Thursday, July 21, 2011

Nu...

Det var ved denne her tid for et år siden, at min far faldt om og døde af en hjerneblødning.
Jeg ville egentlig lade være med at kigge på kalenderen og spole over dette nu, men jeg ved godt, at det er bedst at være her og mærke det. Det er bare ikke så rart at være her i sorgen og tænke på de dage for et år siden, hvor alt blev anderledes på et øjeblik.
Det er tungt og koldt og jeg forstår ikke, at der er gået et år. Så tæt på og så langt væk på samme tid.

21 comments:

  1. Jeg håber du har søde mennesker og familien omkring dig disse dage - ihvertfald nogle du kan snakke med . . . Og så håber jeg i kommer igennem det - det selvfølgelig letter sagt end gjort - og man skal jo aldrig glemme dem man har mistet! Alle mulige varme tanker her fra :-)

    Frk.Munk

    ReplyDelete
  2. Kram og tanker

    Kh Anja

    ReplyDelete
  3. Tak for søde ord, der varmer mere end i aner;o)

    ReplyDelete
  4. Jeg læste de indlæg du skrev for et år siden, i sidste uge, og det rørte mig dybt!
    Jeg har selv en mor der fik en hjerneblødning for nu 13 år siden, hun overlevede, men fik så svære skader at hun den dag i dag slet ikke er den samme, og ja måske havde hun haft bedre af at have været forskånet for den tilværelse hun har nu.

    Det er en frygtelig sygdom, der rammer så pludseligt.

    Hvor må det bare være en hård dag, for kærligheden og savnet bliver ikke mindre med tiden, men bliver blot bedre til at leve med smerten som tiden går.

    Jeg håber at du kan være sammen med dine kære i dag, og prøve at fokusere på alle de gode minder, så du kan tænke på ham med glæde i stedet for sorg, det tror jeg også din far ville ønske.

    Tanker fra Lotte

    ReplyDelete
  5. kære lisbeth,
    som tiden flyver i hverdagen...hverdagen er i gang igen og livet fortsætter. sorgen kender desværre ikke tidsbegrebet og vender hårdt tilbage i perioder. en smerte der er enorm ensomt og tungt, og dog med en viden om, at sorgen og smerten kun kan være der, når man virkelig har elsket og er blevet elsket...håber ensomheden bliver mødt af tosomhed og du mærker arme omkring dig.
    sender varme tanker Lisbeth,
    kh kirsten

    ReplyDelete
  6. åh kender det rigtig godt. Det er nu ved at være 2 år siden jeg mistede min far og det er altid specielt på årsdagene. Men jeg vil sige, for mig var den 1. årsdag et godt vendepunkt. Så kan man virkelig begynde at komme videre og ikke tænke, "sidste år på denne tid" var han der. Eller første jul uden ham osv. Så det kan være en lettelse, når det første år er gået, men savnet vil jo altid være der.

    ReplyDelete
  7. Åhh Lisbeth jeg tænker på dig - knus knus knus!!
    Livet er smukt og dejligt, men rummer samtidig så mange 'grimme' facetter!

    LOTTE: Jeg er i samme situation som du beskriver, dog er det kun 3/4 år siden min mor blev ramt - det gør ondt hvert sekund! De ord du skriver rører mig så dybt - jeg har haft de samme tanker omkring min mor og det liv hun/vi har nu....Lotte håber du læser med her. Jeg vil gerne 'finde' dig, da det er første gang jeg møder en i samme situation - kan ikke finde din blog, måske har du ikke en? Du må meget gerne kontakte mig på bloggen eller min mail anne.dorte@mail.dk
    Lisbeth undskyld jeg lige sådan bruger din blog til at finde Lotte - håber det er ok.
    KH Anne Dorte

    ReplyDelete
  8. kram og gode tanker fra mig.

    ReplyDelete
  9. Jamen selvfølgelig Anne Dorte! Det må være en ufattelig svær situation. Jeg var faktisk bange for at det ville gå sådan med min far, så det var egentlig en lettelse, at det ikke blev sådan. Jeg håber I finder hinanden!

    KH Lisbeth

    ReplyDelete
  10. Og tak alle. Mette Kathrine... Tror du har ret....

    ReplyDelete
  11. Kære Lisbeth,

    Der er ALDRIG rart at miste en forælder - og der er selvfølgelig mange råd om hvordan man skal komme igennem det på. De kan være lige gode allesammen. Men jeg tænkte, at hvis du kunne finde de minder frem som du har delt med din fader og tænker på hvad han syntes var sjovt, og hvor han har haft stunder hvor han havde det rart. Så kan det være at sorgen måske kunne vende sig til glæde? - Tænk på at du har fået lov til at have ham så far og du har haft en god tid med ham. Det forsvinder aldrig. Helt klart at savnet vil være der, da det jo er det sværeste at komme af med. Men han er jo lige omkring dig. Når du tænker på ham, tænker han på dig - Håber at det var en lille hjælp`?

    ReplyDelete
  12. Jeg ville egentlig bare have skrevet som Lotte. Vi er vist alligevel mange der har stået i den der pludselige chok tilstand, som en hjerneblødning er. Min far overlevede også, på en måde, og på en måde ikke, for selvom han er den samme, så er han slet ikke den samme. Selvom jeg er ked af, at I også har måtte opleve en hjerneblødning hos Jeres forældre, så er det på en måde rart at vide, at man ikke er alene. Og det er rart at vide, at ens tanker ligner dem andre i samme situation også tænker.
    Nå, ikke rigtigt noget nyt at tilføje, følte bare en trang til også at skrive. Bedste tanker til alle! Kh. Line

    ReplyDelete
  13. Øv, jeg havde skrevet et langt indlæg, men ngt gik galt da det skulle postes. Nå, ikke mgt nyt herfra alligevel, ville bare have skrevet lidt som Lotte, og så mine tanker efter samme oplevelse.
    Ked af, at I alle har oplevet det samme. Knus fra Line

    ReplyDelete
  14. Jeg ville egentlig bare have skrevet som Lotte. Vi er vist alligevel mange der har stået i den der pludselige chok tilstand. Min far overlevede også, på en måde, og på en måde ikke, for selvom han er den samme, så er han slet ikke den samme. Selvom jeg er ked af, at I også har måtte opleve en hjerneblødning hos Jeres forældre, så er det på en måde rart at vide, at man ikke er alene. Og det er rart at vide, at ens tanker ligner dem andre i samme situation også tænker. Knus fra Line

    ReplyDelete
  15. Stor krammer og varme tanker herfra!

    ReplyDelete
  16. Jeg føler med dig.... det er nu ni måneder siden jeg mistede min mor og jeg savner hende rigitg meget. Kh Christina

    ReplyDelete
  17. Jeg kender udemærket den følelse, for jeg var selv næsten igennem det samme for snart 4 år siden.

    Min far døde ensomt i hans lejlighed af et hjertestop, og han blev fundet 2 dage før min storebror skulle giftes.
    Det var synd at han skulle dø så hurtigt og så ensomt, men det var det liv han havde valgt, og vi børn skulle helst ikke komme på besøg.
    Han blev 70 år.

    Kram og medfølelse herfra. Det er aldrig rart at miste en, man har tæt på livet.

    ReplyDelete
  18. HI lisbeth, jeg har netop oversatte Deres ord og ikke ved, hvordan man er på dette tidspunkt. I havde et opkald i morges fomr min bedste ven fortæller mig her mor døde på 2 mig her til formiddag. Så chokerede over, at hun var målløse. Jeg har ikke været i denne situation,heldigvis, men jeg føler som meget for hende og alle andre, som er Sørges. Jeg vil hjælpe hende med uanset skal gøres. Jeg håber at kunne holde min følelser i bugten, for hendes skyld.
    Andrew Weaving

    ReplyDelete
  19. Kære Lisbeth,
    Jeg sender dig en masse varme og kærlige tanker i en svær tid....
    Knus Malene

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!