Tak for de søde kommentarer til mit forrige indlæg. Flere spurgte til de saltede citroner og hvad vi bruger dem til. Her kommer opskriften:
Salte Citroner:
Du skal bruge et par store patentglas og godt med økologiske citroner.
Citronerne skylles godt og grundigt.
Skær et dybt kryds i hver citron og fyld ca. en spiseskefuld salt i hver.
Fyld glassene godt op med citroner (og som jeg, evt. et par chilier og lidt laurbærblade) og put yderligere en håndfuld salt over.
Dæk citronerne med kogende vand.
Det er meget vigtigt at vandet dækker citronerne helt.
Sæt låg på og lad citronerne stå køligt og mørkt i mindst 1 måned.
De bliver aller bedst, hvis de får lov at stå i 3 måneder, men det er svært at vente.
Når de tages op af glasset efter et par måneder er de noget så lækre.
Skallen er ikke længere bitter og de kan nu skæres i stykker og bruges i salater, gryderetter osv.
De smager helt vidunderligt!

Det lyder da super lækkert! Dét skal vi da helt sikkert have afprøvet!
ReplyDeleteTusen takk for at du deler oppskrift! Dette må vi prøve :)
ReplyDeleteUuhhh !!! Saltet citroner er jo altid godt.
ReplyDeleteHilsen Gitte
Hov! Det var jo en helt anden måde end jeg har gjort det på. Herhjemme er de kun saltet i egen saft!
ReplyDeleteMåske skulle denne måde også afprøves!
Hilsen mig.. som lurer lidt med i det "skjulte"