Thursday, January 28, 2010

Nærhed og slynger

Hold op hvor følelserne bare vælder frem, når jeg sidder og kigger på mit lille barn.
Lige nu ligger Martha og sover sødt i slyngen hos mig, mens hun laver de sødeste små knirkelyde...

Slyngen er hendes favorit-sove-sted og hun hænger her rigtig mange timer hver dag.
Mens hendes far også er hjemme på barsel, skiftes vi til at have hende hos os.
Jeg har båret alle tre børn i slynge, fra de var helt spæde og jeg nyder den nærhed og kontakt vi har, mens jeg samtidig har hænderne fri til alle hverdagens gøremål.
Jeg synes det aller vigtigste for et lille nyt barn er, at have så meget kropskontakt så muligt og føle nærhed og varme!

For ti år siden rejste min kæreste og jeg i Guatemala. Vi boede i en indianerfamilie i seks måneder. Livet sammen med familien har inspireret mig rigtig meget.
Det var en stor familie, som ikke havde meget.
De boede i et lille hus med bliktag, sammen med børn og børnebørn. De havde tre værelser til 10 mennesker, hvor min kæreste og jeg fik deres fineste værelse. Værelset var uden vinduer, med en seng og isoleret med flamingo-plader. Det aller fineste ved det værelse var, at de havde tapetseret den ene væg med gavepapir.
Resten af familien sov sammen i to værelser. Børnene delte naturligvis senge med deres forældre og om dagen, blev de små børn båret hos deres forældre på ryggen. Børnene var med i alt... De hang der på ryggen bundet fast i farverigt stof og fulgte med i madlavning, tøjvask osv. Nå de blev trætte sov de.
Jeg var så imponeret over hvor rolige børnene var og hvor naturligt det var for forældrene at gøre det sådan. De havde intet af alt det vi har, men alligevel havde de de mest velstimulerede og rolige børn, jeg nogensinde har set.

Jeg vidste, at jeg ville gøre det samme, den dag jeg selv skulle have børn. Det er det, der har inspireret til at leve på den måde vi gør her hjemme og jeg er taknemmelig over den gave, jeg føler jeg fik i Guatemala.

Når indianerne bærer deres børn, binder de to firkantede stykker stof på en bestemt måde. Jeg fik lært hvordan man gjorde og fik lov til at bære lille Jonatan på ryggen. Mine egne børn bliver båret i forskellige ring-slynger og vikler.
Indianerne lærer jo helt fra barnsben, at bære på den måde og derfor er det helt naturligt for dem at gøre det sådan. For mig ville det kræve rigtig meget træning, at gøre som dem og jeg er ikke helt tryg ved, at bære Martha på ryggen på den måde og vil helst have hende foran, hvor jeg hele tiden kan se hende. Når hun så bliver større, vil jeg bære hende på ryggen.

Jeg synes slynger er langt bedre end bæreseler, fordi de giver mulighed for, at barnet både kan ligge ned og sidde. Samtidig er det mere skånsomme for både min og mit barns ryg.

Man kan ikke give sit lille barn for meget nærhed og derfor elsker jeg, at have mine børn hos mig. Jeg tror, at den store tryghed og varme de får, gør dem utrolig selvstændige og trygge.

De ting vi omgiver os med og nærmest ikke kan leve uden, opfordrer meget til, at vi lægger børnene fra os. Lifte, skråstole og diverse underholdnings-centre til små børn er i virkeligheden helt unødvendige og mere til gavn for forældre end børn. Babyer skal holdes og bæres.

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags og da jeg fortalte, at vi sover sammen med Martha om natten, opfordrede hun til, at vi lægger hende i liften. Jeg turde næsten ikke fortælle hende, at vi faktisk ikke ejer en lift!
Jeg sagde, at det er den måde vi gør herhjemme. Sover med hende og bærer hende i dagtimerne. Så opfordrede hun til, at vi i hvert fald ikke sover under samme dyne pga. fare for vuggedød.
Jeg ved godt, at det er velment og at sundhedsplejersker skal følge nogle generelle anbefalinger, men jeg har jo trods alt to børn, som har overlevet den samme behandling, så "bekymringen" generer mig lidt. Jeg synes det er rigtig vigtigt at en sundhedsplejerske, som har en stor autoritet i forhold til mødre og småbørn, ikke kommer med en idé om "at der er en rigtig måde". Der må være plads til forskelligheder, hvis børnene ellers trives og er velfungerende.
For mig fungerer det, at gøre det på den her måde og for andre mødre er det godt på en anden måde... Vi er alle sammen forskellige og sådan skal det også være! Der er sikkert sundhedsplejersker, som er mere åbne overfor, at gøre tingene lidt anderledes. Det håber jeg i hvert fald.


Lykken er amning i sofaen med lune uldsokker på, uldbodystockinger til et vinterbarn og min lille basse i slyngen...

32 comments:

  1. Ja ja og endnu mere JA - oh, hun er fantastisk - så underdejlig og lige den rette til at komme til hos Jer. Slynger - hvad enten de er vesterlige som vores eller mere originale og simple på den rette vis - så er det en genial måde at have sine børn tæt på og opfylde deres umiddelbare ebhov...Ingen tvivl om at vores børn har det allerbedst når de er tæt på os og først i deres eget tempo stille og roligt søger ud i livet omkring dem. Så hjertelig tillykke til Jer alle - og hvor skønt at fornemme hvor du nyder og holder fast i det nu der gælder... masser af med-mor-kram fra Susanne

    ReplyDelete
  2. Jeg er lige bag dig der, Lisbeth. Her hos os sover vi også tæt. Og alle trives med det! Jeg ville have det SÅ mærkeligt med at lægge Frida i den lille pynteseng vi har til hende. Heldigvis er der mange slags sundhedsplejersker og vi har været så heldige at få en, der er enige i vores måde at gøre tingene på. Det gør jo ikke hverken vores, din, eller andres metoder mere rigtige for andre, men vi er SÅ enige i det med, at man skal passe på med at pådutte andre, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg synes det er 'moderne' (i mangel af bedre ord, der ikke lige vil dukke op nu) på sådan en træls måde, at alt skal stå i nogle retningslinjer for at det kan blive blåstemplet.
    Jeg tror vi er blevet rigtig dårlige til at mærke efter, hvad der fungerer bedst for os i stedet for at følge en bestemt form slavisk, fordi man 'skal'.

    Hov, undskyld, det blev lidt langt, men du rørte lige noget i mig:)

    Varme kram fra en medsammensvoren i co-sleeping!;)

    ReplyDelete
  3. Ja Lisbeth, jeg er helt enig. I det hele.

    Knus og god fornøjelse

    ReplyDelete
  4. En gammel mor - snart mormor spørger lige: får du ondt i ryggen af at gå med hendei slyngen??Min datter, som nu er gravid (og snart) jordemoder ) siger at et par af hendes veninder påstår at man får SÅ ondt i ryggen/nakken af det og anbefaler BabySam eller babycare bæresele???Hvad siger du ?Jeg har både ringe og stof og mønster liggende til en slynge, men vil ikke sy den hvis nu..

    ReplyDelete
  5. Jeg bærer ca. 5 timer om dagen og får ikke ondt i ryggen. Jeg veksler så lidt mellem forskellige slynger, men er rigtig glad for at bruge ringslynger. Det er faktisk det jeg bruger mest. Hun har sovet 3 timer i ringslynge i dag, men jeg er selvfølgelig også i træning;o)
    Jeg tror det handler rigtig meget om, at man skal bruge den rigtigt... Hvis barnet ikke ligger rigtigt, hænger for lavt, eller den ikke sidder rigtigt på skulderen, så kan man få ondt...
    Jeg synes da klart, at du skal sy en! De hjemmesyede er helt klart de bedste. Dem med polstring er tit alt for besværlige at indstille og sætte ordentligt!
    En slynge er under alle omstændigheder meget bedre for ryggen end bæreselerne... Det kan godt være at bæreselerne er blevet bedre, men det er et problem at børnene ikke kan ligge ned og når de vender ud af, bliver de så overstimulerede...
    Nå, men du må sy én!!
    Held og lykke!!

    ReplyDelete
  6. herlig!nesten så man får lyst å amme igjen..hihii, neidå, no er det ingen flere barn her!!;)
    eg har fem barn, og alle har sovet store deler av natten i samme seng som meg og faren. Det er både praktisk med ammingen og gir ein god trygghet og nærhet!
    kan du forstå at nokon familier har eget barnerom fra dei er nyfødde? Her sover tvillingen på mitt rom endå(2 og eithalvt år gamle) og dei kjem alltid opp i sengen til meg kvar morgon. Det er det skjønneste som finst, små varme, trøtte, kosete barn som kryper inntil!:)

    ReplyDelete
  7. Hvor ser hun bare skøn og tilpas ud jeres lille Martha. Hos os har vi forsøgt med slynge, men uden større succes. Vi sover dog stadig tæt når vores lille 4-årig datter kommer listende om natten :o)

    ReplyDelete
  8. Hvor er det et varmt og dejligt indlæg. Nyd den lille familie.

    ReplyDelete
  9. Jeg er også fuldkommen enig med dig. Lukas sov også hos os det første halve år af sit liv (og i perioder stadigvæk, selv om han nærmer sig de tre; det gør ham også roligere og gladere om dagen, bemærker jeg - og så sover vi i øvrigt meget bedre alle tre med det arrangement).

    Hos os er vi også meget nære og kærlige med vores barn. Jeg fandt desværre aldrig ud af det med slyngen, men brugte rigtig meget at sidde og nusse med ham og bar ham rundt i armene dagen lang - det var skønt :-)

    Hvor har det været en fantastisk oplevelse for jer at bo hos den indianerfamilie, og at de gav jer deres allerbedste værelse, er helt utroligt. Men det viser sig jo tit, at de, der har meget lidt, faktisk har så meget mere at give end dem, der har meget. Meget tankevækkende.

    Jeg elsker at læse om den store kærlighed, du har til dine børn - det er meget bevægende, og jeg er sikker på, at du får rigtig meget igen - resten af dit liv :-) Du er virkelig kommet på rette hylde dér, som mor...

    ReplyDelete
  10. Tillykke med jeres 3. barn!!! Her i huset har vi fået en søn den 8. januar i år. Vores andet barn. Han sover også hos mig om dagen meget af tiden i strækviklen, og om natten har min mand måtte vige pladsen for den lille nye mand for en periode, men det har han det fint med, fordi på den måde bliver der sovet. Vi har en lift fra den store, men vi har aldrig fået den ned fra loftet igen. Sundhedsplejerskerne har jo deres anbefalinger som de skal følge, heldigvis har vi fået en supercool en denne her gang, som bare sagde "jamen det ser jo fint ud, er der noget andet I har lyst til at snakke om?" og så endte vi med at bruge al tiden på at snakke om vores store pige. Men fedt at man har lavet sine egne gode mor-erfaringer så man ikke længere lader sig hylle ud af den når de kloge hoveder kommer på banen. Det er det fedeste ved at få barn nr. 2 og endnu federe ved barn nr 3 kunne jeg forestille mig...

    ReplyDelete
  11. Hej Lisbeth,
    Sikke dejlige billeder af Martha!
    Jeg er helt enig med dig i, at man skal gøre det, der er det rigtige for familien, og ikke hvad andre mener er det rigtige. Alma sov også fast hos os i sengen de første 6 måneder, hvorefter hun begyndte at sove lidt for sige selv noget af natten. Ofte sover hun stadig hos os - også selvom hun blev tre år i går :-))
    Desværre var jeg ikke så bekendt med slyngerne, da hun var lille, for det tror jeg ville have været noget for os - hun blev nemlig båret rigtig meget i vores arme.
    Dejligt at høre lidt fra dig og se den lille, fine Martha.
    God dag.
    Kh Stine.

    ReplyDelete
  12. Åh, hvor ser hun da bare sød og tilfreds ud der hun ligger:)
    Det lyder bare så hyggelig at bære hinde tæt indtil dig, så kan hun rigtig mærke al varme og kærlighed i giver hinde.

    ReplyDelete
  13. Sikken dejlig fortælling! Meget spændende at læse. Tak for du deler den. Jeg er iøvrigt helt enig i dine betragtninger. Jeg har også båret i slynge (mit andet barn) og sovet tæt. Nærhed. Kærlighed. Ja :-)

    ReplyDelete
  14. Sikke en dejlig beretning om tiden hos indianerne, og sikke dog nogle helt igennem fantastiske billeder af din dejlige datter.

    Jeg er lige bag dig ved spørgsmålet om brug af slynger. Jeg har båret alle mine 3 børn i slynger af den ene eller anden art.
    Dengang for 7 år siden da min store var spæd, var jeg noget af et syn i gadebilledet (bor på landet) når jeg kom gående med ham i slyngen. Folk kom endda hen og spurgte om det dog var et barn der lå i den ;).

    Berøring og nærhed skal der til. Hele livet.

    Mange knus,
    Synne

    ReplyDelete
  15. Hej. jeg er også nødt til at give mit besyv med. Vi co-sleeper også hjemme hos os. Vi vågner aller fire sammen i vores dobbelt-seng om morgenen. Isak på snart 4 bliver puttet i egen seng om aftenen, men kommer altid listende i løbet af natten, og Isabel på 17 måneder er ikke begyndt at sove i egen seng endnu, synes det er mest naturligt at sove sammen. Selvfølgelig har man indimellem brug for at være sammen (kun de voksne), men så har huset jo heldigvis mange rum, som en sundhedsplejerske vi engang havde proklamerede, og det er jo rigtigt.
    Jeg har forsøgt mig med slynger og vikler, men har desværre ikke kunne finde ud af at bruge dem!
    Ha en skøn dag.
    KH Mia

    ReplyDelete
  16. Ja, slynger og samsovning er noget af det skønneste for sådan et lillebitte nyt liv, der lige har tilbragt 9 måneder under et bankende varmt hjerte. Det er jeg altså helt sikker på.

    Mine tre har i hvert fald nydt den tætte kontakt hele tiden.

    Hvis I vil undgå at hele babys vægt (men sådan en lille størrelse vejer altså mindre en dametaske, som de fleste bærer på en skulder uden at blinke) så kan jeg varmt anbefale en strækvikle eller fastvikle til de helt små. Der er masser af hjælp at hente til valg af vikle og brug af vikle på www.slyngebarn.dk

    Jeg håber, det er ok at linke, ellers må du sige til Lisbeth, så fjerner jeg det igen.

    /Mette

    ReplyDelete
  17. This comment has been removed by the author.

    ReplyDelete
  18. Hvor er det en fin måde i har inrettet jer på og hvor er jeg enig. Man må finde sin egen vej og fornemme og stole på, at det er rigtigt. Bliver helt træt af bøger der fortæller hvad det rigtige er, det kan virkelig fratage en evnen til at mærke efter selv, fordi man jo vil det bedste for sit barn.

    ReplyDelete
  19. Hvor er det en fin måde i har inrettet jer på og hvor er jeg enig. Man må finde sin egen vej og fornemme og stole på, at det er rigtigt. Bliver helt træt af bøger der fortæller hvad det rigtige er, det kan virkelig fratage en evnen til at mærke efter selv, fordi man jo vil det bedste for sit barn.

    ReplyDelete
  20. Er totalt enig i det hele :)

    Bortset fra at jeg faktisk ikke har nogle ordentlige uldsokker. Hm..

    ReplyDelete
  21. Ihhh hvor er hun smuk. Du er priviligeret med tre børn, jeg drømmer stadig om mit første. Nyd det :) Kærlig Hilsen Katrine

    ReplyDelete
  22. Hej Lisbeth.

    Her hos os har der også altid været plads til vores børn over alt. Man kan på ingen måde give dem for meget tryghed..Jokke, som lige er blevet 7, er en kæmpe tryghedsbasse. Han sover stadig inde ved os om natten. Godt nok på en lille madras ved siden af vores senge, men vi er alle trygge og kan sove...Nogle gange når vi vågner er vi 5 i soveværelset, andre gange kun 3.....Men vi sover bedst med vores kæreste ved vores side, så mon ikke også vores børn gør....

    Hurra for et opgør med den traditionelle sundhedsplejesker og de dyder og værdier der bor der...Og som en mor, for 3.gang, godt tør tage...

    ReplyDelete
  23. Sikke en skøn fortælling om din tid hos indianerne! Slynger er geniale, og jeg kan slet ikke vente til at få en lille ny at bære rundt på igen. Herhjemme bliver Emilie stadig båret - dog i mei tai slyngen - men det er selvfølgelig i en noget begrænset mængde. Og jeg vil da opfordre alle der er den mindste smule nysgerrige på slynger, om at prøve nogle forskellige og så få hjælp af en anden slyngebruger, så man ikke bliver skræmt første gang man skal finde ud af, hvordan man lige får sat slyngen rigtigt, samtidig med at holde roen med barnet. Og det er aldrig for sent at prøve, men jo tidligere jo bedre synes jeg for det er rigtigt som du siger - der er bare en fantastisk tryghed og nærhed at kunne give sit barn i den nye store verden. Og så vil jeg lige sige at herhjemme co-sleeper vi osse og det er skønt. Det har vi gjort fra dag 1 og det giver os alle en stor tryghed.
    Og så må jeg igen lige kommentere - hvor ser hun dog bare sød og mild ud din lille pige :)

    ReplyDelete
  24. Her hos os har vores børn også altid sovet sammen med os - og de gør det såmænd endnu indimellem - selvom de nu er store. Jeg elsker at have mine børn nær mig - kan slet ikke undvære det faktisk - lige nu ligge de og sover i stuen - på hver sin sofa..

    ReplyDelete
  25. Hei igjen min navnesøster!

    Det er du som er mor og det er du som vet best hva som fungerer hos dere. Du gjør som du vil. Da jeg hadde baby for snart 33 år siden, skulle ikke barnet under noen omstendighet sove i mor og fars seng. Jeg ammet og barnet og jeg sovnet selvfølgelig. Jeg kan huske at jeg våknet våt av svette og følte at jeg hadde gjørt noe galt.
    Jeg hadde blitt fortalt skrekkhistorier om mødre der hadde ligget sitt barn i hjel. Min datter kom inn i sengen til oss til hun var 13 år. Heldigvis har hun blitt en god samfunsborger (lærer) og en god og fornufig mor for sine to barn. Konklusjonen er : Det er du som kjenner dine barn og det er du som bestemmer, ikke helesøster (sundhetspleier)
    Lykke til og en stor "knus" til deg og dine skjønne barn. Er det nok kjærlighet, går det så men godt!
    Så følg din sunne fornuft.

    ReplyDelete
  26. Jeg kan huske den følelse. Den er ubeskrivelig dejlig;0)
    Velkommen til min lille give away, hvis du har lyst.

    ReplyDelete
  27. Jeg er også helt enig. Sov sammen med- og bær barnet ditt tett inntil deg du.
    Her i Norge var 'regelen' for noen få år siden, at samsoving var forbundet med fare for krybbedød. Jeg måtte sloss for min bestemmelse om å sove sammen med barnet mitt ved begge mine to eldste barn. Nå har reglene snudd her har jeg skjønt, og helsesøstre og jordmødre anbefaler 'samsoving.' Så man skal stole på seg selv. Nyt dager og netter kjære mamma:)
    Nydelig blogg!

    ReplyDelete
  28. Dejligt at læse, vi gør det samme her. Det er dog rigtigt nok at man ikke bør have barnet liggende under sin egen dyne - de kan simpelthen dø af varme. Men det forhindrer jo ikke en i at sove tæt sammen :-) Jeg savner da nogen gange at slippe for en lille en der kravler rundt på mig om natten, men tænk på alternativet: at gå hen over et koldt gulv midt om natten og sidde ved siden af barnets seng og fryse. Nej tak.
    Vil også anbefale vikler til alle! Ringslynger synes jeg er lidt svære at bruge rigtigt.

    ReplyDelete
  29. Hej Lisbeth, jeg forstår så slet ikke, hvordan en sundhedsplejerske kan få sig selv til at komme med forslag, når hun kan se dine to andre børn ved siden af? Der er ikke kun een måde at gøre tingene på.. og ikke to børn vil det ens... Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke fik brugt slynger noget mere.. Eller fik syet mig en slynge vugge.. Martha har det som blommen i et æg. forestil dig 9 mdr i maven og pludselig udenfor i en lift? Så fortsæt du bare.. jeg synes det lyder så fantastisk.!

    ReplyDelete
  30. Ja, nærhed er det bedste og helt klart er slynger, vikler og Mei tei´s et skønt valg.

    Tillykke med den smukke lille ny!

    ReplyDelete
  31. Congratulations on you sweet little girl!
    Welcome Martha...
    I love the pictures of your little one carried =)

    X Maureen

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!