Jeg har jo tidligere lovet en lille beretning om Marthas fødsel, så her kommer den.
Jeg har født alle mine tre børn hjemme og hver gang, har det været en fantastisk oplevelse. For mig har det at vælge hjemmefødsel, været en naturlig del af at give mit lille barn en tryg og rolig start på livet.
Allerede da jeg skulle have mit første barn, vidste jeg hurtigt, at jeg ikke ville føde hende på et hospital. Hendes far og jeg gik til fødselsforberedelse og den dag jordemoderen fortalte om alle de smertelindrende muligheder, der var på hospitalet, blev jeg faktisk lidt skræmt. Jeg var bange for at miste kontrollen, hvis jeg skulle ind på en afdeling, med så mange hjælpemidler.
Jeg meddelte hurtigt min kæreste, at det ikke var noget for mig og at vores barn skulle fødes hjemme.
Han blev lidt overrasket, men var heldigvis efter lidt snakken frem og tilbage med på idéen. Vi læste lidt statistikker om sikkerheden ved hjemmefødsler og så var vi begge helt sikre.
Fødslen gik nemt. Vandet gik om morgenen og Alma var født 7 timer senere. Jeg havde kun veer i 4 timer, så for en førstegangsfødende var det meget hurtigt.
Vores andet barn skulle selvfølgelig også fødes hjemme. Den fødsel blev dog helt anderledes end den første. Fødslen varede kun 2 en halv time fra vandet gik og jordemoderen kom først en halv time efter fødslen. Alligevel var det en fantastisk oplevelse og endnu mere fantastisk for min kæreste, at han var med til at tage imod vores lille nye søn.
Nu er min lille Martha knap 6 uger gammel. Hun er mit tredje barn og det blev min tredje hjemmefødsel.
Under graviditeten har jeg brugt meget tid på at tale med mine to hjemmefødselsjordemødre om min søns fødsel. Mange tanker var dukket op, som jeg havde brug for at få snakket igennem.
Jeg ville rigtig gerne have en jordemor med til fødslen, for min søns fødsel var blevet noget mere stresset, end jeg lige havde forestillet mig, at den skulle have været…
Begge jordemødrene boede kun 10 minutter væk denne gang, så sandsynligheden for at komme til at føde alene igen, var meget lille.
Jeg blev også hele tiden forsikret om, at tredje gang er en drille gang og at det nok ville tage længere tid end min søns fødsel. Det ville helt sikkert blive noget med, at jordemødrene skulle sidde og slappe af hjemme hos os i timevis, før fødslen kom rigtig i gang!!
Fra juletid begyndte jeg, at have rigtig mange plukveer hver eneste dag og jeg var overbevist om, at fødslen ville gå i gang.
Nytårsaften sendte vi gæsterne hjem kl. 23, fordi jeg troede, at fødslen var ved at gå i gang.
Jeg ventede og ventede og blev mere og mere sur og gnaven og der skete bare ikke noget som helst!
Om natten da jeg var gået 8 dage over tiden, havde jeg en masse plukveer og kunne slet ikke sove, så jeg var sikker på, at der ville ske noget, men om morgenen gik det bare i sig selv igen.
Om aftenen begyndte det igen med et par plukveer ind imellem, men jeg var efterhånden sikker på, at hun aldrig nogensinde ville komme ud, så jeg tog det med sindsro.
Om natten havde jeg nogle lidt kraftigere plukveer, men jeg gjorde ikke noget ved det. Sov bare fra det og var sikker på, at det igen ville gå i sig selv.
Mine to andre fødsler startede jo med, at vandet gik, så jeg var sikker på, at det ville blive sådan igen.
Hen af morgenen skulle jeg på toilettet og stod ud af sengen.
Klokken var kvart i seks og pludselig fik jeg den vildeste ve. Det gjorde så ondt, at jeg bare råbte til min kæreste… ”Jeg tror nok du skal ringe efter en jordemor, NU!”.
Min kæreste fik i løbet af et sekund både ringet til mormor, som skulle passe børnene og jordemoderen, som selvfølgelig stod på fødegangen midt i en fødsel.
Et øjeblik senere fik jeg endnu en ve og vandet gik… Jeg følte det som om Martha var ved at falde ud på gulvet og vidste bare, at nu var det nu… Sagde til min kæreste ”Nu kommer hun og nu bliver det lige som sidst”!
Min kæreste tog det heldigvis helt roligt. Han havde jo stået i den situation før! Så han sagde bare ”Så læg dig lige ned”… Og så kom presseveerne og i samme øjeblik vågnede børnene selvfølgelig. Min kæreste fik sat en DVD på til vores datter og min søn kom ind og satte sig ved siden af mig. Han aede mig på maven og sagde ”Se, nu bliver din mave tynd igen”.
Min kæreste ringede igen til jordemoderen som guidede os i telefonen. Samtidig sendte hun bud efter min anden hjemmefødselsjordemor som kom i løbet af 7 minutter.
Marthas hoved var kommet ud, da min mor kom ind af døren… og et øjeblik senere kom jordemoderen… Smed sin taske og hev resten af Martha ud i et snuptag.
Så var hun født… på knap 20 minutter… og 4 veer… 4200g og 57cm lang.
Hele forløbet lyder måske stressende, men det føltes ikke sådan. Det hele var meget roligt og bagefter sad vi bare alle sammen og beundrede det lille mirakel.
Jeg fatter ikke rigtig, at det skal være så nemt… Men som jordemoderen sagde bagefter, så er hjemmefødsler næsten altid hurtige og ukomplicerede fødsler.
Skal vi have et barn mere, så gør jeg det igen. Dog har jordemoderen lovet min kæreste et mindre jordemor-kursus, for jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde vil få en jordemor ud til tiden, medmindre en jordemor flytter ind hos os et par uger før terminen og det vil hun nok ikke!
At føde et barn har for mig været det største, mest fortryllende og magiske øjeblik i mit liv... Bare jeg kunne gøre det 100 gange! Men det går nok ikke... Min kæreste vil nok næppe være med på den idé!
Vil du læse mere om hjemmefødsler, så kig her:
www.hjemmefoedsel.net
