Wednesday, September 30, 2009

Detaljer i børneværelset...


Kattens favorit-sove-plads er i børneværelset... Den ligger hele dagen på lammeskindet og hygger sig...


Den lille bogkasse er blevet tapetseret med det skønne retro-fugle-tapet og så har Alma lige fået fine nye kopper og tallerkener til legekøkkenet...


Så må jeg altså lige vise Kirstens blog. Jeg har syet et par fine dukker til Kirstens skønne små piger og hun har taget billeder efter de har fået dem. Kirsten er selv rigtig dygtig til at sy og indretter sit hjem i en skøn stil.
Jeg blev så rørt da jeg så billederne af pigerne med dukkerne. Det er bare det der gør det vidunderligt at sy dukker...

Tuesday, September 29, 2009

Boligreportage og orden


I dag har jeg haft besøg af en svensk fotograf og en stylist, som skulle lave en reportage til et svensk boligmagasin fra mit hjem. Det var rigtig sjovt, at se dem arbejde...
De var her i 5 timer, hvor de fotograferede løs...
Jeg har ryddet op i mindst 3 dage inden de kom (må her lige give kredit til min skønne kæreste, som faktisk har ryddet endnu mere op end mig, for jeg er gravid med ondt i ryggen og kan ikke nå ind under sengene osv.;o)... Ja, selvom det hele ser temmelig organiseret ud i mit hjem, når jeg viser det frem her på bloggen, så er det jo bare lidt snyd, for rodet kan jo altid flyttes udenfor kameralinsen.

Men i dag er her virkelig ryddet op, ingen bunker, ikke noget legetøj der ligger og flyder, ingen tråd, ingen stofrester og det hele ligger helt rigtigt...
Gad vide hvor længe det holder!?... Måske bare til i morgen, når børnene står op og begynder og lege!
Sådan skal det jo også være, for hvem kan holde ud at bo uden bare en lille smule rod!?

Jeg er i hvert fald spændt på at se billederne fra mit meget ordentlige hjem!

Her er lidt af mine egne billeder fra en dag med orden...





Monday, September 28, 2009

Søde dukker...


En dejlig dukke med tykke kinder. Hun har et dejligt stort hår og er klædt i slåom-kjole i hjerte-stof, Blomstrede bukser og strikket vest med en broche (betrukket knap med is)... Jeg tror hun er ret glad for is...




Her er Siljas dukke med det lyse hår. Hun har en blomstret slåom-kjole, bukser i brun sødahl stof og stribet vest i uld med hæklet blomst.

Begge dukker har små fine fødder, hænder og røde kinder...


... Nu er de på vej til et par søde små piger...

Tuesday, September 22, 2009

Mit kreative hjørne





Jeg har desværre ikke mit eget sy-værelse, for det har vi simpelthen ikke plads til, men så har jeg den ene halvdel af vores meget store stue... Her er mit kreative hjørne...

Jeg har et gammelt københavnerskab med skuffer til tråd, bånd og knapper. Dåserne er fulde af hæklerier og garn og så min elskede symaskine på det famøse blå bord, som katten fik sat sit præg på!
Min overlocker har jeg på det store "tapet-bord", som jeg tidligere har vist. Der kan jeg også klippe osv.

...Og så må jeg også lige vise mit nye favorit tapet med røde fugle... Fik kun en enkelt rulle! Så fik jeg også lige købt et par Rie Elise Larsen-fugle i dag... Da jeg stod i forretningen tænkte jeg "helt ærlig... Jeg kunne jo bare klippe selv", men så alligevel... Med alt det andet jeg laver, kan jeg jo ikke nå det hele!

Hav en dejlig farverig dag!

Thursday, September 17, 2009

Dagens farver...


Den slemme kat med de blå poter...


To som holder meget af hinanden...


Almas skønne kæder...


Et dukkehjem...


Jordens dejligste lille fyr i hjemmestrik.


Te-selskab i haven med kager der ikke feder!

Gaver...



Så er der fine tapet-prøver, filtede ugler og taske eller makeup-pung på vej til de heldige...
Det er helt tilfældigt hvem der får hvad, men jeg håber I begge bliver glade!

Tuesday, September 15, 2009

Helt ærlig kat...

Jeg har netop fået malet et bord i den fineste blå farve...
Tror I ikke katten har gået rundt på bordet, hvorpå den er gået på eventyr i huset med BLÅ poter...

Det er lidt komisk og meget irriterende på samme tid... Jeg bliver ved at finde blå poter alle vejne!

Jeg overvejer om det måske kunne blive moderne med pote-spor på gulvene...!?

Sunday, September 13, 2009

And the winners are...






Pia Louise og Britta!

Tillykke til jer to! Vil I maile mig jeres adresser, så kommer der en gave til jer begge en af de nærmeste dage: bethbette@hotmail.com. Gaven afslører jeg senere!

Tusinde tak til alle der meldte sig til min lille konkurrence og som læser på min blog..!!

Jeg lover endnu en konkurrence, når jeg når 200 læsere!

God søndag...

Friday, September 11, 2009

Store tanker...


"Moar....!! Far siger vi har rør i kroppen, er det rigtigt!?"...
"Øh, ja... Vi har både spiserør og luftrør!"
"Moar... Har vi også vandrør!!??"

Thursday, September 10, 2009

En tålmodighedstest!


Det kan man vist kalde det min kæreste er udsat for i øjeblikket! Over hele huset hænger der tøj, stuen er fuld af stof, tråd og bånd, symaskinerne har ikke været sat væk den sidste måned (Jeg er desværre ikke så heldig, at have et sy-værelse, da vi kun bor i et lille bitte rækkehus)... Jeg tror snart han skal have en medalje!!

... Og så ved nærmere eftertanke... Jeg har jo også været med ham på fisketur... Jo jo... Søen var da pæn, men to timers stilhed uden at fange en disse, det kræver også en hel del tålmodighed! Nå, men han får nok en lille medalje alligevel.

Nu har jeg fået sat mærker i tøjet til "PYNT". I morgen bliver det sendt af sted til Norge...

Inden længe kan I også købe noget af mit fine unika-tøj i en dansk netbutik. Mere om det senere!


Baby baby baby...


Ingen hemmelighed at jeg glæder mig fuldstændig vildt til min lille baby kommer... Selvom der stadig er knap fire måneder igen, kan jeg ikke lade være med at gå en lille smule baby-amok! Prøver ellers at tage det så roligt så muligt! Jeg måtte dog lige have en lille dukke og en dejlig natursut fra en af mine absolut yndlings butikker på nettet: Filiokus. Den fine hue er der en sød dame, som har strikket... Ja, jeg regner virkelig med, at jeg får en pige!

Så er jeg helt overvældet over alle de læsere, jeg har fået de sidste par dage!! Det er så dejligt.

Husk at I stadig kan nå at være med i min lille konkurrence...

Tuesday, September 8, 2009

Snart 100 følgere og give away...

Tænk... Jeg har snart 100 følgere på min blog... Dejligt at så mange har lyst til at følge med! Det er jeg meget glad og taknemmelig over! Jeg har i den anledning besluttet at lave en lille lodtrækning om en særlig lille kreativ gave, når jeg når 100 følgere (du får præmien at se, når vinderen er trukket!). Hvis du vil være med, så skal du naturligvis følge min blog og også lægge en kommentar til dette indlæg. Du må også gerne lægge et link til konkurrencen på din blog, så giver jeg et ekstra lod i konkurrencen!

Vinderen trækker jeg på søndag d. 13. September.

Kærlig hilsen Lisbeth

Monday, September 7, 2009

Pynt

Lige om lidt er der en hel bunke dejlige sager på vej butikken PYNT i Norge.
Fine babyhuer, skønne kjoler og andet godt, som jeg selv har designet og syet....
Forretningen har så mange dejlige ting og er helt sikkert et besøg værd!! Tjek også lige indehaveren Toves blog, hvor der er meget skøn inspiration!


Alma skal have sit eget værelse... Jeg er gået i gang med at sy lidt fine ting til hendes nye værelse. Her er en hel fugleflok, som skal hænge i loftet...
Du kan selv sy fine fugle... Jeg fandt dem her og måtte bare sy nogle.


Friday, September 4, 2009

Høstfest


I dag er børnene til høstfest i børnehaven og i børnehaveklassen. Det er en af de fester jeg bedst kan lide. Det er så smukt og overdådigt med alle de lækre frugter og grøntsager, som forældrene og børnene har "høstet" og tager med til festen.
Børnene har op til festen været på bondegårdstur, hvor de har høstet korn, som de maler til mel og bager deres store høstbrød af. Til festen kærner børnene smør til brødet og spiser alle de flotte grøntsager, mens de hører et særligt høst-eventyr... En fantastisk dag for små sjæle!