

Fredag var aller sidste dag for Alma i børnehaveklassen. Der var sommerfest i børnehaveklassen og alle forældrene var inviteret med. Vi skulle alle se det dukketeater, som børnene har syet dukker til og øvet sig på i de sidste mange uger.
Det var en lidt vemodig dag. Jeg kan ikke forstå, at der er gået et helt år. Alma skal snart starte i første klasse og nu begynder skole-livet for alvor. Alma glæder sig rigtig meget til, at skulle i første klasse og vi har allerede fået hendes første skoleskema. Det kom med det samme i ramme, så hun kan gå og kigge lidt på det...
Lørdag var der sommerfest i Storms børnehave. Det er altid en helt fantastisk fest med sanglege på græsplænen, børn med blomsterkranse på hovedet og piger i fine sommerkjoler. Der er altid et helt overdådigt bord med lækre kager, som vi forældre har bagt.
Nu har vi ferie... næsten 8 uger skal jeg hygge mig med mine tre børn.





































