Friday, October 29, 2010

Ønsker du dig én af mine dukker?

Rigtig mange har skrevet forgæves, fordi rigtig mange af jeg gerne vil købe én af mine dukker.
Jeg har måttet skuffe mange, for jeg kan ikke helt klare presset, må jeg nok erkende.
Helst vil jeg glæde jer alle, men det går bare ikke, når jeg har Martha på armen, en mand på arbejde og to store unger, som også skal lyttes til og hygges om. Selvom jeg er heldig med lange stille aftener, så har jeg en lille rod, der holder mig vågen om natten og beskæftiget om dagen, så jeg må indse, at jeg ikke kan nå, alt det jeg gerne vil.

Derfor er mit fokus lige nu på min familie, mine dukkekurser, lidt børnetøj og et nyt spændende og indtil videre hemmeligt projekt... og nå ja, "Mormors strikkeklub" (som nok bliver en lille bitte smule forsinket... så er I advaret).
Er det egentlig ikke også ret mange ting, når man er på barsel!? Men jeg elsker det og ville ønske døgnet havde mange flere timer, så jeg kunne nå meget mere.

Nå, men hele denne forhistorie bare for at fortælle, at jeg har doneret en dukke til Foreningen Forældre og fødsels netauktion. Så nu kan én heldig, få en af mine fine dukker til en værdi af 800kr. Der er tale om en dukke i mellemstørrelse på ca. 30 cm, med et fint sæt syet tøj og lidt andet lækkert tilbehør. Du får selv lov til at vælge hår og øjenfarve, så den kan passe til barnet, der skal have den. Jeg ved ikke hvor mange mennesker, der besøger Foreningens hjemmeside, så måske kan du få dukken til en rigtig god pris!

Vil du være med og samtidig støtte et godt formål, så kig ind hos Forældre og fødsel.
For at finde min dukke, skal du gå ind i kategorien legetøj lige her.
Auktionerne begynder på mandag!

6 comments:

  1. -Man kan jo godt forstå det! - At folk er vilde med dine dejlige dukker :-)

    ReplyDelete
  2. Jo det er pænt mange ting.

    Savner stadig de skønne timer fra kurset. Og dukken, efterhånden som Kamille bliver større bliver dukker mere og mere et ynglingslegetøj.

    Knus,
    Synne

    ReplyDelete
  3. Du er ganske enkelt en S K A T , Lisbeth... takker på foreningens vegne og håber inderligt på at MIT bud bliver det afgørende så jeg ender med at være dne heldige!! (Og ville da liiige ønske at den dukker VAR lavet for så skulle den jo lige en tur omkring FogF's Landskontor hvor alle auktionsvare ender før de pakkes og sende ud - og dét er jo her hos mig...og så ku den da ha fået lov at sove i arm et par nætter i den mindste...
    ;0) Super donation til en super forening, Lisbeth! Tak....

    ReplyDelete
  4. Tak Stine;o)

    Åh, ja Synne! Det var også et skønt kursus og jeg er sikker på, at vi nok skal se hinanden igen en dag!

    Susanne: Det ville være en fryd at lave en dukke til dig... Oj, så skulle hun jo have ni børn i slynge;o)
    Ja, det er en dejlig forening, som gør godt for mange!

    ReplyDelete
  5. Åh SUsanne - den må da gå til mig!!!!!!!!! ;-)

    TAK TAK TAK Lisbeth - Susanne har allerede sagt det - men det er fantastisk at du orker! Det betyder bare så meget!!!!!!!!!!

    Kh Maria

    ReplyDelete
  6. Også en tak herfra! Jeg tvivler på, at det bliver muligt at få fat i den til billig penge - på nuværende tidspunkt er højeste bud 385,- kr. og der er længe til søndag aften.

    kh. Lisbeth - fra arrangørgruppen

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!