Wednesday, March 3, 2010

Noget om stofbleer

Da jeg en dag sagde til min kæreste, mens jeg var gravid ”Skal Martha egentlig ikke bruge stofbleer!?” var hans reaktion… ”Ej, nu bliver du altså lidt for alternativ!”…
Måske har han ret, men skidt… Jeg er lidt alternativ og står gerne ved det! 
Sandheden er jo at stofbleer i dag, er noget helt andet end dengang jeg var barn og min mor brugte de gammeldags stofbleer til mig.
I dag ligner en stofble en almindelig ble og er lige så let at bruge som en engangsble.
Forskellen er bare, at den lige er lidt lækrere, lidt bedre for miljøet og for pengepungen og meget bedre for en lille barnerumpe!!

Martha bruger nu stofbleer og det fungerer fint. Vi er dog stadig nybegyndere! Her er dog endnu ingen rød numse og kun lidt ekstra vasketøj!

Jeg har spurgt en erfaren stofble-mor, hvorfor hun har valgt at bruge stofbleer til sit barn.

Maja Kirkegaard bor i Valby med sin datter på 3 år. Hun er biolog og arbejder i miljøstyrelsen. Hun er som jeg en kreativ sjæl, der elsker at sy og male. Hun har rejst i Østafrika, interesserer sig for miljøet og læser videnskabelige artikler om hormonforstyrrende stoffer. Hun styrer i øvrigt stofble-udlånsordningen på Slyngebarn.dk.
  
Hvad fik dig til at vælge stofbleer frem for engangsbleer?

Fordi jeg selv har prøvet hvor meget mere behageligt, det er at bruge stofbind af blød velour. Min mand og jeg fandt ud af hvor meget affald vi kunne undgå, hvor meget mere lækagesikkert det var om natten og at vores barn næsten undgik rød numse (mange skifter til stofbleer fordi det er langt bedre for allergibørn). Derudover syntes jeg, at det er ultra lækkert at putte bløde stofbleer (evt. hjemmelavede) i smarte designs på mit barn. Vi undgår eventuelle skadelige stoffer, der afgasser fra engangsbleer og sidder som polymerpulver indeni bleen (de små geleperler der til tider findes på barnets kønsdele, når man tager bleen af). Drenge undgår i øvrigt overophedning af testiklerne ved at bruge stofbleer.

Har alle dine børn brugt stofbleer?

Ja - (mit eneste altså) fra starten og de næste skal selvfølgelig også bruge dem!
Så er der ligefrem god økonomi i det..

Hvilke fordele er der udfra dit synspunkt, ved at bruge stofbleer?
 
- Miljø (hvis man ikke tumbler og kan vaske på 75 grader)
- Sundhed (mindre rød numse, bedre temperering ved kønsorganer, ingen afgasning af farlige stoffer, allergifremkaldende limstoffer på overfladen eller miljøgifte i plastmassen/polymermassen).
- Behagelighedsfaktor (stofbleer fås i lækre designs der føles bløde mod huden).
- Hvis man vil det, er der god økonomi i stofbleer brugt til flere børn.

Hvordan er omverdenens reaktion?
 
I starten var mange veninder/familie skeptiske, men i dag synes de det ser smart og lækkert ud når de ser hvordan det egentlig fungerer!

I vuggestuen/ dagplejen: Ville de bruge stofbleer?

Vores vuggestue havde et andet barn der brugte stofbleer, hvilket ikke var et problem. Vi havde en lang periode, hvor det også fungerede fint, men fordi de indimellem kun skiftede børnene en gang om dagen på vores stue fungerede det til sidst ikke i vuggestuen. Min erfaring er, at dagplejere langt nemmere accepterer stofbleerne og jævnlige skift hver 2-3 time.

Hvordan fik du din mand med på idéen?
 
Han kunne selv se hvor meget mindre rød numse det gav. Derudover kunne han se god økonomi ved flere børn og så er aftalen, at jeg vasker dem (2 vaske pr uge). Vi har også brugt tyndt blødt rispapir der kan vippes i toilettet med afføring eller vaskes med ved tissebleer. 
  
Hvor mange stofbleer synes du man skal bruge, hvis ens barn skal bruge stofbleer fra start til blefri?
 
20 str nyfødt (de første 4-5 md), 25 onesize bleer og 4-5 natbleer til resten af perioden.
  
Hvor mange penge tror du, at du har sparet ved at bruge stofbleer?
 
Da vi ellers ville vælge de dyre mærker (Moltex, Pampers og Libero), der ved fuld pris koster lidt under 20.000 kr pr barn, vil jeg tro, at vi minimum har sparet det, som det vil koste os i engangsbleer for et barn i 3,5 år (hvis vi altså får de 2 børn vi gerne vil have - mere hvis vi får flere!). Der er god gensalgsværdi, hvis man vælger de populære mærker af stofbleer. 
30 gode billige onesize lommebleer med knapper kan i dag købes for ca. 2000 kr.

Har du nogle gode råd til dem, som tænker på, at begynde at bruge stofbleer til deres børn?

1) Lad være med at investere i en stor stak bleer før du har prøvet flere modeller. Hvert barn har en unik størrelse og bygning.

2) Find den ble der passer dit barn bedst ved at give en beskrivelse af dit barns form og vaner, og få erfarne stofble-mødre til at foreslå bletyper.

3)Hvilken ble skal man vælge?
 De stofbleer der holder bedst tæt, er formsyede bleer i naturmaterialer (bambus suger en hel del bedre end bomuld og er blødere end hamp) med en blebuks af vandtæt PUL eller uld.  Lommebleer er nemme at bruge og man kan variere indlæggenes sugeevne efter behov.

4) Fald ikke for fristelsen ved, at blive ved med at købe nye bleer. Hvis du først har fundet en der fungerer godt for barnet (og far - der i mange tilfælde befinder sig bedst med bleskift af samme type).

5) Husk at stofbleer ikke skal lække, give røde mærker, give rød numse eller lugte grimt efter vask. Så må man finde problemet - forkert vask, svamp (der skal behandles hos lægen), overgangsproblemer v. stof/papir mm.

6) Al blevask behøver kun halv dosis sæbe (uden parfume, ingen skyllemiddel, gerne flydende og ikke hvidvask). Pletrens kan foretages ved at blege i solen (også om vinteren) eller med Oksegaldesæbe (helsekost).
Amme babyers (sunde og raske babyers) bleer kan vaskes på 60 grader. Ældre børns bleer vaskes optimalt ved 70 grader eller mere (al alm. vask over 67 grader fjerner vira og bakterier).

8) Rispapir i bleen gør, at afføring lige kan vippes i toilettet og bleer opbevares i en alm. pedalspand med låg eller i en vandtæt pose der kan hænge i badeværelset indtil vask.

9) Hvilken bletype kan bruges til vuggestuen/dagplejen?
Generelt vil ensartede bleer egne sig bedst til dagpleje/vuggestue og gerne lommebleer der bare skal sættes på barnet. Nogle vuggestuer anbefaler ikke knapper men velcro istedet.

10) Natbleer med uldbukser bruges af de fleste til ældre børn (6 md +), fordi de ånder bedst. Nyfødte behøver ikke natbleer.
 
An interview on reusable nappies...

66 comments:

  1. Det var faktisk spændende læsning, selvom mine døtre nu er i en alder, hvor stofbind i stedet vil være på tale.
    Så jeg byder ind ved at fortælle, at jeg vil bruge pengene til stofbind til mig og alle mine piger, hvis altså jeg vinder. Hvis ikke, tror jeg alligevel, at jeg vil købe dem.

    3 lodder til mig

    KH Mette

    ReplyDelete
  2. Mine børn bruget ikke længere ble - så umiddelbart skal jeg ikke købe bleeer. Men hvor er de dog lækre, stofbleerne. Jeg ærgrer mig næsten over at jeg ikke længere har et blebarn. Men der er så meget andet lækkert i shoppen - skønt trælegetøj og blødt undertøj - det kunne jeg godt finde på at vælge.

    3 lodder til mig.

    Kh Bodil

    ReplyDelete
  3. Ja, virkelig spændende læsning. Jeg har et hold venner som sværger til disse stofbleer, og jeg er efter at have set dem bruge bleerne til deres lille søde Lilje, så har jeg fået mod på at mine fremtidige børn skal bruge stofbleer.

    Jeg kunne nemt bruge 500 kr til Naturbaby - de har fantastisk legetøj, fede hagesmækker, som jeg ville give til min kommende nevø, og som Mette siger, så kunne det være virkelig spændende at se hvordan hygienjebindene virker.

    Jeg vil meget gerne være med med 2 lodder - og så krydser jeg alt hvad jeg har.

    Hav en super, og dejlig solskinsdag!

    /Louise

    ReplyDelete
  4. Malthe er 8 mnd og bruker stoffbleier. Vi er så fornøyde med valget vårt og det føles helt riktig med tanke på barnet selv og miljøet. Vi har hørt at et vestlig, treårig papirbleiebarn sviner like mye som et menneske gjør et helt liv i India/østen. Det er jo en tankevekker. Vi handler på bleieboden.no.

    Hilsen PetunikaSilje

    PS, min mann bodde og studerte på Seminariet på Charlottenlund. Og det er å anbefale:)

    ReplyDelete
  5. Spændende men stadig kun på overvejelses stadiet med 2 blebørn..TAK for en lækker blog ...
    Desværre kun et lod, da jeg ikke har en blog eller er medlem...
    Ellers dejlige ting hos Pure baby til mindste prinsen på 6 måneder.

    ReplyDelete
  6. Rigtig fin beskrivelse...Maja er kommet med!!!Vi har brugt stofbleer til vores yngste søn og de har fungeret rigtig fint!!! Vi ahr nu holdt en pause, da han startede i vuggestue, hvor de desværre ikke lige var m på stofbleer :-/ De sidste par uger har vores søn dog bedt om at få stofbleer på igen, så nu bruger han stofbleer herhjemme :-) Vi ville bruge penge på Training pants og måske 1 indlæg eller 2....

    2 lodder her :-)

    ReplyDelete
  7. Jeg ville købe stofbleer til min datter :-) nu hvor hun ikke længere laver remoulade.
    Jeg vil gerne være med, 3 lodder til mig.

    ReplyDelete
  8. Hvis jeg skulle blive den heldige vinder, vil jeg spendere gavekortet på lækre hagesmække til mit barnebarn.
    2 lodder til mig :-)

    Randi

    ReplyDelete
  9. Hej Søde

    Jeg vill skynde mig at købe sutteflasker til mine babydukker så de er miljørigtige selv i tilbehøret ;-) Flere babyer får jeg desværre ikke.
    Jeg er med på et lod er jo allerede fast og glad læser hos dig ;-)
    Tak for indlægget.

    KH

    ReplyDelete
  10. Det er en lækker butik!
    Hvis jeg vinder vil jeg helt sikkert købe noget af deres lækre trælegetøj, samt noget af deres naturvenlige plejeprodukter til min søn.
    Jeg er med på 3lodder.

    ReplyDelete
  11. Hej lisbeth,
    den viden jeg nu ejer, ville jeg gerne have haft for 5 år siden, da min første datter kom til verden- og ikke mindst for 3 år siden, da nr 2 kom til, øv øv øv. For det lyder da bare alt for lækkert og dejligt for de små numser.
    skulle vi få nr 3, hvilket ikke lige er pt, så kan du tro jeg hopper med på Imse Vimse stofbleerne. Kan godt forstå du giver Martha denne start:) held og lykke med det.
    Hvis jeg vandt, og det vil jeg da meget gerne, hehe;)
    Ville jeg vælge den lilla taske, og ellers produkter fra earth friendly: skumbad lavendel, calendulacremen og rød kløver zink salve.
    Håber I alle fem har det godt,
    kh kirsten

    ReplyDelete
  12. Nej, hvor dejligt også at møde en anden stofblemor herinde :) Vi har brugt stofbleer til begge mine piger og elsker det. De er for længst tjent hjem, så nu er det kun omkostninger til vask, vi betaler for. Min store datter blev 100 % renlig, da hun var knap 2,5, hvilket jeg da tildels tror er bleernes skyld ;)
    Hun er i øvrigt en af de første "ugens billeder" derinde. Uge 19 :)

    Hvis jeg vandt, ville jeg gerne vinde diverse produkter fra earth friendly.

    Jeg er med på tre lodder og håber i den grad, at jeg vinder hihi.

    Kh. Charlotte

    ReplyDelete
  13. Jeg er med på tre lodder.

    Hvis jeg skulle være så heldig at vinde, ville jeg købe en masse af de lækre sutter fra Hevea samt noget trælegetøj eller en bidering til den næste.

    Kh. Mirjam

    ReplyDelete
  14. Jeg vil gerne deltage med 2 lodder - og det vil så være et skub til at afprøve stofbleer på min datter :-)
    kh. Johanne

    ReplyDelete
  15. Jeg er totalt nybegynder i giveaway-halløjet, så jeg ved ikke om jeg har styr på reglerne. Men jeg er fast læser og skriver nu en kommentar - dvs.. 2 lodder?

    Nåh, men min baby har arvet alle sin storesøsters stofbleer og har ikke ligefrem brug for flere, så jeg ville købe stofbind, lækre babypleje-produkter, et par stay-dry indlæg eller måske noget babylegetøj..

    Tykke stofble-numser i hjemmestrikkede funky farverige uldblebukser er det sødeste i verden, haps haps :)

    ReplyDelete
  16. Hej Lisbeth - Uha hvor spændende læsning. Hvis jeg vinder vil jeg købe stofbleer eller Training Paints til Ida. Blev lidt fristet af det med, de bliver før renlige end andre papir blebørn + selvfølgelig miljø og barnets hud. Tak for ny viden, jeg deltager med 2 lodder :-) Kh. Mette

    ReplyDelete
  17. Det var virkelig god læsning! Jeg får helt lyst til at begive mig ud i stofble-universet, så hvis jeg vandt ville jeg nok bruge dem til at komme i gang med stofbleer. Jeg har tænkt på det før jeg fødte,men så kom jeg fra det igen.
    Jeg er med på to lodder :)

    Mange hilsner
    Signe

    ReplyDelete
  18. Tænk engang.. Jeg anede ikke at der fandtes miljøvenlige stof hygiejnebind.. De lyder meget tiltalende, og dem vil jeg bruge præmien på.. Overvejer som andre, at købe dem alligevel..
    3 lodder herfra..

    ReplyDelete
  19. Vi bruger også imse vimses stofbleer -alle købt hos Naturebaby.
    Jeg må nu indrømme, at jeg ikke er helt så begejstret som dig, og nogle af dem der kommenterer på dit indlæg.
    Liv har tisset igennem mange gange - selvom jeg synes, at vi skifter hende ofte. Og om natten tør vi slet ikke bruge dem, så der har hun almindelig ble på.
    Desuden synes jeg, at de fylder ekstremt meget. Vi skal næsten altid bruge en størrelse større i body, end hun egentlig bruger. Det betyder, at bodyen er alt for lang på ærmerne.
    Liv er lige startet i vuggestuen, og jeg tror ikke, at vi spørger dem, om de vil bruge stofbleerne, netop fordi som en anden også skriver, så bliver børnene ikke skiftet helt så tit, som det kræver.
    Det er smadder ærgeligt, for jeg synes jo netop ideen med stofbleerne er rigtig god. Og vi bruger dem også i det omfang, vi kan. Men ideen går jo lidt væk, når man ikke bruger dem hele tiden.
    Selvom vi har alle de bleer, vi skal bruge, så vil jeg dog stadig gerne være med i give away'en, for de har jo også mange andre lækre ting hos naturebaby, som jeg meget gerne vil eje.
    2 lodder til mig.
    kh Tine

    ReplyDelete
  20. Hej Tine!
    Jeg er faktisk enig med dig... De er ikke så super velegnede til børn der tisser meget. Jeg forsøger at kombinere dem med bambusindlæg el. hampindlæg, som suger meget... Det fungerer lidt bedre. Bomuld suger jo ikke så meget.
    KH Lisbeth

    ReplyDelete
  21. Godt at høre, at det ikke kun er mig:-)
    Vi bruger også ekstra indlæg. Det er vist desværre bare bomuld. Måske jeg skal prøve med dem du foreslår.
    kh Tine

    ReplyDelete
  22. Jeg er SÅ meget med på 2 lodder... :D ELSKER deres shop og kan sagtens få brugt pengene på mig og Magnus! ;)

    ReplyDelete
  23. Jeg er SÅ meget med på 2 lodder – ELSKER deres shop... :)
    Så jeg kan sagtens få brugt pengene der på mig og Magnus... ;)

    ReplyDelete
  24. 2 lodder her.
    Jeg ville måske bruge gavekortet på stofbleer. Jeg har overvejet, at sønnike skal være deltidsstofblebarn, men det er ikke blevet til noget endnu.

    ReplyDelete
  25. For en flott side!

    Jeg ville kjøpt Bukser i grøn fra Joha, Body langærmet grøn fra Joha, Body grøn frø langærmet fra Joha, Shampoo og bodywash fra Earth Friendly Baby og Badeble grøn fisk fra Imse Vimse. :o)

    Jeg har linket i min blogg og er følger, så jeg tar 3 lodd. :o)

    Ønsker deg en fortsatt fin uke!

    ReplyDelete
  26. Vi oplevede faktisk det modsatte m vores søn, da han var nyfødt holdt papirbleer ikke tør, men det gjorde stofbleerne ;-)Til jer der har problemer med at bleerne ikke "holder"....vil jeg anbefale jer at prøve nogle andre mærker! Der er stor forskel på sugeevnen. Vi har været rigtig glad for bleer lavet af bambus.
    Sidste ting er, at nogle bleer skal vaskes et par gange, før de suger optimalt...det er i hvert tilfælde vores erfaring ;-)

    ReplyDelete
  27. Jeg kunne nemt bruge 500 kr der. Jeg kunne tænke mig klodserne til børnene. Elsker bare det forskellige former.
    -violet

    ReplyDelete
  28. Hejsa!
    Ja, jeg havde ikke modet til at gå i gang med stofbleer til Ida Marie, men jeg er meget lun på tanken om at prøve det til nummer 2. Jeg smider 3 lodder i puljen :)
    Mvh. Sarah

    ReplyDelete
  29. Vi startede også med ImseVimse til Saxe. Nu er han 2år 3mdr og blev renlig om dagen for 2mdr siden! Vi har været en tur omkring forskellige mærker, men endte på Thirsties AIO.

    Nå, men jeg er med på 3 lodder! Junior mangler tøj ;-)

    ReplyDelete
  30. Jeg vil gerne have 3 lodder. Har tænkt på at prøve stofbleerne til lillemanden på 2 måneder, men er ikke nået længere end til tanken

    ReplyDelete
  31. Jeg smider to lodder. Vil købe trælegetøj til den mindste!

    ReplyDelete
  32. Jeg vil gerne deltage med 3 lodder. Hvis jeg skulle være så heldig at vinde har jeg tænkt mig at købe en stofble (for at prøve, indtil videre har jeg været noget skeptisk) og badebukser til min søn som elsker at være i svømmehal.

    ReplyDelete
  33. Katrine K. MadsenMarch 04, 2010

    Et lod tak.
    Jeg vil måske forsøge mig med stofbleer til Frida på 3 måneder.

    ReplyDelete
  34. Sikke en lækker webshop, de har virkelig nogle kvali-varer!

    Jeg ville elske at købe ting til den (snart) kommende babydreng. F.eks ranglen i træ med en rosenkvarts, lækkert tøj fra Joha, ammeindlæg i uld og silke (nå ja, det var vist til mig selv...). Jeg kunne blive ved ;)

    3 lodder, tak!

    ReplyDelete
  35. Jeg vil gerne være med på 3 lodder. :-) Vi elsker stofbleer og har brugt dem fra dag 1 - og skal helt sikkert også bruge dem til de næste børn. :-) Så bleer har vi egentlig masser af, til gengæld kunne knægten rigtig godt tænke sig nogle af de fine farvede klodser og måske nogle lækre øko-bodyer. :-)

    ReplyDelete
  36. Jeg vil købe nye uldbukser til Alfred der snart går en størrelse op. Og stofbind til mig selv, de er bare helt fantastiske, når man som mig ikke kan tåle engangsbind.

    2 lodder til mig:-)

    ReplyDelete
  37. Jeg elsker vores stofbleer og har ikke et øjeblik fortrudt vores valg om at bruge dem til vores søn. Dog vil jeg ikke anbefale Imse Vimse, da de slet slet ikke suger lige så godt som andre bleer. Der findes mange meget bedre alternativer og der er masser af hjælp at hente hos andre stofbleforældre.

    Hvis jeg vinder vi jeg købe økobodyer, trælegetøj eller stofbind til mig selv :-) Så 2 lodder til mig, tak :-)

    ReplyDelete
  38. Begge mine unger er færdige med bleer (både stof og papir), så hvis jeg vandt ville jeg istedet kaste mig over det lækre Johatøj. Joha er et favoritmærke herhjemme mht. basistøj. Det er lækker kvalitet, super pasform og så er det omtrent uopslideligt :)

    ReplyDelete
  39. Jeg har brugt Fuzzy Bunz bleer til min den midterste datter - hun var uden ble i en alder af 2 år. Og fra hun var 8 mdr, lavede hun alt stort på potten...! Virkelig skønt. Vores dagplejemor var helt med på at bruge stofbleer. Hjemme fandt vi hurtig en vaskerytme - i maskinen om aftenen, hænge til tørre om morgenen inden vi kørte af sted.

    Nu har vi Peter 9 mdr.- og han mangler iden grad natbleer - han er en stortisser:o) Så det vil helt klart være det pengene skulle bruges til.

    3 lodder til mig - glæder mig til at læse mere fra din side.

    Vh en glad stofble, og slyngemor fra landet:o)

    ReplyDelete
  40. Uha, sikke mange lækre ting. Jeg vil rigtig gerne deltage med 3 lodder.
    Jeg ville købe nogle badebukser il min mindste og resten af pengene skulle bruges på gaver til en snartligt nybagt mor! Jeg ville nok vælge noget trælegetøj.
    Kh B

    ReplyDelete
  41. Prøver lige igen. Jeg vil rigtig gerne deltage med 3 lodder! Ville bruge pengene på badebukser til minden mindste og resten på en gave til en snarligt nybagt mor -formegentlig legetøj.
    Kh B

    ReplyDelete
  42. Jeg har fundet din blog for et par uger siden nu. Det er virkeligt dejligt at følge din kreative hverdag! Min søster har gået på en Steinarskole som barn, men hun var desværre ikke specielt glad for det - jeg til gengæld var vildt misundelig ;)

    Jeg har i flere år brugt en divacup, men med stofbind som back-up og de er desværre slidt i stykker... Så jeg vil klart bruge pengene på nogle stofbind! Resten vil jeg give til min søster som er forholdsvis nybagt mor og derfor ved at blive ramt af økologi, naturmaterialer og gør-det-selv. Den udvikling vil jeg gerne støtte!

    2 lodder til mig, for jeg har (prøvet?) tilmeldt mig opdateringer.

    Mange hilsner L
    Lene

    ReplyDelete
  43. 2 lodder til mig tak :)

    Hvis jeg skulle være så heldig at løbe af med den fine præmie, så skulle den omsættes til ammeindlæg, badeble og legetøj for resten. Jeg krydser fingre...

    ReplyDelete
  44. Kan virkelig godt forstå din bejstring for denne fantastiske hjemmeside og deres himmelske lækre ting!!
    Min datter bliver 2 til sommer, og jeg vil super gerne købe deres training pants til hende!! Så 3 lodder herfra :)

    ReplyDelete
  45. Jeg har slet ikke børn - men kunne snildt finde på at købe den lækre lilla taske og et udvald af stofbleer - for er ret sikker på at de vil være gode til utætte hunde - at der vil kunne klippes hul til hler, sys rundt om disse og smart og handy have en genbrugs model.

    Og tror ikke ejg vinder et gavekort, for er allerede fast læser i forvejen men vil bestemet linke hertil blot for også at gøre andre opmærksomme på den gode idé.

    jeg deltager så med 2 lodder formoder jeg, nu jeg i forvejen er fast læser?

    ReplyDelete
  46. Jeg ville købe nogle pleje produkter. En lækker massageolie kunne jeg godt tænke mig.
    3 lodder til mig tak.

    ReplyDelete
  47. Jeg tar gjerne to lodd :)

    ReplyDelete
  48. Jeg vil gerne være med med 3 lodder.
    Jeg ville købe stofbleer for gevinsten. Jeg overvejede det meget mens jeg var gravid, men jeg tror at anskaffelses-udgiften gjorde det lidt uoverskueligt for mig. Og så tænkte jeg vist lidt om ikke, at den al vasken (på høje temperature) fik det til at gå lige op rent miljømæssigt?
    Men der er mange gode argumenter for stofbleer her i dit indlæg, så jeg får igen lyst til at prøve dem af :)

    ReplyDelete
  49. Jeg vil gerne have tre lodder.

    Hvis jeg vinder vil jeg købe training-bleer til min yngste søn. Vi har brugt stofbleer tidligere, men er stoppet da han startede i vuggestue. Det blev for besværligt, specielt da vi vaskede på vaskeri. Nu er vi så heldige at være flyttet og har vores helt private vaske-muligheder nu.
    Desuden ville en badeble nok heller ikke være noget dumt køb.

    - Ditte Marie

    ReplyDelete
  50. Sikke en godt indlæg.

    Min dreng er lige fyldt 2 år og bruger stadig ble. Dog ikke stof ble, da jeg troede at det stadig var de der som ens forældre havde viklet en ind i da man var barn for 31 år siden. Men da min søn er voldsomt plaget af børneeksem vil det helt sikkert være noget vi vil prøve!

    hvis jeg kan være med i konkurrencen vil jeg jo derfor gerne købe nogle stofbleer og lidt lækkert legetøj til min vidunderlige søn Nor.

    venlig hilsen Louise

    ReplyDelete
  51. Tak for spændende læsning :o)

    Jeg vil meget gerne deltage med to lodder.

    Hvis jeg vinder så har jeg to piger der skal forkæles med babybørste, og dejlige skumbad. Den yngste er også ved at være så "langt" nu at det er sjovere med wc - det er kun et spørgsmål om tid, og stofbleer kan desværre ikke holde hende tør om natten :(

    ReplyDelete
  52. hejsa!
    Jeg ville helt sikkert prøve de der bind og så ville jeg købe en stofble og prøve det til Sylvia om natten!
    2 lodder her, har nemlig lidt svært ved det der med at linke... det komme vel snart... !
    Kh Emilie

    ReplyDelete
  53. 1 lod herfra, hvor jeg klart vil købe lækre bleer til min skønne søn på godt 1 år... Har længe overvejet stofbleer, så nu byder chancen sig måske (krydser fingre) :-)

    Hilsen Brith

    ReplyDelete
  54. Jeg vil gerne være med på to lodder.

    Hvis jeg skulle være så heldig at vinde, vil jeg købe stofbleer til mit yngste barn på 1 år.

    Kh. Sophie G.

    ReplyDelete
  55. Jeg er med på 3 lodder og ville købe noget af det lækker tøj fra Joha.

    ReplyDelete
  56. Jeg venter mit første barnebarn sidst i marts og ønsker ham selvsagt det bedste af det bedste. Så jeg er med på 3 lodder

    ReplyDelete
  57. Jeg er med med 3 lodder, og håber virkelig jeg vinder, så jeg kan berige min lille Marius med nogle lækre ting ;)

    ReplyDelete
  58. Her SKAL jeg bare vinde!!! 3 lodder til mig :-)

    ReplyDelete
  59. Huh, jeg kan lige nå det...jeg er med på 3 lodder.
    Jeg ville købe noget af det lækre økologiske babytøj fra Joha og sikkert også noget lækkert massageolie.
    Knus Malene

    ReplyDelete
  60. Vil gerne være med med ét lod.
    Jeg vil købe bleer og bind, endnu bedre end de engangs øko-bomuld jeg i forvejen bruger.

    Venlig hilsen Grete

    ReplyDelete
  61. Der er mange lækre ting. Jeg er vild med JOHA tøj, så sikkert noget af det. Lidt legetøj, hagesmækker, plejeprodukter... så de 500 kr får hurtigt ben at gå på. 3 lodder til mig, tak :-)

    ReplyDelete
  62. Hej Lisbeth..

    Sikke fint at kunne vinde et gavekort til Naturebaby.. De har bare så mange lækre ting at vælge imellem. Jeg ville nok vælge imellem trælegetøj, badebukser og plejeprodukter..

    Jeg krydser alt der kan krydses med 3 lodder ;)

    Kh Maria

    ReplyDelete
  63. Kan vist liiiige nå at være med for tre lodder.

    ReplyDelete
  64. Vi har også været rigtig glade for at bruge stofbleer herhjemme - men nu er den mindste vokset ud af stofbleerne... :)

    ReplyDelete
  65. Spændende læsning - også selvom indlægget er noget gammelt. Jeg har selv lige født, og glæder mig til at forsøge med stofbleerne.

    Hav en fantastisk sommer.

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!