Thursday, April 3, 2014

Lyse aftener...

Jeg elsker denne her tid, hvor aftenerne bliver længere og lysere som dagene går. Solsortene begynder at synge deres melodier ud over hustagene, og børnene kan løbe og lege ude uden konstant opsyn.
Vi bor i et meget lukket område med små græsarealer mellem 70ér-rækkehusene, hvor børnene kan spille bold og lege frit. Jeg nyder at høre dem råbe og grine, mens jeg ordner i køkkenet efter aftensmaden.
Jeg husker, fra da jeg selv var barn de lange lyse sommeraftener, hvor jeg legede med min veninde Mette, som boede på gården overfor mit hus. Nogle gange måtte vi være rigtig længe ude, og der fandtes ikke noget mere vidunderligt, end at lege uforstyrret til mørket faldt på, og min mor kaldte mig ind i seng!

Der skal være plads til, at vores børn kan lege uden forældres indblanden.
Børns liv i dag er så fyldt op af planlagte aktiviteter og lader ofte næsten ingen tid til overs til bare at være, og gøre hvad man vil. Det er så vigtigt, at der er plads til lige netop det...

Wednesday, April 2, 2014

Idéer...

Mens jeg går her og venter utålmodigt på baby, tænker jeg på, hvad jeg dog skal få tiden til at gå med, når jeg er på barsel. For der er sikkert masser af tid til overs, når man har fire børn, er der ikke!??
Jeg er gået i gang med at fotografere mine engle trin for trin, og jeg drømmer om at lave nogle e-bøger med mine kreative idéer. Det har længe været en plan, og jeg håber, at den en dag ser dagens lys....

Er der noget du drømmer om at lære?

Tuesday, April 1, 2014

At samles...



Jeg er heldig! Jeg tænker ofte på det, når jeg samles med mine børn om eftermiddagen. Lige nu går de ikke på fritidshjem, så vi har rigtig meget tid sammen. De to store er hjemme senest klokken 14.00 hver dag, og så henter jeg Martha i børnehaven, og vi samles og drikker te, taler om vores dag, læser historie osv.
Bagefter løber børnene gerne hver til sit alene eller sammen med legekammerater, og jeg får lavet, hvad jeg skal!

Jeg synes, at det er så vigtigt at samles flere gange hver dag, så vi prioriterer, at vi alle sidder sammen i ro og spiser vores morgenmad, at vi sidder sammen om eftermiddagen og igen til aftensmaden...

I eftermiddags tog vi til stranden og fandt muslingeskaller og gik tur langs vandet. Pigerne legede med de dukker, som jeg har lavet sammen med mine yndlings-sydamer i søndags. Jeg er ved at lave dukker til 'Snehvide og de syv små dværge'.

Solen stod højt på himlen og luften duftede af forår! Det har været en dejlig dag. 

Friday, March 28, 2014

Forberedelser til en hjemmefødsel

I tirsdags havde vi besøg af min jordemor. Hun kom med de ting, som skal bruges ved en hjemmefødsel, så det hele står klar til når fødslen går i gang. Min mand fik et lille fødselskursus, så han kan tage imod babyen, hvis vi igen ikke når at få jordemoderen ud i tide.

Min jordemoder er fantastisk! På trods af at der ikke længere er en ordning, hvor man kan føde med kendt jordemor i den region, hvor vi bor, har jeg fået hendes private numre, så vi kan ringe til hende, hvis fødslen går så hurtigt som sidst, og fødegangen ikke kan nå, at sende en jordemoder. Det er virkelig betryggende at vide, at hun kan være her på 10 minutter. Jeg er simpelthen så rørt over, at hun vil komme, selvom hun har fri!

'Hjemmefødselsspanden' indeholder navleklemme, underlag til sengen, lavement og bind til efter fødslen.

De ting man har brug for til en hjemmefødsel er:

-Afdækning til fødselslejet (afdækningsplast eller voksdug til seng, hvis det er der, man vil føde).
-Gamle lagner til at dække fødselslejet ( De kan evt. smides ud efterfølgende).
-Håndklæder og et par vaskeklude
-Affaldsposer
-Bord til jordemoderens ting
-En lampe, så jordemoderen kan se ordentligt (specielt hvis man skal sys efterfølgende).
-Pude og dyne naturligvis
-Tøj til den lille (en lille hue er vigtig).
-Mad og drikke til jer selv, jordemoderen og fødselshjælperne.

Hygge: Starinlys, god musik, søde sager, frugt, juice etc.

Eventuelt:

-En sækkepude
-Et fødekar med vandslange til (det kan enten lejes eller købes).

Her havde vi lejet et fødekar ved de to første fødsler. Ved Almas fødsel var det en stor hjælp, men til Storms fødsel, var der ikke fyldt mere end 10 cm vand i karret, da jeg havde født, så det gav ikke meget mening. Vi valgte derfor, ikke at have et kar til Marthas fødsel og har heller ikke et i denne omgang, da det vist er urealistisk, at jeg nogensinde når at komme i det.

Min erfaring er, at man ikke har brug for ret meget til en hjemmefødsel. Det er bestemt ikke nødvendigt at købe en masse ind. Jeg har været en tur i genbrugsbutikken og har købt lagner og håndklæder, som kan smides ud efterfølgende.
Man skal bare beslutte sig for hvor fødslen skal foregå, og så skal man beslutte, om et kar er nødvendigt. Her har oprydningen efterfølgende taget fem minutter- alt er blevet smidt i en sort sæk, og så er det det.

Hav en rigtig god weekend!

Thursday, March 27, 2014

En jordemoder om hjemmefødsler...

Helle er jordemoder og har bloggen Jordemoderlounge.dk. Hun skriver om jordemoderkundskab, sundhed, kvindekroppen, strøtanker om interesser, inspiration og alt mulig andet. Bloggen er helt sikkert et besøg værd. Også selvom man ikke er gravid! 

Jeg hedder Helle, og jeg er uddannet jordemoder. Jordemoderfaget har været et naturligt valg for mig, selvom jeg har taget uddannelsen i en meget voksen alder. Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog og har arbejdet med kvinder og børn gennem en del år. Jeg er glad for min pædagogiske baggrund - der er rigtig meget pædagogik i jordemoderarbejdet.

Hvor mange børn har du, og hvor er de født?

Jeg har tre børn, alle voksne og fløjet fra reden.
Da jeg ventede mit andet barn foreslog min jordemoder, at jeg skulle føde hjemme. Det så jeg helt pragmatisk på dengang og tænkte 'åh nej, så skal jeg selv vaske sengetøjet bagefter… '
så Jakob blev, ligesom de to andre, født på hospital. Det var længe før jeg selv blev jordemoder, og fødsler foregik i min optik på et hospital. I dag er jeg en varm fortaler for hjemmefødsler og ærgrer mig lidt over mit yngre jeg’s ureflekterede afvisning af den mulighed.   



Hvordan var dine egne fødselsoplevelser?

Mine fødsler har alle være ukomplicerede - men vidt forskellige.
Første fødsel var langvarig og jordemoderen var træt - en virkelig dårlig kombi, som fik mig til at ræsonnere, at jeg var en elendig føder!
Anden fødsel husker jeg som lutter solskin og fuld kontrol over krop og veer - det shinede mit føde-ego lidt og åh ja - det ville have været en skøøøn hjemmefødsel!
Min 3. fødsel føltes ekstrem lang – hvilket skyldes, at vandet gik lige før rykind af svigerfamilien og jeg valgte at tage på hospitalet og blive der - i stedet for at servere kaffe i haven. Tiden falder utroligt lang på en fødegang - og her var det ikke jordemoderen der blev træt – men miiig!
Stik mod al fornuft greb jeg til sidst lægen i kraven og forlangte hospitalets største sprøjte med morfin. Hvad jeg sagde, da han med et fagligt argument afslog, har jeg gladeligt fortrængt – men jeg husker min søde mand skyndsomst sige at ’det mener hun ikke’!  Tro mig - man kender ikke sig selv før man har været i fødsel!


Enhver fødsel har således sit eget forløb - som det er svært, at udsige noget om før den er overstået. Forskning viser imidlertid, at kvinder efterfølgende beskriver deres fødselsoplevelse som god, hvis de har følt sig set og hørt under forløbet. Dette er et samspil mellem de implicerede parter, hvor jordemoderen udover sin faglige kompetence skal bidrage med ro, overblik, tålmodighed, empati og tilstedeværelse. Kvinden kan være med til at styre forløbet i ønsket retning ved at tage ansvar for sin egen fødsel - det vil sige, forbered dig så godt du kan, på den rejse du og barnet skal ud på, hav tiltro til din krops formåen - men vær osse parat til at tage tingene som de kommer.

Hvem kan vælge at føde hjemme og hvor mange vælger at gøre det?

Alle kvinder i Danmark har ret til at føde hjemme, bistået af en jordemoder. Er du sund og rask, har haft en ukompliceret graviditet og venter et enkelt barn i hovedstilling til termin, er der ingen evidens for at fraråde dig hjemmefødsel.  Ny forskning viser, at der ved lavrisikofødende sker færre indgreb ved en hjemmefødsel end ved en fødsel på hospital. Har du sammen med din jordemoder besluttet, at du kan føde hjemme så luk ørerne for skrækhistorier!

Så vidt jeg kan forstå føder knap 30% af de hollandske kvinder hjemme- til sammenligning føder kun 1,2% af de danske kvinder hjemme- Hvad er forklaringen på den store forskel?

For mindre end to generationer siden blev de fleste danske børn født hjemme eller på små private fødeklinikker. I dag er det ca. 1 % af danske kvinder der vælger hjemmefødsel. Majoriteten af hjemmefødsler finder sted i de regioner hvor der findes en velfungerende hjemmefødselsordning, hvilket mere end antyder, at interessen er stor såfremt information og mulighed er synligt tilstede. Lande som f.eks. Holland har organiseret fødselshjælpen anderledes - hvilket betyder at 30% af de hollandske kvinder føder hjemme.

Hvad medbringer jordemoderen ved en hjemmefødsel, og hvordan foregår det, hvis den fødende må overflyttes til hospitalet?

Jordemoderen medbringer blandt andet en iltflaske, et sug til barnet samt medicin til at stoppe blødning. De fleste overflytninger til hospital er fredelige og skyldes som oftest, at kvinden har brug for et vestimulerende drop.  Jordemoderen lytter til barnets hjertefrekvens med regelmæssige mellemrum fødslen igennem, og hvis barnet viser tegn på stress, flyttes fødslen til et hospital. Det gælder naturligvis også hvis kvinden bløder udover det tilladelige efter fødslen - eller ved større bristninger, der skal syes af læge. Overflytning sker som regel med Falck og jordemoderen følger med og bliver så vidt muligt hos kvinden på sygehuset.

Hvad er den største forskel på en hospitalsfødsel og en hjemmefødsel?

Hvis jeg skal nævne en forskel på hjemmefødsler og hospitalsfødsler er det at tage ansvar for sin fødsel ofte er kendetegnende for kvinder der føder hjemme.  Rammerne sætter du selv og jordemoderen er gæst hos jer. Tidsfaktoren oplever jeg, er af mindre betydning ved en hjemmefødsel end på sygehuset. Det at føde hjemme er et ja tak til en naturlig fødsel med fravalg af medicinsk smertelindring og kvinderne er derfor indstillet på, at skulle håndtere veerne på anden vis - hvilket i bund og grund er en sund accept af, at en fødsel ikke bare skal overstås men gennemleves. Både på hospitalet og ved hjemmefødsler findes en række ikke-medicinske metoder til at lindre veerne – akupunktur, vejrtrækningsteknikker, steriltvandspapler, varmepude, bruser og badekar.   

Kendthed er en anden vigtig og kendetegnende faktor ved hjemmefødsler. Optimalt kender den fødende og jordemoderen hinanden og forventningerne er afstemt. På min arbejdsplads varetog vi tidligere hjemmefødslerne i det omfang de faldt i vores vagt. Nu varetages hjemmefødslerne af 3 jordemødre med det speciale. Det er selvsagt meget anderledes, at arbejde alene i et privat hjem end på en stor specialafdeling og det er derfor en klar fordel at jordemoderen kender kvinden/parret og er vant til at varetage fødsler i hjemmet. 

Sidst men ikke mindst får faren ofte en mere aktiv rolle ved en hjemmefødsel. Han har simpelthen hjemmebanefordel.

Mange tak til Helle for de fine svar! Vil du læse flere indlæg om hjemmefødsel, kan du klikke lige her!

Wednesday, March 26, 2014

En stjernekigger - Trines smukke hjemmefødsler

Trine har sendt mig sin beretning om sine to hjemmefødsler. Både billeder og ord fik mig til at fælde en tåre. Trine har i øvrigt en skøn blog, som du kan besøge ved at klikke her, men læs lige hendes smukke beretning først!







Jeg hedder Trine, er 27 år, og bor lidt uden for Holbæk sammen min mand og vores to piger, på henholdsvis 3 år og 1 år. Jeg er uddannet bioanalytiker og arbejder på det lokale sygehus. Begge vores piger er kommet til verden på vores badeværelse, men efter vidt forskellige forløb.

Fødslen af storesøster

Det var egentlig ikke planlagt, at vi skulle være forældre endnu, men da et formodet mavesår viste sig at være begyndelsen på et kærlighedsbarn, gav det sig selv. I tiden efter var vi ret forvirrede, og vi priste os lykkelige over, at terminsdatoen lå langt ude i fremtiden.
I forsøget på at gøre det rigtige indtog vi babymessen i Øksnehallen, jeg med en brækpose i hånden, og min mand med halvskræmte øjne. Vi kapitulerede hurtigt, men nåede heldigvis at tale med en fantastisk privat jordemoder fra Region Hovedstaden. Vi havde på daværende tidspunkt, ikke taget stilling til hvor eller hvordan vi ville føde. Jeg var rædselsslagen, og derfor åben over for alt som kunne dulme min nervøsitet. Jordemoderen forsikrede os om, at hjemmefødselsordningen i Region Sjælland var et besøg værd, og vi besluttede med det samme at undersøge det nærmere.
Dagen efter ringede jeg til den ene af de to jordemødre, som hørte til vore område, og en uge senere fik vi besøg. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle forvente og blev næsten overraskede, da det ikke var den karikerede hjemmefødselsjordemoder med storblomstret kjole og hennafarvet hår, som kom ind af døren.
En time, en kande the og lidt baby-hjerte-banken senere var vi overbeviste. Vi skulle føde hjemme. Min nervøsitet forsvandt i takt med samtalerne, og blev erstattet af forventningsfuld spænding. Vi skulle nok klare det her.

Da terminsdagen oprandt, var jeg klar. Jeg havde været klar længe. Jeg var udmattet efter en hård graviditet, og jeg syntes bare, at hun skulle ud. Der skete ikke det store, og først efter akupunktur og hindeløsning, af flere omgange, gik veerne i gang, 8 dage over termin. Klokken 2 om natten rullede de ind over mig med en voldsomhed, jeg aldrig havde kunne forstille mig.
Fire timer senere ringede vi til den jordemoder som havde vagt, blot for at finde ud af, at hun var ved at føde med en anden. Den anden jordemoder, som havde fulgt os var syg, så vi stod pludselig i den situation, at vi alligevel skulle føde med en helt fremmede. 
En time senere kom hun, karikaturen af en hjemmefødselsjordemoder. Hun var i lilla fløjlsbukser, hjemmestrikkede sokker og havde en stor konkylie i det krøllede hår. Men hun var fantastisk. Fra det øjeblik hun trådte ind, kendte hun mig, kendte os.
Mens jeg forklarede hende om de voldsomme veer, rev den vordende far ingefær til smertelindring, og jordemoderen undersøgte mig grundigt. Det viste sig hurtigt at vores kommende datter var stjernekigger og stimulerede mine veer ret uheldigt. Ved hjælp af flere omgange rebozo, en effektiv rysteteknik, lykkedes det at få hovedet til at stå rigtig i bækkenet, og 12 timer efter den første ve, kunne jeg pludselig arbejde med min krop igen. Jeg var udmattet, men jeg kunne spise lidt og være i min krop. Veerne arbejdede for mig, og jeg var atter ved godt mod.

Sidst på eftermiddagen blev vores låne-jordemoder afløst af hende, vi kendte, og det sidste vand blev fyldt i det oppustelige fødekar, jeg snart skulle i. Inden havde jeg skiftevis ligget på den ene og den anden side i sengen med et let tryk, og en ingefærklud på lænden. Jeg havde mest af alt lyst til at blive liggende, men med lidt overtalelse hoppede jeg i vandet, og mærkede på egen krop hvor godt det var. Kun toppen af veerne var signifikante, mens jeg resten af tiden, kunne småblunde og lytte til jordemoderen og min mands rolige stemmer.  Min mor kom forbi med friske sukkerforsyninger og depoterne blev fyldt op.
KL. 17.30 ændrede mine veer sig, og pressetrangen kom. Jeg måtte bruge et par veer på at lære at styre min vejrtrækning og udnytte veerne. Jeg havde hørt at presseveerne, var noget, jeg skulle se frem til, men jeg måtte sande, at det var yderst ubehageligt. Jeg fandt bedst ro liggende på knæ, mens jeg vægtede overkroppen på kanten af karet og i min mands arme.
Et par veer senere tog vores jordemoder vandet, som endnu ikke var gået, og jeg kunne straks mærke hvordan det for alvor begyndte at presse.
Kl. 18.55 fødte jeg hovedet, mens jeg pænt måtte vente på endnu en ve til kroppen. 17 timer tog det, fra første voldsomme ve, til hun var hos os.
Smerterne blev en saga blot, og det var ingen sag at føde moderkagen. Jeg blev undersøgt, og var sluppet med to små hudafskrabninger til trods for et hovedmål på 37 cm.
Vores jordemoder blev hos os et par timer efter fødslen, mens vi bare nødt at være tre. Vores datter blev undersøgt, amningen blev startet op, og vores nærmeste familie kom på aftenvisit.
Når jeg tænker tilbage på min første fødsel, er jeg ikke i tvivl om at den var kompliceret, og at det kunne være endt meget anderledes. Heldigvis havde jeg alle forudsætninger for at få en normal fødsel, ikke mindst fordi jeg havde min jordemoders fulde opmærksomhed. Hun tog mig seriøst da jeg sagde at mine veer føltes forkert, og hun vidste, hvordan hun skulle reagere på den skæve hovedstilling. Jeg selv var tryk og i vante omgivelser, med en tro på at det hele nok skulle gå.


Lillesøsters fødsel 
                                                       
Jeg kunne ikke forstille mig at føde andre steder end her hjemme, i trykke og vante omgivelser. Derfor var det også det mest naturlige at ringe til vores jordemødre som det første, da to røde streger indikerede at lillesøster var på vej.
Endnu en gang havde jeg en besværlig graviditet, og endnu en gang måtte jeg gå over termin. Vi var tilknyttet de samme jordemødre som første gang, og jeg glædende mig rigtig meget til at til at føde igen. Fire dage over termin gik fødslen i gang, helt af sig selv.

Jeg havde afleveret vores toårige datter i dagplejen, og var underligt sulten. Jeg havde været oppe hele natten med plukveer, og besluttede derfor at spise morgenmad, for anden gang, og her efter gå i seng. Jeg kunne imidlertid ikke sove, og blev pludselig opmærksom på at det, der tidligere kun havde været plukveer, faktisk var begyndt at gøre ondt. Jeg ringede til min mor, som skulle med til fødslen, og så til min mand som jeg vidste skulle have møde om eftermiddagen, og forklarede at der var ”noget” i gærde, men at jeg ville tage en lur.
Kort efter kunne jeg ikke sove, og begyndte derfor at tage tid på de kraftige plukveer. De var ret regelmæssige og af en varighed som begyndte at ligne veer. Jeg ringede til den vagthavende jordemoder, og hun ville komme inde for et par timer.
Jeg besluttede at gå ud og tisse og gøre mig ”fødselsklar”, men mens jeg tissede kom der tegnblødning, og det jeg havde følt som kraftige plukveer blev til regulære veer. Jeg ringede endnu en gang til min mor og min mand, og sagde de nok skulle overveje at komme.
En time senere kom min mand hjem. Jeg lå i sengen og havde regelmæssige, fantastiske veer, som jeg kunne arbejde med. Mellem veerne havde jeg overskud til at være mig, grine, snakke og nyde at fødslen var i gang.

Kl. 12. 30 kom jordemoderen, og jeg blev for første gang nervøs. Under min første fødsel havde jeg ikke udvidet mig til trods for kraftige veer, og jeg var bange for det hele skulle gentage sig. Hun kunne dog hurtige berolige mig og fortælle at de første 6 cm var overstået.
De gode veer forsatte, og en time senere begyndte de for alvor at nive. Jordemoderen undersøgte mig, og hjalp hovedet på plads i bækkenet, ved at holde fast lige over skambenet. Bagefter rejste jeg mig op, og fik med det samme pressetrang. Det gik sindssyg hurtigt, og vi besluttede at smide mig i fødekarret selvom det kun var halvt fyldt.
Under den første ve jeg havde i karret tog jordemoderen vandet, og to veer senere kom lillesøster til verden, næsten uden advarsel. Jordemoderen stod med vandslangen til karret som stadig ikke var fyldt, og jeg kunne selv vende mig om og tage lillesøster op af vandet. Klokken var 13.47, og vores jordemoder havde været hos os i knap 1 ½ time.
Efterveerne var ret tarvelige, og jeg var noget længere tid om at føde moderkagen end første gang. Ud kom den dog, og som første gang, var jeg sluppet med en lille hudafskrabning.

Jeg var frisk, og efter lidt hygge i sengen hud mod hud, stod vi op og gjorde os klar til vores store datter skulle komme hjem. Vi havde lagt lillesøster i liften, så vi sammen, som familie, kunne finde Lillesøster. Det var en kæmpe succes, og begge piger kiggede længe og intenst på hinanden. Sammen med bedsteforældrene fejrede vi lillesøsters første fødselsdag, bestilte pizza, og nød at alt var gået så let.

Tusinde tak til Trine for de rørende historier. Jeg er dybt taknemmelig over de dejlige hjemmefødselsberetninger, jeg har modtaget, og det er rigtig dejligt at dele de positive historier med jer. Jeg håber, at I nyder at læse med! 

I morgen svarer jordemoder Helle Nielsen fra Jordemoderlounge  på mine spørgsmål om hjemmefødsel. 

Vil du læse flere indlæg om hjemmefødsler, kan du klikke lige her!

Saturday, March 22, 2014

Maven 37+0 og lidt om kommentarer...

Der er nu præcis 3 uger til termin, og jeg synes, at jeg har en ordentlig mave, som næsten ikke kan blive større! Jeg har det stadig rigtig godt og har ingen gener overhovedet! Det er vist et dejligt barn der ligger derinde, og jeg glæder mig meget til at finde ud af, hvem det er der gemmer sig derinde. På tirsdag skal vi have hjemmebesøg af min jordemoder og hendes studerende. Når man gerne vil føde hjemme, får man altid et hjemmebesøg, og man bliver også tilbudt to besøg kort efter fødslen.
Jeg glæder mig rigtig meget til den kommende hjemmefødsel, og jeg føler mig helt klar.

Lige nu er jeg ved at skrive nogle spørgsmål til en jordemor om hjemmefødsler. Er der noget, du virkelig gerne vil vide omkring hjemmefødsler, så stil gerne dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Jeg bliver i øvrigt glad for kommenterer generelt -Det er en god indikator for, om I interesserer jer for det, jeg skriver om på bloggen. Pt. topper besøgstallet (!!!), men der har aldrig været så stille på kommentarsiden... 
Jeg ved at mange andre bloggere har skrevet om det samme, og jeg forstår godt, at man ikke kan være på og kommentere alle steder, men det er bare så dejligt med lidt respons, og jeg bliver også altid glad for forslag til emner, I gerne vil have mig til at tage op. 

Jeg takker for de kommentarer, jeg allerede får, og jeg forsøger altid at svare alle!

Hav en god weekend!

Spørgsmål til Sandie om hjemmefødsel

For nogle uger siden sendte Sandie mig sin hjemmefødselsberetning, og den kan du læse lige her!
Jeg har stillet hende nogle spørgsmål om hendes tanker omkring det at føde hjemme.

Hvor og hvornår hørte du om muligheden for hjemmefødsel?

Jeg har altid vidst, at det var muligt at føde hjemme. Min første fødsel i 2011 forløb rigtig godt, så min daværende jordemor sagde, at det næste gang var oplagt, at jeg fødte hjemme, nu hvor det hele var gået så fint.

Hvorfor valgte du at føde dit andet barn hjemme?

Jeg valgte at føde mit andet barn hjemme, fordi jeg følte det som et naturligt valg. Jeg havde ganske enkelt bare lyst til at føde hjemme og en rigtig god mavefornemmelse ved det.

Hvad syntes din mand/ kæreste om idéen om en hjemmefødsel?

Min kæreste var helt med på en hjemmefødsel fra starten af. Han er opvokset på en gård og har været med i stalden, når en ko skulle føde. Det eneste han lige tænkte over var, om der ville være ’blod all over’.  Det var der ikke, og det er nok en typisk tanke hos manden.

Hvordan var omgivelsernes reaktioner ellers? Familie? Venner?

Min families reaktioner var positive. De kunne sagtens forestille sig, at jeg ville vælge at føde sådan. De havde ikke så mange katastrofetanker vedr. 'hvad nu hvis og alt sådan noget'.
Mine venner derimod havde det blandet. De fleste kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg overhovedet turde at føde hjemme. De tænkte kun katastrofetanker. Enkelte af mine nærmeste synes, at det var en modig beslutning, men kunne godt forestille sig, at det måtte være skønt ikke at skulle ud i trafikken bagefter.

Hvordan var din oplevelse af fødslen sammenlignet med din første fødsel på hospitalet?

Min hjemmefødsel sammenlignet med min første hospitalsfødsel, er på en måde svær at sammenligne. Det er to positive fødsler med gode jordemødre, som jeg følte mig tryg ved, hvilket er enormt vigtigt.
Den største forskel er helt klart omgivelserne! Det var så rart at vide, at når slaget skulle slås, så var det ikke noget med at skulle ud i bilen: "har vi tasken med?" "En autostol?" etc. Det gav en kæmpe ro! Da det hele var overstået, skulle jeg ikke hoppe i tøjet og dele en stue med en anden, for dernæst at blive sendt hjem efter et par timer. Jeg var lykkelig over, at jeg ikke skulle have Kalle ned i
en autostol og køre 30 minutter, før jeg kunne have ham i mine arme igen.

Hvad har din mands rolle været under fødslen?

Min kærestes rolle under min fødsel, var at være ved min side. Han var en enorm god støtte, når mine veer kom. Vi havde udviklet en hel speciel måde at holde i hånd på, når mine veer kom. Han kom også og lagde kolde klude på min nakke, brusede mig på lænden i karret og opmuntrede mig i pressefasen. Han var der for mig og vores kommende barn 100%.

Var din ældste søn med til fødslen?

Otto var ikke med til fødslen af Kalle. Det var et bevidst valg, da Otto kun var to år, og jeg havde brug for, at han ikke var der. Mine tanker og kræfter skulle gå til denne fødsel.

Hvordan præsenterede I de to søskende for hinanden?

Min kæreste tog ud på gården til sine forældre, for at spise aftensmad med Otto. Der kunne han fortælle, at nu var lillebror Kalle kommet ud af mors mave. Da de kom hjem, var Ottos første ord; “hvad er det?”, hvilket han sagde mange gange den aften. Jeg sad i sofaen med Kalle i mine arme, og Otto kom roligt hen til os sammen med far. Otto kunne ikke helt forstå det, men hans reaktion var rolig og undrende. Jeg fik goddag-kys som sædvanligt, og ellers talte vi om hans dag. Den havde været god.

Hvad har været de positive sider ved hjemmefødsel?

Det mest positive ved min hjemmefødsel var, at være hjemme i mine egne vante omgivelser. Her havde jeg min egen musik, stearinlys, et køleskab fyldt med lækkert mad og drikke, samt mit eget wc og bad. Det var helt perfekt og gav mig en indre ro, hvilket bidrog til at mine tanker og kræfter kunne bruges på fødslen og tiden med baby bagefter.

Hvad har været de negative sider ved at føde hjemme?

De negative sider ved min hjemmefødsel var der ikke nogen af. Dette er til trods for, at der var vagtskifte imens. Hvis jeg havde været førstegangsfødende, tror jeg netop, at dette vagtskifte kunne være det negative, men igen det bliver man også udsat for på et hospital. For mig er mine fødsler mere et samspil mellem min kæreste og jeg, end det er mellem jordemoderen og jeg.
Mit ønskescenarie er dog, at man kunne den samme jordemoder til sin hjemmefødsel som under sin graviditet, hvis man selv ønsker det.

Vil du gøre det igen, hvis du skal have flere børn?

Jeg vil helt klart vælge at føde hjemme igen næste gang. Det er bare meget mere
harmonisk og tiden efter fødslen, hvor man ligger sammen og bare nyder den lille ny er hel ubeskrivelig. Man er hjemme og ingen bestemmer, hvornår man skal rejse sig og skal hjemad. Man ER hjemme!

Er der ting du vil gøre anderledes næste gang (hvis der bliver en næste gang)?

Der er ikke noget jeg vil gøre anderledes næste gang. Jeg tænker stadig, at Otto og Kalle ikke skal være hjemme, hvis det sker i dagstimerne. Men den tanke kan ændre sig.

Vil du opfordre andre til hjemmefødsel?

Forudsat at kvindens jordemoder vejleder hende i at føde hjemme, vil jeg til enhver tid foreslå en hjemmefødsel. Det er en stor gave at befinde sig i sine egne omgivelser.

Har du nogle råd til andre, som overvejer hjemmefødsel?

Mit eneste råd er; tænk på alt det positive der er i en hjemmefødsel, væk med katastrofetankerne og spring ud i det med et smil. Sæt dig ind i hvordan I skal forholde jer, hvis nu babyen når at komme til verden inden jordemoderen kommer. Det sker sjældent og om ikke andet, så er det rarere, at det sker hjemme end i bilen på vej til hospitalet.

Tak til Sandie!!! Vil du læse mere om hjemmefødsel, kan du klikke lige her.


Friday, March 21, 2014

Elvirahs vej til verden - Hjemmefødselsberetning af Rikke

Rikke har sendt mig denne fine beretning om hendes yngste datters fødsel. 

Jeg hedder Rikke Busk Jensen, er 31 år og uddannet sosu-assistent. Jeg er gift med Thomas på niende år, og sammen har vi 4 piger, hvorfra den yngste Elvirah, som lige er blevet 2 år er født hjemme. Jeg har altid haft et stort ønske om at føde hjemme, og jeg havde planlagt det både med nummer 2 Alberte på 5 år og nummer 3 Ophelia på 3 år. 
Da jeg blev mor for første gang, byggede vi hus og boede i en campingvogn, så der var hjemmefødsel ikke på tapetet. Alberte blev født i uge 36 efter, at jeg faldt og lægerne frygtede, at jeg havde fået en placenta løsning, så den hjemmefødsel måtte jeg desværre se gå forbi. Med Ophelia gik forvandet kl. 17.00 og jeg fik ikke rigtig veer, så jeg kom til et tjek kl. 4 på fødegangen. Da jordemoderen undersøgte mig gik den sidste hinde og hun blev født bare 26 min senere, så forståeligt nok blev jeg ikke sendt hjem, og jeg fødte derfor på sygehuset. 
Endelig lykkedes drømmen om en rolig fødsel i hjemmet, da Elvirah blev født!

Mandag d. 13 feb 2012

Jeg står og tømmer opvaske maskinen. Klokken er 17.00 og som lyn fra en klar himmel får jeg en ve, der bare siger AV! 3 minutter efter kommer der en til og jeg må ned og sidde, så kraftig er den. Mine piger kommer ud til mig i køkkenet og spørger, hvorfor jeg sidder på gulvet? Jeg får min datter Isabell til at hente min telefon, da jeg syntes veerne er lige lovlige kraftige, og jeg ringer til min mand Thomas, som er på arbejde. Jeg får fremstammet, at jeg har veer, og de vælter ind over mig. Jeg spøger ham, om han er ved at være klar til at komme hjem. Han mener, at der vil gå en time til halvanden. Det kan jeg dog mærke ikke duer og får fremstammet i en ve ”Du SKAL komme NU!” Han smider alt og får sin far til at køre sig hjem, da han lige har skilt sin egen bil ad. 
Jeg ringer til min mor og siger, at hun gerne må komme, og klog som hun er, ringer hun til min far.  Han kommer susende for at tage sig af pigerne, til Thomas er hjemme. 
Jeg har veer med 3-4 minutters mellemrum, og de varer ca. 1 min. 
Jeg ringer til min veninde, som skal være praktiske gris og hun kommer også.
Min far kommer efter 3 min og tager sig af pigerne. 
Jeg gå ind i stuen, men jeg kan ikke holde ud at stå op, så jeg lægger mig på sofaen. 
Det holder ikke længe og jeg må op og stå igen. 
Min veninde Ditte kommer, og hun tager tid. Hun ringer op til fødegangen for mig, og jeg få en Jordemorstuderende i røret. Klokken er 18.30.
Jeg forklarer hende, at jeg skal føde hjemme, og jeg beder dem sende en Jordemor.
Jeg har stadig veer med 2-3 minutters mellemrum og nu også tegnblødning. En jordemor tager over i samtalen og spørger ind til en hel masse. Jeg kan dog slet ikke svare, da jeg få en mindre ve storm, og Ditte må overtage. Da hun har sluttet samtalen, kommer Thomas hjem. 
Min datter Alberte tager med sin morfar hjem. Ophelia får aftensmad og min mor putter hende. Jeg gå lidt rundt og er restløs, men kan stadig pjatte og hygge mig med de andre i ve-pauserne. Kl. 19 kommer jordemoren Karina (Som jeg også fødte min datter Isabell med) hun undersøger mig kl. 19.20 og jeg er 4 cm åben. Hun ringer til fødegangen og siger, at hun bliver.
Den ene ve tager den anden, alt imens Thomas, Ditte og Isabell fylder mit fødekar, som kommer til at stå midt i køkkenet. Mens jeg koncentrerer mig om mine veer, drikker de andre kaffe og Thomas æder chip (MEGA træls lyd, når man har veer!)
Kl. 21 går den yderste hinde og vandet løber ned af mine ben. Karina undersøger mig igen, og jeg er nu 8 cm åben. Mine veer er ikke så stærke mere, så vi bliver enige om, at hun tager vandet, som er fint og klart. Jeg står op under alle mine veer og kan slet ikke ligge ned. Jeg går nok på toilettet 8 gange på 3 minutter og kan slet ikke finde ro. 
Klokken 22.30 kommer jeg i karret og mine veer tager til. Karina siger, at jeg bare skal følge min krops signaler, for det er jeg jo fantastisk til, og når jeg vil presse, så gør jeg bare det. FEDT at jeg selv har styringen på trods af de hårde veer. Jeg ligger på mine knæ med armene på kanten af mit fødekar og tager den ene ve efter den anden. I min lille trance, fortæller Karina, at hun vil ringe til fødegangen og få dem til at sende en ny jordemoder, da hun snart har fri. 
Kl. 23.15 kommer den nye jordemoder Astrid. Hun kommer ind ad døren lige midt i en ve, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er lidt træt af at skulle forholde mig til en ny jordemoder. 
Jeg kan mærke, at det er snart, at min lille baby vil ud, og mine veer er gået over i overgangsfasen. Veerne kræver nu virkelig, at jeg har 110% fokus på min vejrtrækning, og jeg få kaldt Thomas hen til mig. 
Astrid er heldigvis fantastisk! Hun siger kort hej, og jeg får lov at suse ind i min lille trance igen.  kl. 23.20 kommer der en presseve og jeg presser. Desværre holder den op lige før hovedet er ude og svup ryger det lille hoved tilbage, AV det gjorde nas! Den næste presseve kommer blot 2 min efter, og nu kan jeg mærke stædigheden og viljen blusse op i mig. 
Jeg presser til og det hoved SKAL bare ud, så i dyb koncentration får jeg født hovedet. Jeg får lige slappet en smule af inden næste presseve kommer kl. 23.27 og SMUT! 
Jeg kan se nede i karret, at der kommer den dejligste lille pige til syne. Jeg hjælper hende selv op til overfladen, hun bliver lagt på mit bryst og skriger med det samme, helt klistret og alligevel VIDUNDERLIG!
Klokken er 23:29 da Elvirah bliver født og lykkefølelsen strømmer ind over mig. Thomas lyser SÅ FANTASTISK også 4. gang!
Thomas klipper navlestrengen og Elvirah kommer over i armene hos mormor. Thomas og Astrid hjælper mig op af karet. Jeg har dog den vildeste efterve, og jeg får besked på, at jeg skal skynde mig over på madrassen, da moderkagen hænger halvt ude. Jeg når lige op på madrasen og så kommer moderkagen. 
Ingen bristninger og en PERFEKT datter mere i gave. Jeg kommer ind i min EGEN varme seng, og lille Elvirah bliver lagt på mit bryst igen. Ophelia er vågnet af lillesøsters gråd og kommer ind til os. Isabell, som faldt i søvn 10 min før jeg fødte bliver vækket og ser sin nye lillesøster. 
Vi sidder der i vores soveværelse med vores 3 piger og nyder hinanden og stilheden, mens mormor, Astrid og Ditte rydder op. Elvirah bliver vejet og målt: 3250 gram og 50 cm. 
Min mor, Ditte og Astrid kører hjem ved 3-tiden og de 2 store bliver igen puttet. 
Thomas og jeg sidder nu og NYDER vores lille nye datter, der er helt igennem skøn. 
Jeg fik endelig den fantastiske hjemmefødsel, som jeg altid havde drømt om, og selv Thomas synes, at det er den bedste måde, at bringe en lille ny til verden på trods alle hans bange anelser. 

Verdens LYKKELIGSTE mor kan nu lægge sig til at sove. Sidste gang jeg kigger på uret er klokken 5:12, og jeg sover med Elvirah på mit bryst resten af natten. Alberte kommer hjem klokken 8.00 og møder sin nye søster, og det er kærlighed ved først blik.


Tak til Rikke for beretningen. Du kan læse endnu mere om hjemmefødsler ved at klikke her.

Hvis du vil bidrage med din hjemmefødselsberetning, må du meget gerne sende den til mig!

Thursday, March 20, 2014

Sund is

Sund is! Banan, æble, jordbær, en hel del olivenolie og generøst med vanilje blendes. De frosne ispinde dyppes i smeltet chokolade og kokos. Fryd! 
Opskriften er Rebecca Perssons og er en af de mange opskrifter som kommer i hendes gratis E-guide med sunde opskrifter til børnefødselsdagen, som jeg tog billeder til i fredags. Tilmeld jer hendes nyhedsbrev og få guiden inden længe. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet lige her!

Mine børn og jeg har spist løs af de gode is. De smager virkelig godt og kan spises med god samvittighed!!!

Dukker og Nationalmuseet...





Lidt af de seneste dukke-kreationer... 

Dukken på de sidste billeder er i øvrigt en af de fire dukker, som er flyttet ind på Nationalmuseet. Hun skal være med til at gøre oldtidsudstillingen mere attraktiv for børn. Grunden til at hun ikke har tøj på er fordi, at børnene kan tage hende med rundt på udstillingen og give hende forskelligt tøj på efter tidsperioderne. Jeg har endnu ikke besøgt udstillingen, men glæder mig til at se mine dukker 'in action'.

Hvis du har været der, så fortæl mig lige om du har mødt mine fire 'børn'?

Tuesday, March 18, 2014

Den smukkeste hjemmefødselsfilm

Jeg har fået lov til at dele denne fantastisk smukke film med jer. Jeg så den første gang for nogle måneder siden og blev meget rørt. Det er så vidunderligt, at fødsler kan foregå på en så smuk og rolig måde. Når jeg ser filmen, glæder jeg mig endnu mere til min fjerde hjemmefødsel. 

Stine er mor til Wilfred, som blev født på Rigshospitalet og Alvin, som er født hjemme i køkkenet. Det er netop ham filmen handler om! Filmen er lavet af fotografen Charlotte Hammerog jeg må indrømme, at jeg (næsten) ville give min højre arm for så smuk dokumentation af min fødsel.

Jeg håber, at I vil nyde filmen, lige så meget som jeg! Tusinde tak til Stine, som gav mig lov til at vise filmen her på bloggen!

At føde i fred - En hjemmefødselsberetning

Janni Iben Stevn Hansen er 28 år og BA i dansk og filosofi. Hun bor i København med sin mand og deres tre børn. Hun er medforfatter til bogen 'Er der nogen hjemme', som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Hun har skrevet flere artikler til blandt andet Information om hjemmepasning, og hun er desuden bestyrelsesmedlem i småbørnsfamilieforeningen SAMFO, som er en forening, der arbejder for økonomisk ligestilling af familier, der passer deres børn selv eller i private pasningsordninger med familier, der får deres børn passet af det offentlige.
Janni har været så sød at bidrage med sin historie om, da hun fødte sit andet barn hjemme.

En smuk sommermorgen i 2010 kom min lille datter til verden efter en varm og magisk nat i vores lille dunkle og hyggelige treværelses. To år forinden kom min søn til verden en varm juni-formiddag efter en hektisk og dramatisk nat på en oplyst stue 4 på fødegangen på et mellemstort hospital.

Da jeg blev gravid med min søn, vidste jeg, at jeg var typen, der havde det bedst med at føde derhjemme – i mørke og ro i min egen hule. Min mand mente, at vi som førstegangsforældre skulle ind omkring hospitalet for lige at finde ud af, hvad det der med at føde egentlig gik ud på. Det viste sig, at min krop udmærket vidste, hvad det ville sige at føde et barn, og min første fødselsoplevelse gjorde det klart for os, at den fødte bedst uforstyrret; uden skiftende jordemødre, folk, der skulle ind og låne noget i skabet, lys og biplyde. Da jeg blev gravid igen halvandet år efter, var vi slet ikke i tvivl om, at jeg skulle føde i fred derhjemme.

Efter en dejlig sommerdag i Kongens Have går min mand og jeg i seng ved midnatstid tre dage før termin. Akkurat som jeg har lagt mig ned, får jeg den første ve. Jeg står op, og beroliger min mand, som vågner: Han kan bare sove videre, men om et par timer vil jeg nok vække ham igen, for jeg er ret sikker på, fødslen er i gang. Jeg går ind i stuen og tænder et stearinlys midt i mørket. Jeg rydder lidt op, lægger lidt vasketøj sammen, sætter the over og rister en bolle. Veerne kommer regelmæssigt, og min gåen rundt i stuen hjælper helt sikkert. Det lille barn, som jeg har glædet mig så ufatteligt til at holde i mine arme i ni måneder, er ved at skrue sig ned igennem mit bækken. Forventningens glæde er stadig en del større end smerterne, når livmoderen trækker sig sammen i en ve.

Jeg sidder lidt og skiftevis drikker the og trækker vejret dybt under veerne, der nu kommer hyppigere. Jeg glæder mig over, at jeg ikke skal til at stresse af sted med tøj, taske og taxa, når det, jeg instinktivt har lyst til, er, at stille mig nøgen på alle fire og brøle. Kl. 2 vækker jeg min mand, som begynder at fylde fødekarret, der havde stået klar i soveværelset i et par uger. Veerne er nu så kraftige, at jeg gerne snart vil ned i det lindrende varme vand. Da fødekarret er fyldt hopper jeg i, og den afslappende effekt indtræffer straks. Veerne gør stadig ondt, men vandet hjælper mig til at slappe bedre af i underlivet imellem veerne, og det gør det hele mere udholdeligt.

Min mand ringer efter min veninde, som skal komme og sove hos vores søn, og tage sig af ham, hvis han vågner under fødslen. Vi får også ringet efter jordemoderen, som får besked på, at det ikke haster, men at vi vil få brug for hende inden for de næste to timer. Min veninde ankommer lettere søvndrukkent, mens jeg befinder mig i ve-trance-land i mit fødekar. Efter en lille snak med min mand lægger hun sig ind på børneværelset til vores søn.

Kl. 4.35 ankommer den sødeste jordemoder fra Hvidovre Hospitals hjemmefødselsordning. Jeg har nu veer af et minuts varighed hvert 3.-4. minut. Efter et kvarter har jeg overskud til at blive undersøgt oppe på sengen, og jordemoderen konstaterer, at jeg er 6-7 centimeter åben. Jeg kommer ned i karret igen, og veerne tager nu til, og kommer med to-tre minutters mellemrum. Jeg beder jordemoderen og min mand om at sætte sig ind i stuen, så jeg kan være i fred i det varme vand i det mørke soveværelse.

Jeg husker denne nat, som noget af det mest fredfyldte i mit liv. Jeg flyder rundt i det varme vand i en tranceagtig tilstand, og mit hoved er for en gangs skyld trådt i baggrunden og har overladt styringen til kroppen. Jeg trækker vejret dybt, og lader mit lille barn trænge længere ned og ud mod verden, mens solen langsomt står op uden for vinduet.

Kl. 5.25 får jeg begyndende pressetrang, og kalder på jordemoderen, hvis støtte jeg nu føler, jeg har brug for. Jeg kommer op på sengen for at blive undersøgt igen: 8 centimeter åben. Jeg har ikke lyst til at komme tilbage i karret, og bliver i stedet på sengen; liggende på knæ henover en skammel, vi har stillet derop.

Kl. 5.50 får jeg tiltagende pressetrang, og klarer mig igennem ved at gispe. Jeg må endnu ikke presse, for barnets hoved er ikke langt nok nede. Kl. 6.15 er jeg ifølge jordemoderens fødselsjournal ”meget forpint”, og vil meget gerne presse. Det er pænt formuleret af hende, når man tager i betragtning, at jeg jamrede og bandede, at jeg ikke ville mere nu. På dette tidspunkt af alle mine fødsler, har døden virket som en mere behagelig og oplagt udvej!

Jeg bliver undersøgt igen: 10 centimeter åben. Jeg får lov at presse med under to veer siddende på hug, men hovedet kommer ikke frem, så jeg bliver opfordret til at gispe under de næste veer, der forhåbentlig får presset barnet tilpas langt ned. Jeg er ved at være træt, og kommer ned at ligge på siden. Kl. 6.45 får jeg kraftig pressetrang, og jordemoderen konstaterer, at hovedet nu kommer fint med ned, når livmoderen trækker sig sammen.

Kl. 6.48 har jeg ”spontan vandafgang”, hvilket vil sige, at fostervandet går, mens jeg presser under en ve. Efter vandafgangen kan jordemoderen og min nysgerrige mand, som nu begge sidder ved mine ben i fodenden af sengen, ane hovedet, når jeg presser. Hovedet glider dog tilbage i vepausen. Hovedet kommer efterhånden helt frem i fødekanalen, og jeg opfordres til at trække vejret dybt under den næste ve i stedet for at presse. Det fungerer perfekt, og kl. 7.04  glider min lille datters hoved ud af mig, uden jeg presser eller anstrenger mig; jeg trækker vejret dybt og roligt, og lader livmoderens sammentrækninger klare resten. Kl. 7.06 fødes resten af min lille skrigende pige. Hun får 10 på apgarscoren, og er selvfølgelig helt fantastisk fedtet, våd, varm og dejlig – og akkurat lige som hun skal være.

Min søn var vågnet ved 6-tiden, og mens han og min veninde var ved at koge morgengrød i køkkenet, gik min mand ud og fortalte dem, at jeg var ved at føde babyen inde i soveværelset. Min søn og veninde hyggede sig i stuen og køkkenet den næste times tid. Straks de hører babygråd, kommer de jublende ind i soveværelset. Min lille pige sutter allerede løs, og imens hopper min to-årige søn glad omkring i sengen og hujer fascineret ”Lille tæer, lille tæer!”.


Vi får behersket kaosset lidt, da jeg skal føde moderkagen ti minutter efter fødslen. Min mand og søn hopper i badebukserne for at lege vandland i fødekarret – jeg har jo født på land, i min seng, så alt det rene vand skal da ikke gå til spilde. Imens undersøger jordemoderen mig, og konstaterer, at jeg ikke har fået så meget som en rift forneden; det bar frugt at trække vejret dybt frem for at presse under fødslen af hovedet. Vi er helt overstadigt lykkelige, og vi drikker champagne og spiser optøede fødselsdagsboller, mens vi beundrer den lille fine pige, der har gjort tre til fire. To år efter bliver fire til fem, da endnu en lille pige kommer til verden i selvsamme seng, men det er en helt anden historie... 

Tusinde tak for historien Janni siger jeg med en lille tåre på kinden. Glæder mig nu endnu mere til om 4 ugers tid, hvor min lille baby nummer fire forhåbentlig kommer til verden herhjemme! Vil du læse flere indlæg om hjemmefødsel, kan du læse med ved at klikke her!

Vil du biddrage med din egen hjemmefødselsberetning, må du meget gerne sende den til mig!

Monday, March 17, 2014

Lidt fra fredagens fødselsdags-photoshoot...

I fredags fotograferede jeg for Rebecca Persson til en E-guide med opskrifter og idéer til fødselsdags-mad uden sukkerchok. Det var en super hyggelig dag, og mine unger var ret begejstrede over at komme hjem fra skole til overflod af sunde kager, is og burgere!

Store Balletskoledag og lidt tanker om pli...

I de sidste tre weekender har der været 'Store Balletskoledag'. På 'Store Balletskoledag' samles alle landets balletskoler og danser på Det Kongelige Teater.
I går var det Almas tur til at danse, og hold op hvor hun har glædet sig. Hun har danset 'sin' dans ca. 5000 gange herhjemme i de sidste par måneder, og hun har vist dragten, hun skulle optræde i, til alle der ville se den. Hun gjorde det naturligvis rigtig godt, og det var en dejlig oplevelse at sidde i Det kongelige teater. Der er en helt særlig stemning og jeg fælder altid en tåre, når musikken begynder at spille og danserne går på scenen. I går fældede jeg et par ekstra tårer, fordi Alma stod på scenen (og fordi jeg er en pænt følsom gravid)!
I Det Kongelige Teater må man ikke fotografere, og jeg synes faktisk, at det er rart med den slags retningslinjer, for jeg synes, vi forældre indimellem har en tendens til at dræbe de smukke øjeblikke, fordi vi er mere optagede af at lægge billeder på Instagram end bare at være til stede i nuet og se på vores børn. Derfor blev jeg overrasket over, at folk alligevel fotograferede løs og optog film af deres børn, når de var på scenen.
Hvad jeg dog blev endnu mere overrasket over, var måden folk reagerede på, når de havde set DERES børn danse. Så rejser man sig nemlig bare op og går! Det betød, at jeg fire gange under forestillingen (inden pausen), måtte rejse mig, så folk kunne komme forbi mig! Det skabte naturligvis en hel del uro, for det er nemlig ikke så let, at gå igennem de smalle stolerækker, uden at hele rækken må rejse sig op. Det er ikke fordi, at jeg har noget imod at rejse mig op, men jeg undres altså! Er det det vi vil lære vores børn? At de er de eneste, vi gider se på, og at alle de andre børn er ligegyldige? Jeg kommer naturligvis også for at se mit barn, og jeg synes som alle andre forældre også, at min datter er den dygtigste, mest fantastiske og mest talentfulde af alle børnene,  men jeg har altså pli nok til at udholde de 500 andre børn, som også har glædet sig i månedsvis og har forberedt sig på at stå på scenen...

Nu er jeg ingen Emma Gad, men en lille smule 'takt og tone' har ingen taget skade af... Eller hvad mener du?

Eftersom jeg ikke fotograferede i går, får I her min skønne ti-åriges fine tegning... 

Friday, March 14, 2014

Sandies hjemmefødselsberetning...

Som jeg skrev for nogle uger siden, vil jeg her op til min fjerde fødsel sætte lidt fokus på hjemmefødsler, og derfor efterlyste jeg hjemmefødselsberetninger. Her er den første beretning, som er skrevet af Sandie, som har født sit andet barn hjemme. Har du lyst til at dele din hjemmefødselsberetning, kan du sende den til mig her.

Mit navn er Sandie, jeg er 33 år og sammen med min kæreste, har vi Otto på knap 3 år og Kalle på 7 mdr. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet med børn siden 2001. Jeg holder bl.a. at rejse, og i 2012 tog vi på rundrejse til Sri Lanka, hvilket var en fantastisk oplevelse for vores lille familie. Udover det værdsætter jeg naturen og dens mangfoldighed, kreative æstetiske finurligheder og ikke mindst, at vise mine børn hvilken dejlig verden vi lever i.

Da Kalle blev født hjemme

Selvfølgelig skulle det hele gå i gang fire timer efter, at vi var kommet hjem fra et alle tiders bryllup, hos nogle venner. Det havde været en lun augustdag med et bragende tordenvejr efter midnat.
Jeg vågnede med lidt stikken og jag, som man nu gør. Jeg prøvede virkelig at ignorere det, og jeg håbede, at det bare ville gå i sig selv, som det havde gjort i de sidste par uger. Men nej! Her to dage over termin skulle det altså være.
Klokken var fem om morgenen og jeg blev i min seng, hvor jeg lå fint og holdt på min grønne malakit sten, som siges at hjælpe. Min kæreste synes efter en lille times tid, at vi altså nu skulle ringe til hospitalet og lige meddele, hvordan det hele stod til.
Derefter tog min kæreste sig af Otto, som glad kom ind og sagde godmorgen, spiste sin morgenmad og var lykkelig over, at han nu skulle ud til bedstefars gård og hilse på alle dyrene.

Jordemoderen ankom, lidt efter Otto var blevet hentet. Jeg befandt mig stadig i sengen, og hun kom roligt ind og hilste. Rigtig rart bare at være hjemme i de trygge omgivelser.
Hun pakkede sit udstyr ud inde i stuen, hvor fødslen skulle foregå, og da hun havde mærket på mig sagde hun; Jamen Sandie du er jo allerede 7 cm åben!
Min kæreste begyndte at fylde det lånte fødekar, som stod inde i stuen. Jeg smuttede op i det og sad med vand til navlen. Det var så skønt at sidde der i varmen.
Der kom nu også en anden jordemoder, da der var vagtskifte. Den første jordemoder blev dog for fornøjelsen skyld. hun ville gerne lige have det sidste med.

Da det hele begyndte at tage til, og jeg eftersigende hang godt og grundigt i kanten på fødekarret, var jeg klar til at komme op på sofaen.
Nu var det nu, og jeg havde det lige pludselig meget varmt i vandet.
På sofaen gik der endelig hul på vandet og efter et par presseveer og nogle gisp, kom Kalle til verden med et smukt skrig kl. 08:55 på en søndag morgen. Kalle vejede 3040 gram og var 51 lang.

Hele herligheden tog fire timer fra første ve, til han var i mine arme. Jeg tænker, at det var derfor det tordnede sådan ved midnat. Det var Kalle, som ville fortælle, at nu var hans ankomst nær.

Tak for beretningen. Vil du læse mere om hjemmefødsel, kan du læse her!