Flere har spurgt, hvordan man viser større billeder på sin blog og her kommer en lille lyn-guide.
Vælg en skabelon.
Gå ind i "layout" og videre ind i "rediger html".
Her finder du et sted hvor der står "Header-wrapper 660px" Du ændrer 660px til fx. 1000px. (min blog er 1000px). Nu er din overskrift blevet bredere.
Så finder du "Outer-wrapper og ændrer ligeledes den til 1000px. Nu er hele bloggen bredere.
Lige under finder du "Main-wrapper", som du kan ændre til 700px. Det er stolpen hvor indlæg og billederne vises.
Under er "Sidebar-wrapper" som du kan lade forblive 220px (Så er der stadig et pænt mellemrum mellem dine billeder og sidestolpen).
Til slut ændrer du størrelsen på din "footer" også fra 660px til 1000px.
Når du så lægger billeder ind i fremtiden, skal du først tilpasse dem i dit billedprogram, så de har bredden 700px. Når du lægger dem ind på bloggen, skal du venstrestille billederne (eller højrestille, hvis du har sidestolpen til venstre), for at de passer med bredden på din overskrift. Billederne skal tilpasses i størrelsen ved at du klikker på "oprindelig størrelse". Husk i øvrigt at dine billeder skal have en meget høj opløsning for at det fungerer og for at det giver et smukt resultat.
Jeg håber det giver mening, for jeg er ingen knag til computer, men fandt ud af det alligevel... Husk husk husk at lægge en sikkerheds-kopi af din blog på din computer før du går i gang, for går noget først galt, er det svært at rette igen.
Her er et stort billede af min skønne mor og min lille Martha.
Jeg tog billedet i mandags, da min mor fyldte 55 år.