Wednesday, June 1, 2011

Steiner ville være grøn af misundelse...

Der stod sønnike og jeg, midt i skoforretningen omgivet af smukke Angulus og Bundgaard-sko, som sender de korrekte signaler og får børn til at se helt rigtige ud.
Jeg tog det ene par frem efter det andet... "Jamen de her Storm, er de ikke pæne!??". "For sorte, for brune, mine fødder kan ikke lide dem der", og sådan fortsatte barnet, mens han hele tiden kiggede i retning af de skinnende blå robotsko med blinklys.
"Jamen far sagde, at de skulle have jetmotorer" sagde han og hev de skrækkelige blå blinke-sko ned fra hylden og ivrigt tog dem på fødderne. Desværre passede skoene perfekt og jeg forbandede i mit stille sind hans far, som altid fortæller skøre historier og allerede havde fortalt Storms legekammerater i børnehaven, at Storm skulle have nye sko, som kunne løbe hurtigere end en rumraket (Ja, min kæreste er ikke andet end et barn på nogle områder).
I et svagt øjeblik så jeg mig selv gå op til kassen med robot-blinkeskoene i hånden og med en jublende lykkelig dreng ved min side. Jeg betalte, mens jeg tænkte på, hvad mødrene i Steinerbørnehaven ville tænke og på ham, som har opfundet de forbandede blinkesko, som skulle smage sin egen medicin og tvinges til at have blinkesko på 24 timer i døgnet. Ved nærmere eftertanke er det slet ikke straf nok, for efter sigende kan skoene ånde og er meget behagelige at have på... Grrr!
Jeg mindede mig selv om, hvorfor det er helt forkert, at tage børn med ud og handle, når der skal træffes (store) beslutninger!

Nu er min søn så indehaver af et par blå robotsko med blinklys, som ikke rigtig harmonerer med moderens tanker om et sundt og roligt barneliv uden for meget plastik...

Da jeg om aftenen opdaterede min facebook-status og beskrev scenariet, skrev en facebook-veninde, som jeg har læst sammen med på Rudolf Steiner seminariet, at Steiner sikkert ville være grøn af misundelse. Jeg kom sådan til at grine af det, for selvom jeg mener det er godt at have idealer, er det også godt at give (lidt) slip indimellem, for vi mødre (ja, jeg ved, at jeg ikke er den eneste) er fantastisk gode til at diktere alt fra børneværelses-indretning til valg af legekammerater, til de rigtige kernelædersko og 70ér farver, som passer til tidens trend. Måske skal de bare have lov til, at løbe rundt i blinkende robotsko og helt forkerte farver, føle sig særlige og bare være børn.
Det dejlige er, at jeg nu altid kan få øje på min søn, når han løber rundt derude i naturen i høj fart og i blå blinkende robotsko...

22 comments:

  1. jeg elsker dit indlæg dette her hvor du går ud over dine grænser og giver din søn lov til at få det som han havde ønskede sig :)

    jeg har/havde mange gode intentioner med mine børn ,men nu er min den stor 24 år og han bestemmer selv og jeg må tage mig selv i at ikke rette ham og mine tvillinger på 15 år der må jeg også slippe ... min datter på 8 år minder meget om din datter masser at kjoler og farver og pynt og elsker at tegne og lave håndarbejde :) min søn på 6 år bestemmer jeg stadig over og jeg handler sko uden ham for ellers ender jeg også med skønne blå sko med blink ;)

    ReplyDelete
  2. Tak Helle;o) Ja, normalt er jeg jo en skrap dame, men indimellem må man vist give efter;o)

    ReplyDelete
  3. Ja, man skal vælge sine kampe med omhu - er det ikke sådan nogle kloge hoveder siger?
    Min Alma er i øjeblikket meget mere dreng end pige - alt skal være blåt og sejt, og kjolerne i skabet vil hun på ingen måd have på.. Så kan mit indre moderhjerte godt engang imellem sige mange bandeord og ønske, at hun da bare en gang i mellem var bare lidt mere pige.. Men på den anden side, så har hun det bedste humør og er altid i gang.. Så jeg håber bare i mit stille sind, at kjolerne kommer i brug igen på et eller andet tidspunkt :-)
    Kh Stine

    ReplyDelete
  4. Jep, han ser bestemt lykkelig ud...og ja, jeg har også mine sundhedsflip, men Ellen hiver mig ind imellem ned på jorden igen med en kommentar om, at jeg er den sygeste hippiepædagog, og de moderne ting kan være temmelig smarte....eksembelvis udluftning i sko ;0)

    ReplyDelete
  5. Jeg har også taget mig selv i at udrydde alt prinsessegrej på min datters værelse - bare fordi moren ikke syntes der er særlig sejt! Hvis behov er det lige man forsøger at dække? Hmm..nu har jeg lidt dårlig samvittighed..alt prinsesse tuttenut tingene ligger stadig stand by i kælderen, hvis hun nu kommer til at savne dem for meget :-)

    ReplyDelete
  6. sidst vi købte sko til min datter kom vi hjem med et par blinkende prinsessesko i pink... de er så forfærdelige.. men far og datter rottede sig sammen.. og hun har sungen for bliksko siden storebror hjembragte et sådan par... og tja.. grimme med grimt på er de.. men hun elsker dem... hun er 2,5 og jeg har delvist opgivet.. i hverfald og bestemme over farverne og far... man kan jo ikke stå for en datter der står med pink sko/jakke/tøj eller noget med hello kitty på og siger.. elser liilla.. elser kitti.. og krammer det.. :) og håber så ellers på at plink og pink fasen er over inden hun er 4 ..loool.

    ReplyDelete
  7. Uuuuhhhh, vi har adskellige blinke, blinke-sko... De er bare most wanted! :-)
    "Slip det fri...
    Og tænk på alt det du kan gi'."... også blinkesko!

    ReplyDelete
  8. Stort tillykke med de nye blp blinke robot sko. :-D

    Dejlgit indlæg som fik smilet frem. Giver dig helt ret....vil så gerne vælge ALT det "rigtige" for sønnike. Ind imellem er det "rigtige" noget at give slip. :-)

    ReplyDelete
  9. Hei min navnesøster.

    En liten trøst, jeg kjøpte forleden nye sko til mitt barnebarn på 9,5 år og han valgte også et par blinkesko, ikke fordi han var så opptatt av blinken, men de passet så godt til hans føtter, Min datter spurte ham om ikke blinkesko er litt for barnslig til en stor gutt og da svarer han lakonisk: "Blinkingen varer ikke så lenge om et par uker er den borte" Så vet du det.
    Klem!

    ReplyDelete
  10. Underbar berättelse! Barn är oslagbara! Jag kommer att tänka på en liknande händelse: Min yngste son ville väldigt gärna ha en tröja med ett stort Pokemon-tryck framtill, helst skulle det vara Pikachu. Mor(alltså jag!) tyckte att de var förfärliga och vägrade att köpa en sådan tröja.
    Så skulle sonen och jag åka till Stockholm en weekend. Mormor gav honom pengar med löftet att han fick använda dem till vad han ville. Vad tror ni han köpte för ALLA pengarna???
    En gräslig tröja med ett stort plastigt tryck......

    ReplyDelete
  11. YAY - You GO Storm!!! Vi (den kære datter, ikke moderen, der selv gik i Angulus og andefødder ) et par sølv/lilla/lyserøde sko med rødt blink... (tak til mormor, hvis idealer sked i svinget, da hun blev mormor)

    ReplyDelete
  12. Du kender jo sikkert min holdning til looket på sko allerede?
    Da min Katrine var bare 3½ år skulle hun have nye sandaler. Året før havde hun haft de der fine fodformede guldsandaler som jeg naturligvis købte i dyre domme.
    Vi kørte fra Silkeborg til Aarhus for at købe et nyt par, og i min iver efter nyheder, fik hun et par sølvfarvede i stedet den sommer.
    Nogle dage efter ville hun stadig slet ikke endgang have dem på.
    Indtil vi fik spurgt hende hvad der var galt med dem.
    "Jamen mor, DEM er jo ikke guld".
    Jeg kørte troligt til Aarhus igen og fik et par guld i stedet.

    Du er da vist bare heldig du har fået lov at bestemme så længe :)

    Kram
    Karen

    ReplyDelete
  13. Et stort Tillykke til Storm :)

    Både med de nye sko- men også med hans mor!

    ReplyDelete
  14. Hi hi, nå måtte jeg le! Vi har vært igjennom akkurat det samme scenarioet denne våren! Laaangt unna det "steinerske"..
    Det verste her er at lillesøster på to år tramper rundt med sine sko, og sier trist: "de blink ikke!!" "Nei blinkesko er for de store barna" svarer jeg, med håp om å utsette at hun også skal ha slike sko. -Men vips kom tante hjem fra Thailand med noen helt vanvittige blinkesandaler..de blinker som et discotek, og lillesøster er sååå fornøyd;)

    ReplyDelete
  15. Tak for alle jeres søde og sjove kommentarer! Har grinet;o)

    ReplyDelete
  16. Børn er smukke indeni og udenpå, men allermest inden i og jeg synes de skal have det tøj på der får dem til at skinne mest indvendigt. Det er tydeligt at blinkesko giver Storm eventyr under fødderne og det er da noget af det bedste man kan ønske sig for sine børn.

    Jeg har det på samme måde med legetøj. Børn skal have det legetøj der får dem til at lege gode lege, også selvom det måske er mindre kønt i de voksne øjne. Jeg kikker på mine børn når de leger og se hvad der får dem til at digte verdner og skabe haver og så er det dét legetøj de skal have.

    ReplyDelete
  17. Jeg synes det er et dejligt indlæg. Man tror jo nogen gange at man "kæmper" kampen alene. Når ens 4 årig starter et hys show om morgen fordi det tøj moren har valgt altså ikke er sejt. Og det skal være lyse cowboybukser og stribet trøje (hvorfor ved jeg ikke). Når jeg forgæves har købt bukser i mange farverige modeller( og dyrer), kun for at få sønnen og farmandens svar om at "her i huset går vi i lyse cowboybukser". Så må jeg trøste mig med at min datter kun er et og der har jeg lidt indflydelse (endnu da). Og at min søn nu synes brøndbyshortene han har arvet er for seje (selvom farmand ikke helt er enig). Så læner jeg mig tilbage i sofaen og siger "men her i huset går vi jo med det tøj vi lyster". Og tænker hvor er det godt at min lille superhelt står stand imod far, mor, moden m.m. og vælger helt selv hvad han synes er sejt og flot. Ja og selvom det ikke er "korrekt" så bliver jeg sgu stolt og tænker godt gået...
    Endnu har han dog ikke fundet sko med blink :-)

    ReplyDelete
  18. På den anden side; jeg syntes også det kan noget når man lader Steiner møde real life :) spøg til side; det virkelig grundlæggende er at være eksemplet - og ved at lade børn vælge lærer man dem også at tage stilling og det lægger god grund til deres senere stillingtagen her i livet. Vh, Thea - tør jeg skrive det..? Lærer på en steinerskole...

    ReplyDelete
  19. Blinkesko er for seje....

    ReplyDelete
  20. Helt fantastisk ;)
    Jeg er sikker på at Rudolf Steiner elsker glade barn. Skulle gjerne hatt Steiner-barnehage og skole i min by!

    Og du, du vant! KK + sweet paul.
    Derfor trenger jeg adressen din :)

    Beste hilsen Jeanette Lunde

    ReplyDelete
  21. Storm kan tænke ud af kassen - I like ;-)

    Kh Lotte

    ReplyDelete
  22. Det er jeg enig i, tenk så glad han ble!
    Du, hva har han på seg rundt livet som det er en kniv i ? Har du heklet det?
    Isåfall vil jeg gjerne ha oppskrift, kanskje du har blogget om det før? :)

    Klem fra Kine Marie

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!