Friday, August 6, 2010

Farvel til min far...

I tirsdags blev min far bisat. Det var en meget hård, men smuk dag.  Kirken var fuld af blomster og mennesker og jeg var så overvældet over hvor mange, der var kommet for at vise, at de har holdt af ham. Jeg tror han har siddet et sted og kigget på os og været glad for hvor smukt det var.

Præsten sagde utrolig mange pæne ting om min far og bagefter samledes vi alle i mit barndomshjem. Stemningen var faktisk rar og let. Det er meget sjældent hele familien og venner er samlet på en gang, så jeg glædede mig over, at se mennesker jeg ikke har set i mange år. Selvom anledningen var trist, så var det en god dag. Om eftermiddagen gik børnene og jeg over og så hans grav. Blomsterne var blevet lagt på graven og der var så mange, at de lå helt ud på stien.

Det er virkelig mærkeligt ikke længere at have min far i nærheden. Sorgen er helt ubeskrivelig. Jeg er så ked af at min far ikke får set mine børn vokse op.  At han ikke mere kan lege med Storm, vise ham hvordan man skruer skuer i væggen og alle de der mande-ting, som Storm ser rigtig meget op til! Storm har elsket sin morfar højt og kommer til at savne ham!

Selvom det hele har været utrolig hårdt, så er jeg rigtig stolt og glad over måden, vi har taklet det på overfor børnene. De har været med i det hele. Tab og sorg er jo en del af livet og jeg synes det er vigtigt at involvere børnene.

Både Storm og Alma fik set deres morfar på hospitalet og fik sagt farvel til ham. Jeg havde forklaret dem, at morfar ikke længere skulle være hos os her på jorden og at mormor og jeg ville være kede af det i lang tid.
På vej ned af hospitalsgangen stoppede Storm mig og sagde "mor... morfar er allerede blevet en engel!"
Da Storm så sin morfar ligge der i hospitalssengen, kiggede han på ham og sagde endnu engang "der kan du selv se mor, det er altså rigtigt, han er blevet til en engel!".
Ingen af børnene virkede som om det var en skræmmende oplevelse. De var begge glade og syngende på vej ud fra hospitalet og syntes begge, at det var lidt spændende at tænke på, at morfar nu kunne flyve...

Det hårde bliver i tiden fremover. I hverdagen, hvor han ikke længere er der. Alle de øjeblikke han altid har været en del af og som nu ikke er mere. Jeg kan stadig ikke helt forstå det og veksler mellem sorg, vrede og tomhed... Tænk at livet er så skrøbeligt og kan ende fra den ene dag til den anden. Det er slet ikke til at fatte!

Jeg ved, at han har det godt, der hvor han er, men jeg synes det var alt for tidligt, han blev taget fra os!
Jeg vil savne ham så meget!

31 comments:

  1. Kære Lisbeth,
    Sikke et indlæg... Det er fyldt med kærlighed og gør ondt at læse. Jeg synes, at det er tydeligt hvor elsket, din far var (og stadig er).

    Blomsternes sidste hilsener til en engel er utroligt smukke.
    Knus, Karina

    ReplyDelete
  2. Åh tårerne står helt op i øjnene på mig.
    Hvor er det bare rørende og trist.
    Men hvor er det dejligt at børnene allerede ser deres morfar som en engel ;-)

    ReplyDelete
  3. Først, kondolerer.
    Jeg synes også det er viktig at barna får ta del i sorgen, døden er gså en del av det å være menneske og barn har ofte mange spørsmål om temaet. Da er det viktig at vi voknse åpner for den diskusjonen, som dere nå gjør. Ta vare på hverandre i denne vanskelige tiden. ☺

    ReplyDelete
  4. De allervarmeste tanker til dig og din familie.
    Man får en knude i maven når man læser dine 3 sidste indlæg.. Jeg håber I alle kommer godt igennem den svære tid, der går jer i møde.

    Men sikke en SMUK grav..

    Mange hilsner Christina

    ReplyDelete
  5. Ord er så fattige....
    - så mange varme tanker og knus herfra...

    ReplyDelete
  6. Kære Lisbeth.
    Jeg ved hvad du føler lige nu. Heldigvis bliver sorgen skubbet i baggrunden efter en tid. Børnenes måde at tackle døden på er på sin egen måde så livsbekræftende.
    Børnene ser ikke døden som tabubelagt og farlig som mange af os gør.
    Jeg ønsker du og hele din skønne familie god tur gennem sorgens landskab og ud på den anden side, hvor alting igen bliver lysere og smukkere.
    De kærligste hilsner Malene

    ReplyDelete
  7. Kjære, kjære Lisbeth, din mor og din familie
    Mitt hjerte blør for dere. Det var alt for tidlig for din far og forlate dere. Han har det godt der han er nå. Det er en trøst. Jeg ønsker dere av hele mitt hjerte alt godt. Ord blir så fattige, men det er godt ment.
    Mange knuser,
    Lisbeth i Norge.

    ReplyDelete
  8. Hvor er det dejligt at læse om, hvordan jeres børn får lov at være en del af sorgen, lige som de har været en del af glæden.
    Varme tanker fra mig.

    ReplyDelete
  9. Jeg kondolerer - og så smuk en begravelse. Det frygteligste er sket og man har mistet en man elsker højeste og ubetinget. Ord kan slet ikke sige nok. Jeg kender følelsen, har mistet både mor og far. Man må leve med sorgen og finde plads. Det vigtigste for mig var at se livet gik videre i min søn. At livet ikke forgår selv ved døden. Mange tanker fra Ulla/Frk. Sannemand

    ReplyDelete
  10. Kære Lisbeth.

    Hvor dejligt at din far fik en smuk afsked og nu flyver rundt med sine vinger og kigger smilende ned på jer.

    Hvor er børn dog skønne. Jeg synes det er fantastisk at I har har haft overskud og har taget dem med i hele processen.

    Mange kærlige tanker,
    Ulla.

    ReplyDelete
  11. Du har en meget skøn og dygtig søn. Tænk at han allerede ved, at morfar er en engel. Den barnlige opfattelse af verden ville hjælpe os voksne så meget, hvis bare vi kunne se verden fra deres vinkel...
    Det er meget smukke blomster ved din far begrav (som min søn kalder det)
    Vi har på min mormors begrav nærmest plantet en lille vild have, og jeg holder meget af at kigge på den og mindes hende på den måde. Der er rart at være fordi graven ser personlig ud.
    Kærligst
    Anne

    ReplyDelete
  12. De varmeste tanker herfra, søde Lisbeth.

    Jeg ved desværre også hvad du og dine går gennem nu - men, som du er inde på, så har (mindre) børn sådan en dejlig befriende tilgang til døden - og det lindrer lidt...indimellem....Jeg synes det er flot af dig, at du gør det klart overfor dine børn, at du og Mormor vil være kede af det længe fordi i savner; det tror jeg bestemt er med til at give børnene en form for vished i det sorgkaos, I alle befinder Jer i...at de ikke behøver gisne om hvorfor mor er ked - og det er legalt at være ked!!

    Jeg har stadig mange, mange 'ked-perioder' her halvandet år efter jeg mistede min mor. Min ældste søn var 5½, da min mor døde - han var selvfølgelig ked af at ha' mistet sin 'Mommer'...men, samtidig var han meget opmærksom på mig og min sorg - og ca. 14 dage efter bisættelsen kom han til mig grædende....det var lige pludseligt gået op for ham, at Mommer jo var min mor - og så var han kommet til at tænke på, hvor ked af det han ville være, hvis det var hans mor, der var gået bort - så han kunne godt forstå, hvorfor jeg græd hele tiden....

    Sikken en smuk, smuk bisættelse. Pas godt på dig selv og din familie.

    kram,
    Trine

    ReplyDelete
  13. Kære Lisbeth

    Jeg er helt ny på bloggen her, men dine seneste indlæg er gået lige i hjertet på mig. Jeg har selv mistet mange gode mennesker omkring mig. Indtil videre har tabet af min datter dog været det værste og hårdeste at komme igennem.

    Du beskriver det hele så smukt. Jeg er helt opløst af tårer. Dine børns reaktion var dog det bedste. Endnu en af grundende at jeg elsker de små størrelser så usigeligt meget. De har den bedste tilgang til livet man kan forestille sig.

    Og så må jeg altså lige tilføje at det at I har valgt at inddrage børnene så meget som I har, kommer tifold tilbage. Det er det eneste rigtige og de vil senere takke jeg for det.

    Det er en hårdt tid du nu går i møde. Mange tanker og et stort kram, Sofie

    ReplyDelete
  14. Hvor er jeg ked af det på din og din families vegne - tabet af en forældre er bare rigtig hårdt!
    Men som Storm siger så er han jo en engel nu og dermed altid med jer!

    ReplyDelete
  15. Du har skrivit så vackert om sorg..
    så innerligt, så nära..

    att ta farväl till en nära och kär person är så tufft <3

    det låter som ni fick en fin stund på begravningen och vad mycket fina blommor det låg på hans grav nu!

    Varma kramar
    Monica R, Sverige

    ReplyDelete
  16. Så vackert skrivet! Jag känner så väl igen mig i din sorg... det är svårt att förlora en förälder!

    Tänker på dig! Kramar Lotten

    ReplyDelete
  17. Ja din Far er en engel nu. LIgesom min elskede Bedstemor. Hun er en engel om dagen, og en stjerne om natten. Så vi kan altid se vore kære, og sende dem en hilsen.

    ReplyDelete
  18. Åhhh... Har ikke ord, men sender kondolence og varme knus.

    Kh Henriette

    ReplyDelete
  19. Kære Lisbeth !
    Jeg har læst med her et stykke tid og kan med ingen ord udtrykke hvor dybt jeg føler med dig og dine kære. Hvilke ord kunne beskrive hvordan man føler et tab, hvad det gør med en og familien ... Jeg tillader mig at nævne for dig - men måske ved du det sikkert - men alligevel. Rudolf Steiner siger jo, at den første tid efter en person har forladt verden kan man gøre det at man læser for den afdøde. Jeg tænkte ud fra dine varme ord og hvordan du beskriver jeres hverdag kunne i måske få glæde af at læse for din far og børnenes morfar. Jeg har læst for min farmor da hun gik borte. En af de bøger jeg valgte var Pippi - fordi hun altid læste det for mig og sådan fik jeg og mine børn taget godt og langsomt afsked. Tit bad vi bagefter for hende og/eller børnene fortalte om skole, børnehvave ect.
    Jeg er godt klar over, at det værken kan erstatte din kære far - men måske hjælper det i den svære tid.
    Mennesker lever videre i vores erindringer, vores genfortællinger og handlinger.
    Min dybeste medfølelse til dig og din familie - og tak fordi du er den du er - jeg får et meget dejligt billede af din far - når man ser på din blog og de ord du skriver og deler med os.
    Kærlig hilsen Nicole

    ReplyDelete
  20. Kære Lisbeth - Livet er en hård en, særligt når det kommer til at miste ens nærmeste. Det lyder som om i har fået taget afsked med din far på en rigtig god måde.

    jeg sender dig og dine en masse omsorgefulde, kærlige og varmene tanker.

    KH Karen Marie

    ReplyDelete
  21. Im so sorry about your father :(

    Hugs from Chile, a lot of them.

    ReplyDelete
  22. Kære Lisbeth,
    Puha jeg har måtte læse flere gang, da jeg virkelig kan føle din kærlighed og dit savn til din far.. Jeg fik det lige som da jeg skulle sige farvel til min far.. Ubeskriveligt.. og igen lige har mistet min søn´s bonus morfar på samme måde som din....Og hvor bliver jeg dog lykkelig når jeg læser hvordan dine børn har været ved din og hans side og ja han er en engel nu...

    ReplyDelete
  23. Kære Lisbeth,
    Hvor er det bare smukt og fint og rigtigt at se morfar som en engel allerede.

    Jeg sender alle mine varmeste tanker til jer lige nu. Var selv igennem tabet af min egen far for ½ år siden.

    Kærligst,
    mette b

    ReplyDelete
  24. Takk for alle de fine ord du deler med oss i sorgen. Gode tanker til deg og din familie !!
    Cecilie

    ReplyDelete
  25. Kondolerer til deg og din familie.

    ReplyDelete
  26. Kære Lisbeth,
    Jeg sidder her med tårerne ned ad kinderne. Min fars død er alt for tæt på og din beretning så smuk, at jeg får rippet op i det hele. Det skal du have tak for, for jeg har så godt af det... Jeg er naturligvis ked af det på jeres vegne, men hold op, hvor tackler I det godt, synes jeg. Jeg håber, at I kommer godt igennem det næste stykke tid.
    Kærligst,
    mette b

    ReplyDelete
  27. I en kommentar stod der " sorgen bliver skubbet i baggrunden"; jeg mener nu mere at sorgen bliver en del af ens hverdag, og man laerer at leve med den paa godt og ondt. Fantastiskt at I hjaelper jeres boern til at faa et "afslappet" forhold til doeden.
    Desvaerre lever foraeldre aldrig laenge nok.
    Masser af medfoelelse og varme tanker herfra.

    ReplyDelete
  28. Aller Kæreste Lisbeth.
    Det gør mig ondt. Tanken om at miste dem vi elsker gør så ondt helt der inderst inde. Det gør mig ondt, meget ondt. De varmeste tanker til dig og dine Kære <3

    ReplyDelete
  29. Jeg er virkelig virkelig ked af at læse at du har mistet din far - alt alt for tidligt!
    Puha, hvor er livet fejt engang imellem!
    Det værste ved sorgen og det der gør så pokkers ondt er, at man bliver fyldt op med så meget kærlighed, som egentlig skulle drysses over din far... nu er det bare indeni og det gør ondt ikke at kunne komme af med det! Det er vel det der smerter så frygteligt!
    Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste!

    Kærlig hilsen Camilla

    ReplyDelete
  30. I am very sorry to hear about your father. What a truly beautiful resting place to honour him. Hugs from Australia. xx

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!