Sunday, March 27, 2011

Retro-køkken






Vores køkken er hverken smart, praktisk eller moderne på nogen måde. Det er vist hvad man kan kalde et originalt retro-køkken. Der er ikke sket de store ændringer siden 70érne, hvor det blev sat op. Vi har sat nye fliser på væggene og fået nye bordplader, ellers er det som det var engang. Det er ikke i særlig god stand, men det er noget så hyggeligt og jeg holder af de afskallede låger, de grimme brune håndtag og al den kærlighed, som bliver til i det køkken.

Friday, March 25, 2011

Monday, March 21, 2011

Vinderen

Vinderen af bogen "Kreativ med æg" er Miv med lod nummer 33 fundet ved hjælp af Random.org

Rigtig mange gange tillykke til dig! Du må meget gerne sende mig en mail med din adresse.

Tak til alle der deltog!

Hvis ikke du var så heldig at vinde bogen, kan den købes her.

Sunday, March 20, 2011

Weekend, kage, hæklerier og dit og dat...



















Månedsfest på Steinerskolen, besøg hos min bror, kage, kreativitet, kærlighed, hjem, børn, hæklerier, solskin, bløde kinder og så videre...

Smilerynker sommer


Min lille Niece Rosalina blev lånt til afprøvning af det forårs/ sommertøj, jeg er ved at sy. Jeg besøgte hende i hendes fine værelse.

Saturday, March 19, 2011

Fra Alma♥

Alma har været meget hemmelighedsfuld siden i går, hvor hun begyndte at hækle på noget, som jeg bestemt ikke måtte se!
I eftermiddags lå der så denne gave til mig. Jeg blev så glad!

Friday, March 18, 2011

Tysk...











I dag har jeg haft en fotograf på besøg, som tog billeder til et tysk magasin, som skal bringe et familie/ blog-portræt herhjemme fra. Jeg fik selv lov til at vælge fotografen og spurgte Helle Schjønning, som jeg kender og synes tager nogle skønne billeder. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik en masse inspiration og gode fif. På søndag kommer hun igen og tager lidt flere billeder af børnene.
Der var ikke en stylist med, som der tit er, når der laves reportager og det var rart, for jeg må indrømme, at jeg ikke er så vild med de meget arrangerede reportager, som man ser i de danske blade.
Jeg tror det blev rigtig godt og jeg kunne rigtig godt lide, at det blev nogle naturlige billeder, hvor man kunne se kreativiteten i vores hjem.
Jeg er spændt på at se det, når bladet kommer om et par måneder.

Tuesday, March 15, 2011

Ro

Jeg elsker vores aftener. Børnene sover, min kæreste sidder med sin bærbare i skødet og arbejder. Jeg syr og drikker kaffe. Vi laver hver vores, men vi er sammen.
Musikken spiller og min kæreste nynner med på det, vi lytter til for tiden.
Min aften bliver alt for lang og jeg ved, at jeg fortryder i morgen, når vækkeuret ringer lidt over seks, men lige nu nyder jeg at sidde her, i mit kreative hjørne, som snart er ved at overtage hele stuen.
Her er så rart...

(Jeg har lige forsøgt at organisere bogreolen lidt. Kan man mon tillade sig at kalde det en bogreol??)

Her skinner solen...

Det er så smukt uden for. Solen skinner og erantis og vintergækker har omsider fundet deres vej op gennem den kolde jord.
Jeg går og brokker mig lidt. Over mine børns rod herinde, over vasketøj i store bunker og over Martha, som bare vil hænge på sin mor, så jeg ikke får lavet noget som helst andet end at holde om hende.

Jeg bliver vækket af min selvmedlidenhed, når jeg tænker på, hvad der sker et helt andet sted i verden. Mennesker i dyb sorg, mennesker der har mistet deres hjem, ejendele og familiemedlemmer.

Det gør ondt i hjertet og jeg føler mig magtesløs!
Hvad kan jeg gøre? Jeg sender kærlige tanker af sted til de mennesker, som er i dyb krise og så giver jeg det jeg kan til organisationer, som bringer dem hjælp, selvom det slet ikke er nok!

Monday, March 14, 2011

Den kærlighed...


Jeg gad nok vide, om jeg slider det barn op, med alle de kys og kram hun får dagen lang!?
Hun er simpelthen bare så dejlig!

Et års-alderen er en helt forunderlig tid. Personligheden viser sig til fulde og alt den kærlighed, man har givet i det første år, bliver givet retur i stor stil. Alt bliver efterlignet og man skal virkelig tænke over, hvad man gør som forælder, for alt bliver gjort efter.

Jeg nyder hvert minut, hvor jeg stadig er det mest fantastiske i Marthas liv. Jeg griner, når jeg ser hende gøre, hvad jeg gør.

Putte ting ned i skuffer, prøve at tage tøj på, tage ting ud af opvaskemaskinen, feje...

Jeg tror, at jeg taler for meget i telefon, for da vi spiste frokost i dag, tog Martha skeen op til øret og sagde "hej... ba ba ba...!"

Tålmodighed er en dyd...


...og ikke noget jeg har ret meget af! Jeg gik i gang med at lave en lampe efter at have set denne her. Jeg synes idéen er virkelig fantastisk og en af de bedste, jeg længe har set (bare jeg dog selv havde fundet på det!!!).
Jeg gik i gang, men valgte vist en lidt for stor ballon, for der skulle mange flere mellemlægsservietter til, end jeg lige havde regnet med... og så det med tålmodigheden... Det skal jo tørre sådan noget skidt og endda længe. Næste dag baldrede jeg ballonen uden lige at have mærket ordentligt på det hele og derfor endte det med, at den underste del af min ellers runde lampe faldt af, fordi tapetklisteren ikke var helt tør... Så resultatet blev sådan her og jeg kan nu alligevel ret godt lide den, selvom den er lidt anderledes end forventet!