Tuesday, April 26, 2011

Hører en Nintendo hjemme i børnehaven?

På det seneste har der været en del artikler i Berlingske Tidende omkring børns brug af Nintendo i børnehaven.
I fire ud af ti danske børnehaver, er det efter sigende tilladt at have sin Nintendo med hver dag. I andre børnehaver må børnene "kun" spille om fredagen.

Jeg må sige, at jeg tager mig til hovedet og er glad for, at det slet ikke er et emne i min søns børnehave.

Digitalt legetøj hører efter min mening ikke hjemme i en børnehave. En børnehave har så mange andre formål og tilbud, som er langt vigtigere at fordybe sig i end det digitale legetøj.

Jeg kan ikke se en eneste fordel i, at børn i børnehaven skal sidde og kigge på en skærm, når man tænker på, at børn i dag allerede bruger rigtig meget tid foran skærmen hjemme.  
Børn er meget påvirkelige overfor de indtryk de får gennem de digitale medier.  De påvirker deres udvikling, trivsel, leg, evne til at indgå i sociale sammenhænge osv.

Når man er i børnehaven, skal man lege og udvikle sin fantasi, hvilket for mig er det vigtigste i barndommen. Fantasien skal ikke formes af et Starwars-spil, et Bratz-spil eller et andet spil. Børn skal have lov til at forme deres egen fantasi og både fantasien og børnenes leg bliver påvirket, når en spillemaskine får lov til at have en  rolle i børnehaven.
Grunden til at jeg fremhæver lige netop det, er fordi jeg mener, at det er noget af det vigtigste i barneårene. Det at fantasien får lov til at blive udviklet af sig selv og ikke bliver alt for påvirket af udefrakommende faktorer som TV og computerspil.

Jeg ser flere problemer ved brugen af Nintendo i børnehaven.
Hvis de fleste børn i en børnehave har en Nintendo, som de tager med i børnehave, lægger det et meget kedeligt pres på de forældre, som evt. ikke har lyst eller råd til at investere i sådan en. De børn, som ikke har en Nintendo kommer til at stå i en svær situation og kommer muligvis til at være uden for "fælleskabet".
Der er også det ansvar, som barnet bliver pålagt i forhold til at holde styr på en dyr maskine i børnehaven. Et barn skal kunne lege frit uden at bekymre sig om, om Nintendoen nu er lagt der hvor den skal, om den er gået i stykker osv.

Så er der problematikken omkring de mindre børn, som kigger med over skulderen og ser på spil, som måske slet ikke egner sig til deres aldersgruppe. Hvem holder styr på hvilke spil der bliver spillet i børnehaven?

Det kommer nemt til at lyde som om, at jeg synes at tv og computer er et onde, som man skal holde sine børn fra, men sådan forholder det sig ikke. Vi lever i en tid, hvor det er nødvendigt for os alle at kunne bruge en computer.
Den har åbnet så mange muligheder, som jeg sætter stor pris på!

Jeg kan dog ikke se, hvorfor det er nødvendigt at introducere en Nintendo allerede i børnehaveårene.  Den bidrager ikke til nogle former for kreativitet.

Jeg mener, at forældre og pædagoger har et kæmpe ansvar for hvilke digitale medier, vores børn bliver præsenteret for.  Vi skal tage en aktiv og velovervejet del i, hvad vi serverer for vores børn. Der er alt for meget tv og alt for mange spil, som slet ikke egner sig til børn og jeg vil som forælder selv have ansvaret for hvad og hvor meget tv og computer, mine børn skal have adgang til. Jeg vil også have ansvaret for kvaliteten af det de skal se.

Det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke har tillid til pædagogerne i børnehaven, for det har jeg, men jeg mener, at det er nogle helt andre input, de har ansvar for at give mine børn.

Jeg har endnu ikke hørt ét godt argument for, at det skulle være en god idé for børnene, at have Nintendoen med i børnehave.
Det er meget påfaldende, at man at man indfører brugen af digitalt legetøj i børnehaverne nu, hvor der er så stor mangel på ressourcer og jeg kan ikke andet end at tænke, at den gør pasningen nemmere i en tid, hvor der er skåret ind til benet på børnepasningsområdet.

Hvad mener du?

35 comments:

  1. jeg er mor til 5 unger der alle har eller har haft en nintendo ,men jeg er også af den mening at man tager ikke legetøj med i børnehaven ,der skal man lege underforstået lege de lege man ikke kan derhjemme og være sammen med de andre børn :) de voksne skal ikke har ansvar for det legetøj de små slæber med .. jeg har meget sjældent (kan tælles på en hånd)givet mine lov til at ha legetøj med ...

    ReplyDelete
  2. Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Jeg havde det sindssygt svært med at børnene måtte spille nintendo da de gik i børnehave. Jeg havde svært ved at se en hel række af børn sidde totalt passive med skærmene.

    ReplyDelete
  3. Jeg er helt enig med dig. I forvejen synes jeg måske børn bliver præsenteret for disse medier i en meget tidlig alder, og det er forældrene, der skaber behovet ved barnet i stedet for, at barnet selv efterspørger.
    I løbet af de sidste par år inden den økonomiske krise slog sig ned, var der enormt meget fokus på de meget unge teenagere og deres "krav" om mærketøj - i bund og grund for ikke at være udenfor fællesskabet - og som forældre tror jeg der er mange der giver efter, for at de ikke er "skyld i" at deres barn bliver holdt udenfor - og det er da for ærgerligt, hvis det kommer til at rykke ned til børnehave-niveau!
    Efter min mening skal børn have lov at være børn - og ikke meget tidlige teenagere....

    ReplyDelete
  4. Mine barn går ikke lenger i barnehage, men for meg er det utenkelig at de skulle ha med seg Nintendo dit. Unntaket var da barna overnattet én natt i barnehagen, da fikk de lov til å ha med seg sånne ting. Ellers ikke. Heldigvis!

    Jeg er enig i mange av dine argumenter, det viktigste er at man ikke skal sitte "passiv" når man er i barnehagen, og at man ikke skal bidra til kjøpepress av noe slag.

    Leker i barnehagen betyr også utfordringer med hensyn til deling, til å passe på saker osv. osv. Bedre å la dem bli hjemme.

    ReplyDelete
  5. Jeg mener IKKE at der skal være nintendo i børnehaven, og er simpelthen så glad for at nintendoer ikke er velkomne i vores børnehave.

    Tak fordi du ta'r problematikken op her.

    ReplyDelete
  6. I min Alma's børnehave er der slet ikke snak om Nintendo'er - heldigvis. Jeg synes, som du, at børnehaven skal bruges til andet end spil. -Men jeg synes også at der findes rigtig mange gode spil til både pc og Nintendo, som børnene godt kan lære noget af. Alma spiller f.eks. Oline på PC'en og Silke eller Pixeline på sin Nintendo. -Men med måde, og sådan er det jo stort set med alting. Hun er 4 år, og gider oftes ikke spille ret længe alligevel, så det giver sig selv.. :-)

    Kh Stine.

    ReplyDelete
  7. Jeg er nok i bund og grund heller ikke den store tilhænger af, at børn medbringer Nintendo i børnehaven, men jeg har dog et par kommentarer til dette indlæg, som går lidt imod de tidligere kommentarer.

    For det første oplever jeg ikke, at der er frit spil i børnehaven hvad angår Nintendo. De fleste steder er det en bestemt dag om ugen hvor det er "tilladt" at medbringe den.

    For det andet kan jeg ikke forestille mig, at pædagoger ser Ninteno spillet som afløser for pædagogiske aktiviteter, og dermed en ekstra ressource. (Det er noget børnene kan spille når der er "fri leg").

    For det tredje anser jeg ikke Nintendoen som et medie, der gør børnene passive. Tværtimod ser jeg det som et medie, der samler børnene i et fællesskab, hvor der er masser af fantasi og kreativitet. Jeg tror børn lærer meget af at være i dette fællesskab, og som gavner deres uvikling og dermed videre liv...

    Der er selvfølgelig meget at sige om dette emne, og jeg er også helt på linie med nogle af ovenstående argumenter, men jeg synes alligevel man skal passe på med at tænke, at det digitale medie ikke hører hjemme i børnehaven, for der kan være masser af læring heri...

    ReplyDelete
  8. Fie: Jeg mener heller ikke at de digitale medier altid er dårlige. Der er sikkert spil, som er udemærkede. Jeg tror bare der er mange tilbud, som for mig, er langt bedre end at spille på en Nintendo. Det jeg ikke kan lide, er de færdige billeder der bliver skabt for børnene. Det samme gælder for tvét. Der er generelt puttet for mange voksen-tanker ned i både legetøj, spil og fjernsynsprogrammer og så er der alle de kommercielle og materialistiske ting, som kommer oveni. Jeg synes jo, at de færdige billeder er med til at indskrænke fantasien. Det bliver selvfølgelig meget sort hvidt og jeg lader også min datter spille eksempelvis Oline på computeren, men jeg tror stadig, at mine børn kan lære mere ved, at få fortalt spændende eventyr, lege i naturen, være sammen med nærværende voksne osv. end at sidde og spille et spil...

    ReplyDelete
  9. Her hvor jeg bor tar man ikke med Nintendo paa barnehagen eller skolen. Barna leker nok med digitale medier paa fritiden . Pedagogiske pc spill blir dog brukt til tider og det synes jeg er i orden.

    ReplyDelete
  10. I sofies børnehave er det ikke tilladt at have legetøj med der bruger batteri, pga. støj niveauet.
    Men i sfoén har de købt både tv og wii maskine, hvilket jeg slet ikke forstår.Det er meget muligt man er kreativ og aktiv men er bestmt ikke fan af den slags i børne institutioner.

    ReplyDelete
  11. Som Fie er jeg heller ikke helt på linje med flertallet her. Jeg er pædagog i en børnehave, og jeg kan bekræfte, at der er skåret mere end ind til benet. Det er dog ikke her Nintendo eller andre computerspil kommer ind i billedet. Børnene i vores børnehave må gerne have legetøj med, for hvor skulle de ellers lege med det sammen med deres kammerater (på søndag om 8 dage, hvis forældrene kan få det til at passe ind den travle hverdag), hvis ikke i børnehaven. Daginstitutionerne idag er den nye "barndommens gade" og Nintendoen er det nye legetøj. Jeg oplever, at børnene lærer rigtig meget, når de sidder rundt om et computerspil. Der bliver talt og diskuteret og der er regler, der skal respekteres - både i spillet, men også omkring, hvis tur det er til at spille. Mange af de regellege vi voksne husker fra vores barndom er nu lagt ind i disse spil, og det appellerer til de større børnehavebørn. I computerspillet er reglerne givet på forhånd og der er ikke så meget på spil for børnene, hvilket ikke altid er tilfældet i "far, mor og børn"-legene. I min børnehave er der en fysisk handicappet dreng, som ikke er nogen verdensmester på legepladsen, men det er han på Nintendoen, og det får han meget anerkendelse for hos de andre børn. En anerkendelse, som smitter af på hans relationer også i de sammenhænge, hvor han ikke kan så meget.
    I vores børnehave må børnene spille en times tid om eftermiddagen. Undersøgelser af børn, der spiller og ser TV viser, at deres hjerneaktivitet rent faktisk daler, så på en måde slapper børnene af, når de sidder og spiller. Det er i øvrigt et krav i læreplanerne, at børnene skal introduceres til digitale medier i daginstitutionen.
    Jeg synes derfor, at vi som pædagoger og forældre skal forholde os kritisk, men ikke bare afvise nintendoer og andet digitalt legetøj, som værende forkert. Det skal efter min mening være en del af børnehavelivet sammen med udflugter, aktiviteter, bål på legepladsen osv.

    ReplyDelete
  12. Selvfølgelig er der masser af tilbud, som kan give børn (måske) bedre oplevelser end Nintendoen, men samtidig er de digitale medier kommet for at blive, og jeg synes da man skal lære børn at bruge det og ikke mindst lære dem at være kritiske overfor det. For du har da absolut ret i, at der er masser af (voksen-)gejl, som ikke ligefrem fremmer børnenes kreativitet og udvikler deres fantasi.
    Men at det "færdige billede" indskrænker fantasien hos børn er jeg ikke helt enig i, og jeg synes det er at undervurdere børnenes kompetencer. Børn griber jo alt hvad de møder og skaber noget nyt herudfra. Computerspil osv. kan eks. også "leges" i skoven og sandkassen, når fantasien får frit løb og kreativiteten får lov at udfolde sig:-)

    ReplyDelete
  13. Her må jeg vidst også lige kommentere :) Jeg er pædagog i en SFO, hvor 0. - 2. kl. opholder sig. Vi så også flere og flere nintendoer, og de sad i "klynger" rundt i diverse sofaer... Det ødelagde rigtig meget idéen i, at SFO'en var i gang med at blive en bevægelses-SFO, især når børnene sad mere og mere stille... Se, det var jo ikke meningen! Vi tog det op på et møde og besluttede, at der efter vinterferien ikke skulle være nintendo i SFO'en. Vi tænkte godt nok også på børnenes reaktion, men sådan er det jo... Vi holdt et børnemøde, hvor der blev formidlet, at der fremover ikke måtte medbringes nintendoer (vi var nærmest klar med ørepropper), men det var skam slet ikke nødvendigt... Ungerne jublede, og der kom kommentarer som: Jubii,så er der flere at lege med osv... Se man kan skam også blive positiv overrasket af ungerne :)

    Du nævner dog, at der intet positivt var ved nintendoer... Det havde vi. Nemlig det der med at vente på tur, give andre lov til at låne ens ting... Der var lidt godt :) Men ikke så godt at det ikke kan læres et andet sted eller på en anden måde :)

    Tak for en go' debat :)

    ReplyDelete
  14. Jeg er helt enig i at nintendo og lignende ikke hører hjemme i børnehaven. Det er nu heller ikke noget der er snak om i min søns børnehave. Han er kun 4 og jeg skriver "kun" fordi jeg synes han er for lille til at få en. Børn i den alder forstår ikke helt tingenes værdi og for mig er 1000 kr og derover altså for mange penge for et stykke legetøj til et barn i den alder. Vores døtre på 8 år har en hver, men får ikke lov at tage den med i skole. Den har en fast plads og de spørger inden de spiller så vi holder øje med hvor lang tid de bruger på den slags. Ikke fordi jeg er voldsomt streng, men fordi jeg synes at børn skal præges til at bruge deres krop og udvikle de sociale kompetencer som første prioritet. Desuden skal de også lære tingenes værdi og lære at passe godt på deres ting. Når det så er sagt synes jeg der er virkelig mange gode og lærerige spil til børn og for mig at se er de jo født ind i teknikkens alder og skal selvfølgelig lære det tidligt også.

    ReplyDelete
  15. Omend interaktivitet i spil er udtryk for en form for aktivitet, snarere end passivitet, idet børnene vælger handlinger, så er der stadig tale om en aktivitet med meget få variabler... man kan enten vælge a eller b osv. I modsætning til de mulige valg, børnene kan træffe, når de leger med hinanden eller sig selv under simplere forhold og fx spontant kan hive en gren, en fjer eller andet ind i legen...
    Vi har ikke tv i mit hjem, mine børn går ikke i institution om dagen og... jeg undrer mig sådan over al den generelle snak om aktivering af børn. De har da rigeligt at se til, i og med at de i sagens natur så uendeligt gerne vil lære sig selv og verden at kende... Hvis børn bare kunne få fred til at være børn og have trygge familier og respektfulde forældre omkring sig, så lærte de garanteret det meste af det de behøvede i kraft af egen motivation...

    ReplyDelete
  16. Det der især slår mig ved argumenterne her, er at FORÆLDRENE ønsker socialt samvær, pædagogiske lege osv....og det skal der så sandelig også være! Ingen tvivl om det.

    Men måske har BØRNENE behov for en pause? Der er rigtig mange børn samlet i institutionerne idag, meget larm og aktivitet, og mange børn er der i ret mange timer.

    Hvis jeg skulle være konstant social/aktiv/"lærende"/lyttende osv i 8 timer, på en stue med 20 andre, ville jeg blive bims i låget! ;-)

    Så jeg går imod strømmen, og synes det er ok, så længe det er med måde.

    For vi har alle brug for, at trække os lidt fra fællesskabet ind imellem, at koble hjernen lidt fra, og ønske at der ikke stilles krav....

    K.H June

    ReplyDelete
  17. Jeg er fuldstændig enig med dig - nintendo hører ikke hjemme i børnehaven. Dine børn går i steiner skole, så der har børnene formodentlig ikke nintendo med, men det har de i min søns skole. Kun om fredagen ganske vist, men det lægger et stort pres på dem der ikke har en (min søn f.ex).

    ReplyDelete
  18. Jeg er ganske enig med dig i at en nintendo ikke hører til i Børnehaven.

    Meget firkantet set har jeg den opfattelse at pædagogerne skal motivere børnene til leg og kreativitet, og det tror jeg næppe er tilfældet hvis halvdelen af ungerne sidder med en nintendo i hånden.

    ReplyDelete
  19. min søn ejer ikke en... og får heller ikke en.. før om længe. han er 5 år og min mand er nærig.. han syntes kvalitet kontra pris er fordårlig i forholdt til hvad man kan købe af ok pc spil. til en af den 3 maskiner vi har.

    i bh har de vist ikke nogen politik om det. men der er ingen børn der har dem med. i SFOen må de bruges om fredagen efter kl 13.

    der spilles pc spil i bh.. men det drejer sig ikke om megen tid pr barn pr dag.. måske i snit 3-4 min. dvs 15min om ugen. pr barn.

    jeg har det fint med han ser noget tv på Pcen. pt er det storenørd der hitter og er for ham en stor inspirationskilde. til leg. sidste projekt var en ballonspringnings maskine bygget af resterne af en cd skjuler noget gaffatape en bunke småsten nogle stofrester og en urtepotte.. jeg forsøger at holde huset skermfrit mellem 8-16. for det meste virker det ok..

    og nej jeg syntes ikke nitendoer høre hjemme i hjemmet-på kedelige voksen besøg-som afskemning afkobling og på lange mortorvejs køreture.

    ReplyDelete
  20. Sikken en masse kommentarer og meninger. Dejligt med en fin debat om et meget vedrørende emne!

    Davids Engle:
    Det handler nok om en helt forskellig opfattelse af hvad sund og god læring for børn er. Jeg siger ikke, at man intet kan lære af et spil, men jeg synes det handler rigtig meget om, at forstå børn og deres behov. Jeg mener ikke Nintendo er et behov barnet har. Jeg tror man kan lære rigtig meget mere på rigtig mange andre måder.
    Det digitale legetøj er kommet for at blive, men børn skal have lov at være børn, uden at blive påduttet (eller hvad jeg nu skal kalde det) voksnes behov.
    Det du skriver om regler, er nok netop et af mine helt store issues med Nintendoen. Det er der hvor jeg synes den begrænser den kreative udvikling. Når der er regler er der også begrænsninger.
    Du skriver at der ikke er så meget på spil for børnene i forhold til eksempelvis rollelege osv. Men er det ikke lige netop det der udvikler børn socialt? At de møder modstand og skal lære at gebærde sig i en gruppe uden en hel masse regelsæt? Det synes jeg i hvert fald.
    Jeg synes ikke jeg afviser Nintendoen som værende forkert. Jeg tror bare jeg har svært ved at se formålet med den (specielt i børnehaven). Mine børn må gerne spille på Olines hjemmeside engang imellem herhjemme og derved lære computeren at kende, men det er under forhold, hvor det ikke får lov til at fylde ret meget i vores hverdag.

    Fie: Jeg synes ikke jeg undervurderer børns kompetencer overhovedet. Jeg har en stor respekt og tillid til mine børn og deres frie fantasi, men jeg har ikke tillid til dem der laver kommercielle spil til eksempelvis Nintendoen. Jo vist griber børn alt og skaber nyt, men jeg har problemer med, at det der bliver vist på skærmen ikke altid er ret forbilledligt og så synes jeg netop at vi skal give børnene den tillid og tro på, at de godt kan aktivere sig selv og finde på lege, som ikke er udsprunget af et spil. Jeg synes jo netop det er at undervurdere børnene. De har i sig selv en stor lyst til at lære og opleve og det kan de uden underholdning.
    I dag har rigtig mange børn svært ved at lege, det udspringer helt sikkert af al den underholdning de bliver "udsat" for.

    Anonyme:

    Jeg synes du har fat i hele essensen af problemet og jeg er helt enig med dig! Tak for din kommentar!!!

    June:
    Du har fat i et andet meget meget vigtigt element... Jeg synes jo ikke børn skal være i institution så længe, at de har behov for en pause! Det er endnu et kæmpe problem i vores samfund. Vores børn tilbringer alt alt for meget tid i institution. Jeg synes så også at en pause, kunne være, at en pædagog brugte tid på at fortælle et godt eventyr for børnene.

    ReplyDelete
  21. Jeg kunne ikke være mere enig med dig, Lisbeth!!

    Jeg er faktisk virkelig rystet over hvor tidligt børn introduceres for alverdens teknologi, og jeg synes det er meget foruroligende at det i nogle institutioner er tilladt at have nintendo med!! Ej, hvordan kan det være i orden?

    Mine børn har ikke en Nintendo og de får det heller ikke foreløbigt.
    Vi har helt klare skærmregler herhjemme, og vi har stor kontrol med hvad de ser, da vi nemlig også synes der findes virkelig meget dårligt fjernsyn til børn.
    Af computerspil er det udelukkende Oline de spiller og det sker måske to gange om måneden.

    Jeg synes det er synd og skam at børn idag "mister" deres barndom i en meget tidlig alder, fordi fantasien er blevet bremset og simpelthen derfor slet ikke rækker til mere fri leg.
    Meget af det legetøj der produceres idag serverer ALT for vores børn, så de ikke længere behøver at bruge deres fantasi til at lege, fordi alt har en fast form og er givet på forhånd.

    Som et eksempel kan jeg fortælle at min søn ønskede sig en racerbane til en jul engang, hvilket jeg sagde til ham at han nok ikke fik (da jeg ikke er fan af racerbaner!). Derefter gik han ind i stuen og byggede en racerbane ganske simpelt ud af to rækker glaskugler formet rundt om vores spisebord (ja, der blev brugt MANGE glaskugler), og legede med den i dagevis.
    Selv samme glaskugler bliver brugt som fodbolde til når han med billedekortene fra et almindeligt kortspil danner fodboldhold og spiller kampe på gulvet eller de bliver brugt som "guldskat" når der er gang i sørøverlegene.

    Børn har i virkeligheden slet ikke brug for så meget legetøj. De har fra naturen rigelig med fantasi til at lege med ganske få ting. Med simpel forestillingsevne kan alting blive til det de gerne vil have.

    Rigtig god debat!

    Kh Ulla.

    ReplyDelete
  22. Må lige komme med endnu en lille kommentar - jeg tænkte nemlig præcis det samme som dig, Lisbeth, da jeg så din kommentar, June.
    Faktisk skrev jeg en kommentar der var så lang om netop det emne at jeg endte med at copypaste den ind i et indlæg på min egen blog, som jeg vil udgive der istedet.
    Det er nemlig en anden debat, men også én der ligger mit hjerte nært - debatten om hvorvidt vores børn idag ikke tilbringer alt for mange timer i institutionerne.

    Nå, men som sagt så udgiver jeg den meget meget lange kommentar på min egen blog :-)

    Kh Ulla.

    ReplyDelete
  23. Hvor er det super Ulla! Lad os få gang i noget debat om de vigtige emner!!!
    Jeg har ikke tid til at kommentere mere lige nu! Har lige en lille Martha, men vi to er vist meget enige...

    ReplyDelete
  24. Puha nu går Noah ikke i børnehave endnu. Men kunne ikke være mere enig med dfig!!! jeg håber de har forbudt det til den tid vi skal have guldklumpen i børnehave.
    Børn skal lege og udvikle sig uden computerudstyr!
    Syntes jeg:)

    ReplyDelete
  25. Hei Lisbeth..

    Ja, jeg lavede "en Ulla" og lagde min kommentar som indlæg på min blog. Den er skrevet med min pædagogiske synsvinkel, som ikke er den samme som min "mor" synsvinkel...For jeg er også mor - og min søn har også en nintendo, endda den store (må jeg med skam og blussende kinder meddele)..Jeg håber du får tid til at kigge forbi og læse med...

    ReplyDelete
  26. Hej

    jeg mener bestemt heller ikke at nintendo/tv hører hjemme i børnehaven - men jeg er ikke enig i at "færdige" billeder altid er en dårlig ting. I min verden findes der masser børne-tv / film lavet med sans for børneetik og omtanke. Vi ser ikke fjernsyn, men vi ser film/børneprogrammer sammen som giver anledning til masser af gode samtaler og leg efterfølgende. Jeg nævner i flæng: Astrid Lindgren film, Anna og Lotte programmer, Lille Nørd, Alfons Åberg, Mormor og de otte unger og mange flere. Naturligvis er det en voksenopgace at afstemme programvalget efter barnets alder og udvikling, og beslutte hvornår og hvor meget fjernsyn der er ok. Alting med måde. Jeg har gået i Steiner skole og jeg ved, at de børn der voksede op i hjem uden nogen form for fjernsynskiggeri, kun var interesseret i èn ting når de kom med hjem for at lege: De ville se fjernsyn - uanset hvad der blev vist. Jeg ønsker at mine børn skal have et afslappet forhold til det at se tv, og jeg elsker at hygge med mine små ( på 6 og 8 år) både når vi bager sammen, når vi tager på skattejagt i skoven, når vi læser højt, når vi syger sammen - og når vi begraver os i dyner på en regnvejrsdag og ser Lasse Halströms skønne filmatiseringaf "Alle vi børn i bulderby"

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej.
      Hvor må jeg bare fuldstændig bakke op om det du skriver. Lige mine ord. Alt det man bliver forbudt hjemme, kaster man sig over når man er ude. De børn der ikke må få kage, slik, eller lignende, er dem der i klassen går fuldstændig amok i netop kage, slik etc når de er på besøg, til fødselsdage etc. De børn der ikke må spille nintendo, playstation, computer etc er netop dem der slet ikke kan styre det, når de får lov. Jeg tror ikke på at forbyde børn (vi kan ikke fornægte den tid børn lever i og selv om det kunne være super fedt at leve i 1950'erne etc med børn på villavejene, ingen tv etc, så er det bare ikke det vi gør). At lære børn at bruge de medier vi har, altid guide dem, følge med, forklare etc, mener jeg vi når meget længere med. Vores tvillinger på nu 8 år er yderst fornuftige i brug af medier. De ved hvad der er godt og skidt. Vi har altid fulgt med fra sidelinien og guidet dem. Interesseret og forklaret. Det mener vi er meget bedre en forbud.
      mvh
      P

      Delete
  27. Anonym, jeg er helt enig med dig i forhold til fjernsynskiggere, og vi ser nogenlunde de samme programmer herhjemme.

    Vi forsager på ingen måder tv'et men vi udvælger med kritisk hånd hvad børnene må se, og ja især på DR er der meget lærerigt tv for børn. Mine drenge elsker også programmer som Lille Nørd og Martin og Ketil (fra TV2), og udover at Anders fra Lille Nørd engang sagde "røv", så er det nogle skønne ting børnene kan lære fra disse programmer ;o)

    ...og ja for søren - man kan jo også sagtens have nærvær foran kassen. Når min ældste søn på 6 år et par gange om måneden har en fridag fra børnehaven, så er det bedste han ved at hygge med mor i sofaen og se et afsnit af "Vores Planet", hvor han lærer en masse om dyr og om verdens vidt forskellige landskaber, og hvor vi snakker om alt fra naturens orden (hvorfor er det ikke synd, når løven fanger den lille gazelleunge) til klimaforandringer.

    Drengene har også legekammerater fra børnehaven og skolen, som ikke har tv derhjemme, og ja - så bliver det lige pludselig til den stærkeste magnet.

    ReplyDelete
  28. Helt enig med deg !
    Det er ikke lov å ha med nintendo i vår barnehage, heller ikke andre type leker. Og det er slik det burde være. Så viktg å bruke fantasien og også få utvikle seg motorisk i barnehagen.*Cecilie

    ReplyDelete
  29. Nitendo og andre elektroniske spill med skjerm har ingenting i en barnehage å gjøre. Barn skal få lov å leke, utvikle kretivitet, danne samspill på en annen måte enn fremfor en skjerm! Barn skal være i beveglese, og få kjenne på sine utfordringer med kropp. Det er mange andre måter å lære seg samspill på enn et nitendo spill. Det er mye fokus på barn som er for tykke, som har dårlig utholdenhet, som er ukonsentrerte osv. Nettopp fordi man bruker for mye tid med skjerm. Barn skal leke, hoppe, danse, bevege seg. De må ikke få miste sin barndom foran en skjerm. Dette kan komme i et annen forum enn i en barnehage. Dette er min sterke mening. Og jeg har heldigvis barn i steinerbarnehage/skole. Og vi slipper slike påvirkninger der. Der får barn leke og utvikle seg!

    ReplyDelete
  30. Hej Lisbeth
    Jeg synes heller ikke nintendoer hører til i en børnehave. Det må gerne være et helligt sted hvor der kræses med kreativitet, nærvær, varme og respektfuld samvær. Derfor kan man godt vælge at have en derhjemme (som vi bl.a har) men jeg synes nu også hovedparten og starten på dagen skal bruges på at styrke de naturlige ressourcer i barnet.

    Kærlig hilsen
    Sussie

    ReplyDelete
  31. AnonymousMay 02, 2011

    En kommentar fra en anden anonym:

    Jeg er imod nintendoer i børnehave og SFO - primært af den grund, at jeg mener at de skaber sociale skel mellem børn og er med til at presse forældre til at købe meget dyrt legetøj til deres børn, for at de kan være med i fællesskabet. Min søn (har ikke selv nintendo) fortæller, at for de små i 0. klasse i hans SFO gælder det om at blive venner med dem, der har en nintendo, blot for at man kan få lov til at se på, når de spiller! Hvis det er, at børn har et socialt fællesskab omkring nintendoer, synes jeg det er på en meget usund måde. I vores SFO er der også fælles pc'er med spil, hvor børnene hjælper hinanden, aftaler regler, venter på tur osv. Men hvor alle har lige muligheder for at være med, da intet er medbragt hjemmefra. Jeg undrer mig over, at den sociale/økonomiske vinkel fylder så lidt i debatten.

    ReplyDelete
  32. AnonymousMay 06, 2011

    I vår barnehage er det ikke lov å ta med noen leker hjemmefra (bortsett fra kosedyr/suttekluter/smokker til å ha under sovestunden), for i barnehagen er det ikke mien og dine leker, men der tilhører lekene alle! En god regel synes jeg. Av og til er det "ha-med-dag" hvor en har med en spesiell ting, ikke nødvendigvis en leke, å viser frem og forteller om i samlingasstunbden, men det er noen annet! PC/Nintendo o.l. kan man holde på med hjemme!!!

    ReplyDelete
  33. Jeg er da SÅ enig med dig :)) Selvfølgelig skal børnene ikke også i børnehaven sidde med en skærm, der er jo så mange andre muligheder :))

    ReplyDelete
  34. Hejsa. Jeg sidder bare lige og roder rundt i din blog og faldt over dette. Det er måske lidt sent at sende en kommentar, men gør det lige alligevel :) Jeg synes da du har helt ret. Min datter går i dagpleje, så har endnu ikke været i børnehav-miljøet. Jeg troede faktisk at det var helt naturligt at man IKKE måtte have Nintendo eller andet af den slags med i bærnehaven, så det kommer faktisk bag på mig at man må. Vi går allerede her hjemm med tanker om vores datter ser for meget fjernsyn og computer (teletubbies, we love you :)). Derfro synes jeg faktisk også det er rart at vide at hun ikke ser tv eller andet i løbet af dagen. Heldig vis er hun god til at lege og bruge sin fantasi, som jeg heldigvis også altid har været. Så jeg ville egentlig bare sige at jeg synes du har ret :)

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!