Lørdag

Herligt at kunne følge med i alt det mor laver...

Nærhed og slynger

Hold op hvor følelserne bare vælder frem, når jeg sidder og kigger på mit lille barn.
Lige nu ligger Martha og sover sødt i slyngen hos mig, mens hun laver de sødeste små knirkelyde...

Slyngen er hendes favorit-sove-sted og hun hænger her rigtig mange timer hver dag.
Mens hendes far også er hjemme på barsel, skiftes vi til at have hende hos os.
Jeg har båret alle tre børn i slynge, fra de var helt spæde og jeg nyder den nærhed og kontakt vi har, mens jeg samtidig har hænderne fri til alle hverdagens gøremål.
Jeg synes det aller vigtigste for et lille nyt barn er, at have så meget kropskontakt så muligt og føle nærhed og varme!

For ti år siden rejste min kæreste og jeg i Guatemala. Vi boede i en indianerfamilie i seks måneder. Livet sammen med familien har inspireret mig rigtig meget.
Det var en stor familie, som ikke havde meget.
De boede i et lille hus med bliktag, sammen med børn og børnebørn. De havde tre værelser til 10 mennesker, hvor min kæreste og jeg fik deres fineste værelse. Værelset var uden vinduer, med en seng og isoleret med flamingo-plader. Det aller fineste ved det værelse var, at de havde tapetseret den ene væg med gavepapir.
Resten af familien sov sammen i to værelser. Børnene delte naturligvis senge med deres forældre og om dagen, blev de små børn båret hos deres forældre på ryggen. Børnene var med i alt... De hang der på ryggen bundet fast i farverigt stof og fulgte med i madlavning, tøjvask osv. Nå de blev trætte sov de.
Jeg var så imponeret over hvor rolige børnene var og hvor naturligt det var for forældrene at gøre det sådan. De havde intet af alt det vi har, men alligevel havde de de mest velstimulerede og rolige børn, jeg nogen sinde har set.

Jeg vidste, at jeg ville gøre det samme, den dag jeg selv skulle have børn. Det er det der har inspireret til at leve på den måde vi gør her hjemme og jeg er taknemmelig over den gave, jeg føler jeg fik i Guatemala.

Når indianerne bærer deres børn, binder de to firkantede stykker stof på en bestemt måde. Jeg fik lært hvordan man gjorde og fik lov til at bære lille Jonatan på ryggen. Mine egne børn bliver båret i forskellige ring-slynger og vikler.
Indianerne lærer jo helt fra barnsben, at bære på den måde og derfor er det helt naturligt for dem at gøre det sådan. For mig ville det kræve rigtig meget træning, at gøre som dem og jeg er ikke helt tryg ved, at bære Martha på ryggen på den måde og vil helst have hende foran, hvor jeg hele tiden kan se hende. Når hun så bliver større, vil jeg bære hende på ryggen.

Jeg synes slynger er langt bedre end bæreseler, fordi de giver mulighed for, at barnet både kan ligge ned og sidde. Samtidig er det mere skånsomme for både min og mit barns ryg.

Man kan ikke give sit lille barn for meget nærhed og derfor elsker jeg, at have mine børn hos mig. Jeg tror, at den store tryghed og varme de får, gør dem utrolig selvstændige og trygge.

De ting vi omgiver os med og nærmest ikke kan leve uden, opfordrer meget til, at vi lægger børnene fra os. Lifte, skråstole og diverse underholdnings-centre til små børn er i virkeligheden helt unødvendige og mere til gavn for forældre end børn. Babyer skal holdes og bæres.

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags og da jeg fortalte, at vi sover sammen med Martha om natten, opfordrede hun til, at vi lægger hende i liften. Jeg turde næsten ikke fortælle hende, at vi faktisk ikke ejer en lift!
Jeg sagde, at det er den måde vi gør herhjemme. Sover med hende og bærer hende i dagtimerne. Så opfordrede hun til, at vi i hvert fald ikke sover under samme dyne pga. fare for vuggedød.
Jeg ved godt, at det er velment og at sundhedsplejersker skal følge nogle generelle anbefalinger, men jeg har jo trods alt to børn, som har overlevet den samme behandling, så "bekymringen" generer mig lidt. Jeg synes det er rigtig vigtigt, at en sundhedsplejerske, som har en stor autoritet i forhold til mødre og småbørn, ikke kommer med en idé om "at der er en rigtig måde". Der må være plads til forskelligheder, hvis børnene ellers trives og er velfungerende.
For mig fungerer det at gøre det på den her måde og for andre mødre er det godt på en anden måde... Vi er alle sammen forskellige og sådan skal det også være! Der er sikkert sundhedsplejersker, som er mere åbne overfor, at gøre tingene lidt anderledes. Det håber jeg i hvert fald.


Lykken er amning i sofaen med lune uldsokker på, uldbodystockinger til et vinterbarn og min lille basse i slyngen...

Mødre og børn...

Lige som jeg selv lige har fået en lille, har flere af mine dukker også fået børn. Dukkernes babyer er som min lille Martha, meget glade for at blive båret tæt hos deres mor...

Min søde lille Martha

Det er slet ikke til at forstå, at der er plads til så meget kærlighed i mit hjerte. Nu har jeg tre skønne børn og jeg føler mig som verdens heldigste menneske!
Lille Martha er virkelig et vidunder. Jeg kunne skrive side op og side ned, om hvor vidunderlig hun er, men helst vil jeg kigge på hende, så der går nok lidt før det bliver skrevet...
Hun har endnu ikke været ude af vores arme og hun bliver nusset om både dag og nat!

Det er virkelig det mest vidunderlige, at få et lille barn!

Tak for alle de dejlige lykønskninger!

Endelig kom Martha...

... Som I nok kan regne ud efter denne lille pause på bloggen, så er min lille Martha endelig kommet til verden i går morges lidt over seks.
Hun er vidunderlig... Så smuk med masser af mørkebrunt hår og tykke kinder. Hun vejede 4,2kg og er hele 57cm lang.
Far måtte igen være jordemor, da det endnu engang gik meget(!) hurtigt! Men alt gik godt og jeg er så lykkelig!
Jeg fortæller meget mere senere...

Kærlige hilsner fra lille Martha og jeg

En ny gammel kjole...

Der er stadig ikke kommet noget baby herhjemme og jeg er nu en uge over tiden. Jeg må nok sige, at jeg er mere end almindelig utålmodig. Jeg talte med min jordemor i morges og det hjalp lidt på humøret. Hun lovede, at jeg nok skulle føde inden en uge og gud hvor jeg håber, at hun har ret...! Jeg er simpelthen så træt af snyde plukveer, som bare ikke bliver til noget og jeg er nærmest ikke til at være i nærheden af, så gnaven er jeg!

Heldigvis blev Jannik hjemme fra arbejde i dag, så han kunne støtte mig lidt! Børnene holdt også fri og i formiddags, syede Alma og jeg en fin kjole til Alma. Alma har fået sin egen symaskine i julegave, så hun hjalp til, hvilket kræver en hel del tålmodighed, men hun nyder det (nok lidt mere end hendes sure mor, men sig det ikke til nogen)!!
Vi syede den af en af mine gamle Mexico-kjoler, som havde en forkert facon og bare lå bagerst i skabet!
Jeg synes resultatet blev godt og Alma er lykkelig for den og har danset rundt i den hele dagen.

Tak for alle jeres søde hilsner på mailen og på bloggen. Det varmer virkelig og det er rart at høre, at jeg ikke er alene om at være træt af at gå over tiden.

Mens vi venter

Jeg må nok indrømme, at det er rigtig svært at gå over tiden... Specielt når der ikke er tegn på en fødsel lige foreløbig! Men ud kommer babyen vel før eller siden og jeg kan jo bare håbe på, at den ekstra ventetid betyder, at der kommer et meget roligt barn ud af det. En som tager sig god tid til at komme ind i denne verden...
Små hyggelige ture med Storm og Alma, er det da blevet til i denne weekend. Jeg kender ikke til normal ande-adfærd, men de er sultne her i kulden, det er ret tydeligt!! Både Storm og Alma har klappet og båret en and i dag og det havde da været nemt at få andesteg til middag!!
Jeg kan kun opfordre til, at man tænker lidt på fuglene her i kulden!!

Tålmodighed...

Alma elsker at lege med bivoks, også selvom det kræver meget tålmodighed at varme det i hænderne, så det bliver blødt.
Vi holder fri i dag og har pyntet små starinlys med bivoks. En virkelig hyggelig beskæftigelse...
Og så passer vores eftermiddags-snack til i farverne!

Helligtrekongersdag

I dag skal vi hygge, bage, brænde det fine bivokslys Alma har dyppet, læse historie højt og nyde nuet.

Så blidt og så blødt...

Min mor har været flittig og har strikket så meget dejligt babytøj.
Blusen er strikket efter Hanne Meedoms Vendestrik og den er strikket i økologisk uld.

Vi fandt på at lave en ulden sovepose til baby. Den er strikket som en stor hue og er ganske enkel at lave.
Bideranglerne er fra Littlealouette. De er håndlavede og behandlet med økologisk olie. Jeg elsker dem... Ikke alene er de smukke at se på, men de er også fantastiske at røre ved!

Ja, og jeg venter stadig på baby! Hun viser allerede nu, at hun er stædig... Gad vide hvor det kommer fra!?

Ventetid...

Vi venter stadig på den lille... Hun må snart komme ud til os, for min mave kan vist ikke blive meget større.
Min mor har strikket den fine trøje og de små sko.

Godt Nytår