg Martha op af vognen og vi skyndte os hjem, mens jeg tænkte RAVNEMOR og grinede af mig selv!
Hun fik et par ekstra kys den eftermiddag....

Monday, May 30, 2011

Wednesday, May 25, 2011

Almas citronmuffins



Alma blev otte år den 16. maj og vi bagte hendes favorit citronmuffins:

Ca. 150g smør
250g sukker
300g hvedemel
4 æg
lidt vanille
lidt bagepulver


Saften fra to citroner
Skalden fra to citroner

Rør smør og sukker sammen.
Rør æggene i èt ad gangen og tilsæt cirtonsaft og skal.
hæld mel, bagepulver og vanille i og rør det hele godt sammen

Fordel dejen i forme (ca. 12-14 stykker) og bag dem til de er klar (ca. 15-20 min) ved 200 grader C.

Tuesday, May 24, 2011

Stille





Jeg er lidt stille i øjeblikket, men jeg laver alligevel en hel masse. Det får i snart at se!

Thursday, May 19, 2011

Dejlig mail...


Jeg blev så glad og rørt, da jeg for nogle dage siden åbnede min mail. For tiden tør jeg næsten ikke åbne den, for der ligger bunkevis af ubesvarede mails, men jeg tog alligevel mod til mig og loggede ind. Der var den sødeste mail fra en tidligere kursist, som ville fortælle, hvor glad hendes søn er for dukken, hun syede til ham på mit kursus. Jeg blev så glad over det, for hvor er det bare rart at få en så positiv tilbagemelding!
Jeg fik lov til at vise jer de skønne billeder af Villum og dukke Fjord... Den dreng er da lige til at spise!

Wednesday, May 11, 2011

Mums...

Lykken er vandmelon, når man er 15 måneder gammel...

Åbent hus i Center Sandholm


Billedet er lånt her

På lørdag d. 14. maj kl. 13-17 er der åbent hus i Center Sandholm på Sandholmgårdsvej 40 i Birkerød.
Hvis du vil vide lidt om, hvordan livet er som asylansøger, kan du blive vist rundt i centret af beboerne og personalet og høre om beboernes hverdag og arbejdet i Røde Kors.

Der bliver vist rundt i grupper kl. 13.30, 14, 14.30, 15, 15.30, 16 og 16.30.
Dog er der ikke fremvisning af beboede værelser af hensyn til beboernes privatliv og det er heller ikke tilladt at fotografere.

Asylområdet ligger mig meget på sinde og jeg synes det er ekstremt vedrørende og en god mulighed for, at få et indtryk af hvordan vi behandler asylansøgere i vores land.




Monday, May 9, 2011

Fødselsdagsinvitation

Have...




Weekenden har stået på masser af havearbejde. Vi har en lille bitte rækkehushave, som bærer præg af mange års forsømmelse. Før vi flyttede ind i huset, boede her et par som var meget gamle. De havde i mange år ikke haft energi til havearbejde, så haven var fuld af kæmpe store træer, som slet ikke egnede sig til en lille have. Vi har haft travlt med at gøre det pænt og hyggeligt inden for og nu er det så havens tur. Vi har fældet nogle træer og min kæreste byggede sammen med en ven, en lækker træterrasse sidste år. Nu er vi gået i gang med at lave små bede, men da jeg aldrig har haft en have før, er det en ny udfordring, for jeg ved ikke ret meget om have og prøver mig frem. Det vigtigste er, at jeg nyder det, for jeg var slet ikke klar over, at det der med have er noget for mig. Jeg er vild med det!

Fingerbøl (øverst til venstre) er en yderst giftig plante, som anvendes til hjertemedicin.
Stolte kavalerer (I midten) er også en giftig blomst.
Hortensia (nederst) er lidt giftig.

Friday, May 6, 2011

Emma



Her er Emma. Hun er på vej til London for at glæde en ny dukkemor! Hun er i fin mohairstrik, blomstret kjole i forårsfarver og har strikket undertøj og små sko på. Jeg håber hendes nye mor bliver glad!

Thursday, May 5, 2011

Dejlige dage...












Tiden nydes og livet leves, en dag ad gangen...

♥♥♥

Storm: "Jeg blev faktisk ret ked af det, da morfar døde, for mormor glemmer altid at købe is!"

Trommehvirvel!

Endelig fandt jeg tid til at finde vinderen af gavekortet på 500kr til Helsebarn.dk
Jeg undskylder forsinkelsen!

Jeg her trukket en tilfældig vinder og vinderen er: Almas mormor (desværre ikke min egen Almas mormor)!

Rigtig mange gange tillykke med præmien. Du må gerne sende mig en mail, så vi kan aftale nærmere!

Tusinde tak til alle jer, som deltog i konkurrencen!