Saturday, April 11, 2009

Junosengen

Jeg sad og kiggede på en af de mest inspirerende blogs den anden dag. Jeg har først for nylig fundet Nina´s blog og er helt vild med stilen... Men hov... Der var sørme et af mine billeder der havde sneget sig ind. Nina havde nemlig skrevet om junosengen og havde lånt et billede jeg har taget af mine børns værelse.




Da jeg var gravid med Alma, ville jeg så gerne have en juno-seng til hende. Jeg synes det er de smukkeste børnesenge der er lavet og sådan en skulle pynte på mit barns værelse.
Jeg tror ikke hun sov i den de første par år (det er da meget bedre at sove hos mor og far), men skidt nu med det... Fin ser den jo ud!!
De er geniale, fordi de kan trækkes ud og barnet kan ligge i dem rigtig længe og så ser de noget så yndige ud på et børneværelse.
Vi var så heldige at få en foræret til Alma og vi købte så selv senere én mere, da vi fik Storm. Sengene er begge gamle og der har vist ligget mange børn i dem før mine egne børn. Det er en hyggelig tanke, synes jeg.



Billeder fra Junosengen.dk



Nu er sengene så populære, at de er lavet i et hav af ny-udgaver, men jeg synes stadig den originale seng er langt den kønneste. Sengen er sågar lavet i en dukke-udgave og den fik Alma i julegave af sin farmor til sidste jul.

2 comments:

  1. Jeg har en postkasse rød af slagsen i kælderen. Den venter på, at min mand og jeg bliver bedsteforældre en gang. Vores hus er desværre ikke stort nok til, at den "bare står der og venter".

    ReplyDelete
  2. De er dejlige de senge... Nu skal vi jo have nr. 3, så jeg må jo finde en seng mere....

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!