Monday, July 12, 2010

Min lille filosof


Storm: "Oldefar... når man dør, kommer man først ned i jorden og så bagefter op i luften... men hvordan kommer man egentlig op af jorden og op i luften!??".

Oldefar: "Jeg ved det ikke, for ingen af dem der er kommet op i himlen er kommet tilbage for at fortælle mig det!"

Storm: "Når dig og oldemor dør, kommer I så op i luften!??"

Oldefar: "Ja, måske... eller også kommer vi der ned (peger ned)...!"

Storm: "Jeg tror I kommer derop (peger op)!"... "Men oldefar... Hvem begraver egentlig ham der begraver alle menneskene på kirkegården!??"

...og sådan fortsætter samtalen...

8 comments:

  1. hahaha herlig samtale :)

    ReplyDelete
  2. Lovely photos so filled with joy. xx

    ReplyDelete
  3. Hehe, ja, man når helt ud i de yderste kroge af endeløde muligheder, når der først er lukket op for Den Store Tænkepose. Det er så skægt!!:)
    Fin samtale de havde:)

    KRAM
    Lis

    ReplyDelete
  4. Hihihi det lyder som hjemme hos os. Noah paa 3 er konstant klar med et nyt spoergsmaal... Hvorfor bor vi paa planeter... Hvorfor hedder jeg Noah.. Hvordan kom lillebror ud af maven.. Hvad spiser en sommerfugl.. :)

    ReplyDelete
  5. Hvor sødt! De er bare fuld af store tanker og åbne asociationer i den alder og det er altså som om at samtaler med den ældre generation får de lidt dybere sidere sammen i de små. Sådan er det ihvertfald hjemme hos os. Måske de fornemmer at hos olderne er viden fra et langt liv og god tid og nærvær som vi andre ikke altid helt kan være med på at hente.

    Skønne sommerbilleder. Jeg elsker simpelthen din blog!

    Kh Iben

    ReplyDelete
  6. Ja, dette har jeg opplevet med mitt eget barnebarn :"Mormor, er du veldig gammel, skal du dø snart?" Jeg prøvde etter beste evne å forklare at alle skal dø engang, og da ble han meget bekymret og sa "Mormor, du får ikke lov til å bli død". Jeg lovet at jeg skulle gjøre hva jeg kunne for å leve lenge og at jeg ikke er så veldig gammel. Jeg synes ikke dette er noe å grine av, vi skylder våre små at de blir tatt på alvor i sådanne eksistensielle spørsmål. Måskje vi voksne griner fordi vi er usikre og ikke helt vet hva vi skal svare.
    Fortsatt god sommer til deg og dine skjønne unger.
    Klem!

    ReplyDelete
  7. Du har så ret Mamma Brown! Man skal bestemt tage det meget alvorligt og ikke grine af det! Vi taler meget om døden herhjemme også fordi det fylder meget, når der er fødselsdage i børnehaven og der bliver fortalt fødselsdagseventyr... Det er vigtigt at kunne tale med sine børn om døden.

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!