Saturday, October 29, 2011

Når det er svært at være mor...


Indimellem er det svært at være mor.
Det er det, når ens børn er kede af et eller andet. Nu tænker jeg ikke på, når ens barn har slået sig, eller noget i den retning, men når de møder et bump på vejen, som er svært at komme over.

En af Almas bedste veninder i klassen er begyndt i en ny skole. Hun startede i den nye skole efter efterårsferien, men snakken om den potentielle skole-flytning har varet meget længe og har påvirket mange af pigerne i klassen.

Alma har ikke rigtig ladet sig mærke med det før i mandags, da hun skulle tilbage til skolen efter ferien.

Hun ville slet ikke i skole. Hun har været rigtig ked af det i løbet af ugen, har grædt over det og fortalt, at hun ikke har nogen at lege med.  Hun afsluttede ugen med at blive syg med feber og ondt i ørerne.
Alma er meget følsom og meget melankolsk, så når hun først er rigtig ked af et eller andet, kan det komme til at fylde rigtig meget hos hende. Vi forsøger at lytte og være forstående, så godt vi kan, men hvor er det bare svært, når ens lille pige er så ked af det...

16 comments:

  1. Ja det er svært, når poderne har hjertekvaler som vi ikke umiddelbart kan løse for dem. Men hvor er det godt, at I lytter til hende. Og samtidig at hun får lov til at være ked af det.

    ReplyDelete
  2. hvor er det synd at hun skal det igennem, det er godt at i lytter og trøster som forældre vil man jo tage stjernerne ned til ens børn hvis det kan gøre dem glade og trygge, desværre er det ikke alt vi forældre har magten over, og såmå vi jo gøre det vi bedst kan nemlig at være der når der er brug for os :)

    ReplyDelete
  3. engang i mellem kan man bare kun være tilstede - i baggrunden og når man må - også tættere... det er utroligt svært at se sine børn lide...

    ReplyDelete
  4. Huff ja, man føler seg så maktesløs i slike situasjoner. Det er jo så vondt å se barnet sitt være lei seg (ked). Man kan vel lite annet gjøre enn å være der for barnet, snakke og kose.

    Ang. dine tekniske problemer: Jeg har hatt samme problem og løsningen ble å bytte nettleser fra Internet Explorer til Chrome. Om du bruker IE, så kan det være problemet, den fungerer ikke lenger optimalt med blogger.

    ReplyDelete
  5. Jeg tror vi er mange der kan følge dig. Nogle gange så har jeg det sådan at jeg ville ønkse jeg kunne tage deres "smerte".

    Veninden, er hun flyttet langt væk? Hvis ikke kunne det måske være en ide at besøge hende. Hjælpe dem med at bruge sms eller messenger (eller noget helt 3.)
    F.eks ved at sprøge om Alma har sms med veninden. Jeg tror det er vigtigt at de får hjælp til at forstå at kontakten stadig kan være der. Selv om ønskesituationene ville være at det var i skoletiden.
    Et stort kram til Alma

    ReplyDelete
  6. Det er ikke altid nemt at være mor og far, vi kan kun gøre vores allerbedste og forsøge at guide dem så skånsomt igennem bump og knubs som muligt...og det lyder til at I gir hende den aller bedste støtte overhovedet - I er nogle super forældre! :-)
    Håber snart hun er glad igen..
    Kh. Malene

    ReplyDelete
  7. Det gør ondt helt ind i mit hjerte at høre om lille Alma.....godt du er som du er Lisbeth.....

    ReplyDelete
  8. Det er så frustrerende, når man ikke rigtig kan gøre noget, for at hjælpe dem.

    Men ellers et rigtig godt foto af hende - eftertænksom, med et "magisk" skær.

    ReplyDelete
  9. Tror vores børn er det ømmeste og vigtigste punkt hos alle os kvinder. Hvis de er "i nød" er alt andet sekundært.
    Børn er, på langt sigt, bedre til at komme videre end vi andre, så vi håber det bedste.

    ReplyDelete
  10. Giv din datter et ekstra knus, ens hjerte kan næsten ikke bære vores børns smerte.

    ReplyDelete
  11. Jeg kunne ikke bare laese og loebe. Jeg er igang at laese en rigtig god bog "Simplicity Parenting". Forfatteren forslår at man lytter til barnet og ikke proever at tage smerten vaek, kun lytter og siger at det lyder rigtig hårdt/svaert/osv og så siger at hvor end svaert det er, så er vi herhjemme for dig, altid. Jeg ved at du har et kaerligt hjem, men nogle gange kan boernene godt lide at hoere det sagt lige ud. Håber at Alma foeler bedre med jeres stoette.

    ReplyDelete
  12. Stakkels Alma og stakkels jer, for jeg forstår godt i får helt undt i maven, det kan være rigtig hårdt at se på ens barn har undt. Jeg kan læse at du allerede har fået gode forslag til at håndtere det, så jeg sender lige en knus til jer alle.

    ReplyDelete
  13. Å for en vakker jente,og bildet uttrykker mange følelser. Av og til er livet vanskelig for oss alle. Men det skal også gjøre oss sterkere.
    Stor klem til Alma og deg fra Norge.

    ReplyDelete
  14. Åh ja, jeg har også en "stille 1.er" - Alrune kan også være tilbagetrukket og eftertænksom og til tider indadvendt. Og ja, det er bare en nød, når man vil tage månen ned fra himlen til dem - hvis det hjalp.

    Vi har lige haft en "tur" med en bedsteveninde der var en uge på ferie, og Alrune derefter gik noget alene - det gør ondt i moderhjertet - heldigvis hjalp det rigtig meget at få vendt det med klasselærer og SFO, hvilket fik åbnet op for nye venskaber...

    Er det en mulighed for smukke Alma?

    Kram Maria

    ReplyDelete
  15. Åh - kender det alt for godt. Min datters bedste veninde flyttede tilbage til Holland. Det var svært og hun havde det også svært med at finde sin nye plads i klassen. Man kan kun være der for dem.

    ReplyDelete
  16. Jeg sniger mig udenom det triste emne (men sender jer en kærlig tanke)

    - Jeg ville bare sige, at jeg synes, det er et helt fantastisk billede, der følger med din post -

    Med Venlig Hilsen
    Mia (Fotograf)

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!