Thursday, February 25, 2010

Marthas hjemmefødsel


Jeg har jo tidligere lovet en lille beretning om Marthas fødsel, så her kommer den.

Jeg har født alle mine tre børn hjemme og hver gang, har det været en fantastisk oplevelse. For mig har det at vælge hjemmefødsel, været en naturlig del af at give mit lille barn en tryg og rolig start på livet.

Allerede da jeg skulle have mit første barn, vidste jeg hurtigt, at jeg ikke ville føde hende på et hospital. Hendes far og jeg gik til fødselsforberedelse og den dag jordemoderen fortalte om alle de smertelindrende muligheder, der var på hospitalet, blev jeg faktisk lidt skræmt. Jeg var bange for at miste kontrollen, hvis jeg skulle ind på en afdeling, med så mange hjælpemidler.

Jeg meddelte hurtigt min kæreste, at det ikke var noget for mig og at vores barn skulle fødes hjemme.
Han blev lidt overrasket, men var heldigvis efter lidt snakken frem og tilbage med på idéen. Vi læste lidt statistikker om sikkerheden ved hjemmefødsler og så var vi begge helt sikre.

Fødslen gik nemt. Vandet gik om morgenen og Alma var født 7 timer senere. Jeg havde kun veer i 4 timer, så for en førstegangsfødende var det meget hurtigt.

Vores andet barn skulle selvfølgelig også fødes hjemme. Den fødsel blev dog helt anderledes end den første. Fødslen varede kun 2 en halv time fra vandet gik og jordemoderen kom først en halv time efter fødslen. Alligevel var det en fantastisk oplevelse og endnu mere fantastisk for min kæreste, at han var med til at tage imod vores lille nye søn.

Nu er min lille Martha knap 6 uger gammel. Hun er mit tredje barn og det blev min tredje hjemmefødsel.

Under graviditeten har jeg brugt meget tid på at tale med mine to hjemmefødselsjordemødre om min søns fødsel. Mange tanker var dukket op, som jeg havde brug for at få snakket igennem.
Jeg ville rigtig gerne have en jordemor med til fødslen, for min søns fødsel var blevet noget mere stresset, end jeg lige havde forestillet mig, at den skulle have været…

Begge jordemødrene boede kun 10 minutter væk denne gang, så sandsynligheden for at komme til at føde alene igen, var meget lille.
Jeg blev også hele tiden forsikret om, at tredje gang er en drille gang og at det nok ville tage længere tid end min søns fødsel. Det ville helt sikkert blive noget med, at jordemødrene skulle sidde og slappe af hjemme hos os i timevis, før fødslen kom rigtig i gang!!

Fra juletid begyndte jeg, at have rigtig mange plukveer hver eneste dag og jeg var overbevist om, at fødslen ville gå i gang.
Nytårsaften sendte vi gæsterne hjem kl. 23, fordi jeg troede, at fødslen var ved at gå i gang.
Jeg ventede og ventede og blev mere og mere sur og gnaven og der skete bare ikke noget som helst!
Om natten da jeg var gået 8 dage over tiden, havde jeg en masse plukveer og kunne slet ikke sove, så jeg var sikker på, at der ville ske noget, men om morgenen gik det bare i sig selv igen.
Om aftenen begyndte det igen med et par plukveer ind imellem, men jeg var efterhånden sikker på, at hun aldrig nogensinde ville komme ud, så jeg tog det med sindsro.
Om natten havde jeg nogle lidt kraftigere plukveer, men jeg gjorde ikke noget ved det. Sov bare fra det og var sikker på, at det igen ville gå i sig selv.
Mine to andre fødsler startede jo med, at vandet gik, så jeg var sikker på, at det ville blive sådan igen.
Hen af morgenen skulle jeg på toilettet og stod ud af sengen.
Klokken var kvart i seks og pludselig fik jeg den vildeste ve. Det gjorde så ondt, at jeg bare råbte til min kæreste… ”Jeg tror nok du skal ringe efter en jordemor, NU!”.
Min kæreste fik i løbet af et sekund både ringet til mormor, som skulle passe børnene og jordemoderen, som selvfølgelig stod på fødegangen midt i en fødsel.
Et øjeblik senere fik jeg endnu en ve og vandet gik… Jeg følte det som om Martha var ved at falde ud på gulvet og vidste bare, at nu var det nu… Sagde til min kæreste ”Nu kommer hun og nu bliver det lige som sidst”!
Min kæreste tog det heldigvis helt roligt. Han havde jo stået i den situation før! Så han sagde bare ”Så læg dig lige ned”… Og så kom presseveerne og i samme øjeblik vågnede børnene selvfølgelig. Min kæreste fik sat en DVD på til vores datter og min søn kom ind og satte sig ved siden af mig. Han aede mig på maven og sagde ”Se, nu bliver din mave tynd igen”.
Min kæreste ringede igen til jordemoderen som guidede os i telefonen. Samtidig sendte hun bud efter min anden hjemmefødselsjordemor som kom i løbet af 7 minutter.
Marthas hoved var kommet ud, da min mor kom ind af døren… og et øjeblik senere kom jordemoderen… Smed sin taske og hev resten af Martha ud i et snuptag.

Så var hun født… på knap 20 minutter… og 4 veer… 4200g og 57cm lang.

Hele forløbet lyder måske stressende, men det føltes ikke sådan. Det hele var meget roligt og bagefter sad vi bare alle sammen og beundrede det lille mirakel.

Jeg fatter ikke rigtig, at det skal være så nemt… Men som jordemoderen sagde bagefter, så er hjemmefødsler næsten altid hurtige og ukomplicerede fødsler.

Skal vi have et barn mere, så gør jeg det igen. Dog har jordemoderen lovet min kæreste et mindre jordemor-kursus, for jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde vil få en jordemor ud til tiden, medmindre en jordemor flytter ind hos os et par uger før terminen og det vil hun nok ikke!

At føde et barn har for mig været det største, mest fortryllende og magiske øjeblik i mit liv... Bare jeg kunne gøre det 100 gange! Men det går nok ikke... Min kæreste vil nok næppe være med på den idé!

Vil du læse mere om hjemmefødsler, så kig her: www.hjemmefoedsel.net

42 comments:

  1. Puuha sidder helt og får tårer i øjnene over din følelsesladede beretning... Og hvor fik du mig egentlig bare beroliget, da min største frygt for at skulle have barn, er at føde det... Men det lyder jo som om det kunne have været værre... Tak for beretningen - tror jeg får mig en go dag nu :)

    ReplyDelete
  2. 1000 tak for en dejlig beretning selvom jeg kom til at tude i stride strømme. Hvor beskriver du det bare smukt og roligt... 'Læg dig lige ned så'. Det er simpelthen en guld-bemærkning!

    ReplyDelete
  3. Hvor er du sej. Tilklykke med dig, kæresten og de tre dejlige unger:-)
    Mvh Maria

    ReplyDelete
  4. Åh, hvor er du heldig...Tænk sig at have oplevet hele 3 skønne hjemmefødsler. Tillykke med det, og de dejlige børn.

    Jeg sidder her og små-tuder nu, fordi jeg bliver så misundelig (shame on me...) Det er jo min tur om lidt, og jeg ville intet hellere end at føde hjemme. Netop grundet de ting du selv nævner i starten af dit indlæg. Men jeg har haft nogle komplikationer, og må derfor ikke føde hjemme. Øv! Og som om det ikke er nok at skulle føde på hospitalet, så skal vi også være indlagt til observation 48 timer efter. Dobbelt øv!! Havde ellers lige så småt vænnet mig til tanken, men dit indlæg rev da lige op i det hele...

    Men tak for en god fødselsberettelse, håber jeg får oplevet en hjemmefødsel på egen krop engang :)

    Kh. Julia

    ReplyDelete
  5. Fantastisk beskrivelse, stille og roligt, og totalt sej mand, du har dig - "læg dig lige ned, så" ;-) Og ja, hvis jeg kunne få lov at føde 100 gange mere, så gjorde jeg dét!

    Skønt tå-billede :-)

    Polka

    ReplyDelete
  6. Ej, hvor vildt, at det kan gå så stærkt. Selvom det måske kan være lidt overvældende, at det går så hurtigt, så tænker jeg alligevel, at det må være fantastisk at være forskånet for mange timer med opslidende og langvarige veer. Jeg har også været heldig at føde relativt hurtigt begge gange, men jeg når da slet ikke dig til sokkeholderne ;o)

    Hvor er det i øvrigt nogle FANTASTISKE dukker du laver - så fine i tøjet og yndige i udtrykket. Jeg er vildt imponeret ;o) Kh. Lone

    ReplyDelete
  7. Det var en af de smukkeste og vildeste fødselsberetninger, jeg nogensinde har hørt. Fantastisk!

    ReplyDelete
  8. Åh - jeg bliver altid så rørt af fødselsberetninger ;o)
    Sikke et par fantastiske fødsler du har haft - og fandme en sej kæreste, skulderklap til ham! Og suk, hvor er lille Martha dog skøn.

    ReplyDelete
  9. Hej Lisbeth - hvor en helt fantastisk beskrivelse. Jeg har født mine 3 børn på OUH dog uden noget som helst smertestillende nogle af gangene (yes). Min 3. fødsel er helt som din - jeg havde småveer hele dagen vi tog på OUH til tjek og på 19 min og få pres er Ida født. Hold op en fødsel!! 3 timer efter sidder vi i vores stue og hun beundres af resten af familie :-)

    Tillykke med jeres skønne Martha

    Kh. Mette

    ReplyDelete
  10. Sikke et dejlig billede af de fineste små tær. Og tusind tak for en dejlig beretning om dine fødselsoplevelser.

    Hjemmefødseler er slet ikke så almindelig i Norge som i DK, så mine to piger er født på sygehus. Et stort øjeblik aligevel:)

    ReplyDelete
  11. For en fin fødselshistorie! Og så heldig du er som har hatt så enkle fødsler; skulle ønske min fødsel gikk like lett. :o)

    Ønsker deg en riktig fin torsdag!

    ReplyDelete
  12. Fantastisk å lese dine fødselshistorier. Inspirerende. Skulle ønske jeg kunne føde herhjemme. Jeg bor i en liten by hvor det ikke finnes hjemmefødselsjordmor. Dessuten føder jeg store barn (4,7 kg..) og er nok faktisk litt redd de ikke skal ville ut..

    ReplyDelete
  13. Tillykke med Martha ;)

    Tak for fortællingen, den må give mod til andre.

    Yt

    ReplyDelete
  14. Hvor vildt, at du er så hurtig. Jeg troede det gik stærkt for mig da jeg havde veer i 6 timer før han ankom...
    Det lyder som en dejlig oplevelse, at børnene var hjemme, selvom det kunne være voldsomt for dem. På den anden side gik det jo så stærkt, at han bare konstaterede, at nu bliver dine mave tynd igen.
    Jeg har født på hospital, næsten naturligt med lidt hjælp fra lattergas, og det var jeg fint glad for Julia.

    ReplyDelete
  15. Wauuu, se det er hurtigt!
    Jeg sidder med tårer i øjenene og en STOR klump i halsen, puha hor e det rørende!
    Jeg synes det lyder helt igennem fantastisk, at både du og din mand/kæreste kan klare det med sådan en ro -stort skulderklap til jer begge.
    Er ret imponeret over din søn også, men det er nok jeres ro der har smittet af på ham!
    Stort tillykke med din skønne pige.

    ReplyDelete
  16. Hvor er det bare en skøn fødselsberetning. Din mand må da næsten også betegnes som jordemoder, nu hvor han og du har klaret to hjemmefødsler selv. Tillykke til jer allesammen igen og så er de der babytæer altså bare skønne :)

    ReplyDelete
  17. HELT UTROLIG!!!!!
    Jeg er mektig imponert!! Og for en flink mann du har. Ja dette var helt spesielt å lese!!!

    Hilsen Helena:-)

    ReplyDelete
  18. Pye ha... Også jeg sidder med tårer i øjnene... Omend jeg er den første til at vælge en hjemmefødsel fra! Vi har 100-vis af gange tænkt tilbage på vores første søns fødsel og sagt til hinanden, at det vel nok var godt, at vi var SÅ tæt på et neonatalafsnit! Havde vi været hjemme, havde vi mistet Rasmus 6 timer gammel! Jeg er sikker på, at jordemoderen ville være taget hjem efter et par timer, senest... for fødselen og drengen var perfekte og INTET virkede unormalt - 6 timer senere blev han bare PLUDSELIG blålilla over det hele og var ved at dø fra os!!! Efter 12 timers uafbrudte undersøgelser, gisninger og behandlinger og fandt et dygtigt team af læger ud af, at han havde fået blodforgiftning! Og en af de første behandlinger, de havde sat ham i, viste sig at være dén, der kunne redde ham - og den havde han allerede været i i flere timer på daværende tidspunkt! Det var en forfærdelig oplevelse, og de næste fødsler kom til at foregå på sygehuset med lidt mindre dramatik, men stadig med behov for hjælp fra neonatal...
    Vi havde drømt om en hjemmefødsel, men pludselig skete det hele 1½ mdr. før tid - måske "vidste" min krop / Rasmus bare, at han skulle ud NU, hvis han skulle få hjælp til at overleve.
    Hvor må det have været skønt at kunne føde hjemme - og endda med succes! Tillykke til Jer alle!
    -Men JEG turde bare ikke ;O)

    ReplyDelete
  19. Hvor fint at du deler din historie med os :)
    Jeg har min lille dreng inde i maven, men om tre måneder skal han ud. Jeg skal dog føde på hospitalet. Jeg glæder mig så meget til at se ham!

    ReplyDelete
  20. Smukt :)

    Og jeg som syntes, at jeg fødte hurtigt (2,5 time), men jordemoderen nåede da at være her en hel halv times tid.

    ReplyDelete
  21. Åh, det er vel nok en skøn beretning. Det er lige så jeg kniber en tåre. Jeg ville så gerne selv have født mine børn, men de måtte tages ved kejsersnit 11 uger før tid. Hvor må det være skønt at have tre så specielle oplevelser (jeg synes nu også at min er helt unik:-))

    ReplyDelete
  22. Dejlig dejlig beretning. Som altid lyser roen ud af dine indlæg.

    Hjemmefødsler ér noget helt særligt. Jeg fødte min første på hospital og de to næste hjemme.
    Vil til hver en tid foretrække hjemme.

    ReplyDelete
  23. Blev fuldstændig grebet af din beretning. Hvor er det vildt at man kan føde et barn så hurtigt! Respekt :o)Hun ser så skøn ud din lille Martha. Endnu engang tillykke med hende.
    KH Berit

    ReplyDelete
  24. Fantastisk beretning om dine 3 specielle fødsler.. Hold op, I er et sejt team, din mand og dig :-)

    20 min 4 veer!!!
    Jeg fødte vores 4. barn på præcis 1 time fra første ve til hun var ude, født i 3. presseve... DET syntes jeg (indtil jeg læste om Marthas fødsel) var hurtigt :-)

    Nyd hende alt hvad du kan.. Jeg blinkede et par gange, og nu er vores yngste allerede 10½ måneder gammel..

    ReplyDelete
  25. Fantastisk beretning om dine 3 specielle fødsler.. Hold op, I er et sejt team, din mand og dig :-)

    20 min 4 veer!!!
    Jeg fødte vores 4. barn på præcis 1 time fra første ve til hun var ude, født i 3. presseve... DET syntes jeg (indtil jeg læste om Marthas fødsel) var hurtigt :-)

    Nyd hende alt hvad du kan.. Jeg blinkede et par gange, og nu er vores yngste allerede 10½ måneder gammel..

    ReplyDelete
  26. Fantastisk fødselsberetning. Når man leser blir man rørt og må være en fryd å lese for alle som ikke har født barn før. Har selv hatt fire fantastiske fødsler, selv om nr 3 var litt vrien. Lykke til fremover, kommer til å følge med på din skjønne og inspirerende blogg.
    Cecilie

    ReplyDelete
  27. Kære Lisbeth,

    Tak for din fine beretning - herlig læsning!

    Jeg fødte selv min første pige Maya Emilie hjemme ved planlagt hjemmefødsel i vand og havde jordens bedste fødsel, som tog 20 timer fra første "rigtige" bidende ve til hun dukkede op af vandet og kikkede på mig.

    Emma Lucca blev desværre født på hospitalet efter igangsættelse, og selvom jeg derudover fødte helt naturligt uden smertelindring og var hjemme 2,5 time efter fødslen, så var det en oplevelse, jeg meget gerne ville have været for uden. præcis som du beskriver, så føles det bare naturligt for mig at føde hjemme, hvor der er ro og tryghed og min mand og jeg er i vores egne omgivelser...

    Bliver der en nummer tre, så håber jeg meget, jeg vil kunne føde hjemme igen...

    KH Helle

    ReplyDelete
  28. Tusinde tak fordi du ville dele din fødselsberetning! Det var virkelig rørende læsning! Lille Martha er bare SÅ lækker!

    ReplyDelete
  29. Hurra for alle fødende kvinder, og et ekstra lille klem til alle hjemmefødende!!!

    ReplyDelete
  30. dette her var fantastisk å lese! så idylliske fødselsopplevelser skulle jeg ønske jeg kunne skryte på meg :)takk for at du deler!!

    ReplyDelete
  31. Mange tak for åbenhed:) Jeg havde selv en meget lang fødsel, med veer i 21 timer efter vandet gik, så jeg var meget glad for at være på sygehuset:) Ha en fin weekend

    ReplyDelete
  32. Så vakkert å lese! Det høres fantatisk ut å føde hjemme. Minnene tilbake til mine egne fødsler som skjedde for 6, snart fire og 1 1/2 år siden blir også sterke.

    ReplyDelete
  33. Lykkelige du - som hadde slike fine fødsler... Selv var min eneste ene på sykehus og det tok sin tid, og kunne sikkert vært mindre komplisert!
    Nydelig tottelottebilde du har lagt inn der på slutten! *sukk*

    ReplyDelete
  34. Meget smuk beretning Lisbeth... jeg er rørt til tårer... Dejlig søn du har.. betænksom... Kram fra C

    ReplyDelete
  35. Nååååårh hvor skønt!! Og jeg synes Mikkelines fødsel var hurtig - den tog 3 timer og som hos Anja, nåede jordemoderen da at være her i en hel halv time ;-)

    Jeg kan stadig huske da du fødte Storm. Den vildeste beretning!

    Kh Lotte

    ReplyDelete
  36. Hej Lotte!
    Tak for kommentaren;o) Jeg fandt din blog for noget tid siden og begyndte at skrive til dig, men så blev jeg afbrudt (sikkert af et eller andet barn;o) og kom ikke længere...
    Håber du har det godt og dine små unger også!
    Det glæder mig at du har succes med din forretning... Det kan jeg sååå godt forstå!!
    KH Lisbeth

    ReplyDelete
  37. Hvor det dog rart at høre at hjemme fodsler er ved at vœre mere accepteret i Danmark, jeg har boet vœk i mange aar, og har selv født hjemme hvor jeg bor i USA. Der er ikke noget bedre end at krybe ind i seng når fødslen er overstaaet, jeg kunne ikke forestille mig at føde paa nogen anden maade.
    ~
    Hvad med hjemme undervisning, det har stadig ikke mange tilhœngere saa vidt jeg kan forstaa.
    Vi hjemme underviser vores børn følgende Rudolf Steiner prœncipper, og er ved at flytte tilbage til Danmark, men jeg har fornemmelsen af at det, om lovligt, bestemt ikke er vel set.
    Naa jeg pludre vist...
    Tak for historien!

    ReplyDelete
  38. Hvor hyggeligt :-)

    Har det helt på samme måde, det med at man ER hjemme når fødslen er overstået, har sin egen seng, bad eller hvad det skulle være, det er bare Så dejligt afslappende.

    Jeg ville også føde min den første derhjemme, selv om min læge forsøgte at skræmme mig fra sans og samling, og advarede mig på det kræftigste fra at føde hjemme som førstegangs fødende, men uden held :-) Det var en planlagt hjemmefødsel. Desværre havde jeg veer i 3 dage, og da min mor, mand og veninde endelig fik mig overtalt til at tage ind på hospitalet, for at få noget at sove på, kom jeg ikke hjem igen, da fødslen gik igang på hospitalet. Tog dog hjem lige efter med min dejlige datter.

    Anden gang ville jeg så prøve igen, med en planlagt hjemmefødsel, og troede at jeg lige havde styr på hvordan jeg føder, og forventede en lansommelig proces. I første forsøg på at ringe til jordemoderen, hvor jeg beskrev den helt anderledes smerte, jeg oplevede i forhold tilførste gang, ville hun have at jeg tog ind på Glostrup hospital, for at få kørt en strimmel, og det gør man jo kun hvis man frygter at der er noget galt. Hun fortalte mig at fødslen var langt fra (hun så sikert en god film derhjemme)Hun gjorde mig meget urolig, for om der var noget galt, men at skulle transportere mig selv ind på hospitalet, virkede som en håbløs opgave (fik preseverer ca.10 min efter) Vi ringede 112, da jeg troede der var noget helt galt, det havde jordemoderen jo fået sat i hovedet på mig.

    Nå, men Malik kom til verden på vores sofa (da min datter sov inde i soveværelset i tremmesengen), og min mor, som lige var kommet ind af døren)tog imod, imens min mand ringede til jordemoderen. Ambulancefolkene nåede frem da Malik havde hovedet fremme, og så gerne at min mor fortsatte sit gode arbejde (det var to unge fyre)Jordemoderen nåede først frem, da Malik var kommet til verden. En meget rystende oplevelse for min mor... hi hi..

    Men hvor var det bare hyggeligt, da min mor gik rundt og tændte stearinlys, og der blev lavet te i køkkenet, og jeg sad der med min søn i armene

    ReplyDelete
  39. Så koselig at du deler dine fødselsopplevelser med oss, er alltid så rørende og spesielt å høre (eller og lese). Tårene rant hos meg <3 Må være veldig spesielt da å føde hjemme, også med barna og moren din til stede og. Men en fødsel er jo alltid spesiell, det er det mest utrolige i livet. Jeg har selv født to ganger, og det er jo det beste -og det værste (les:vondeste)- jeg har opplevd. Ett sant mirakel <3
    klem:)

    ReplyDelete
  40. Skøn fødselsberetning!!! Skulle jeg nogensinde beslutte at få nummer tre, så ville jeg også vælge hjemmefødsel.... En PLANLAGT! ;-) Min nummer to skete nemlig lige så hurtigt som din, så jeg endte med at føde helt alene på toilettet med en jordemoder der skreg: DU MÅ IKKE PRESSE i telefonen. Surrealstisk, men overraskende udramatisk oplevelse. Og så er der noget helt specielt ved at have født i eget hjem.

    ReplyDelete
  41. For en fantastisk fortelling!! BLir så rørt jeg c",)

    Klem Anna

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!