Skal du med på dukkekursus i weekenden?

I weekenden holder jeg dukkekursus og der er et par ledige pladser, så hvis du er hurtig, kan du nå at være med. Der kommer nok til at gå lidt tid, før jeg afholder kursus igen, så hvis du vil lære at sy en dukke, er chancen der nu! Det er både lørdag og søndag og du kan lære at sy en stor dukke på ca. 50cm.  Der er mere info her!

For et par weekender siden havde jeg et super hyggeligt kanindukkekursus. Alle deltagerne havde jeg mødt tidligere på dukkekurserne med de store dukker og det var så hyggeligt, at se dem alle igen og så dejligt at opleve, at folk kommer igen! På billederne kan I se de fine dukker mine kursister har lavet. Dukken med det lyse hår, lavede en af mine meget dygtige kursister, da hun kom hjem fra det store dukkekursus.

...og så vil jeg lige vise et fint billede, jeg har fået tilsendt af en sød dukkemor. Dukke Ida er den seneste dukke, jeg har lavet og Nanna fik hende i fødselsdagsgave af sine forældre.  Nanna og Ida sammen er da ikke til at stå for!!!

Pinse

Der er noget ganske særligt over det danske forår, som vist ikke kan sammenlignes med noget andet. Det at vi er kommet igennem en lang og kold vinter, for nu at se naturen eksplodere fuldstændig, synes jeg er så fantastisk!

I fredags var Martha til Pinsefest i børnehaven, og jeg fik lov til at tage lidt billeder, inden festen gik i gang. Der er en helt særlig stemning i børnehaven på sådan en festdag og alle børnene var meget spændte. De fik fortalt eventyr, fik dejlig mad og gik en tur i haven med deres fine uld-pinsefugle.

Lørdagen bød på Årstidernes Pinsemarked.
Solen bragede ned fra en smuk blå himmel og vi fik lavet pandekager, leget på halmballer og Martha fik en ridetur. Der var virkelig mange mennesker og jeg mødte flere, som genkendte mig her fra bloggen! Det var så sjovt, at møde nogle af jer læsere og modigt, at I kom og præsenterede jer!

En tur på Frilandsmuseet og mange ture i køkkenhaven på Krogerup, er det også blevet til. Vi har næsten fyldt al vores jord med blomster, krydderurter og grøntsager og det hele gror - også ukrudtet!

Hvad har du lavet i Pinsen?

Uundværligt i køkkenet...

Nu er det sjældent, at jeg skriver om ting, som vi ikke kan undvære, for heldigvis kan vi undvære det meste.
Jeg vil alligevel lige vise jer to ting fra mit køkken, som jeg er specielt glad for.
Det ene er en bambusdamper, som bliver brugt meget i asiatisk madlavning.
Man kan købe dem i hos fleste asiatiske købmænd og de koster ikke ret meget.
Vi bruger den til at dampe vores grøntsager i og til grøntsagspasta, som smager fantastisk godt. Man kan også dampe fisk i den og den har flere lag, så man kan dampe flere forskellige ting på samme tid.
Meget nemt, sundt og smart!

Til grøntsagspastaen bruger jeg en julienneskræller, som skærer grøntsagerne ud i fine lange strimler.
Grøntsagspastaen bruger vi i stedet for almindelig pasta og det fungerer fint i de helt trivielle pastaretter som spagetti bolognese osv.

God fredag!

Nyt fra køkkenhaven...

Der er så smukt på Krogerup lige nu. Det er utroligt at se den udvikling, der sker i naturen på ganske kort tid. For bare otte dage siden var der nærmest ingen mælkebøtter på markerne og de to store egetræer ved den lille sti langs køkkenhaverne havde næsten ingen blade. Nu er markerne fulde af gule mælkebøtter og træerne har masser af grønne blade.

Der er netop sat kalve ud på marken ved siden af vores køkkenhave og de så ud til at nyde livet - Det kan næsten ikke blive mere idyllisk!

I dag har været en fantastisk smuk dag og for præcis ti år siden, blev min datter Alma født.
For ti år siden var dagen lige så smuk med solskin og varme, men dengang havde jeg ikke en køkkenhave, men var i gang med en fødsel i vores lejlighed på tredje sal.

Vi har fejret dagen med familien og en tur i haven!

...Og der er godt gang i køkkenhaven.

Der er virkelig sket noget på det sidste. Vi har set de første toppe af kartoflerne, radiserne spirer i fine rækker og bønnerne er også godt på vej. Salaten og krydderurterne er vokset en hel del og ukrudt er der meget af, så svigermor gik straks i gang med lugejernet!

På lørdag er der pinsemarket hos Årstiderne på Krogerup og vi skal derop og se hvad der sker og arbejde lidt i haven...

Ses vi?

Du kan læse mit første indlæg om vores køkkenhave her.

Nature in the home...

Jeg blev så glad tidligere i dag, da jeg kiggede ind på Lou's fine blog og så, at et af mine billeder har fået en plads i hendes tema "Nature in the home", som nu er i gang på 12. uge. Jeg har fulgt bloggen  "Little green shed" i flere år og føler næsten, at jeg kender Lou og hendes familie. 

Nye veje...

For snart fem år siden startede jeg min blog.
En dag så jeg mig i spejlet og lagde for første gang mærke til alle de fine linjer, der var begyndt at komme omkring mine øjne. Jeg brokkede mig lidt over det til en veninde som sagde så sødt, at det var det, der var så dejligt ved mig... at jeg havde smilet så meget i mit liv. Det blev inspirationen til navnet Smilerynker.

Til at starte med var det en hyggelig hobby og det blev kun til ganske få indlæg om måneden. Der var ingen plan om, hvad det skulle udvikle sig til.
Jeg kan huske, hvor glad jeg blev, da jeg fik den første kommentar og da der pludselig kom flere besøgende, blev det rigtig sjovt. Det gav mig endnu mere lyst til at skrive, fotografere osv.

I går var der 1347 mennesker der besøgte bloggen og jeg er overvældet over hvor mange, som kommenterer, sender mig positive mails og gerne vil deltage på mine kurser. Det er dejligt at kunne inspirere andre mennesker og selv blive inspireret af alle jer, som skriver til mig og som jeg har mødt på kurserne!

Jeg har været så priviligeret, at jeg har kunnet have min datter hjemme helt indtil, hun skulle begynde i børnehave og jeg har nydt tiden sammen med hende og nydt at se hende kaste sig ud i børnehavelivet efter en tryg begyndelse hjemme -helt klar til start!

Nu sidder jeg så her foran computeren alene og midt i al stilheden, er jeg blevet klar over, at det ikke rigtig virker for mig. Det er ikke nok, at jeg kun ser mennesker i et par weekender om måneden udover venner, børn og nabolagets unger.
Jeg er meget social og jeg har simpelthen brug for at komme ud af huset og være sammen med andre- Jeg vil have nogle kolleger og være lidt mere almindelig 8 til 16-agtig (hvis jeg da kan det).
Derfor har jeg besluttet at Smilerynkerne skal sættes lidt på standby -og her er det kurser og bestillinger, jeg mener (dem i ansigtet holder vist ikke pause), for at bevæge mig ud i verden og finde ud af, hvad det er jeg skal!
Hvad jeg kaster mig over, må tiden vise, men jeg er meget spændt på det. Jeg er gået i gang med at skrive en ansøgning -ikke det letteste skulle jeg hilse at sige, men dejligt med den nye udfordring.

Bloggen fortsætter selvfølgelig, helt som den plejer, med indlæg om alt mellem himmel og jord og jeg håber, at I alle sammen også bliver her og følger med.

Tak fordi I læser med, kommenterer, sender mails, liker, deler osv. Det er det, der gør det værd at dele en lille snært af mit liv med jer!

Lidt om mine fotografier, mit kamera osv.

For noget tid siden blev jeg spurgt om, hvorfor jeg elsker at fotografere.
Jeg har egentlig aldrig tænkt over det eller sat ord på det tidligere, men har spekuleret meget over det siden. I flere år har mit kamera været min tro følgesvend. Det hænger altid over min skulder og jeg bruger det hele tiden. Computeren er blevet fyldt op med billeder af mennesker, natur, bygninger og alt hvad jeg møder på min vej. Jeg sætter hele dage af til at køre ud i det blå og fotografere det jeg ser og når jeg kommer hjem, kan jeg slet ikke vente med at proppe billederne ind i computeren, kigge dem igennem og udvælge de bedste. Jeg bliver helt høj, hvis nogle af billederne virkelig skinner igennem og er rigtig gode.

Billeder kan noget ganske særligt. De kan uden ord fortælle en historie.
Jeg er utrolig visuel og lægger mærke til de mindste detaljer og selvom jeg har taget tusinde billeder af den samme gamle lade, bliver jeg ved med at lægge mærke til noget nyt. Jeg ser skønhed i de ting, som har være brugt af mennesker i generationer. Den måde hængslerne er slidt på, fordi den gamle dør har være åbnet og lukket et utal af gange. Det giver mig en dejlig følelse, at fange stemningerne med mit kamera.

Det handler egentlig ikke om, at jeg klynger mig til minderne, for billederne er der bare og jeg vender sjældent tilbage til billeder, som blev taget for flere år siden, medmindre der er en god grund til det. Jeg nyder at tage billederne- Nyder at trykke på udløseren og få billedet i kassen og jeg nyder at kigge på dem bagefter og vise nogle af dem her på bloggen.

Jeg får ofte spørgsmål om mine billeder, hvilket kamera jeg bruger, billedprogram osv.

Mit kamera er et Nikon D5000 og det er jeg meget tilfreds med. Jeg synes, at det med de rette indstillinger tager nogle fine billeder.
Jeg har to linser en 50mm og en 200mm linse.
Jeg bruger gerne stativ, hvis der ikke er det bedste lys, men ellers er det naturlige lys, det jeg bruger og jeg satser frem for alt på, at få et godt billede fra begyndelsen og ikke bruge en masse tid på efterbehandling. Jeg hader alle former for filtre og skæve vinkler og jeg er nok en smule konservativ, når det kommer til fotografier og synes klart bedst om lige linier og klare farver.
Alle mine billeder er taget i RAW-format, som gør dem lidt kedelige i farverne, men som fanger flest detaljer. Derfor justerer jeg som oftest lidt på farver og kontrast efterfølgende, men det er det eneste jeg gør og jeg bruger udelukkende I-photo. Jeg har planer om at afprøve programmet Lightroom el. lignende, men er endnu ikke kommet til det.

Et af de dejligste øjeblikke med mit kamera var sidste sommer, hvor jeg tog billeder til et bryllup. Det at jeg fik lov til at tage billederne af et af de største øjeblikke i nogle dejlige menneskers liv, tog jeg som en kæmpe tillidserklæring, men også som et stort ansvar. Billederne blev virkelig fine og viste den helt specielle dag det var, men hold fast hvor var jeg nervøs for, om de nu levede op til forventningerne. Det gjorde de heldigvis og jeg fik ro i maven!

Holder du af at fotografere?

Det blomstrer...

Der er så kønt derude nu, hvor det hele spirer og blomstrer. Jeg elsker maj måned med blomstrende æbletræer og marker fulde af mælkebøtter. 

Jeg glæder mig til lidt mere varme, så grøntsagerne og krydderurterne i vores køkkenhave rigtig begynder at gro.
I dag høstede jeg kun grøntsager i gårdbutikken på Krogerup og det er bestemt ikke dårligt, men jeg kan alligevel næsten ikke vente til, at vi kan fylde cykelkurven med grøntsager, som vi selv har dyrket.

På Kristi himmelfartsdag fik vi plantet artiskokker, rødkål og spidskål og vores fine rækker med radiser var begyndt at spire.
Lede krager havde hevet alle vores løg op af jorden, men det er nok en af glæderne ved køkkenhaver
-man ved aldrig hvad der kan ske...

Her er lidt af de lækre grøntsager, jeg tog med mig hjem i dag og de blomster, som blomstrer uden for mine vinduer lige nu...