


Her er en helt særlig lille familie. Carlos og Josefina og deres lille Rosa på 6 måneder. Hun hedder Rosa, men alle kalder hende Rosita, fordi hun er så lille og sød. Hendes mor bærer hende altid på ryggen og hun elsker at følge med, når hendes mor arbejder. Rosa har også en bror på 7 år og en søster på 5 år. De var i skole, da billedet blev taget, så dem må jeg vise jer en anden dag.
Familien har en helt særlig plads i mit hjerte, for jeg har nemlig engang boet i en indianerfamilie i Guatemala. Det var en stor oplevelse og jeg har aldrig mødt så fantastiske mennesker... De lærte mig meget om livet som gør, at jeg er den jeg er. De lærte mig, at det er de små ting i livet, som har den største værdi og selvom de ikke havde ret meget, gav de mig mere end nogen andre. Ja... og så blev jeg inspireret til, at bære mine egne børn og jeg glæder mig til at putte min lille ny baby i slyngen, når den kommer om 3 uger!
Mine tanker går til min dejlige indianer-mor!
Denne lille dukkefamilie skal bo hos et par skønne drenge i Tyskland og jeg håber, at de vil passe godt på dem alle.
Deres tøj er syet af stof, som jeg har haft med hjem fra Guatemala og det var skønt at lede i gemmerne efter det helt rigtige... Det bragte mange dejlige minder frem!
Jeg håber i alle nyder det kolde vejr og den søde juletid. På mandag trækker jeg vinderen af perlerne og har også planlagt en lille jule-giveaway.