Saturday, August 28, 2010

Livet er lige nu

Vi voksne har en tendens til at leve langt ude i fremtiden. Vi planlægger, glæder os og venter på ting, der skal ske i stedet for at leve her og nu og nyde det, vi har og gør netop nu!
Vi har det med at give det videre til vores børn. Vi fortæller dem flere uger i forvejen, at vi skal i Tivoli. Vi fortæller dem, at de skal i skole efter sommerferien, vi fortæller dem at mormor og morfar kommer lige om lidt.

Vi kender alle sammen billedet af os selv som børn, der står i vinduet og kigger efter gæsterne. Hele formiddagen har været rædselsfuld, fordi vi slet ikke kunne finde på noget at lege. Fordi vi hele tiden spurgte vores forældre, om gæsterne ikke snart ville komme.

Vi ventede og det var jo godt, for det er så sundt at have noget at glæde sig til.

Eller er det nu også det? Bliver oplevelser bedre, fordi man har ventet på dem? Bliver de bedre, fordi man har spurgt 17 gange om, hvornår et eller andet skal ske? Bliver det mere fantastisk, fordi man har store forventninger til noget?

Ikke nødvendigvis.

Jeg øver mig i at lade mine børn leve i nuet, for jeg mener barndommen er det eneste tidspunkt livet, hvor man for alvor kan være lige nu og her uden at skulle tænke og forholde sig til ting langt ude i fremtiden. Børn kan glæde sig over de ting, de oplever, mens de oplever dem og ikke tænke på alle de andre ting der skal ske lige om lidt. De behøver ikke bekymre sig om regninger, der skal betales, mad der skal købes ind og tøj, der skal vaskes.
Det er da ret smukt ikke??

Øvelse gør mester, og jeg øver mig i at huske, at mine børn har denne fantastiske mulighed for at nyde nuet. Hvis jeg da ikke spolerer det... indimellem har jeg lyst til at fortælle mine børn, at et eller andet vidunderligt skal ske, men hvis jeg fortæller dem om det, er det ikke for deres skyld, men for at dække mit eget behov. Fordi jeg glæder mig og har behov for at dele det med dem.

Vi gjorde for eksempel ikke et stort nummer ud af Almas skolestart. Vi fortalte hende ikke, hvornår hun skulle sige farvel til børnehaven og videre i skolen. Havde vi fortalt hende det lang tid i forvejen, ville hun have spurgt til det og jeg tror ikke hun ville have "været til stede" på samme måde i den sidste tid af sit liv som børnehave-barn. Vi fortalte selvfølgelig, da hendes sidste dag i børnehaven kom, og hun havde en dejlig afslutning. Jeg tror ikke, at dagen havde været mere særlig, fordi hun havde hørt om den flere uger i forvejen.

Vi voksne kan også øve os i at leve i nuet også, selvom jeg tror det er helt umuligt at leve hundrede procent her og nu, for vi er jo nødt til at forholde os til ting ude i fremtiden, men vi kan alligevel godt blive bedre til at glæde os over de oplevelser, der er lige nu i dag i dette øjeblik!

Min fars død har fået mig til at tænke mere over, at jeg skal nyde det, der er lige nu. Livet skal leves nu. Ikke i morgen eller om en uge, for vi ved aldrig, hvornår det er forbi.

At leve i nuet er livets teknik -
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.


Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.


For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

Piet Hein

18 comments:

  1. Du er så god til at formulere dig smukt og dybt uden at det bliver klichéfyldt. Tak for det! Det er en evig problematik for mange af os -ikke at være tilstede i nuet. Jeg øver mig hver dag, men der er endnu laaang vej.

    Jeg har iøvrigt set dine flotte tapeter til salg og vil rigtig gerne købe noget af det storblomstrede mørke tapet. Jeg har skrevet på din annonce på Ts.

    Mange hilsner
    Mette

    ReplyDelete
  2. Hvor er det bare sandt.
    Desværre tror jeg mange først får øjnene op for dette,når de har haft døden tæt på livet.
    Vi har så travlt med vores liv og mange har en masse forventninger til det og hvordan det skal leves.
    Derved glemmer man hvad det hele handler om.
    Nemlig at have det godt, have det godt med sig selv og dermed også med andre.
    Lærer man sin børn dette tror jeg de opnår at hvile i sig selv og hermed nyde livet og tingene som de er idag og ikke som noget der sker imorgen eller om en uge.
    Men dermed ikke sagt, at det ikke er godt at have noget at se frem til og glæde sig til. For det er det bestemt.
    Begge dele er nogle af livets aspekter som vi alle skal lærer af.
    Nå det var en længere smøre, men dit indlæg fik lige en masse tanker igang.
    P.s Det gør mig ondt med din far.
    Hilsen Jeannet

    ReplyDelete
  3. Tak for det indlæg, det er så rigtigt, men så svært at huske i det daglige. Jeg vil dog tænke mere over det i forhold til mit barnebarn, så tak for reminderen. Og hvor er hun dog sød!
    Mange hilsner
    Almas mormor

    ReplyDelete
  4. Tak for søde ord;o)
    Mette, ja... Jeg skal nok svare. Har bare ikke fået taget mig sammen til at danne et overblik, men gør det i snarlig fremtid:o)

    ReplyDelete
  5. Jeg får lyst til at dele noget med dig, som jeg har læst i et blad. Jeg synes, det er SÅ sandt!

    I enhver barndom findes en have, et fortryllende sted, hvis farver er stærkere, hvis luft er blødere og hvor morgenen er mere duftende end nogensinde senere!

    Gid vores børn må huske haven og duften som den var og ikke som de ville ønske den var, fordi de ikke har tid til at nyde haven/livet nu eller når de bliver voksne!

    ReplyDelete
  6. Takk for påminninga!!!

    ReplyDelete
  7. Hvor har du bare ret!!
    Citatet er fantastisk og også et af mine favorit citater, det er enkelt, simpelt og bare så rigtigt!

    ReplyDelete
  8. Hvor har du ret. Og hvor er det svært.

    Piet Hein-digtet havde jeg helt glemt, men det er jo hele essensen på vers.


    God søndag.

    ReplyDelete
  9. What a beautiful couple of photos. I love the little bonnet (though
    I have no idea what you've said!)

    ReplyDelete
  10. Tak for opsangen! Jeg er slem til at bruge mine dage på at glæde mig til i morgen.
    Men det skal være slut - i dag vil jeg nyde i dag.
    Mette

    ReplyDelete
  11. Tak for et fint indlæg der fik en til at stoppe op, det er altid dejligt. det har været nogle smukke indlæg du har skrevet om at miste din far og hvor har du ramt godt i din beskrivelse af hele processen. Selvfølgelig er alle familier og alle tab anderledes, men grund essensen og følelsen er på en måde den samme og har man prøvet det, bringer det tårer og minder frem at læse om det. TAK.
    Jeg vil give dig ret i at børn ikke kan forholde sig til 'til sommer skal vi, på søndag skal vi', men synes du ikke også der er noget om at forventningens glæde er den største eller er det netop fordi man så ikke har nydt mellemtiden og så bliver skuffet når man endelig når det længe ventede? Jeg synes da tit for mig at det fx er glæden op til jul der er størst med alle forberedelserne, men nogle gange har jeg siddet helt tom tilbage den 24.12? er det mon fordi jeg alligevel har glemt at nyde hele december... hm, det vil jeg lige gå og tænke over :o)
    KH Mette

    ReplyDelete
  12. Hej. Jeg synes dit indlæg er rigtig godt og har givet mig stof til eftertanke. Måske man skulle prøve noget nyt, nemlig lige at stoppe op og prøve at få lidt mere ud af nuet. Tak for dine kloge ord. God fortsat søndag.

    ReplyDelete
  13. Så sant så sant, jeg er ikke flink å leve i nuet. Men skal herved prøve å bli flinkere :) Takk for flotte ord og nydelig dikt :)

    ReplyDelete
  14. Amen hvor har du da ret!!! Tror bare det ofte er lettere sagt end gjort *smiler* men vi prøver også på at praktisere det herhjemme også ligeså meget fordi jeg får kuller af unger der spørger 40 x om hvornår er det(!) Sidste sommer holdt vi "dag-til-dag" ferie. Hver morgen under morgenmaden kiggede vi på vejr situationen og besluttede os så derfra om turen gik til zoo, forlystelsespark, besøg hos venner osv. De 2 store elskede det og vi havde en kanon sommerferie sammen. I år bliver det på samme måde. Måske vi skal låne svigers båd og sejle et par dage dertil hvor bølgerne tager os, måske det bliver en biltur til gode venner på Sjælland eller madpakker til den lokale legeplads eller....? Hvem ved hvad vi finder på, men jeg glæder mig :)

    ReplyDelete
  15. Kære Lisbeth

    Hvor er det rigtigt! Vigtigheden af dit indlæg bliver endnu mere synlig, når jeg konstatere, at du har så ret, men jeg har ikke selv tænkt på den måde.
    Lige nu er vores familie et lysende eksempel på det: Lillepigen skal starte i børnehave d. 1. oktober og den sidste måned har hun ikke snakket om andet, for alle siger til hende, at så er hun en stor pige. Samtidig er jeg bange for, at hun ikke får nydt den sidste tid ved sin elskede dagplejemor, fordi hun er så fokuseret på, at der skal ske noget andet.
    "At leve i nuet" er helt sikkert en reminder, der bliver tænkt mere over fra nu af.
    Tak for et dejligt indlæg. Det har i hvert fald fået mig til at tænke mig om i stedet for bare at drøne derud af på rutinen!
    Kh Anita

    ReplyDelete
  16. Kære Anita!
    Tusinde tak for den søde kommentar. Det er virkelig dejligt at vide, at du er blevet inspireret. Jeg er sikker på at din datter nok skal nyde den sidste tid... Eller bare være i det! Tror børn er gode til at være til stede, der hvor de nu end er! Men ja, det er godt at tænke over... Forsøger selv at være bevidst om at være i nuet, men kommer også til at fejle indimellem...
    Tak for dine søde ord og held og lykke med din pige!
    Kh

    ReplyDelete
  17. Hej Lisbeth,
    Jeg har fulgt din blog noget tid og faldt lige over dette indlæg, som jo har et par år på bagen :-)
    Hvor ER det bare rigtigt.... Faktisk synes jeg der er så mange ting, vi kan lære af vores børn. Hvis bare vi lytter, mærker og ser efter. Jeg har ikke været så god til det de første år, men nu går jeg hjemme med vores datter, og det her med at være i nuet, er noget jeg gør meget mere, end før i tiden. For nu har jeg tiden til det. Før havde jeg altid 400 ting jeg skulle huske, og mange ting skulle bare overstås, så jeg kunne nå at få sovet, og hurtigt op igen næste morgen... Første gang jeg stiftede bekendskab med det her med at børnene ikke havde glæde af at få alt muligt at vide, men skulle have lov at være i nuet, var i min søns dejlige Steiner børnehave. Der var dygtige og dejlige mennesker, som heldigvis også tog sig tid til at påvirke os forældre lidt :-D

    Nå, ville bare sige tak for et tankevækkende indlæg og en dejlig blog :-)
    Mange hilsner,
    Mette

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!