Thursday, September 16, 2010

Tror du på nisser?

Da jeg var barn, fik jeg fortalt mange historier. Jeg voksede op i et fantastisk farverigt hjem, lidt som mit eget er i dag. Min far spillede gamle plader, havde langt hår og var ræve rød. Min mor syede alt mit tøj i de helt rigtige 70ér farver og med masser af applikationer med snegle og blomster. Jeg havde så mange kæledyr, at jeg ikke kan tælle dem, mine to hun-kaniner fik unger, som alle sammen var hvide med røde øjne. En gang kom ræven og slugte en af kaninernes ene ben, men kaninen levede videre i mange år med kun tre ben.
Vi havde alliker i skorstenen og ungerne faldt ned i stuen, så dem måtte vi fodre med melorme, til de var store nok til at klare sig selv.
Vores hus var altid fuld af børn, for alle de andre unger fra vejen syntes der var så sjovt hjemme hos os. Man måtte bare lidt mere hjemme hos mig og det var i orden at rode og så bagte min mor allerflest julekager.

Vi boede i en stor faldefærdig villa, hvor der var alt for koldt om vinteren, så min bedstemor strikkede uldne sokker til mig og vi tændte op i kakkelovnen.

På sådan en rigtig kold vinteraften, var der ikke noget mere vidunderligt end at krybe ind til min mor og få fortalt historier. Vi sad der i den ferskenfarvede sofa, min bror og jeg i vores nattøj og lyttede, mens stjernerne blinkede ind gennem skråvinduet over os. Jeg kan huske hvordan jeg fuldstændig levede mig ind i historierne og vidste det var sandt, alt det min mor fortalte os. Jeg gik i seng og drømte dejlige drømme i den øverste køje.

Nu i mit voksne liv lever jeg stadig i historierne. Ikke hele tiden, men jeg digter og elsker at skrive det ned på papir. Det er meditation for mig.

I dag fortæller jeg mine egne børn historier. Når vi går tur i skoen, fortæller jeg om de små nisser der bor under svampene, om gnomer, trolde og alfer.  En skovtur bliver magisk med en lille smule fantasi.

På vej hjem fra børnehave i sidste uge, fandt Storm et papir, som én havde tabt. På papiret stod noget om en generalforsamling eller noget i den stil – i hvert fald noget kedeligt og uinteressant for os som fandt det. Storm bad mig læse det højt og jeg læste…

Kære Storm!
Jeg er en lille nisse der bor i din have. Mit navn er Ib og måske har du set min lille røde hue stikke op mellem græsstråene…

Jeg digtede løs og Storm var helt opslugt. Vi kom forbi et brombærkrat og Storm plukkede brombær, som skulle med hjem til nisse Ib.
Da Alma kom hjem fra skole, måtte jeg læse brevet igen og Alma brugte hele eftermiddagen på at strikke et lille halstørklæde til Ib og indrette en lille kurv som seng. Halstørklædet blev pakket fint ind i silkepapir og med smukt bånd omkring og det blev stillet ud under et træ i vores lille bitte have.

Næste morgen hoppede Alma ud af sengen. Hun kunne slet ikke få tøjet hurtigt nok på, for hun måtte ud og se om nissen havde ligget i den lille seng og om den havde taget gaven og sikke en overraskelse det var, da vi alle sammen så den lille seng, helt rodet  og fuld af græs og  papiret fra den lille gave revet op og indholdet forsvundet.
I kurven lå en lille håndskrevet  lap fra nissen, med kærlig hilsen og tak for halstørklædet og den lune seng.
Alma var så glad, tog papirlappen med i skole og viste det frem til alle de andre børn i klassen. De syntes alle, at det var meget spændende, at der sådan bor en nisse i Storm og Almas have.

Det er da også ret vidunderligt, at der bor nisser mellem græsstråene i vores have.

Det der med at kunne fortælle historier, synes jeg er sådan en fantastisk egenskab. I min første praktik i en Rudolf Steiner børnehave, blev jeg blæst bagover, af en af de mest vidunderlige og inspirerende kvinder jeg har mødt. Hun kunne det med historier. Hun fik børnene til at lytte på en helt særlig måde. Jeg kunne bare kigge ind i deres øjne og se hvordan de så nissen tage huen af og blive usynlig. Historierne blev levende for børnene og de var med hele vejen. Hver gang jeg møder Anette fra børnehaven slår mit hjerte lidt hurtigere, for hun kunne noget særligt, som jeg i den grad stræber efter.

Jeg har en vidunderlig veninde, som jeg er noget så taknemmelig over at kende. Vi har meget til fælles, men er meget forskellige på et enkelt punkt.
Hun tror ikke på nisser og alfer og heller ikke engang på julemanden. Hun synes ikke man skal binde børn den slags historier på ærmet. Man skal kun fortælle dem det, der er sandt.

Hun kan ikke lide fødselsdagseventyret, der bliver fortalt i Rudolf Steiner institutionerne. Hun mener det bliver sandt for barnet, fordi barnet er en del af eventyret. Det er i min verden det der er fantastisk.
Er det ikke netop det, der er så vidunderligt ved eventyr? Det, at vi drages og er med i historien; det, at vi ser Hans og Grete gå der på stien i skoven og smuldre brødet?
Jeg er Grete og min bror er Hans…
Jo vist kan man høre historier uden troen. Det kan man, når man er voksen, men jeg synes det gør det hele mindre spændende og mindre kreativt og jeg er sikker på, at børn ikke kan høre en historie uden at tro på at den er sand.
Havde jeg fortalt Storm historien om nissen for bagefter at fortælle, at det bare var noget jeg digtede og at det ikke var sandt, så ville min historie ikke være ægte. Den ville ikke være blevet levende og den ville ikke have vokset videre i mine børns fantasi.

Jeg synes børn skal have lov at tro. At leve sig ind i og bo i fantasien. Det er en helt fantastisk gave, at give sine børn lov til at tro på alt det gode og vidunderlige, som får fantasien til at blomstre.

Vi tror vi ved så meget og det er så vigtigt for os at vide,  skabe og have materielle ting. Vi skal kunne forklare alle de ting der er i verden og kan vi ikke det, så eksisterer det ikke.  Det er så vigtigt, at vi glemmer at drømme, glemmer at se det smukke omkring os og glemmer, at der er så meget vi ikke kan forklare.
Nogen vil mene, at jeg bilder mine børn en masse ting ind, som ikke eksisterer, men det synes jeg ikke, for jeg tror.

Jeg ser gud hver dag, gud er i verden, i min have og hos mig. Måske er det ikke den gud, der bliver fortalt om i biblen, men det er noget guddommeligt og noget der er større end mig… Det er det der gør mit liv værd at leve, når det er svært, det der gør mit liv dejligt når det går nemt og det der gør mit liv smukt, unikt og særligt hver eneste dag!

Jeg ved at vi alle udfylder en særlig plads i verden og at jeg giver den viden videre til mine børn, er for mig smukt.
  
For mig er det smukt at give sine børn muligheden for at tro. Ikke at lade dem gøre det er koldt.

Hvad tror du? Tror du på nisser?

 

22 comments:

  1. Jeg er så vild med de længere og tankevækkende indlæg, du er begyndt at skrive. Du skriver sjovt og opløftende. Bliv ved bliv ved. Jeg vil have mere.

    ReplyDelete
  2. dejligt indlæg!
    Ja, jeg tror på engle, smil!
    min søn er blevet 6år og er meget tænksom og har bemærket at mange ikke tror på gud og nisser. Jeg har sagt til ham, at de kun findes hvis man tror på dem. Han kikkede meget længe på mig og nikked lidt og efter en tid sagde han: Jeg tror på dem.
    Så historierne lever hjemme hos os, men han ved, at de kun lever fordi vi tror på dem og det syntes jeg er rigtig fint.

    ReplyDelete
  3. Jeg kan kun være enig i, at historiedigtning er noget af det mest fantastiske samvær med børn. Nogle gange lever jeg mig også ind i historien så jeg faktisk er en vaskeægte prinsesse!
    Jeg tror på uhyrer, for der bor et i min kælder, i hvert fald nogle dage, så jeg ikke tør gå derned. Så hvis der bor uhyrer hos mig, er jeg sikker på, at nisse Ib bor hos jer!

    ReplyDelete
  4. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde dem .... små hjælpere måske?? For om det er nissen, gnomen, alfen, englen, Krølle Bølle eller en helt anden, tja, jeg ved det ikke. Men der er nogen - det ved jeg, at der er! Og hjemme hos os er alle skabninger mere end velkommen - uanset hvilken slags de er..
    Nogle gange så tror jeg altså på at Rode Trolden har været her, for det er da det styggeste rod der kan hussere herhjemme ;-)

    ReplyDelete
  5. Så heldige dine barn er som får eventyr i livene sine. Jeg husker ennå godt da jeg var liten og satt ut grøt til nissen til jul, og neste dag kunne jeg tydelig se sporene etter reinsdyrene og nissens slede. Herlige minner. :)

    ReplyDelete
  6. Tusind tak for et skønt indlæg.
    Jeg tror på nisser, på engle, på det gode, på Gud, på alt det, der er større end os selv. Og jeg elsker at være sammen med børn om noget overnaturligt, som vi begge ved ikke eksisterer, men som alligevel gør det, fordi vi tror på det.

    ReplyDelete
  7. Jeg nød virkelig at læse dit indlæg. Er selv pædagog og kan slet ikke lade være at fortælle om min bamse, der laver ulykker herhjemme og bryder ind i køleskabet og spiser af pålægschokoladen. Desuden er jeg overbevist om, at vi alle har skytsengle, der beskytter og hjælper os - vi skal bare bede om det.
    Tak for at dele magien med os :-)

    ReplyDelete
  8. Jeg nød virkelig at læse dit indlæg. Er selv pædagog og kan slet ikke lade være at fortælle om min bamse, der laver ulykker herhjemme og bryder ind i køleskabet og spiser af pålægschokoladen. Desuden er jeg overbevist om, at vi alle har skytsengle, der beskytter og hjælper os - vi skal bare bede om det.
    Tak for at dele magien med os :-)

    ReplyDelete
  9. lisbeth, det var magisk...tak.
    Jeg tror fuld og fast på fantasien og det den skaber.
    Har stadig ikke fået sendt gaven endnu, tiden flyver afsted med alt for meget arbejde, praktik og familiepleje :)- men du er ikke glemt.
    knus Kirsten

    ReplyDelete
  10. ja, selvfølgelig tror jeg på nisser. og tandfeer. og julemanden. og lånerne, dem der bruger alle de ting jeg glemmer rundt omkring.
    jeg kan huske en dame i børnetime fortælle historier - for rigtig mange år siden. hun fortalte og fortale og det virkede, som noget hun fandt på. hun havde briller og en stor ring. siger det dig noget ?

    ReplyDelete
  11. Åhh "jeg elsker dig" - eller det gør jeg o så ikke..men ihh hvor jeg elsker at du kunne finde på sådan en historie, det var lige sådan noget jeg kunne ha' fundet på (og andre voksne synes jeg er tosset). Hjemme ved os bor der også nisser, og de laver mange narrestreger bla. i december måned hvor de både kan finde på at farve mælken blå og hænge strømper op i stuen ;)og og så kommer de da også forbi med en lille pakke engang imellem :)

    ReplyDelete
  12. Fru Sommer... Det var da en ting jeg helt glemte, da jeg skrev lidt om mit barndomshjem... Vi havde ikke fjernsyn før jeg blev ret gammel, så jeg er vist gået glip af ret meget børnefjernsyn og ved vist ikke hvad det var for en dame;o)

    Tak, Rikke;o) Ja... vi havde også en nisse til jul, som farvede mælken grøn og rød...

    Kirsten... Det er jo ikke noget der haster. Jeg ville også svare dig på den søde søde mail du sendte. Jeg tænkte så meget på dig, da jeg gik i seng og på alt det jeg ville skrive til dig.

    Skønt at der er andre end mig der tror på nisser!

    ReplyDelete
  13. Sikke et skønt indlæg - var nødt til at læse det to gange! Og hvor vil jeg gerne med dig på tur, elsker at genopleve barndommens magi!! :)

    Jeg håber sådan, at jeg er i stand til at give magien videre til min datter, synes det er en gave.

    ReplyDelete
  14. Vad fint och intressant du skriver. Jag vet inte riktigt vad jag tror. Eller, jag kanske vet men det är lite för ömtåligt än för att jag ska kunna berätta. Min tro finns mer i känslan än i huvudet.
    Och så fina ni är du och ditt barn. Jag bär min lilla Liv i sjal också. Visst är det härligt!

    ReplyDelete
  15. Koselig historie om nissen!Søtt hvordan barna kan leve seg inn. Synes også det er gøy å fortelle jenta mi historier. Noe lar jeg henne tro på, slik som julenissen og tannfeen, men andre ganger sier jeg at det bare var noe jeg diktet..hun elsker også når jeg gir stemme til kosedyrene hennes.. :)

    ReplyDelete
  16. For mit vedkommende, er noget af det smukkeste ved livet, eventyr og droemme.
    Livet kan vaere saa serioest og ret skraemmende til tider. Med en smule fantasi og magi, bliver livet pludselig meget mere indbydende!
    Jeg kender ogsaa en soed mor, som ikke synes boern skal hoere om den slags, for det er at lyve for dem.. Hun vil heller ikke have at datteren skal hoere om julemanden osv. Jeg blev saa trist da hun fortalte mig det, for jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden eventyr. Et barn der vokser op uden historier og magi er som blomster der ikke bliver vandet og goedet.. Et barns sind er saa aabent og uskyldigt, og det er netop der man kan fylde dem med smukke historier og dejlige minder som dine. Uden fantasi havde vi jo heller ikke haft alle de smukke eventyr som alle holder af at laese.
    Jeg ELSKER at fortaelle mine boern historier og vil aldrig stoppe med at tro paa alfer, nisser, feer, trolde og jeg kunne blive ved!
    Livet er smukt, men med lidt eventyr og magi bliver det endnu smukkere!

    ReplyDelete
  17. Så fint innlegg og så bra skrevet.
    Er stadig innom bloggen din, men sjelden eg legger inn en kommentar.

    Eg er veldig enig med deg, barn har en fantasi som vi er med å påvirker. Med en levende fantasi og evne til å leve seg inn i ting trur eg ofte kan være ein styrke når en en gang i livet møter motgang.

    Eg trur det finnes noko som er mykje større en det vi er. Om det er engler, Gud, eller nisser...

    ReplyDelete
  18. Så glad jeg ble nå!! Godt å se at andre voksne er litt barn og ;) Jeg tror på nisser, og feer og egentlig ganske mye annet og ;) Historier kan vi aldri få nok av ;) Ha en fortdyllende dag!!
    klem tone

    ReplyDelete
  19. Sikke et skønt indlæg, blev helt grebet. Du har en skøn beundringsværdig fantasi, som jeg desværre ikke besidder. Alle kan se på mig når jeg fortæller noget som ikke er helt sandt. Hjemme hos os er min mand heldigvis god til det. Jeg har selv skønne minder om både fortællinger og oplæsninger fra min barndom. Husker især vikar timerne med fru.Larsen, som kunne fortælle=læse "Niels Holkersens vidunderlige rejse" så jeg sad på ryggen af gåsen... Ja, jeg tror på nisser- og glæder mig til at følge din blog- Anne *<:)

    ReplyDelete
  20. AnonymousJuly 04, 2011

    Jeg blev simpelthen så glad, da jeg "tilfældigvis" faldt over din side og læste netop dette indlæg. Først vil jeg sige at du er meget, meget heldig at være vokset op i sådan et herligt/kærligt barndomshjem og det samme er dine børn. Jeg er helt enig med dig i, at vi skal give børnene drømme og masser af historier, for det vil gøre børnene lykkeligere og i sidste ende gavne vores, til tider, meget kolde samfund.
    Jeg skriver selv alfedigte og ved at det gør verden lidt smukkere for andre mennesker - både børn og voksne. Børn behøver ikke altid at "få sandheden at vide", for de forstår udmærket godt at skelne.
    Tak til dig fordi du gør verden til et sjovere og mere farverigt sted :-)
    vh
    Tove

    ReplyDelete
  21. Synes det er et dejligt og livsbekræftende indlæg og jeg tror du har ret man skal da fortælle historier for børn. Jeg kan tydeligt huske det for min egen barndom og selv om man nok alledere som barn vidste mere om hvornår noget var en god historie så kunne man stadig drømme sig til at det var sandt. Jeg tror sagtens at børn kan skældne. Men den nærhed det giver og det at man sammen skaber et fæles univers hvor de mest fantastiske ting kan ske er da noget jeg synes barndommen skal indeholde. De kan tidsnok blive teenagere i den kolde beregnende verden som ville være til uden drømme og eventyr.

    Jeg vil helt sikkert følge din blog fremover Knus Maria

    ReplyDelete
  22. Tak for en helt igennem magisk og fantastisk blog. Du har bloggen jeg ikke viste jeg manglet! Tusind tak for din dejlige inspiration, historier og billeder. Kærlig hilsen Line

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!