Thursday, September 30, 2010

Nye smilerynker...

Smilerynker.dk har fået nyt udseende og jeg er så glad for det! Det er Vibeke Høie, som har lavet det smukke logo til mig og jeg er så tilfreds, men det er meget nyt, så jeg skal lige vænne mig til det.
Vi skrev lidt sammen og jeg fortalte, hvad jeg kunne tænke mig og vupti, havde hun tegnet de søde børn med dukker i armene.
Hvis du vil se flere af hendes fine tegninger, så tag og kig på hendes hjemmeside.
Hun laver rigtig mange fine og personlige illustrationer til både børn og voksne.

Tuesday, September 28, 2010

Nyhed til strikke-elskere!


Om ganske kort tid åbner jeg sammen med min mor, som er verdens dygtigste strikker "Mormors strikkeklub"!

Mormors strikkeklub er for alle, som elsker at strikke (og hækle) og gerne vil have ny inspiration, nye strikkeopskrifter og meget meget mere. Strikkeklubben er både for nybegyndere og de mere øvede strikkere.

Hvordan du bliver medlem og endnu mere om strikkeklubben kommer snart!

Jeg kan næsten ikke vente...!

Friday, September 24, 2010

Uld er kærlighed


Jeg elsker uld.
Det er så lækkert at klæde de små størrelser i blødt uldtøj.
Uld holder kroppen dejlig varm og har så mange fantastiske egenskaber.
Uld kommer ikke som bomuld til at føles våd og kold, når barnet sveder, for det kan nemlig holde langt mere væske end andre tekstiler.
Flere tænker på uld som noget, der ikke er godt for børn med tendens til allergi, men det er kun ganske få, der ikke tåler lanolinen i ulden og uld er faktisk fri for husstøvmider, hvilket er en fordel for allergikere. Vælger man tilmed økologisk uld, så får man noget, som ikke er tilført diverse former for kemi, som så meget er i dag.
At putte sin lille nyfødte i en lækker uldbodystocking og svøbe i et uldtæppe, virker også noget så beroligende.

ULD ER KÆRLIGHED

Det med at klæde sit barn godt på er omsorg. Man tænker måske ikke lige over, hvordan det føles for et lille barn, at stå der på legepladsen med våde strømper i gummistøvlerne og frosne fingre, fordi vanterne ligger derhjemme…

Åh, hvor sker det bare alt for tit, at jeg får sendt ungerne ud af døren og har glemt et eller andet… Skiftetøjet, overtræksbukserne, eller hjemmeskoene (selvom jeg ikke har lyst til at indrømme det, så er jeg nød til det, for tænk hvis børnehavepædagogerne læser med her på bloggen).
Jeg øver mig virkelig i at huske, for det er bare ikke særlig omsorgsfuldt, at sende sit barn af sted uden ordentligt tøj. Jeg tænker også indimellem på den stakkels pædagog, som skal fise rundt og forsøge at finde tørre strømper til de fem, som ikke har skiftestrømper i kurven… Og min dreng er altid en af dem med våde strømper eller mudder til knæene!
Heldigvis er de virkelig søde i Storms børnehave og siger altid, at det sker for alle osv. Osv. Men jeg synes alligevel, at det må være noget så irriterende.

Nå, men jeg øver mig som sagt. Så meget, at jeg har købt de lækreste lammehjemmesko til Storm, for de er på en eller anden måde bare nemmere at huske end kedelige mao-sko (ikke at der er noget galt med dem, bruger dem selv konstant, men det er nu ikke helt det samme alligevel) og vi har også kun glemt Storms hjemmesko én eneste gang i det sidste lange stykke tid…
Jeg har også efterlignet min nabo og bestilt navnemærker til hans tøj, så det aldrig bliver væk (det håber jeg i det mindste ikke det gør efter "projekt navnemærke").

Jeg vil nemlig være tjekket!
Jeg vil være hende, der aldrig får sedlen med hjem, hvor der står ”Storm havde igen ingen overtræksbukser med”… Jeg vil være hende, hvis børn har hele udstyret i rigtig størrelse og det hele (tænker igen på børnehavepædagogerne, som måske læser med og tænker... Ja, den er god med hende!).

Jeg må indrømme, at jeg var virkelig lettet, da jeg i morges så naboens plads med den kedelige seddel med ordene "Mangler overtræksbukser". Jeg var så lettet over, at den ikke var til mig denne gang. Min søde kæreste kiggede også på mig og sagde storgrinende til den anden mor, der stod i gaderoben med samme seddel i hånden: ”Ja, sådan nogle utjekkede forældrer er VI i hvert fald ikke!”…

Nå, men i første omgang er uldtøjet indkøbt til den lille Martha.
Der er fyld op med de lækreste bodyer, uldbukser og bluser købt hos Rikke, som har en hyggelig lille butik med mine uld-favoritter.

Martha svømmer nu rundt (ja, for hun kravler ikke endnu) og ser så lækker ud i limegrønne uldbukser.

I oktober skal jeg have indkøbt uldundertøj og strømper til Storm og Alma, så de også kan holde varmen.


LIDT OM VASK OG LANOLIN:

Meget uld skal håndvaskes, men efterhånden er der også meget uld, som kan tåle at blive vasket i vaskemaskinen på uldprogram. Man skal dog altid være opmærksom på, hvad der står på anvisningen i tøjet.

Uld kan ikke tåle for høje eller lave temperaturer og det kan heller ikke tåle temperaturskift, så får ulden nemlig et chok og trækker sig sammen.

Når man vasker uld i hånden er det bedst, at lade tøjet ligge i blød i halvlunken vand i 15-20 minutter. Man skal bruge et særligt uldvaskemiddel eller uldkur, som opretholder lanolinindholdet i ulden.

Lanolin er det naturlige fedtstof i fåreuld, som har en helende og selvresende effekt. Derfor er det heller ikke nødvendigt at vaske uld så tit som andre tekstiler. Ofte er en luftning nok.

Hvis man bruger stofbleer til sin baby, kan man behandle uldbukserne med ekstra lanolin for at gøre blebukserne helt vandtætte. Det er nemlig indholdet af lanolin, som afgør hvor tætte bukserne er.

Når man vasker sit uldtøj må man aldrig være hård ved ulden, men man kan kramme det let i hånden og få vandet ud af ulden ved at pakke det ind i et håndklæde efter vasken.

Det bliver lidt mere uldent i morgen, for Rikke fra Stofble.dk  har nemlig været så sød, at sende en lille gave med til en heldig læser...  Mere om det i morgen.

Thursday, September 23, 2010

Krea-torsdag



I dag havde jeg min søde veninde Mirjam på besøg. Vi har  besluttet os for, at hver anden torsdag er "krea-torsdag". Vi fik byttet lidt stof, syet lidt, drukket lidt kaffe og snakket meget!
Hyggelig dag og jeg glæder mig allerede rigtig meget til vores næste torsdag!

Tuesday, September 21, 2010

Til Andrea



Her er en lille dukke, som er på vej til en heldig pige. Hun er så fin og lille, at hun kan ligge i en hånd...
Jeg håber Andrea bliver glad!

Monday, September 20, 2010

Så hellere lugte...

De er forkølede herhjemme! Alle mand (og piger). Både Jannik, Storm, Alma og Martha, men ikke mig!
...Og jeg skal nok give den kamp den forkølelse...

Sunday, September 19, 2010

Så blev det lidt nemmere.


Jeg er i gang med at lave en kursuskalender, så det hele tiden er til at følge med i, hvornår jeg afholder nye kurser. Du finder det lige under overskriften, der hvor der står "Kursuskalender og info".
Du kan også bare klikke her!

Thursday, September 16, 2010

Tror du på nisser?

Da jeg var barn, fik jeg fortalt mange historier. Jeg voksede op i et fantastisk farverigt hjem, lidt som mit eget er i dag. Min far spillede gamle plader, havde langt hår og var ræve rød. Min mor syede alt mit tøj i de helt rigtige 70ér farver og med masser af applikationer med snegle og blomster. Jeg havde så mange kæledyr, at jeg ikke kan tælle dem, mine to hun-kaniner fik unger, som alle sammen var hvide med røde øjne. En gang kom ræven og slugte en af kaninernes ene ben, men kaninen levede videre i mange år med kun tre ben.
Vi havde alliker i skorstenen og ungerne faldt ned i stuen, så dem måtte vi fodre med melorme, til de var store nok til at klare sig selv.
Vores hus var altid fuld af børn, for alle de andre unger fra vejen syntes der var så sjovt hjemme hos os. Man måtte bare lidt mere hjemme hos mig og det var i orden at rode og så bagte min mor allerflest julekager.

Vi boede i en stor faldefærdig villa, hvor der var alt for koldt om vinteren, så min bedstemor strikkede uldne sokker til mig og vi tændte op i kakkelovnen.

På sådan en rigtig kold vinteraften, var der ikke noget mere vidunderligt end at krybe ind til min mor og få fortalt historier. Vi sad der i den ferskenfarvede sofa, min bror og jeg i vores nattøj og lyttede, mens stjernerne blinkede ind gennem skråvinduet over os. Jeg kan huske hvordan jeg fuldstændig levede mig ind i historierne og vidste det var sandt, alt det min mor fortalte os. Jeg gik i seng og drømte dejlige drømme i den øverste køje.

Nu i mit voksne liv lever jeg stadig i historierne. Ikke hele tiden, men jeg digter og elsker at skrive det ned på papir. Det er meditation for mig.

I dag fortæller jeg mine egne børn historier. Når vi går tur i skoen, fortæller jeg om de små nisser der bor under svampene, om gnomer, trolde og alfer.  En skovtur bliver magisk med en lille smule fantasi.

På vej hjem fra børnehave i sidste uge, fandt Storm et papir, som én havde tabt. På papiret stod noget om en generalforsamling eller noget i den stil – i hvert fald noget kedeligt og uinteressant for os som fandt det. Storm bad mig læse det højt og jeg læste…

Kære Storm!
Jeg er en lille nisse der bor i din have. Mit navn er Ib og måske har du set min lille røde hue stikke op mellem græsstråene…

Jeg digtede løs og Storm var helt opslugt. Vi kom forbi et brombærkrat og Storm plukkede brombær, som skulle med hjem til nisse Ib.
Da Alma kom hjem fra skole, måtte jeg læse brevet igen og Alma brugte hele eftermiddagen på at strikke et lille halstørklæde til Ib og indrette en lille kurv som seng. Halstørklædet blev pakket fint ind i silkepapir og med smukt bånd omkring og det blev stillet ud under et træ i vores lille bitte have.

Næste morgen hoppede Alma ud af sengen. Hun kunne slet ikke få tøjet hurtigt nok på, for hun måtte ud og se om nissen havde ligget i den lille seng og om den havde taget gaven og sikke en overraskelse det var, da vi alle sammen så den lille seng, helt rodet  og fuld af græs og  papiret fra den lille gave revet op og indholdet forsvundet.
I kurven lå en lille håndskrevet  lap fra nissen, med kærlig hilsen og tak for halstørklædet og den lune seng.
Alma var så glad, tog papirlappen med i skole og viste det frem til alle de andre børn i klassen. De syntes alle, at det var meget spændende, at der sådan bor en nisse i Storm og Almas have.

Det er da også ret vidunderligt, at der bor nisser mellem græsstråene i vores have.

Det der med at kunne fortælle historier, synes jeg er sådan en fantastisk egenskab. I min første praktik i en Rudolf Steiner børnehave, blev jeg blæst bagover, af en af de mest vidunderlige og inspirerende kvinder jeg har mødt. Hun kunne det med historier. Hun fik børnene til at lytte på en helt særlig måde. Jeg kunne bare kigge ind i deres øjne og se hvordan de så nissen tage huen af og blive usynlig. Historierne blev levende for børnene og de var med hele vejen. Hver gang jeg møder Anette fra børnehaven slår mit hjerte lidt hurtigere, for hun kunne noget særligt, som jeg i den grad stræber efter.

Jeg har en vidunderlig veninde, som jeg er noget så taknemmelig over at kende. Vi har meget til fælles, men er meget forskellige på et enkelt punkt.
Hun tror ikke på nisser og alfer og heller ikke engang på julemanden. Hun synes ikke man skal binde børn den slags historier på ærmet. Man skal kun fortælle dem det, der er sandt.

Hun kan ikke lide fødselsdagseventyret, der bliver fortalt i Rudolf Steiner institutionerne. Hun mener det bliver sandt for barnet, fordi barnet er en del af eventyret. Det er i min verden det der er fantastisk.
Er det ikke netop det, der er så vidunderligt ved eventyr? Det, at vi drages og er med i historien; det, at vi ser Hans og Grete gå der på stien i skoven og smuldre brødet?
Jeg er Grete og min bror er Hans…
Jo vist kan man høre historier uden troen. Det kan man, når man er voksen, men jeg synes det gør det hele mindre spændende og mindre kreativt og jeg er sikker på, at børn ikke kan høre en historie uden at tro på at den er sand.
Havde jeg fortalt Storm historien om nissen for bagefter at fortælle, at det bare var noget jeg digtede og at det ikke var sandt, så ville min historie ikke være ægte. Den ville ikke være blevet levende og den ville ikke have vokset videre i mine børns fantasi.

Jeg synes børn skal have lov at tro. At leve sig ind i og bo i fantasien. Det er en helt fantastisk gave, at give sine børn lov til at tro på alt det gode og vidunderlige, som får fantasien til at blomstre.

Vi tror vi ved så meget og det er så vigtigt for os at vide,  skabe og have materielle ting. Vi skal kunne forklare alle de ting der er i verden og kan vi ikke det, så eksisterer det ikke.  Det er så vigtigt, at vi glemmer at drømme, glemmer at se det smukke omkring os og glemmer, at der er så meget vi ikke kan forklare.
Nogen vil mene, at jeg bilder mine børn en masse ting ind, som ikke eksisterer, men det synes jeg ikke, for jeg tror.

Jeg ser gud hver dag, gud er i verden, i min have og hos mig. Måske er det ikke den gud, der bliver fortalt om i biblen, men det er noget guddommeligt og noget der er større end mig… Det er det der gør mit liv værd at leve, når det er svært, det der gør mit liv dejligt når det går nemt og det der gør mit liv smukt, unikt og særligt hver eneste dag!

Jeg ved at vi alle udfylder en særlig plads i verden og at jeg giver den viden videre til mine børn, er for mig smukt.
  
For mig er det smukt at give sine børn muligheden for at tro. Ikke at lade dem gøre det er koldt.

Hvad tror du? Tror du på nisser?

 

Wednesday, September 15, 2010

Hvorfor læser du med?

Jeg er ved at besvare nogle spørgsmål til en reportage i et blad om at blogge. Et af spørgsmålene er:

Hvad får andre til at læse netop din blog?

Jeg har jo mine idéer, men synes det kunne være sjovt at spørge jer læsere...

Hvorfor læser du med??

og tak... tak fordi du følger med. Det gør mig så glad! Tænk... 724 mennesker! TAK!

Tuesday, September 14, 2010

Høstfest



I fredags var der høstfest i Storms børnehave. Det er sådan en fantastisk og helt overdådig fest, hvor alle børnene har medbragt grøntsager og frugter fra haven (eller supermarkedet). Børnene er klædt i deres stiveste puds og pædagogerne har pyntet stuen smukt op!
Der bliver sunget sange om høsten og børnene spiser løs af de lækre grøntsager og det store høstbrød, som de allesammen har været med til at bage.
Brødet er lavet af det korn, som alle børnene har høstet på deres årlige bondegårdstur. De har malet det til mel og så har de alle haft fingrene i dejen. Det er meget specielt.
Børnene får et særligt eventyr fortalt og får det fineste lille brød med sig hjem, når festen slutter.

Jeg elsker den fest og det gør Storm også. Han var helt fyldt op af smukke indtryk, da han kom hjem fredag eftermiddag!

Sysler og bønner


Der bliver strikket, hæklet og spist edamame bønner. Har du ikke allerede prøvet de lækre bønner, så kan de efterhånden købes i de fleste supermarkeder. De er gode med salt og lime (og husk at skallen ikke kan spises).

Monday, September 13, 2010

Nyt familiemedlem


Alma hentede i går sammen med sin mormor den sødeste Golden Retriever hvalp, som skal bo hos min mor... Den er bare så sød og børnene var selvfølgelig helt vilde med den! Min mor bor kun fem minutter fra os, så børnene er hos hende rigtig meget og de vil sikkert komme endnu mere nu.
Jeg er så glad over, at min mor nu får lidt selskab efter min fars død.

Her er Muggie Aristoteles Larsen (opkaldt efter den hund min far havde som barn). Min bror sidder med den på de øverste billeder.

Sunday, September 12, 2010

Favoritter i klædeskabet



Jeg går ikke ret højt op i mode. I hvert fald går jeg ikke op i hvad der er moderne, eller hvilken farve der er rigtig i denne sæson. Det er virkelig mange år siden, jeg sidst har købt et modemagasin og jeg bruger i øvrigt meget få penge på tøj. Det er ikke fordi jeg skal spare, men fordi jeg hader at gå i butikker og bare bedst kan lide genbrug og det koster ikke ret meget.
En ting jeg godt kan lide er personlig stil og tøj, som man ikke lige kan finde i en hver forretning. Jeg er bliver inspireret af mennesker, som tør skille sig ud fra mængden og kigger gerne med på blogs, som viser mennesker, der gør netop det.

Jeg har lyst til, at vise jer lidt favoritter fra klædeskabet i den næste tid og vise, at det er muligt at finde spændende tøj til meget få penge.

Her er jeg i min yndlings vintage-kjole. Købt på Ebay.com for 75 kr. Vintage Burberryfrakke til 250kr i min lokale genbrugsbutik, bæltet har jeg selv syet i södahl-stof fundet på trendsales. Leggins fra Brugsen til 30kr og sandaler, som man ikke lige kan se på billedet fra Shoe biz, købt på trendsales for 150kr. Tasken har kostet en mindre formue (Mulberry), men det er så heldigt, at jeg har arvet den fra min bror, som ikke længere ville bruge den (Ja ja... jeg ved godt, at ikke alle har den slags brødre, men man kan finde lækre kernelædertasker fra 60érne og 70érne billigt i genbrugsbutikker, på Trendsales, eller Ebay.

Hvordan klæder du dig?

Wednesday, September 8, 2010

Nyt dukkekursus d. 6-7. november

Der er desværre ikke flere pladser på dukkekurset d. 9-10. Oktober og der var desværre flere som ikke fik plads. Derfor opretter jeg nu endnu et kursus d. 6-7. november i Vanløse.

Vil du være med, så skynd dig at skrive til mig: smilerynker@gmail.com

Jeg er virkelig glad og overvældet over den store interesse, der er for mine kurser og glæder mig til, at møde endnu flere dejlige og engagerede mennesker.

Jeg skal også nok snart komme med en opdatering omkring "eventyr-søndage"!!!

Monday, September 6, 2010

Weekend






I weekenden var vi på dragetur med Almas førsteklasse.
Det var en virkelig hyggelig tur og dragerne kom fint op i luften. Vi var ved Tegners Museum i Nordsjælland, hvor der er en helt fantastisk natur.
I Steinerskolen er der mange arrangementer som forældrene er en del af. Der er blandt andet månedsfest en lørdag hver måned og så er der altså også udflugter. Alma havde det dejligt og det havde resten af familien også!

Sunday, September 5, 2010

Kreativitet

Kreativ kan man være på mange måder...
Jeg syr, designer, skriver og får idéer. Sådan er jeg kreativ.
Min kæreste laver mad! Han elsker at stå i køkkenet og eksperimentere også gerne sammen med børnene. Jeg nyder at se ham der og elsker hans mad og ham!

Thursday, September 2, 2010

Formiddag


Hygge, læsning, kaffe, baby! Lykken er barsel!!!

Aftensmad -Mine unger elsker...

Pitabrød, hummus, avocado, falaffel, løg, agurk, majs, rød peberfrugt, salat, forskellige dressinger med hvidløg og peanuts... De elsker at fylde og selv at bestemme! 
Frøken Efterår er kommet på bordet og lyset bliver tændt.