Tuesday, April 26, 2011

Hører en Nintendo hjemme i børnehaven?

På det seneste har der været en del artikler i Berlingske Tidende omkring børns brug af Nintendo i børnehaven.
I fire ud af ti danske børnehaver, er det efter sigende tilladt at have sin Nintendo med hver dag. I andre børnehaver må børnene "kun" spille om fredagen.

Jeg må sige, at jeg tager mig til hovedet og er glad for, at det slet ikke er et emne i min søns børnehave.

Digitalt legetøj hører efter min mening ikke hjemme i en børnehave. En børnehave har så mange andre formål og tilbud, som er langt vigtigere at fordybe sig i end det digitale legetøj.

Jeg kan ikke se en eneste fordel i, at børn i børnehaven skal sidde og kigge på en skærm, når man tænker på, at børn i dag allerede bruger rigtig meget tid foran skærmen hjemme.  
Børn er meget påvirkelige overfor de indtryk de får gennem de digitale medier.  De påvirker deres udvikling, trivsel, leg, evne til at indgå i sociale sammenhænge osv.

Når man er i børnehaven, skal man lege og udvikle sin fantasi, hvilket for mig er det vigtigste i barndommen. Fantasien skal ikke formes af et Starwars-spil, et Bratz-spil eller et andet spil. Børn skal have lov til at forme deres egen fantasi og både fantasien og børnenes leg bliver påvirket, når en spillemaskine får lov til at have en  rolle i børnehaven.
Grunden til at jeg fremhæver lige netop det, er fordi jeg mener, at det er noget af det vigtigste i barneårene. Det at fantasien får lov til at blive udviklet af sig selv og ikke bliver alt for påvirket af udefrakommende faktorer som TV og computerspil.

Jeg ser flere problemer ved brugen af Nintendo i børnehaven.
Hvis de fleste børn i en børnehave har en Nintendo, som de tager med i børnehave, lægger det et meget kedeligt pres på de forældre, som evt. ikke har lyst eller råd til at investere i sådan en. De børn, som ikke har en Nintendo kommer til at stå i en svær situation og kommer muligvis til at være uden for "fælleskabet".
Der er også det ansvar, som barnet bliver pålagt i forhold til at holde styr på en dyr maskine i børnehaven. Et barn skal kunne lege frit uden at bekymre sig om, om Nintendoen nu er lagt der hvor den skal, om den er gået i stykker osv.

Så er der problematikken omkring de mindre børn, som kigger med over skulderen og ser på spil, som måske slet ikke egner sig til deres aldersgruppe. Hvem holder styr på hvilke spil der bliver spillet i børnehaven?

Det kommer nemt til at lyde som om, at jeg synes at tv og computer er et onde, som man skal holde sine børn fra, men sådan forholder det sig ikke. Vi lever i en tid, hvor det er nødvendigt for os alle at kunne bruge en computer.
Den har åbnet så mange muligheder, som jeg sætter stor pris på!

Jeg kan dog ikke se, hvorfor det er nødvendigt at introducere en Nintendo allerede i børnehaveårene.  Den bidrager ikke til nogle former for kreativitet.

Jeg mener, at forældre og pædagoger har et kæmpe ansvar for hvilke digitale medier, vores børn bliver præsenteret for.  Vi skal tage en aktiv og velovervejet del i, hvad vi serverer for vores børn. Der er alt for meget tv og alt for mange spil, som slet ikke egner sig til børn og jeg vil som forælder selv have ansvaret for hvad og hvor meget tv og computer, mine børn skal have adgang til. Jeg vil også have ansvaret for kvaliteten af det de skal se.

Det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke har tillid til pædagogerne i børnehaven, for det har jeg, men jeg mener, at det er nogle helt andre input, de har ansvar for at give mine børn.

Jeg har endnu ikke hørt ét godt argument for, at det skulle være en god idé for børnene, at have Nintendoen med i børnehave.
Det er meget påfaldende, at man at man indfører brugen af digitalt legetøj i børnehaverne nu, hvor der er så stor mangel på ressourcer og jeg kan ikke andet end at tænke, at den gør pasningen nemmere i en tid, hvor der er skåret ind til benet på børnepasningsområdet.

Hvad mener du?

Thursday, April 21, 2011

En forårsdag...






Storm, Alma og jeg gik en lang tur i morges. Vi bor i nærheden af vandet og skoven og der er så smukt på en forårsdag! Danmark er virkelig et smukt land...


Wednesday, April 20, 2011

GIWEAWAY- Vind et gavekort på 500kr til Helsebarn.dk (SLUT)


Heidi som er indehaver af netbutikken Helsebarn.dk  har været så sød at sponsorere et gavekort til en af Smilerynker.dk's læsere på hele 500kr til brug i hendes skønne forretning. 





Helsebarn.dk fokuserer på økologiske og kemifri produkter til baby, børn og gravide.
Butikken har masser af vores favoritter herhjemme, som de lækre Stockmar farver, som Storm og Alma tegner med, bivoksplader, økologisk og biodynamisk uldtøj, natursutter, regntøj, termotøj og butikken har desuden økologisk makeup og cremer, så du behøver altså ikke at have børn, for at kunne nyde præmien!

Heidi er udannet biopat og tilbyder biopatisk vejledning. Det kan du læse mere om her: Helsebarn.dk


Alt du skal gøre for at vinde er, at kigge ind i forretningen og fortælle mig hvad du vil købe, hvis du vinder:


Alle kan deltage og reglerne er som altid: 

1. En kommentar giver et lod.
2. Melder du dig som fast læser og skriver en kommentar, får du to lodder.
3. Melder du dig som fast læser, skriver en kommentar og linker til konkurrencen fra din blog eller facebookprofil, får du hele tre lodder.

Jeg finder en heldig vinder mandag d. 2. maj efter kl. 20.00

Tuesday, April 19, 2011

Påskeferie











Vi holder påskeferie og hygger med de søde små. I dag havde vi besøg af en fotograf, som tog billeder til en blog/ familie-reportage.
I morgen får vi besøg fra Nationalmuseet! Hvad Nationalmuseet vil hjemme hos os, skal jeg nok fortælle om meget snart!

Monday, April 18, 2011

Frokosten står på...

Rester fra aftensmaden i går.
Samosa med indisk karry, ris med dild og mandler og rosiner, syltede gulerødder, rosin-chutney og masser af koriander (jeg har nemlig lært at elske den krydderurt).
Jeg er så glad for, at jeg har en kæreste, der elsker at lave mad...

Martha


Martha er nu 15 måneder. Hun er fuld af energi og spilopper. Hun skal undersøge alt og har et dejlig temperament. Hun er blid, men kan bestemt også sige fra! Jeg bliver bare aldrig træt af at tage billeder af hende, så det må i finde jer i!
For tiden er hun meget optaget af dyr.

Friday, April 15, 2011

Morgentur



Martha og jeg går en god lang tur hver morgen. Denne morgen var fantastisk smuk!

Thursday, April 14, 2011

Vasketøj i vinden...

På sådan en smuk dag skal vasketøjet ud og blafre i vinden. Det tørrer hurtigt og dufter skønt! Det er godt for miljøet...

Postkort-mani







Jeg elsker de små udsnit af liv, der er levet, følelser, tanker, glæder og sorger...


Note to self... Husk at tørre lampen på gæstetoilettet af for støv, før du fotograferer!!!

Wednesday, April 13, 2011

Det nære...









Det har egentlig slet ikke været en planlagt pause fra bloggen, men pludselig fløj tiden fra mig og den ene dag tog den anden. Jeg har haft brug for at bruge tiden på dem, der er de vigtigste i mit liv.
Foråret er for alvor på vej. Jeg har gravet i haven, været sammen med mine børn, fejret min kærestes fødselsdag i går, hygget mig med en kær veninde, syet, læst, nydt livet, tænkt over hvor jeg gerne vil hen og i hvilken retning, jeg ønsker, at mit liv skal gå...